Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Registrering - virksomhed:
51. Generelt om eksport af foder

Ved eksport forstås udførsel af produkter fra Danmark til tredjelande. Se definitionen på ”Eksport”.
Det kan kræve meget forarbejde at eksportere foder til tredjelande. Der er derfor mange ting, som det er hensigtsmæssigt at undersøge før en eventuel eksport. Da det ofte kræver involvering af mange parter, er det vigtigt at begynde i god tid, før end den forventede eksport er planlagt. Som eksportør skal man være opmærksom på, at der kan være krav om dokumentation for råvarernes oprindelse eller andre krav, som virksomheden skal sikre overholdt, inden råvarerne modtages på produktionsvirksomheden. Se afsnit 52 Virksomhedens ansvar ved eksport af foder.

Kun virksomheder, der er godkendt og/eller registreret af Fødevarestyrelsen må eksportere foder. Se afsnit 51.2 Registrering af fodervirksomheder, der vil eksportere foder.

Nogle tredjelande kræver, at virksomheder skal godkendes af modtagerlandets myndigheder, før eksport til landet kan påbegyndes. Se afsnit 53 Eksport af foder til særlige tredjelande

Foderet skal overholde en række krav. Det kan være både EU-krav og krav stillet af modtagerlandet. Nogle lande kan endda have indført importrestriktioner på produkter fra Danmark. Se afsnit 51.1 Krav til foder, som skal eksporteres og afsnit 55 Tredjelandes importrestriktioner på foder.

Når modtagerlandet har krav om, at Fødevarestyrelsen udsteder et certifikat i forbindelse med eksporten, skal de certifikater som findes i Fødevarestyrelsens certifikatdatabase anvendes og certifi-katet skal udskrives på særligt certifikatpapir. Se afsnit 54 Certifikater til eksport af foder.

Det er eksportørens ansvar at sikre og dokumentere, at alle krav vedrørende eksporten er opfyldte, og at der anvendes et gyldigt certifikat. Det er også eksportørens ansvar, at alle oplysninger i certifikatet er korrekte. Se afsnit 52 Virksomhedens ansvar ved eksport af foder og afsnit 52.1Krav om egenkontrol ved eksport af foder.

Virksomheder, som vil eksportere foder af animalsk oprindelse, skal udover at følge reglerne, som gælder for eksport af al foder, også være opmærksomme på, at der kan være yderligere lovgivning, som de skal følge. Se afsnit 56 Eksport af foder af animalsk oprindelse.

Fodereksportbekendtgørelsen

51.2 Registrering af fodervirksomheder, der vil eksportere foder

​En virksomhed må kun eksportere foder, hvis den er godkendt og/eller registreret af Fødevarestyrelsen i overensstemmelse med gældende lovgivning. Se afsnit 79 Registrering og godkendelse af fodervirksomhed, herunder landbrug og afsnit 41 Registrering, godkendelse og tilladelse som fodervirksomhed med foder af animalsk oprindelse.

Ved eksport af foder til særlige tredjelande, kan der være krav om godkendelse og registrering af virksomheden hos myndighederne i det pågældende land. Se afsnit 53 Eksport af foder til særlige tredjelande.


Fodereksportbekendtgørelsen § 4

Bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder §§ 10-14

Foderhygiejneforordningen 183/2005, artikel 10

Forordningen om animalske biprodukter, artikel 24

 

Se mere:

41. Registrering, godkendelse og tilladelse som fodervirksomhed med foder af animalsk oprindelse

79. Registrering og godkendelse af fodervirksomhed, herunder landbrug

Vejledning til fodereksportbekendtgørelsen