Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

40. Foder af animalsk oprindelse

Når animalsk materiale anvendes i foder til dyr, er der risiko for, at foderet kan overføre smitsomme sygdomme og krydskontamineringer, som kan udgøre en risiko for dyresundheden, folkesundheden og miljøet.

Der gælder derfor særlige regler for foder, der er fremstillet af animalsk materiale. Reglerne gælder for:

  • levering af animalske biprodukter til fremstilling af fodermidler af animalsk oprindelse
  • fremstillingen af fodermidler af animalsk oprindelse
  • fremstilling af foderblandinger med indhold af fodermidler af animalsk oprindelse
  • anvendelse af fodret på landbrug og
  • transport i alle led.
I følgende afsnit kan du læse mere om foder af animalsk oprindelse.
40.1 Baggrund for lovgivningen om foder af animalsk oprindelse

For at stoppe kogalskabskrisen og minimere overførsel af smitsomme husdyrsygdomme, gennemførte EU og medlemsstaterne i 1989 en række foranstaltninger med henblik på at sikre dyresundheden, folkesundheden og miljøet. Dette er baggrunden for forordningen om animalske biprodukter, gennemførselsforordningen og TSE-forordningens regulering af anvendelsen af animalske bestanddele i foder til dyr. 

TSE-forordningen skal særligt sikre forebyggelse og udryddelse af sygdomme af gruppen transmissible spongiforme encephalopatier (TSE). 

TSE er en gruppe af sygdomme, der forekommer hos mennesker og dyr og som er kendetegnet ved en nedbrydning af hjernevæv, der giver et svampelignende udseende af hjernen med dødeligt udfald. TSE-sygdomme hos mennesker omfatter sygdomme som Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJD), variant Creutzfeldt-Jakobs sygdom (vCJD) og Kuru. Hos dyr omfatter de bovin spongiform encephalopati (BSE) eller kogalskab hos kvæg, scrapie hos små drøvtyggere (får og geder), chronic wasting disease (CWD) hos hjortedyr og overførbar Mink encephalopati (TME) i mink. 

Af foderforbuddet i TSE-forordningens artikel 7 og bilag IV fremgår det, hvilke fodermidler af animalsk oprindelse de forskellige dyrearter må fodres med fulgt af forskellige betingelser for fremstilling, oplagring og transport af foder. 

Det generelle foderforbud om animalsk materiale til fodring af fødevareproducerende dyr trådte i kraft i 2001. Siden 2001 er der gradvist blevet lempet på foderforbuddet, således at det er tilladt at fodre med flere animalske fodermidler til visse dyrearter. Foderforbuddet i dag er derfor ikke så restriktivt som i 2001. 

Forordningen om animalske biprodukter og gennemførselsforordningen supplerer TSE-forordningen i forebyggelse og bekæmpelse af TSE-sygdomme, foruden andre sygdomme.

Regler brugt i dette afsnit:

Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførselsforordningen

TSE-forordningen 

Se mere i afsnit:

40.2 Generelt om lovgivningen for foder af animalsk oprindelse​


40.2 Generelt om lovgivningen vedrørende foder af animalsk oprindelse

Der er en række krav og restriktioner forbundet med produktion og anvendelse af foder af animalsk oprindelse. 

Fodermidler af animalsk oprindelse er følgende afledte produkter: 

  • forarbejdet animalsk protein, herunder blodmel, fiskemel og insektmel
  • blodprodukter
  • gelatine
  • kollagen
  • di- og tricalciumfosfat
  • hydrolyseret protein
  • afsmeltet fedt og fiskeolie
  • mælk og colostrum samt produkter afledt af mælk og colostrum
  • ægprodukter

I gennemførelsesforordningen er der bl.a. fastsat specifikke krav til forarbejdning, mikrobiologiske kriterier, omsætning, emballering, mærkning og opbevaring af fodermidler af animalsk oprindelse.

Af foderforbuddet i TSE-forordningens artikel 7 og bilag IV fremgår det, hvilke fodermidler af animalsk oprindelse de forskellige dyrearter må fodres med. 

Af kannibalismeforbuddet i forordningen om animalske biprodukter fremgår hvilke restriktioner der er for fodring af animalske produkter til dyr af samme art. 

På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der information om foder af animalsk oprindelse. 

  • Vedr. information om foderforbuddet, se under "Foderforbuddet"
  • Vedr. information om kannibalismeforbuddet, se under "Kannibalismeforbuddet"
  • Vedr. information om reglerne for de specifikke fodermidler af animalsk oprindelse, se under "Specifikke krav til fodermidler", hvorfra der er links til de enkelte sider om reglerne for de specifikke fodermidler af animalsk oprindelse, her er bl.a. information om forarbejdning, emballering, mærkning og opbevaring

I forordningerne om animalske biprodukter er der en række bestemmelser om animalske biprodukter og afledte produkter bl.a. om: 

  • Kategorisering
  • Anvendelse og bortskaffelse
  • Indsamling og identifikation
  • Sporbarhed
  • Transport

Disse emner er der mere information omkring på Fødevarestyrelsens hjemmeside om generel information om animalske biprodukter. 

EU-forordningen om animalske biprodukter og gennemførselsforordningen fastlægger de fælles EU-regler. På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der information om forordningen om animalske biprodukter og gennemførselsforordningen

Regler brugt i dette afsnit:

Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførselsforordningen

TSE-forordningen, artikel 7, jf. bilag IV

Se mere i afsnit:

40.1 Baggrund for lovgivningen om foder af animalske oprindelse.​


40.3 Generelt om reglerne for foder i TSE-forordningen

TSE-forordningen har regler for test af dyr og regler for foder for at forebygge TSE-sygdomme. Foderreglerne fremgår af artikel 7 og bilag IV samt bilag IX. Bilag IV benævnes ofte foderforbuddet. 

Af foderforbuddet fremgår det, hvilke animalske fodermidler der kan fodres til hvilke dyrearter. Reglerne for fodring er suppleret af krav særligt om adskillelse. Der er desuden krav til import og eksport af foder af animalsk oprindelse i selve foderforbuddet. 

Bilag IX indeholder krav til import af animalske biprodukter for fodermidler af animalsk oprindelse. 

Reglerne i TSE-forordningen er hovedsageligt opsat således, at foder af animalsk oprindelse ikke kan forurenes med animalske bestanddele fra drøvtyggere. Der er derfor en række krav til virksomheder, der initierer animalske bestanddele til foder gennem alle led, indtil foderet ender hos primærproducenter, der anvender foder med indhold af animalske bestanddele (animalske fodermidler). Foderforbuddet i TSE-forordningen berører således hele "jord til bord-kæden". 

Kravene handler særligt om at sikre adskillelse af forbudte fodermidler til de animalske fodermidler, der er tilladt til særlige dyrearter. Der er desuden krav til godkendelser af virksomheder, mærkningskrav, krav om udtagning af prøver mv. 

Reglerne gælder for virksomheder der initierer eller fremstiller animalske fodermidler/foderblandinger, lagre og transportører og primærproducenter, der fodrer. 

Der er desuden krav om, at berørte virksomheder skal offentliggøres på Fødevarestyrelsens hjemmeside. 

Foderforbuddet er under løbende revision. Der er supplerende information herom på Fødevarestyrelsens hjemmeside. 

Det seneste løft i foderforbuddet i september 2021, gjorde det lovligt at fodre forarbejdet animalsk protein fra insekter til gris og fjerkræ, samt at fodre forarbejdet animalsk protein fra gris til fjerkræ, og forarbejdet animalsk protein fra fjerkræ til grise. 

Man skal være opmærksom på, at der er andre foderforbud i andre foderregler. 

