Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Prøver og analyser:
5. Fodertilsætningsstoffer - register over godkendte tilsætnings-stoffer og brugsbetingelser

Fodertilsætningsstoffer er et bredt begreb og rummer alt andet foder end fodermidler. Eksempler på fodertilsætningsstoffer er ensileringsmidler, antioxidanter, vitaminer, mikromineraler (sporstoffer) og tarmflorastabilisatorer.

Grundlæggende består foder af fodermidler og fodertilsætningsstoffer, nogen gange i blanding. Det samme stof kan ikke både være et fodertilsætningsstof og et fodermiddel.

Sondringshenstillingen afsnit 1.2.1 i bilaget

Fodertilsætningsstoffer må kun markedsføres, forarbejdes og anvendes, hvis de er godkendt i EU (se mere i afsnit 5.5-5.9).

5.2 Lovgivning om fodertilsætningsstoffer

​Anvendelsen af fodertilsætningsstoffer er reguleret via fodertilsætningsstofforordningen samt visse afsnit af foderbekendtgørelsen og markedsføringsforordningen.

Fodertilsætningsstofforordningen 

Foderbekendtgørelsen kapitel 3 og bilag 2 

Markedsføringsforordningen artikel 8, artikel 15, litra f), bilag VI og bilag VI 

Gennemførelsesforordningerne med godkendelse eller afvisning af fodertilsætningsstoffer er samlede i EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer.


5.4 Fodertilsætningsstoffer - funktionelle grupper

De fire første kategorier af fodertilsætningsstoffer er underopdelt i en række undergrupper, som kaldes "funktionelle grupper". Disse findes i fodertilsætningsstofforordningens bilag I. Gruppen "coccidiostatika og histomonostatika" er ikke opdelt i undergrupper. 

Fodertilsætningsstofforordningen bilag I 

Hver funktionel gruppe angiver et bestemt formål med tilsætningsstoffet.  Fx. er gruppe 1a navngivet "konserveringsmidler". Denne gruppe indeholder alle stoffer, der er godkendt til konservering af foder. Det fremgår af den enkelte fodertilsætningsstofgodkendelse, hvilken funktionel gruppe tilsætningsstoffet er godkendt i.

Det samme stof kan godt være godkendt til forskellige formål, dvs. være godkendt i flere funktionelle grupper af fodertilsætningsstoffer.  Den maksimale mængde der må være af stoffet i foderet og de dyrearter, stoffet er godkendt til, er typisk ens, men kan være forskelligt fra den ene funktionelle gruppe til den anden.  Hvis koncentration og dyreart er den samme, vil tilsætningsstoffet typisk få tildelt samme identifikationsnummer i EU-Kommissionens register, selvom det er godkendt i forskellige funktionelle grupper.

På samme måde kan det samme stof være godkendt som et fodertilsætningsstof til ét formål og som et veterinært lægemiddel til andre formål. Et eksempel er vitaminer. De kan være tilsætningsstoffer, når det daglige ernæringsbehov skal dækkes, mens de er lægemidler, når de bruges til at afhjælpe en mangel. 

Se også:
5.3 Kategorier af fodertilsætningsstoffer

5.7 EU-kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

15.5 Grænsen mellem et fodermiddel, et fodertilsætningsstof og et veterinært lægemiddel

15.7 Et veterinært lægemiddel og/eller et foderstof


5.5 Hvilke fodertilsætningsstoffer må markedsføres og bruges?

Et fodertilsætningsstof skal være godkendt i EU førend det kan anvendes i foder. 

Fodertilsætningsstofforordningen artikel 3, stk. 1, litra a) 

Et tilsætningsstof, der er godkendt til fødevarer, er ikke nødvendigvis godkendt til foder.

Tilsætningsstoffer til foder er positivlistereguleret. Det betyder, at stofferne kun må markedsføres og bruges i foder, hvis de er godkendt og opført i EU's register over godkendte fodertilsætningsstoffer. Stoffer som ikke er godkendt og opført i EU's register, er derfor ulovlige at markedsføre, forarbejde og anvende.

Der stilles store krav til de fodertilsætningsstoffer, der godkendes, både med hensyn til sikkerhed overfor mennesker, dyr og miljø og til, at de har en dokumenteret effekt. Der stilles desuden særlige krav til godkendelse og kvalitetsstyring for virksomheder, der producerer eller forhandler fodertilsætningsstoffer.

