Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Forbudte materialer:
40. Foder af animalsk oprindelse

Når animalsk materiale anvendes i foder til dyr, er der risiko for, at foderet kan overføre smitsomme sygdomme og forureninger, som kan udgøre en risiko for dyresundheden, folkesundheden og miljøet.

Der gælder derfor særlige regler for foder, der er fremstillet af animalsk materiale. Reglerne gælder for levering af animalske biprodukter til fremstilling af fodermidler af animalsk oprindelse, fremstillingen af fodermidler af animalsk oprindelse, fremstilling af foderblandinger med indhold af fodermidler af animalsk oprindelse, anvendelse af fodret på landbrug og transport i alle led.

40.1 Baggrund for lovgivningen om foder af animalsk oprindelse

Når animalsk materiale anvendes i foder til dyr, er der risiko for, at foderet kan overføre smitsomme sygdomme og forureninger, som kan udgøre en risiko for dyresundheden, folkesundheden og miljøet.


For at stoppe kogalskabskrisen og minimere overførsel af smitsomme husdyrsygdomme samt forureninger, gennemførte EU og medlemsstaterne i 1989 en række foranstaltninger med henblik på at sikre dyresundheden, folkesundheden og miljøet. Dette er baggrunden for forordningen om animalske biprodukter, gennemførselsforordningen og TSE forordningens regulering af anvendelsen af animalske bestanddele i foder til dyr.


TSE forordningen skal særligt sikre forebyggelse og udryddelse af sygdomme af gruppen transmissible spongiforme encephalopatier (TSE).


TSE er en gruppe af sygdomme, der forekommer hos mennesker og dyr og som er kendetegnet ved nedbrydning af hjernevæv, der giver en svampelignende udseende af hjernen og fører til død. TSE sygdomme omfatter sygdomme som Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJD), variant Creutzfeldt-Jakobs sygdom (vCJD) og Kuru i mennesker, bovin spongiform encephalopati (BSE) eller kogalskab hos kvæg, scrapie hos små drøvtyggere (får og geder), chronic wasting disease (CWD) hos hjortedyr og overførbar Mink encephalopati (TME) i mink.


Af foderforbuddet i TSE forordningens artikel 7 og bilag IV fremgår det, hvilke fodermidler af animalsk oprindelse de forskellige dyrearter må fodres med fulgt af forskellige betingelser for fremstilling, oplagring og transport med foder.


Det generelle foderforbud om animalsk materiale til fodring af fødevareproducerende dyr trådte i kraft i 2001. Siden 2001 er der gradvist blevet lempet på foderforbuddet, således at det er tilladt at fodre med flere animalske fodermidler til visse dyrearter. Foderforbuddet i dag er derfor ikke så restriktivt som i 2001.


Forordningen om animalske biprodukter og gennemførselsforordningen supplerer TSE forordningen i forebyggelse og bekæmpelse af TSE sygdomme. Endvidere sikrer reguleringen i forordningerne om animalske biprodukter også forebyggelse af andre sygdomme.


Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførselsforordningen

TSE forordningen


Se mere: 40.2 Generelt om lovgivningen for foder af animalsk oprindelse


40.2 Generelt om lovgivningen for foder af animalsk oprindelse

​Der er en række krav og restriktioner forbundet med produktion og anvendelse af foder af animalsk oprindelse.

Fodermidler af animalsk oprindelse er følgende afledte produkter:

  • forarbejdet animalsk protein, herunder blodmel, fiskemel og insektmel
  • blodprodukter
  • gelatine
  • kollagen
  • di- og tricalciumfosfat
  • hydrolyseret protein
  • afsmeltet fedt og fiskeolie
  • mælk og colostrum samt produkter afledt af mælk og colostrum
  • ægprodukter

I gennemførelsesforordningen er der bl.a. fastsat specifikke krav til forarbejdning, mikrobiologiske kriterier, omsætning, emballering, mærkning og opbevaring af fodermidler af animalsk oprindelse. Af foderforbuddet i TSE forordningens artikel 7 og bilag IV fremgår det, hvilke fodermidler af animalsk oprindelse de forskellige dyrearter må fodres med.

Af kannibalismeforbuddet i forordningen om animalske biprodukter fremgår hvilke restriktioner der er for fodring af animalske produkter til dyr af samme art.


På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der information om foder af animalsk oprindelse.

  • Vedr. information om foderforbuddet, se under "Foderforbuddet"
  • Vedr. information om kannibalismeforbuddet, se under "Kannibalismeforbuddet"
  • Vedr. information om reglerne for de specifikke fodermidler af animalsk oprindelse, se under "Specifikke krav til fodermidler", hvorfra der er links til de enkelte sider om reglerne for de specifikke fodermidler af animalsk oprindelse, her er bl.a. information om forarbejdning, emballering, mærkning og opbevaring

I forordningerne om animalske biprodukter er der en række bestemmelser om animalske biprodukter og afledte produkter bl.a. om:

  • Kategorisering
  • Anvendelse og bortskaffelse
  • Indsamling og identifikation
  • Sporbarhed
  • Transport

Disse emner er der mere information omkring på Fødevarestyrelsens hjemmeside om generel information om animalske biprodukter.


