I følgende afsnit kan du læse mere om samhandel med foder.
43.1 Krav til foder, som virksomheden skal indføre
Fodervirksomheden må ikke uden videre indføre foder fra andre lande. Fodervirksomheden skal sikre sig, at foder fra andre lande opfylder kravene i Foderlovgivningen.
Det væsentligste er, at fodervirksomheden har kendskab til sin leverandør, og at det er fodervirksomheden, der orienterer leverandøren om reglerne, herunder hvilken foderkvalitet, fodervirksomheden forventer at modtage.
En måde at få et godt kendskab til fodervirksomhedens leverandører på er at besøge leverandørerne og gennemgå leverandørernes procedurer. Herigennem får fodervirksomheden et godt indblik i, hvad det er for en leverandør, den tænker på at handle med, og hvilken foderkvalitet fodervirksomheden kan forvente.
Der er forskellige andre muligheder for, hvordan fodervirksomheden kan sikre sig en god kvalitet af det foder, den ønsker at importere, f.eks. en tro og love erklæring eller garanti fra leverandøren eller leverandørens foderstofkontrolorgan om, at foderet overholder EU-lovgivningen, eller analyseattester for hvert parti.
Foderhygiejneforordningen
43.2 Samhandel med foder af ikke-animalsk oprindelse
Registrerede eller godkendte fodervirksomheder i et EU-land må kun levere foder af ikke-animalsk oprindelse til en fodervirksomhed i et andet EU-land, herunder Danmark, hvis foderet opfylder EU-lovgivningen.
Fødevareforordningen
Foderhygiejneforordningen
43.3 Handel inden for Unionen med foderlægemidler
Foderstofvirksomheder, der distribuerer foderlægemidler eller mellemprodukter i et andet EU-land end det EU-land, hvor det er fremstillet, skal kontrollere, at de veterinærlægemidler, der anvendes til fremstillingen af dette foderlægemiddel eller disse mellemprodukter, er tilladt til anvendelse i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/6, i det EU-land, hvor det anvendes.
Forordning (EU) 2019/4
Forordning (EU) 2019/6
Se mere i afsnit:
38. Foderlægemidler