Et tilsætningsstof, der er godkendt til fødevarer, må kun anvendes til foder, hvis det samtidig er godkendt som fodertilsætningsstof. Selvom et godkendt fødevaretilsætningsstof og et godkendt fodertilsætningsstof umiddelbart kan se ud til at være identiske, kan det være svært, at gennemskue og dokumentere, at stofferne også er identiske, uden at kende produktionen af stofferne i detaljer, herunder produktionsmetode,  mikroorganismens stamme, oplysning om renhed og lignende. For at undgå, at man overser eventuelle forskelle på et fødevaretilsætningsstof og et lignende godkendt fodertilsætningsstof, er det en god ide at kontakte den fødevarevirksomhed, som fremstiller fødevaretilsætningsstoffet, og spørge om de kan udarbejde skriftlig dokumentation for, at produktet er identisk og er fremstillet på en identisk måde, som det godkendte fodertilsætningsstof. Man kan eventuelt også spørge producenten, om der er mulighed for, at de kan markedsføre stoffet som fodertilsætningsstof.  

Fodertilsætningsstoffer må kun bruges til de dyrearter og -kategorier de er godkendt til, og på den måde, der fremgår af godkendelsesforordningen for det enkelte stof og de generelle anvendelsesbetingelser. 


Fodertilsætningsstofforordningen artikel 3, stk. 1, litra b) 

Det samme stof kan ikke både være et fodertilsætningsstof og et fodermiddel.  Man skal dog være opmærksom på at der indimellem er stoffer, som er godkendt som henholdsvis fodermiddel og fodertilsætningsstof med næsten sammen navn, og næsten samme sammensætning. Et eksempel er lecitin. Det er dog ikke det samme stof. Der er små forskelle i hvad det er for et produkt, hvor standardiseret det er og hvad formålet er med stoffet. Man skal derfor være særligt opmærksom, når det skal vurderes, om et stof er et fodertilsætningsstof eller et fodermiddel.

Fodertilsætningsstoffer godkendes oftest enkeltvis. Forblandinger, som er blandinger af allerede godkendte fodertilsætningsstoffer, kræver ikke en særlig tilladelse.

Fodertilsætningsstofforordningen artikel 3, stk. 4 

Se også:
5.7 EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

5.11 Hvordan må godkendte fodertilsætningsstoffer bruges?


5.7 EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

Fodertilsætningsstoffer godkendelses ved en forordning og alle tilsætningsstoffer der er godkendt til brug i foder i EU, er samlet i et EU-register. EU-registeret er opdelt i et Annex I og et Annex II.

EU-Kommissionens register 

Registeret er kun lavet for overblikkets skyld, og erstatter ikke Kommissionens godkendelsesforordninger for de enkelte fodertilsætningsstoffer. Det er naturligvis meningen, at der ikke skal være forskel på registeret og godkendelserne, men hvis der er fejl i registeret, er det godkendelserne der gælder. Registret er ikke retligt bindende. Man kan derfor ikke støtte ret på registret, men kun på de enkelte godkendelsesforordninger. Man bør i øvrigt i denne sammenhæng være opmærksom på at opdatere siden (tryk F5), når man er inde på registeret. Således sikrer man sig, at man har den nyeste version.

En gang imellem sker det, at EU-registerets links til godkendelsesforordninger ikke virker. Hvis links i registeret ikke virker, vil det normalt kunne lade sig gøre at finde de pågældende regelsæt i Eur-Lex (database over EU-lovgivningen) via de forordningsnumre, der oplyses i registeret.

Det anbefales, at man altid søger efter den konsoliderede udgave af en forordning. Den konsoliderede udgave viser den oprindelige forordning, rettet til med alle de efterfølgende ændringer og berigtigelser, der har været til forordningen.

Både fodertilsætningsstoffer godkendt efter det gamle fodertilsætningsstofdirektiv og den nye fodertilsætningsstofforordning er integreret i EU's register over fodertilsætningsstoffer.


5.9 Annex II i EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

​Annex II består af fodertilsætningsstoffer, for hvilke der ikke er indsendt en ansøgning om regodkendelse, og som derfor vil forsvinde fra registeret inden for nær fremtid. Nogle stoffer er allerede trukket tilbage, men er underlagt overgangsbestemmelser. De øvrige stoffer trækkes tilbage inden for en kortere årrække. De enkelte stoffer vil på et tidspunkt blive fjernet fra registeret med en tilbagetrækningsforordning.  Først når disse tilsætningsstoffer er trukket tilbage med en tilbagetrækningsforordning, er det ulovligt at anvende dem. Hvis man har søgt og fundet et stof i registerets Annex II, så ved man, at tilsætningsstoffet ikke kan forventes at være lovligt i al fremtid, og altså snart vil blive ulovligt at anvende.