Forordningen om animalske biprodukter og gennemførselsforordningen er fælles EU regler. På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der information om forordningen om animalske biprodukter og gennemførselsforordningen.


Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførselsforordningen

TSE forordningen, artikel 7, jf. bilag IV

 

Se mere:

40.1 Baggrund for lovgivningen om foder af animalske oprindelse.


40.3 Generelt om reglerne om foder i TSE forordningen

​TSE forordningen har regler for test af dyr og regler for foder for at forebygge TSE sygdomme. Foderreglerne fremgår af artikel 7 og bilag IV samt bilag IX. Bilag IV benævnes ofte foderforbuddet.


Af foderforbuddet fremgår det, hvilke animalske fodermidler der kan fodres til hvilke dyrearter. Reglerne for fodring er suppleret af krav særligt om adskillelse. Der er desuden krav til import af foder af animalsk oprindelse og krav til eksport af foder af animalsk oprindelse i selve foderforbuddet.


Bilag IX indeholder krav til import af animalske biprodukter for fodermidler af animalsk oprindelse.


Reglerne i TSE forordningen er hovedsagligt opsat således, at foder af animalsk oprindelse ikke kan forurenes med animalske bestanddele fra drøvtyggere. Der er derfor en række krav til virksomheder, der initierer animalske bestanddele til foder gennem alle led, indtil foderet ender hos primærproducenter, der anvender foder med indhold af animalske bestanddele (animalske fodermidler). Foderforbuddet i TSE forordningen berører således hele "jord til bordkæden".


Kravene handler særligt om at sikre adskillelse af forbudte fodermidler til de animalske fodermidler, der er tilladt til særlige dyrearter. Der er desuden krav til godkendelser af virksomheder, mærkningskrav, krav om udtagning af prøver mv.


Reglerne gælder for virksomheder, der initierer eller fremstiller animalske fodermidler/foderblandinger, lagre og transportører og primærproducenter, der fodrer.


Der er desuden krav om, at berørte virksomheder skal offentliggøres på Fødevarestyrelsens hjemmeside.


Foderforbuddet er under løbende revision. Der er supplerende information herom på Fødevarestyrelsens hjemmeside.


Man skal være opmærksom på, at der er andre foderforbud i andre foderregler.


TSE forordningen artikel 7, bilag IV


40.8 Jord til bord princippet for forarbejdet animalsk protein og blodprodukter

​Foderforbuddet i TSE forordningen har regler fra jord til bord princippet for anvendelse af blodprodukter og forarbejdet animalsk protein i foder til fødevareproducerende dyr.


Hvert led skal sikre sig, at der ikke er drøvtyggermateriale eller andre uautoriserede animalske bestanddele i foderet til fødevareproducerende dyr. Kravene gælder fra levering af animalske biprodukter til anvendelse af foderblandinger hos landbrug med fodertyperne forarbejdet animalsk protein til akvakulturdyr og blodprodukter til fx fjerkræ og svin.


På Fødevarestyrelsens hjemmeside "Generelt om foder af animalsk oprindelse" under foderforbuddet er det en tegning over jord til bord princippet gældende for foderforbuddet i TSE forordningen.


TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel III, afsnit B

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit C

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit D

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit E

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit F


40.16 Tilbagetrækning og oplysningspligt ved fund af uautoriserede animalske bestanddele i foder

​Hvis virksomheder finder uautoriserede animalske bestanddele i foder, både animalske biprodukter, afledte produkter (fodermidler) og foderblandinger eller andet foder, som ikke opfylder kravene til foder- og fødevaresikkerheden eller miljøet, skal virksomheden trække foderet tilbage fra markedet og Fødevarestyrelsen skal orienteres.


For vejledning om hvordan virksomheder og Fødevarestyrelsen skal agere i sager om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af foder henvises til Tilbagetrækningsvejledningen, som findes på Fødevarestyrelsen hjemmeside.


Hvis Fødevarestyrelsens laboratorium finder uautoriserede animalske bestanddele i en prøve, som er indsendt i privat regi af en virksomhed, hvilket kaldes en markedsstyret prøve hos Fødevarestyrelsen, er Fødevarestyrelsens laboratorie forpligtet til at videregive informationen til relevant kontrolmyndighed i Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen er forpligtet til at undersøge sagen nærmere.


Fødevarelovgivningen, artikel 20



Se mere:

3.2 Tilbagetrækning og tilbagekald af farligt foder.


40.17 Ubetydelig mængde af knoglesplinter i vegetabilsk foder

Hvis der er påvist ubetydelige mænger af knoglesplinter i foder af vegetabilsk oprindelse, kan Fødevarestyrelsen anvende en risikovurdering, hvorefter foderet kan frigives til fodring af visse dyrearter. Fødevarestyrelsen skal på forhånd have foretaget en risikovurdering, som bekræfter, at risikoen for dyre- og folkesundheden samt miljøet er ubetydelig.



TSE forordningen artikel 7, bilag IV, kapitel II, litra e)