Gå til navigation Gå til hovedindhold

Krydsforurening og overslæb:
44. Import af foder

 

    Relevante afsnit i dette kapitel

44.1 Import af foder af animalsk oprindelse

Fodervirksomheden må kun importere foder af animalsk oprindelse fra tredjelande og virksomheder i tredjelande, der er godkendt af EU til eksport af foder af animalsk oprindelse til EU, og hvis foderet opfylder EU-lovgivningen.


Der gælder særlige regler for import af følgende typer forarbejdet animalsk protein:

a) forarbejdet animalsk protein, herunder fiskemel, fra andre dyr end drøvtyggere,

b) blodprodukter fra andre dyr end drøvtyggere,

c) foderblandinger der indeholder fodermidler nævnt i litra a) og b), og

d) mælkeerstatninger indeholdende fiskemel (Fiskemel defineres som forarbejdet animalsk protein fra vanddyr, undtaget havpattedyr, jf. bilag I, nr. 7, i forordning (EU) nr. 142/2011. Fiskepulp og -ensilage, o.l. regnes også med i betegnelsen "fiskemel". Således skal der også prøvetages af produkter med navne som "fish soluble", "rejemel" o.l.).

Ved import af sendinger af de anførte typer forarbejdet animalsk protein fra tredjelande skal fodervirksomheden kunne dokumentere, at hver sending forarbejdet animalsk protein er blevet analyseret for tilstedeværende af ikke-godkendte animalske bestanddele. Fodervirksomheden skal endvidere sikre sig, at hver sending er ledsaget af en analyseattest, hvoraf det fremgår at sendingen er analyseret og fundet fri for ikke-godkendte animalske bestanddele. Analyseattesten skal entydigt identificere de sendinger, som attesten gælder for, og dokumentere at analysen er foretaget på et laboratorium, der er akkrediteret til MBU/PCR-analyse.

Hvis en sending af de anførte forarbejdede animalske proteiner ikke er ledsaget af en gyldig analyseattest, vil grænsekontrollen udtage prøver af sendingen til analyse for ikke-godkendte animalske bestanddele. Grænsekontrollen tilbageholder sendingen indtil grænsekontrollen med baggrund i analyseresultatet frigiver eller afviser sendingen.
Foder af animalsk oprindelse fra tredjelande skal grænsekontrolleres på et grænsekontrolsted, der er godkendt til kontrol af produkter, som ikke er bestemt til human konsum, ved ankomsten til EU. Se mere i afsnit 48. Offentlig kontrol af importeret foder.

Foder af animalsk oprindelse og animalske råvarer, der skal anvendes til fremstilling af foder er animalske biprodukter og skal importeres i henhold til kravene i forordningen om animalske biprodukter og gennemførelsesforordningen.


Læs mere om import af animalske biprodukter her


Foderhygiejneforordningen

Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførelsesforordningen

Prøvetagnings- og analyseforordningen

TSE-forordningen