Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Tilbagekald og tilbagetrækning af foder:
40. Foder af animalsk oprindelse

Når animalsk materiale anvendes i foder til dyr, er der risiko for, at foderet kan overføre smitsomme sygdomme og forureninger, som kan udgøre en risiko for dyresundheden, folkesundheden og miljøet.

Der gælder derfor særlige regler for foder, der er fremstillet af animalsk materiale. Reglerne gælder for levering af animalske biprodukter til fremstilling af fodermidler af animalsk oprindelse, fremstillingen af fodermidler af animalsk oprindelse, fremstilling af foderblandinger med indhold af fodermidler af animalsk oprindelse, anvendelse af fodret på landbrug og transport i alle led.

40.16 Tilbagetrækning og oplysningspligt ved fund af uautoriserede animalske bestanddele i foder

​Hvis virksomheder finder uautoriserede animalske bestanddele i foder, både animalske biprodukter, afledte produkter (fodermidler) og foderblandinger eller andet foder, som ikke opfylder kravene til foder- og fødevaresikkerheden eller miljøet, skal virksomheden trække foderet tilbage fra markedet og Fødevarestyrelsen skal orienteres.


For vejledning om hvordan virksomheder og Fødevarestyrelsen skal agere i sager om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af foder henvises til Tilbagetrækningsvejledningen, som findes på Fødevarestyrelsen hjemmeside.


Hvis Fødevarestyrelsens laboratorium finder uautoriserede animalske bestanddele i en prøve, som er indsendt i privat regi af en virksomhed, hvilket kaldes en markedsstyret prøve hos Fødevarestyrelsen, er Fødevarestyrelsens laboratorie forpligtet til at videregive informationen til relevant kontrolmyndighed i Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen er forpligtet til at undersøge sagen nærmere.


Fødevarelovgivningen, artikel 20



Se mere:

3.2 Tilbagetrækning og tilbagekald af farligt foder.


40.17 Ubetydelig mængde af knoglesplinter i vegetabilsk foder

Hvis der er påvist ubetydelige mænger af knoglesplinter i foder af vegetabilsk oprindelse, kan Fødevarestyrelsen anvende en risikovurdering, hvorefter foderet kan frigives til fodring af visse dyrearter. Fødevarestyrelsen skal på forhånd have foretaget en risikovurdering, som bekræfter, at risikoen for dyre- og folkesundheden samt miljøet er ubetydelig.



TSE forordningen artikel 7, bilag IV, kapitel II, litra e)