Regler brugt i dette afsnit: 

TSE-forordningen artikel 7, bilag IV


40.4 Fysisk adskilte faciliteter og anden sikring mod krydsforurening ved anvendelse af animalsk foder efter TSE-forordningen

Det er vigtigt, at der ikke kan ske en krydskontaminering mellem de animalske biprodukter, fodermidler af animalsk oprindelse, foderblandinger med indhold af animalsk materiale og foder af vegetabilsk/mineralsk oprindelse. 

Generelt skal virksomheder sikre, at der ikke sker en utilsigtet krydskontaminering af foder til en bestemt dyreart af animalske bestanddele, der ikke er tilladt til den bestemte dyreart. I de situationer hvor en virksomhed samtidig håndterer animalske produkter fra flere arter, kan der være krav om fysisk adskillelse. Dette gælder også for virksomheder, der blot oplagrer foder med indhold af animalsk materiale. Der er særlig fokus på risici hos følgende virksomheder, hvor der stilles krav om fysisk adskillelse: 

  • Slagterier mv. der leverer animalske biprodukter til fremstilling af blodprodukter samt forarbejdet animalsk protein til fjerkræ, grise og akvakulturdyr skal gennem hele processen sikre fysisk adskillelse, hvis de også håndterer eller slagter flere arter, herunder drøvtyggere.
  • Forarbejdningsvirksomheder, der forarbejder blodprodukter eller forarbejdet animalsk protein inkl. af insekter, skal gennem hele processen sikre fysisk adskillelse, hvis de også forarbejder animalsk materiale fra andre arter, herunder drøvtyggere.
  • Fodervirksomheder, der fremstiller foderblandinger uden animalske bestanddele til drøvtyggere skal gennem hele processen sikre fysisk adskillelse, hvis de også fremstiller foderblandinger til andre fødevareproducerende dyr hvor de anvender et eller flere af fodermidlerne fiskemel, grisemel, fjerkræmel, insektmel, blodprodukter eller di- og tricalciumfosfat. Dette sikres ved, at de er fysisk adskilte under fremstillingen herunder opbevaringen, transporten og emballeringen.
  • Fodervirksomheder der fremstiller foderblandinger med grisemel til fjerkræ, skal gennem hele processen sikre fysisk adskillelse, hvis de også fremstiller foderblandinger til grise, drøvtyggere eller heste.
  • Fodervirksomheder, der fremstiller foderblandinger med fjerkræmel til grise, skal gennem hele processen sikre fysisk adskillelse, hvis de også fremstiller foderblandinger til fjerkræ, drøvtyggere eller heste.
  • Fodervirksomheder der fremstiller foderblandinger med insektmel til f.eks. grise eller fjerkræ, skal gennem hele processen sikre fysisk adskillelse, hvis de også fremstiller foderblandinger til drøvtyggere, heste eller kaniner.
  • Fodervirksomheder, der fremstiller foderblandinger der indeholder forarbejdet animalsk protein til akvakulturdyr, f.eks. fisk, skal gennem hele processen sikre fysisk adskillelse, hvis de også fremstiller foder til andre fødevareproducerende dyr, i følgende situationer:
    • De fremstiller foder til drøvtyggere
    • De anvender grisemel og ønsker at fremstille foder til grise eller heste
    • De anvender fjerkræmel og ønsker at fremstille foder til fjerkræ eller heste
    • De anvender insektmel og ønsker at fremstille foder til heste
    • ​De anvender forarbejdet animalsk protein fra heste eller kaniner og ønsker at fremstille foder til fjerkræ eller grise
  • ​Fodervirksomheder, der fremstiller mælkeerstatninger med fiskemel til drøvtyggere som ikke er fravænnet, skal gennem hele processen sikre fysisk adskillelse, hvis de også producerer foderblandinger til voksne drøvtyggere.
  • Hos transportører, der transporterer foder i samme beholder/container/lad, kan der være krav om, at Fødevarestyrelsen godkender rengøringsproceduren. Der er derfor også krav til, at rengøringsproceduren skal sikre mod utilsigtet krydskontaminering af foder af animalsk oprindelse, der ikke må fodres til visse dyrearter.
  • Det samme er gældende for oplagring af animalske fodermidler i løs form (bulk). Hvis den samme lagerplads anvendes til oplagring af foder af animalsk oprindelse eller foderblandinger med animalske bestanddele f.eks. foderblandinger med fiskemel, og lagerpladsen senere anvendes til oplagring af foder til en dyreart, der ikke må æde fiskemel f.eks. drøvtyggere, så skal lageret rengøres mellem skift af foder. Rengøringsproceduren skal godkendes af Fødevarestyrelsen. Dette er for at sikre, at foder af animalsk oprindelse ikke fodres utilsigtet til dyrearter, der ikke må få foderet.

