Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Salmonella m.v.:
49. Importørens egenkontrol af indført foder

 

49.1 Procedure for importørens egenkontrol af indført foder

Fodervirksomheden har ansvar for, at de foderstoffer, den indfører såvel fra andre EU-lande som fra tredjelande, overholder EU-lovgivningen og eventuelle nationale krav. Virksomheden skal som led i egenkontrollen kontrollere dette.


Fodervirksomhedens egenkontrol skal omfatte gode arbejdsgange, som ikke behøver at være skriftlige, samt et skriftligt egenkontrolprogram, som bl.a. omfatter:

 

  • Risikoanalyse
  • Kritiske kontrolpunkter (CCP)
  • Leverandørorientering og -vurdering og bestilling af varer
  • Modtagekontrol
  • Kvalitetskontrol og analyseplaner som en del af risikoanalysen
  • Sporbarhed
  • Dokumentation for udført egenkontrol.

Gode arbejdsgange er de foranstaltninger, virksomheden skal gennemføre for at overholde foderlovgivningen generelt. De gode arbejdsgange er grundlæggende forudsætninger for et risikobaseret egenkontrolprogram. Gode arbejdsgange kræver som udgangspunkt ikke skriftlig dokumentation.


Risikoanalyse er en systematisk undersøgelse af mulige mangler ved fodersikkerheden, dvs. en gennemgang af, hvad der kan gå galt. Risikofaktorer er de enkelte årsager til en fare.


Kritiske kontrolpunkter (CCP) er et punkt, et trin eller en procedure, hvor fodervirksomheden kan styre de identificerede risici, så en sundhedsrisiko kan fjernes eller nedsættes til et acceptabelt niveau.


Fodervirksomheden skal revidere sit egenkontrolprogram med jævne mellemrum og ved væsentlige ændringer. Fodervirksomheden bør fx ændre egenkontrolprogrammet, hvis der sker ændringer i produktkategorier, leverandør/tredjeland m.v. Fodervirksomheden skal holde sig løbende orienteret om hvilke produkter, der er underlagt importrestriktioner eller mere intensiveret importkontrol, og revidere egenkontrolprogrammet, hvis der sker ændringer i forhold til de ændrede risikofaktorer.


Se mere:
78. HACCP


49.2 Risikofaktorer (mikrobiologiske, kemiske, fysiske) i indført foder

I visse foderstoffer er bestemte risikofaktorer så almindeligt forekommende, at foderstofferne generelt må betragtes som en potentiel risiko. Nogle af disse risici er der lovgivningsmæssigt taget højde for, idet der er fastsat kriterier eller grænseværdier for indholdet af en given risikofaktor i bestemte foderstoffer, fx dioxin i fiskeolie, ikke-godkendte animalske bestanddele i forarbejdet animalsk protein, mikrobiologisk forurening af fiskemel osv. For sådanne foderstoffer vil det være relevant, at fodervirksomhedens egenkontrolprogram indeholder specifikationer af, hvordan fodervirksomheden i det enkelte tilfælde vil sikre sig mod disse risici (garantier fra leverandøren vedrørende produktet og/eller produktionsforhold, krav om analyseresultater fra leverandøren, egen stikprøvekontrol med analyser eller lignende).

 

Mikrobiologiske, kemiske og fysiske risikofaktorer kan også forekomme i forbindelse med fremstilling og opbevaring af foder i tredjelandene eller under transport til fodervirksomheden i Danmark/EU og ved opbevaring af foder i Danmark.

 

Det er derfor vigtigt, at fodervirksomheden sætter sig ind i, hvordan foderet fremstilles/håndteres i oprindelseslandet, hvordan transporten til Danmark foregår, og hvordan foderet opbevares i Danmark.

 

Fodervirksomheden skal løbende kontrollere informationer via Rapid Alert Systemet for Fødevarer og Foder (RASFF)(RASFF er en effektiv udveksling af oplysninger mellem Kommissionen og EU-landenes fødevaremyndigheder om fødevarer og foder, der kan udgøre en risiko for folkesundheden, dyresundheden eller miljøet), og holde et våget øje med lister over tilbagetrukne foderstoffer samt hvilke virksomheder, der er underlagt skærpet kontrol. Herved kan fodervirksomheden holde sig ajour med hvilke risici, der bl.a. kan forekomme i bestemte foderstoffer, fra bestemte lande og virksomheder og for løbende at kunne vurdere sandsynlighed for uacceptabel forekomst af bestemte risikofaktorer i foderet.

 

Fodervirksomheden er ansvarlig for, at fodersikkerheden er opfyldt for de indførte foderstoffer, og at de overholder anden lovgivning. Fodervirksomheden skal fastsætte procedurer for modtagekontrol, navnlig for de første leverancer.


 


49.3 Importørens modtagekontrol af indført foder

​Modtagekontrollen omfatter kontrol af dokumenter såvel som kontrol af selve foderet.


Alt afhængig af fodertypen eller anvendelsen heraf omfatter modtagekontrollen følgende elementer:

  • temperaturkontrol for frosne eller kølede foderstoffer,
  • emballagekontrol,
  • kontrol af mærkning,
  • kontrol af transportforhold og -skader,
  • dokumentation for overholdelse af mikrobiologiske eller kemiske kriterier,
  • identitetskontrol,
  • sensorisk kontrol (lugt, farve og udseende), og
  • udtagning af prøver til analyse.

Modtagekontrollen kan omfatte andre lovpligtige forhold, fx procedurer og dokumenter i henhold til økologireglerne, eller helt andre forhold som godkendelser i forbindelse med fx GMO og tilsætningsstoffer. Ligeledes skal fodervirksomheden i forbindelse med modtagekontrollen sikre sig, at de nødvendige oplysninger om partiets sporbarhed (kendskab til leverandør/kunde et trin frem og et trin tilbage) er til stede.


Når fodervirksomheden i modtagekontrollen konstaterer afvigelser eller ulovlige forhold i et sådant omfang, at foderet ikke kan anvendes eller bringes i omsætning, eller andre forhold, hvor det skønnes nødvendigt, at informere myndighederne, skal virksomheden straks underrette Fødevarestyrelsen om forholdet. Fodervirksomheden må ikke omsætte foderet, før Fødevarestyrelsen tillader dette.


Fodervirksomheden skal sikre, at der foretages det nødvendige for at rette op på forholdene, herunder at et givent parti tilbagetrækkes fra senere omsætningsled, hvis partiet ikke lever op til kravene om fodersikkerhed.


Hvis fodervirksomheden ikke selv modtager/oplagrer foderet, kan den virksomhed, som fysisk modtager foderet, varetage det praktiske arbejde helt eller delvist i forbindelse med modtagekontrollen. I disse tilfælde skal der foreligge en klar beskrivelse af, hvordan virksomheden sikrer, at modtagevirksomheden orienteres om kravene og overholder dem, samt en klar aftale om "hvem gør hvad".


Fodervirksomheden skal opfylde kravet om sporbarhed et trin frem og et trin tilbage i handelen med foder.


Se mere:
77. Sporbarhed


For indført foder, som ved importen modtages af en anden virksomhed, skal fodervirksomheden kunne identificere modtagevirksomheden, fx ved handelsdokumenter eller lignende. Det skal af disse dokumenter fremgå, at den pågældende modtagevirksomhed er den fysiske leveringsadresse for foderet.


Fødevareforordningen

Foderhygiejneforordningen