EU-kommissionens register

Se mere:

7.1 Tilbagetrækning eller suspension af fodertilsætningsstoffer


5.11 Hvordan må godkendte fodertilsætningsstoffer bruges?

I registerets liste kan man ikke direkte se oplysninger om minimum- og maksimumindhold, dyreart og andre bestemmelser om tilsætningsstoffet og dets anvendelse. Derfor er man nødt til at gå ind i selve godkendelsen når man skal finde ud af, hvordan et fodertilsætningsstof må bruges.  I registret er der et link til godkendelsen af hvert stof. Linket fører typisk direkte til godkendelsesforordningen.   

For stoffer godkendt efter fodertilsætningsstofforordningen (som trådte i kraft d. 7. november 2003) vil reglerne om, hvordan de må bruges, stå i godkendelsesforordningen for det enkelte stof eller i de generelle betingelser for anvendelse i fodertilsætningsstofforordningen.  


EU-Kommissionens register

Fodertilsætningsstofforordningen bilag IV 

Link til godkendelsesforordningen findes i registeret. Vær opmærksom på at der kan være kommet ændringer til den oprindelige godkendelse. Hvis der er ændringer ses ændringsforordningerne også i registeret, lige under den oprindelige godkendelse.

For fodertilsætningsstoffer godkendt efter de gamle regler (direktiv 70/524/EØF eller 82/471/EØF), som endnu ikke er regodkendt, og som derfor stadig må bruges, vil reglerne om, hvordan de må bruges, stå i enten godkendelsesforordningen for det enkelte stof (link hertil findes i registeret), i fodertilsætningsstofforordningens generelle betingelser for anvendelse, eller i foderbekendtgørelsen. 

EU-Kommissionens register

Fodertilsætningsstofforordningen bilag IV

Foderbekendtgørelsen kapitel 3 bilag 2


Se også:


5.13 Særlige betingelser for fodertilsætningsstoffer godkendt efter de tidligere regler


5.13 Særlige betingelser for fodertilsætningsstoffer godkendt efter de tidligere regler

​Det kan være svært at finde ud af, hvilket regelsæt et fodertilsætningsstof er godkendt efter. For langt de fleste stoffer gælder dog, at hvis der i registerets kolonne "Expiry date of authorisation(s)" står teksten "Subject to the provisions of Art 10 § 2 of Reg. (EC) No 1831/2003", er de godkendt efter de gamle regler (direktiv 70/524/EØF eller 82/471/EØF). Ligeledes kan man sige, at hvis et fodertilsætningsstof er godkendt før tilsætningsstofforordningens ikrafttrædelsesdato den 7. november 2003, så er det godkendt efter de gamle regler.

 

EU-Kommissionens register

 

Nogle fodertilsætningsstoffer er linket til "OJ C 50, 25.2.2004, p. 1". OJ eller "Official Journal" er EU's avis for offentliggørelse af EU-lovgivning.

Hvis der er linket direkte til "OJ…" er der tale om stoffer, hvor godkendelsen er så gammel, at der ikke findes en godkendelsesforordning på elektronisk form. Det gælder fx konserveringsmidlet sorbinsyre. Linket i EU-Kommissionens register fører derfor tilbage til den sidste, samlede liste over godkendte fodertilsætningsstoffer, som Kommissionen offentliggjorde i 2004. Der må man så søge efter stoffet igen i listen for at få godkendelsesbetingelserne.

For en række af de tilsætningsstoffer, som er godkendt efter de gamle regler, er godkendelsesbetingelserne ikke lige så detaljerede som for fodertilsætningsstoffer, der er godkendt efter de nye regler.

 

EU-Kommissionens register

 

Fodertilsætningsstoffer såsom aromastoffer og en række tilsætningsstoffer fra vitamingruppen, som tidligere har haft en "gruppegodkendelse", og som endnu ikke er blevet regodkendt, er også lovgivningsmæssigt linket til oversigten over godkendte fodertilsætningsstoffer fra 2004. Der finder man dog ikke stoffet selv, kun den pågældende gruppe. For aromastoffer og appetitvækkere finder man alene to grupper i oversigten fra 2004, nemlig "Alle naturligt forekommende produkter og de til disse svarende syntetiske stoffer" og "kunstige stoffer". Der er ikke fastlagt anvendelsesbegrænsninger for de aromastoffer, som endnu ikke er regodkendt.

For aminosyrer, der blev godkendt efter det gamle direktiv om "visse produkter" viser linket til de direktiver, stofferne er godkendt til. Desværre henviser de til direktiverne som html-filer, hvor skemaerne ikke kan læses, i så fald må man fremsøge direktivet i Eur-Lex (database over EU-lovgivningen) via de numre, der oplyses i registeret.


Se også:

 

6.6 Særligt om aromastoffer