Vær opmærksom på, at kravet om fysisk adskillelse også er gældende, hvis fremstillingsvirksomheden vælger at få emballeret deres foder hos en anden virksomhed. Det betyder, at virksomheder, der emballerer/ompakker, også skal leve op til kravene om fysisk adskillelse og sikring mod utilsigtet krydskontaminering. 

Regler brugt i dette afsnit: 

TSE-forordningen artikel 7, bilag IV

Se mere i afsnit:

40.14 Leverandørvurdering71.4 Adskillelse af foder og tiltag mod krydskontaminering og overslæb på virksomheder efter primærproduktion.​


40.5 Godkendelse af rengøringsprocedure for transportvirksomhed og lager

Der er krav om, at virksomheder med køretøjer/containere/beholdere og lagre i visse tilfælde skal have godkendt deres rengøringsprocedure af Fødevarestyrelsen, inden der foregår transport eller oplagring med visse typer af foder. 

På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der en oversigt (se Godkendelse af rengøringsprocedure for transportører og lagre, der håndterer animalsk foder), hvor man kan se i hvilke situationer, der er krav om, at virksomheden har fået godkendt sin rengøringsprocedure. 

Regler brugt i dette afsnit:

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV


40.6 Prøver af foder med animalsk indhold efter TSE-forordningen

For at sikre fodersikkerheden skal virksomheder, i forhold til deres egen prøvetagnings- og analyseplan, risikovurdere, hvorvidt og hvor mange prøver/analyser der skal tages på baggrund af HACCP-principperne, herunder risikoen for uautoriserede animalske bestanddele i deres produkter. 

Fodervirksomheder, også andre end dem som fremstiller foderblandinger – f.eks. lagre eller transportører, skal i henhold til TSE-forordningens regler om hvilket foder af animalsk oprindelse der er tilladt til forskellige dyrearter, tage prøver og gennemføre analyser for uautoriserede animalske bestanddele i foder, også i vegetabilsk foder. Fodervirksomhederne skal i henhold til foderhygiejneforordningens bestemmelser udarbejde en prøvetagnings- og analyseplan. 

For at sikre fodersikkerheden skal virksomhederne, risikovurdere, hvorvidt og hvor mange prøver og animalske analyser, det skal sikres bliver gennemført. Det kan f.eks. være relevant for undersøgelse af rengøringens effektivitet eller for procedurer til at minimere risiko for krydskontaminering eller overslæb. 

 Der er 2 officielle analysemetoder til at detektere for uønskede animalske bestanddele i foder efter TSE-forordningen. Den ene officielle metode er lysmikroskopi (LM) også kaldet mikroskopisk botanisk undersøgelse (MBU). Denne metode kan skelne mellem bestanddele fra vanddyr eller landdyr. Den anden officielle analysemetode er polymerase chain reaction (PCR), som kan artsbestemme produkterne. Der er pt. udviklet officielle PCR-metoder til artsbestemmelse af grise, fjerkræ og drøvtyggere. 

I de situationer hvor en fremstillingsvirksomhed samtidig håndterer animalske produkter fra flere arter, hvor der er krav om fysisk adskillelse, er der yderligere krav om en analyseplan. Analyseplanen skal gennemføres for at verificere, at der ikke er uautoriserede animalske bestanddele i produkter der i senere led skal anvendes som foder.

Myndighederne tager også prøver i forbindelse med kontrol af virksomhederne og gennemfører begge typer af officielle analyser. I forbindelse med kontrol tager Fødevarestyrelsen desuden skrabeprøver. De vurderes som en indikator for effektiviteten af rengøringen, der skal sikre mod krydskontaminering. Virksomhederne kan med fordel også selv tage denne type prøver. 

  • Slagterier mv., der leverer animalske biprodukter til fremstilling af blodprodukter samt forarbejdet animalsk protein til fjerkræ, grise og akvakulturdyr skal tage prøver, hvis de også håndterer eller slagter flere arter, herunder drøvtyggere. Analysemetoden skal være videnskabeligt valideret til dette formål og behøver ikke at være efter bilag VI i prøvetagnings- og analyseforordningen. Der er ikke krav til, at analyseresultaterne gemmes i flere år
  • Forarbejdningsvirksomheder, der fremstiller blodprodukter eller forarbejdet animalsk protein inkl. af insekter, skal tage prøver og få dem analyseret efter de officielle analysemetoder, hvis de også håndterer animalsk materiale fra andre arter, herunder drøvtyggere. Myndigheder skal have adgang til analyseresultaterne i mindst 5 år.
  • Fodervirksomheder, der fremstiller foderblandinger uden animalske bestanddele til drøvtyggere skal tage prøver og få dem analyseret efter de officielle analysemetoder, hvis de også fremstiller foderblandinger til andre fødevareproducerende dyr hvor de anvender et eller flere af fodermidlerne fiskemel, grisemel, fjerkræmel, insektmel, blodprodukter eller di- og tricalciumfosfat. Myndighederne skal have adgang til analyseresultaterne i mindst 5 år.
  • Fodervirksomheder, der fremstiller foderblandinger med grisemel til fjerkræ, skal tage prøver og få dem analyseret efter de officielle analysemetoder, hvis de også fremstiller foderblandinger til grise, drøvtyggere eller heste.
  • Fodervirksomheder, der fremstiller foderblandinger med fjerkræmel til grise, skal tage prøver og få dem analyseret efter de officielle analysemetoder, hvis de også fremstiller foderblandinger til fjerkræ, drøvtyggere eller heste.
  • Fodervirksomheder der fremstiller foderblandinger med insektmel til f.eks. grise eller fjerkræ, skal tage prøver og få dem analyseret efter de officielle analysemetoder, hvis de også fremstiller foderblandinger til drøvtyggere, heste eller kaniner.
  • Fodervirksomheder, der fremstiller foderblandinger der indeholder forarbejdet animalsk protein til akvakulturdyr f.eks. fisk, skal tage prøver og få dem analyseret efter de officielle analysemetoder, hvis de også fremstiller foder til andre fødevareproducerende dyr, i følgende situationer:
    • De fremstiller foder til drøvtyggere
    • De anvender grisemel og ønsker at fremstille foder til grise eller heste
    • De anvender fjerkræmel og ønsker at fremstille foder til fjerkræ eller heste
    • De anvender insektmel og ønsker at fremstille foder til heste
    • De anvender forarbejdet animalsk protein fra heste eller kaniner og ønsker at fremstille foder til fjerkræ eller grise
​​Myndighederne skal have adgang til analyseresultaterne i mindst 5 år.

  • ​Fodervirksomheder, der fremstiller mælkeerstatninger med fiskemel til drøvtyggere, som ikke er fravænnet, og som også producerer foderblandinger til voksne drøvtyggere, skal tage prøver og få dem analyseret efter de officielle analysemetoder. Myndighederne skal have adgang til analyseresultaterne i mindst 5 år.

