Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Krydsforurening og overslæb:
40. Foder af animalsk oprindelse

 

40.6 Fysisk adskilte faciliteter og anden sikring mod krydsforurening ved anvendelse af animalsk foder efter TSE forordningen

Det er vigtigt, at der ikke kan ske en krydsforurening mellem de animalske biprodukter, fodermidler af animalsk oprindelse, foderblandinger med indhold af animalsk materiale og foder af vegetabilsk/mineralsk oprindelse. Det vigtige består i, at animalske bestanddele fra en bestemt dyreart ikke forekommer i foder til en anden bestemt dyreart, hvor det er forbudt.


Oversigten "Fodring af dyr med foder af animalsk oprindelse", (se under foderforbuddet) viser hvilke animalske fodermidler, der er forbudt at anvende i foder til visse dyrearter. Generelt skal virksomheder sikre, at der ikke sker en utilsigtet krydsforurening mellem foder af animalsk oprindelse, der ikke er tilladt til en bestemt dyreart. Hvilket også gælder for virksomheder, der blot oplagrer foder med indhold af animalsk materiale. Der er særlig fokus på risici hos følgende virksomheder:  

  • Slagterier mv. skal gennem hele processen sikre, at der ikke er drøvtyggermateriale i de animalske biprodukter, som de leverer videre til fremstilling af blodprodukter og forarbejdet animalsk protein til fødevareproducerende dyr. Der skal være fysiske adskilte faciliteter til håndtering af animalske biprodukter, fx blod fra drøvtyggere.
  • Forarbejdningsvirksomheder, der forarbejder blodprodukter og forarbejdet animalsk protein til fødevareproducerende dyr, skal sikre, at der ikke er krydsforurening af animalske bestanddele fra drøvtygger-produkter til ikke-drøvtygger-produkter. Forarbejdningsvirksomhederne skal også sikre sig ved leverandørvurderinger, at fx slagteriet har de nødvendige registreringer/tilladelser efter TSE forordningen til at leverer animalske biprodukter til fremstilling af blodprodukter og forarbejdet animalsk protein.
  • Foderblandingsvirksomheder, der fremstiller foderblandinger, skal sikre sig, at der ved fremstilling af foder, som indeholder di- og tricalciumfosfat, blodprodukter og forarbejdet animalsk protein (PAP), herunder PAP af insekter samt fiskemel, ikke kan ske en krydsforurening af foderet til dyrearter, hvor de nævnte animalske fodermidler ikke må være. Foderet skal derfor sikres mod krydsforurening. Dette sikres ved, at de er fysisk adskilte under fremstilingen herunder opbevaringen, transporten og emballeringen.
  • Hos transportører, der transporterer foder i samme beholder/container/lad, kan der være krav om, at Fødevarestyrelsen godkender rengøringsproceduren. Der er derfor også krav til, at rengøringsproceduren skal sikre mod utilsigtet krydsforurening af foder af animalsk oprindelse der ikke må fodres til visse dyrearter.

 

  • Det samme er gældende for oplagring af animalske fodermidler i løs form (bulk). Hvis den samme lagerplads anvendes til oplagring af foder af animalsk oprindelse eller foderblandinger med animalske bestanddele fx foderblandinger med fiskemel, og lagerpladsen senere anvendes til oplagring af foder til en dyreart, der ikke må æde fiskemel fx drøvtyggere, så skal lageret rengøres mellem skift af foder. Rengøringsproceduren skal godkendes af Fødevarestyrelsen. Dette er for at sikre, at foder af animalsk oprindelse ikke fodres utilsigtet til dyrearter, der ikke må få foderet. 

 

Vær opmærksom på, at kravet om fysisk adskillelse også er gældende, hvis fremstillingsvirksomheden vælger at få emballeret deres foder hos en anden virksomhed. