Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Godkendelse - virksomhed:
40. Foder af animalsk oprindelse

Når animalsk materiale anvendes i foder til dyr, er der risiko for, at foderet kan overføre smitsomme sygdomme og forureninger, som kan udgøre en risiko for dyresundheden, folkesundheden og miljøet.

Der gælder derfor særlige regler for foder, der er fremstillet af animalsk materiale. Reglerne gælder for levering af animalske biprodukter til fremstilling af fodermidler af animalsk oprindelse, fremstillingen af fodermidler af animalsk oprindelse, fremstilling af foderblandinger med indhold af fodermidler af animalsk oprindelse, anvendelse af fodret på landbrug og transport i alle led.

40.2 Generelt om lovgivningen for foder af animalsk oprindelse

​Der er en række krav og restriktioner forbundet med produktion og anvendelse af foder af animalsk oprindelse.

Fodermidler af animalsk oprindelse er følgende afledte produkter:

  • forarbejdet animalsk protein, herunder blodmel, fiskemel og insektmel
  • blodprodukter
  • gelatine
  • kollagen
  • di- og tricalciumfosfat
  • hydrolyseret protein
  • afsmeltet fedt og fiskeolie
  • mælk og colostrum samt produkter afledt af mælk og colostrum
  • ægprodukter

I gennemførelsesforordningen er der bl.a. fastsat specifikke krav til forarbejdning, mikrobiologiske kriterier, omsætning, emballering, mærkning og opbevaring af fodermidler af animalsk oprindelse. Af foderforbuddet i TSE forordningens artikel 7 og bilag IV fremgår det, hvilke fodermidler af animalsk oprindelse de forskellige dyrearter må fodres med.

Af kannibalismeforbuddet i forordningen om animalske biprodukter fremgår hvilke restriktioner der er for fodring af animalske produkter til dyr af samme art.


På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der information om foder af animalsk oprindelse.

  • Vedr. information om foderforbuddet, se under "Foderforbuddet"
  • Vedr. information om kannibalismeforbuddet, se under "Kannibalismeforbuddet"
  • Vedr. information om reglerne for de specifikke fodermidler af animalsk oprindelse, se under "Specifikke krav til fodermidler", hvorfra der er links til de enkelte sider om reglerne for de specifikke fodermidler af animalsk oprindelse, her er bl.a. information om forarbejdning, emballering, mærkning og opbevaring

I forordningerne om animalske biprodukter er der en række bestemmelser om animalske biprodukter og afledte produkter bl.a. om:

  • Kategorisering
  • Anvendelse og bortskaffelse
  • Indsamling og identifikation
  • Sporbarhed
  • Transport

Disse emner er der mere information omkring på Fødevarestyrelsens hjemmeside om generel information om animalske biprodukter.


Forordningen om animalske biprodukter og gennemførselsforordningen er fælles EU regler. På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der information om forordningen om animalske biprodukter og gennemførselsforordningen.


Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførselsforordningen

TSE forordningen, artikel 7, jf. bilag IV

 

Se mere:

40.1 Baggrund for lovgivningen om foder af animalske oprindelse.


40.3 Generelt om reglerne om foder i TSE forordningen

​TSE forordningen har regler for test af dyr og regler for foder for at forebygge TSE sygdomme. Foderreglerne fremgår af artikel 7 og bilag IV samt bilag IX. Bilag IV benævnes ofte foderforbuddet.


Af foderforbuddet fremgår det, hvilke animalske fodermidler der kan fodres til hvilke dyrearter. Reglerne for fodring er suppleret af krav særligt om adskillelse. Der er desuden krav til import af foder af animalsk oprindelse og krav til eksport af foder af animalsk oprindelse i selve foderforbuddet.


Bilag IX indeholder krav til import af animalske biprodukter for fodermidler af animalsk oprindelse.


Reglerne i TSE forordningen er hovedsagligt opsat således, at foder af animalsk oprindelse ikke kan forurenes med animalske bestanddele fra drøvtyggere. Der er derfor en række krav til virksomheder, der initierer animalske bestanddele til foder gennem alle led, indtil foderet ender hos primærproducenter, der anvender foder med indhold af animalske bestanddele (animalske fodermidler). Foderforbuddet i TSE forordningen berører således hele "jord til bordkæden".


Kravene handler særligt om at sikre adskillelse af forbudte fodermidler til de animalske fodermidler, der er tilladt til særlige dyrearter. Der er desuden krav til godkendelser af virksomheder, mærkningskrav, krav om udtagning af prøver mv.


Reglerne gælder for virksomheder, der initierer eller fremstiller animalske fodermidler/foderblandinger, lagre og transportører og primærproducenter, der fodrer.


Der er desuden krav om, at berørte virksomheder skal offentliggøres på Fødevarestyrelsens hjemmeside.


Foderforbuddet er under løbende revision. Der er supplerende information herom på Fødevarestyrelsens hjemmeside.


Man skal være opmærksom på, at der er andre foderforbud i andre foderregler.


TSE forordningen artikel 7, bilag IV


40.4 Godkendelse af rengøringsprocedure hos transportvirksomhed og lager

Der er krav om, at virksomheder med kørertøjer/containere/beholdere og lagre i visse tilfælde skal have godkendt deres rengøringsprocedure af Fødevarestyrelsen, inden der foregår transport eller oplagring med visse typer af foder.


På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der en oversigt (se Godkendelse af rengøringsprocedure for transportører og lagre, der håndterer animalsk foder) hvor man kan se i hvilke situationer, der er krav om, at virksomheden har fået godkendt sin rengøringsprocedure.


TSE forordningen, artikel 7, bilag IV


40.11 Foder til selskabsdyr

​Forordningerne om animalske biprodukter har regler for fremstilling af foder til selskabsdyr.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der mere information om foder til selskabsdyr.


Foder til selskabsdyr, der indeholder animalsk materiale fra drøvtyggere må ikke produceres på steder, der også producerer foderblandinger til fødevareproducerende dyr.



TSE forordningen artikel 7, bilag IV, kapitel V, afsnit C

Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførelsesforordningen