Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Egenkontrol/kvalitetsstyring:
40. Foder af animalsk oprindelse

 

40.2 Generelt om lovgivningen for foder af animalsk oprindelse

​Der er en række krav og restriktioner forbundet med produktion og anvendelse af foder af animalsk oprindelse.

Fodermidler af animalsk oprindelse er følgende afledte produkter:

  • forarbejdet animalsk protein, herunder blodmel, fiskemel og insektmel
  • blodprodukter
  • gelatine
  • kollagen
  • di- og tricalciumfosfat
  • hydrolyseret protein
  • afsmeltet fedt og fiskeolie
  • mælk og colostrum samt produkter afledt af mælk og colostrum
  • ægprodukter

I gennemførelsesforordningen er der bl.a. fastsat specifikke krav til forarbejdning, mikrobiologiske kriterier, omsætning, emballering, mærkning og opbevaring af fodermidler af animalsk oprindelse. Af foderforbuddet i TSE forordningens artikel 7 og bilag IV fremgår det, hvilke fodermidler af animalsk oprindelse de forskellige dyrearter må fodres med.

Af kannibalismeforbuddet i forordningen om animalske biprodukter fremgår hvilke restriktioner der er for fodring af animalske produkter til dyr af samme art.


På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der information om foder af animalsk oprindelse.

  • Vedr. information om foderforbuddet, se under "Foderforbuddet"
  • Vedr. information om kannibalismeforbuddet, se under "Kannibalismeforbuddet"
  • Vedr. information om reglerne for de specifikke fodermidler af animalsk oprindelse, se under "Specifikke krav til fodermidler", hvorfra der er links til de enkelte sider om reglerne for de specifikke fodermidler af animalsk oprindelse, her er bl.a. information om forarbejdning, emballering, mærkning og opbevaring

I forordningerne om animalske biprodukter er der en række bestemmelser om animalske biprodukter og afledte produkter bl.a. om:

  • Kategorisering
  • Anvendelse og bortskaffelse
  • Indsamling og identifikation
  • Sporbarhed
  • Transport

Disse emner er der mere information omkring på Fødevarestyrelsens hjemmeside om generel information om animalske biprodukter.


Forordningen om animalske biprodukter og gennemførselsforordningen er fælles EU regler. På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der information om forordningen om animalske biprodukter og gennemførselsforordningen.


Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførselsforordningen

TSE forordningen, artikel 7, jf. bilag IV

 

Se mere:

40.1 Baggrund for lovgivningen om foder af animalske oprindelse.


40.6 Fysisk adskilte faciliteter og anden sikring mod krydsforurening ved anvendelse af animalsk foder efter TSE forordningen

Det er vigtigt, at der ikke kan ske en krydsforurening mellem de animalske biprodukter, fodermidler af animalsk oprindelse, foderblandinger med indhold af animalsk materiale og foder af vegetabilsk/mineralsk oprindelse. Det vigtige består i, at animalske bestanddele fra en bestemt dyreart ikke forekommer i foder til en anden bestemt dyreart, hvor det er forbudt.


Oversigten "Fodring af dyr med foder af animalsk oprindelse", (se under foderforbuddet) viser hvilke animalske fodermidler, der er forbudt at anvende i foder til visse dyrearter. Generelt skal virksomheder sikre, at der ikke sker en utilsigtet krydsforurening mellem foder af animalsk oprindelse, der ikke er tilladt til en bestemt dyreart. Hvilket også gælder for virksomheder, der blot oplagrer foder med indhold af animalsk materiale. Der er særlig fokus på risici hos følgende virksomheder:  

  • Slagterier mv. skal gennem hele processen sikre, at der ikke er drøvtyggermateriale i de animalske biprodukter, som de leverer videre til fremstilling af blodprodukter og forarbejdet animalsk protein til fødevareproducerende dyr. Der skal være fysiske adskilte faciliteter til håndtering af animalske biprodukter, fx blod fra drøvtyggere.
  • Forarbejdningsvirksomheder, der forarbejder blodprodukter og forarbejdet animalsk protein til fødevareproducerende dyr, skal sikre, at der ikke er krydsforurening af animalske bestanddele fra drøvtygger-produkter til ikke-drøvtygger-produkter. Forarbejdningsvirksomhederne skal også sikre sig ved leverandørvurderinger, at fx slagteriet har de nødvendige registreringer/tilladelser efter TSE forordningen til at leverer animalske biprodukter til fremstilling af blodprodukter og forarbejdet animalsk protein.
  • Foderblandingsvirksomheder, der fremstiller foderblandinger, skal sikre sig, at der ved fremstilling af foder, som indeholder di- og tricalciumfosfat, blodprodukter og forarbejdet animalsk protein (PAP), herunder PAP af insekter samt fiskemel, ikke kan ske en krydsforurening af foderet til dyrearter, hvor de nævnte animalske fodermidler ikke må være. Foderet skal derfor sikres mod krydsforurening. Dette sikres ved, at de er fysisk adskilte under fremstilingen herunder opbevaringen, transporten og emballeringen.
  • Hos transportører, der transporterer foder i samme beholder/container/lad, kan der være krav om, at Fødevarestyrelsen godkender rengøringsproceduren. Der er derfor også krav til, at rengøringsproceduren skal sikre mod utilsigtet krydsforurening af foder af animalsk oprindelse der ikke må fodres til visse dyrearter.

 

  • Det samme er gældende for oplagring af animalske fodermidler i løs form (bulk). Hvis den samme lagerplads anvendes til oplagring af foder af animalsk oprindelse eller foderblandinger med animalske bestanddele fx foderblandinger med fiskemel, og lagerpladsen senere anvendes til oplagring af foder til en dyreart, der ikke må æde fiskemel fx drøvtyggere, så skal lageret rengøres mellem skift af foder. Rengøringsproceduren skal godkendes af Fødevarestyrelsen. Dette er for at sikre, at foder af animalsk oprindelse ikke fodres utilsigtet til dyrearter, der ikke må få foderet. 

 

Vær opmærksom på, at kravet om fysisk adskillelse også er gældende, hvis fremstillingsvirksomheden vælger at få emballeret deres foder hos en anden virksomhed. Hvilket betyder, at virksomheder, der emballerer/ompakker, også skal have leve op til kravene om fysisk adskillelse og sikring mod utilsigtet krydsforurening.

 

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV

 

Se mere:

71.4 Adskillelse af foder og tiltag mod krydsforurening og overslæb på virksomheder efter primærproduktion.


40.15 Tjek af leverandør efter TSE forordningen

Når virksomheder køber blodprodukter eller forarbejdet animalsk protein til fødevareproducerende dyr, skal de sikre sig, at leverandøren af fx blod til blodprodukter og blodmel også er registreret/har tilladelse efter TSE- forordningen. En foderblandingsvirksomhed skal tilsvarende sikre sig, at forarbejdningsvirksomheden af fx blodmel også er registreret/har tilladelse efter TSE-forordningen til levering af blodmel til akvakulturdyr.


Liste over slagterier, forarbejdningsvirksomheder, foderblandingsvirksomheder og transportører ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside.


Hvis virksomheden har behov for at tjekke en leverandør fra et andet EU-land, kan Fødevarestyrelsen være behjælpelig.



TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel III, afsnit B

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel IV, afsnit C

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel IV, afsnit D

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel IV, afsnit E

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel IV, afsnit F


40.16 Tilbagetrækning og oplysningspligt ved fund af uautoriserede animalske bestanddele i foder

​Hvis virksomheder finder uautoriserede animalske bestanddele i foder, både animalske biprodukter, afledte produkter (fodermidler) og foderblandinger eller andet foder, som ikke opfylder kravene til foder- og fødevaresikkerheden eller miljøet, skal virksomheden trække foderet tilbage fra markedet og Fødevarestyrelsen skal orienteres.


For vejledning om hvordan virksomheder og Fødevarestyrelsen skal agere i sager om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af foder henvises til Tilbagetrækningsvejledningen, som findes på Fødevarestyrelsen hjemmeside.


Hvis Fødevarestyrelsens laboratorium finder uautoriserede animalske bestanddele i en prøve, som er indsendt i privat regi af en virksomhed, hvilket kaldes en markedsstyret prøve hos Fødevarestyrelsen, er Fødevarestyrelsens laboratorie forpligtet til at videregive informationen til relevant kontrolmyndighed i Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen er forpligtet til at undersøge sagen nærmere.


Fødevarelovgivningen, artikel 20



Se mere:

3.2 Tilbagetrækning og tilbagekald af farligt foder.


40.17 Ubetydelig mængde af knoglesplinter i vegetabilsk foder

Hvis der er påvist ubetydelige mænger af knoglesplinter i foder af vegetabilsk oprindelse, kan Fødevarestyrelsen anvende en risikovurdering, hvorefter foderet kan frigives til fodring af visse dyrearter. Fødevarestyrelsen skal på forhånd have foretaget en risikovurdering, som bekræfter, at risikoen for dyre- og folkesundheden samt miljøet er ubetydelig.



TSE forordningen artikel 7, bilag IV, kapitel II, litra e)