Regler brugt i dette afsnit: 

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel III, afsnit B, nr. 2, litra c)

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit C, litra a), pkt. iii) & litra c), pkt. iv)

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit D, litra a), pkt. iii) & litra c), pkt. iv) & litra d), pkt. i, pind 4

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit E, litra c), pkt. iv)

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit F, litra b), pkt. i), pind 4

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel V, afsnit F

Prøvetagnings- og analyseforordningen, artikel 3, bilag VI

Se mere i afsnit:

66.2 System til at sikre foderhygiejne på virksomheder efter primærproduktion

74.3 Kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

74.5 Analytisk kvalitetskontrol af foder på virksomheder efter primærproduktion​


40.7 Fodring af dyr med foder af animalsk oprindelse

Foderforbuddet i TSE-forordningen indeholder regler for forebyggelse af kogalskab og lignende sygdomme hos andre dyrearter. Der er derfor supplerende regler for fremstilling af fodermidler og foderblandinger for at sikre, at der ikke er indhold af uautoriserede animalske bestanddele i foder.   

På Fødevarestyrelsens hjemmeside "Generelt om foder af animalsk oprindelse" (se under Foderforbuddet) fremgår det, hvilket foder af animalsk oprindelse, der er tilladt til bestemte dyrearter. Den gule ramme viser det foder, der fremgår af foderforbuddet i TSE-forordningen. 

Kannibalismeforbuddet er reguleret i forordningerne om animalske biprodukter. 

Afsmeltet fedt og køkken- og madaffald er reguleret i forordningen om animalske biprodukter. Fast by-affald er reguleret i markedsføringsforordningen. 

Regler brugt i dette afsnit: 

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV

Forordningen om animalske biprodukter, artikel 11 og 14

Gennemførselsforordningen, artikel 21 og bilag X

Markedsføringsforordningen, artikel 6, bilag 3


40.8 Jord til bord-princippet for forarbejdet animalsk protein og blodprodukter

Reglerne for anvendelse af blodprodukter og forarbejdet animalsk protein  i TSE-forordningen skal ses i sammenhæng med  jord til bord-princippet. 

Hvert led skal sikre sig, at der ikke er drøvtyggermateriale eller andre uautoriserede animalske bestanddele i foderet til fødevareproducerende dyr. Kravene gælder fra levering af animalske biprodukter til anvendelse af foderblandinger hos landbrug med fodertyperne forarbejdet animalsk protein til akvakulturdyr og blodprodukter til f.eks. fjerkræ og grise. 

På Fødevarestyrelsens hjemmeside "Generelt om foder af animalsk oprindelse" under foderforbuddet er det en tegning over jord til bord princippet gældende for foderforbuddet i TSE-forordningen. 

Regler brugt i dette afsnit: 

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel III, afsnit B

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit C

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit D

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit E

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit F


40.9 Insekter

For nærmere information om insekter, se Fødevarestyrelsens hjemmeside om: "Insekter – opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU – hvad må man og hvad må man ikke?"

Oversigten over foderforbuddet på Fødevarestyrelsens hjemmeside om "Generelt om foder af animalsk oprindelse", viser hvilke animalske fodermidler, der er tilladt og forbudt til visse dyrearter inkl. insekter. 

Regler brugt i dette afsnit: 

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV

Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførelsesforordningen


40.10 Fremstilling af forarbejdet animalsk protein af insekter samt fiskemel efter TSE-forordningen

Forarbejdet animalsk protein af insekter samt fiskemel skal fremstilles på virksomheder, der hver især er godkendt som forarbejdningsvirksomhed efter forordningen om animalske biprodukter. 

Det er ikke tilladt at fremstille andre animalske fodermidler på virksomheder der producerer fiskemel. Fiskemel falder under definitionen af "forarbejdet animalsk protein". 

Efter TSE-forordningen er det heller ikke tilladt at fremstille andre animalske fodermidler på virksomheder, der producerer forarbejdet animalsk protein af insekter. Der kan dog gives tilladelse til produktion af forarbejdet animalsk protein af insekter i forarbejdningsanlæg der samtidig forarbejder animalske biprodukter af andre arter under visse betingelser. Disse betingelser er nærmere beskrevet ovenfor i afsnittene om " Fysisk adskilte faciliteter og anden sikring mod krydskontaminering ved anvendelse af animalsk foder efter TSE-forordningen" og "Prøver af foder med animalsk indhold efter TSE-forordningen".  

Regler brugt i dette afsnit: 

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit A

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit F, litra a)


40.11 Foder til selskabsdyr

Forordningerne om animalske biprodukter har regler for fremstilling af foder til selskabsdyr.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der mere information om foder til selskabsdyr

Foder til selskabsdyr, der indeholder animalsk materiale fra drøvtyggere må ikke produceres på steder, der også producerer foderblandinger til fødevareproducerende dyr. 

Regler brugt i dette afsnit: 

TSE-forordningen artikel 7, bilag IV, kapitel V, afsnit C

Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførelsesforordningen


40.12 Foder til pelsdyr

Forordningerne om animalske biprodukter og TSE-forordningen har regler for fremstilling af foder til pelsdyr. 

På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der information om foder til pelsdyr

Pelsdyrfoder, der indeholder animalsk materiale fra drøvtyggere, må ikke produceres på steder, der også producerer foderblandinger til fødevareproducerende dyr. 

Regler brugt i dette afsnit: 

TSE-forordningen artikel 7, bilag IV, kapitel V, afsnit C

Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførelsesforordningen


40.13 Organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold - OGJ

Animalske biprodukter kan anvendes til fremstilling af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold (OGJ). 

Når der anvendes OGJ på jordarealer, hvor der dyrkes foderplanter, er der restriktioner for anvendelse af jordarealet til afgræsning såvel som anvendelse af foderplanterne til fodring af opdrættede dyr. 

På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der mere information om organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler

Regler brugt i dette afsnit:

Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførelsesforordningen

OGJ-bekendtgørelsen og OGJ-vejledningen


40.14 Mærkningsregler for foder af animalsk oprindelse

Der er mærkningsregler i forordningerne om animalske biprodukter og TSE-forordningens bilag IV til fodermidler af animalsk oprindelse. 

De specifikke mærkningsregler for fodermidler af animalsk oprindelse fremgår af de enkelte sider om reglerne for de specifikke fodermidler af animalsk oprindelse som der linkes til under "Specifikke krav til fodermidler" fra Fødevarestyrelsens hjemmeside om Generelt om foder af animalsk oprindelse

Regler brugt i dette afsnit: 

TSE-forordningen artikel 7, bilag IV

Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførelsesforordningen


40.15 Tjek af leverandør efter TSE-forordningen

Når virksomheder køber blodprodukter eller forarbejdet animalsk protein til fødevareproducerende dyr, skal de sikre sig, at leverandøren af f.eks. blod til blodprodukter og blodmel også er registreret/har tilladelse efter TSE- forordningen. En foderblandingsvirksomhed skal tilsvarende sikre sig, at forarbejdningsvirksomheden af f.eks. blodmel også er registreret/har tilladelse efter TSE-forordningen til levering af blodmel til akvakulturdyr. 

En liste over slagterier, forarbejdningsvirksomheder, foderblandingsvirksomheder og transportører ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside. 

Hvis virksomheden har behov for at tjekke en leverandør fra et andet EU-land, kan Fødevarestyrelsens Center for Dyresundhed være behjælpelig. 

Regler brugt i dette afsnit: 

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel III, afsnit B

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel IV, afsnit C

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel IV, afsnit D

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel IV, afsnit E

TSE-forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel IV, afsnit F


40.16 Tilbagetrækning og oplysningspligt ved fund af uautoriserede animalske bestanddele i foder

Hvis virksomheder finder uautoriserede animalske bestanddele i foder, både animalske biprodukter, afledte produkter (fodermidler) og foderblandinger eller andet foder, som ikke opfylder kravene til foder- og fødevaresikkerheden eller miljøet, skal virksomheden trække foderet tilbage fra markedet og Fødevarestyrelsen skal orienteres. 

For vejledning om hvordan virksomheder og Fødevarestyrelsen skal agere i sager om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af foder henvises til Tilbagetrækningsvejledningen, som findes på Fødevarestyrelsen hjemmeside. 

Hvis Fødevarestyrelsens laboratorium finder uautoriserede animalske bestanddele i en prøve, som er indsendt i privat regi af en virksomhed, hvilket kaldes en markedsstyret prøve hos Fødevarestyrelsen, er Fødevarestyrelsens laboratorie forpligtet til at videregive informationen til relevant kontrolmyndighed i Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen er forpligtet til at undersøge sagen nærmere. 

Regler brugt i dette afsnit: 

Fødevarelovgivningen, artikel 20 

Se mere i afsnit:

3.2 Tilbagetrækning og tilbagekald af farligt foder.​


40.17 Ubetydelig mængde af knoglesplinter i vegetabilsk foder

Hvis der er påvist ubetydelige mænger af knoglesplinter i foder af vegetabilsk oprindelse, kan Fødevarestyrelsen anvende en risikovurdering, hvorefter foderet kan frigives til fodring af visse dyrearter. Fødevarestyrelsen skal på forhånd have foretaget en risikovurdering, som bekræfter, at risikoen for dyre- og folkesundheden samt miljøet er ubetydelig. 

Regler brugt i dette afsnit: 

TSE-forordningen artikel 7, bilag IV, kapitel II, litra e)

40.18 Anvendelse og opbevaring af foder af animalsk oprindelse på landbrug

Foder af animalsk oprindelse, som kun er tilladt til særlige dyregrupper, skal opbevares og håndteres, så der ikke sker overslæb til andet foder, beregnet til andre dyregrupper. 

Dette gælder f.eks. for rent fiskemel og blodprodukter, samt foderblandinger med indhold af eller "advarsel" om fiskemel og blodprodukter. Fiskemel må f.eks. anvendes til grise og fjerkræ, men ikke køer, får og geder. Foder med fiskemel skal derfor opbevares, så kvæg, får og geder ikke ved et uheld kan æde det. 

Stalde, foder- og lagerfaciliteter, samt udendørsarealer til dyr, der må få fiskemel, skal være fysisk adskilt fra tilsvarende stalde, foder- og lagerfaciliteter samt udendørsarealer til kvæg, får og geder, således at der ikke kan ske overslæb eller fejlfodring. 

Generelt skal foder til selskabsdyr og pelsdyr opbevares og udfodres, så der ikke er risiko for, at fødevareproducerende dyr får det, hvis foderet indeholder produkter af animalsk oprindelse, som er forbudt til fødevareproducerende dyr. Særligt gælder, at foder til pelsdyr der indeholder produkter fra drøvtyggere, ikke må anvendes på bedrifter hvor der også holdes fødevareproducerende dyr. Det gælder dog ikke: 

  • Mælk, mælkebaserede produkter, produkter afledt af mælk, kolostrum og kolostrumprodukter
  • Dicalciumphosphat og tricalciumphosphat af animalsk oprindelse
  • Hydrolyseret protein fremstillet af huder og skind af drøvtyggere
  • Afsmeltet fedt fra drøvtyggere med et maksimumindhold af uopløselige urenheder på 0,15 vægtprocent og derivater af sådant fedt. 

Regler brugt i dette afsnit: 

TSE-forordningen artikel 7, bilag IV, kapitel V, afsnit D


Ændret 31. januar 2023