Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Import og samhandel:
47. Certifikat ved import af animalsk foder samt hø og halm

Alt foder af animalsk oprindelse samt hø og halm, der importeres fra tredjelande, skal ledsages af et certifikat.

47.1 Sundheds- eller veterinærcertifikat ved import af animalsk foder samt hø og halm

Fodervirksomheden skal sikre sig, at animalsk foder samt hø og halm fra tredjelande ledsages af et sundhedscertifikat.

Foder af animalsk oprindelse og animalske råvarer, der skal anvendes til fremstilling af foder er animalske biprodukter og skal importeres i henhold til kravene i forordningen om animalske biprodukter og gennemførelsesforordningen.

 

Læs mere om import af animalske biprodukter her

 

I de tilfælde, hvor tredjelandets myndigheder udsteder sundhedscertifikatet elektronisk i TRACES, skal virksomheden klone oplysningerne fra sundhedscertifikatet til CHED, del 1 i TRACES. Fodervirksomheden kan kontakte grænsekontrolstedet for at få vejledning i, hvordan fodervirksomheden foretager kloningen.

Hø og halm skal ved importen være ledsaget af et veterinærcertifikat, som er underskrevet af en embedsdyrlæge, og som indeholder de oplysninger der fremgår her.

Hø og halm fra USA til Danmark skal ledsages af et særskilt sundhedscertifikat. Virksomheden finder modellen af sundhedscertifikatet her.

 

Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførelsesforordningen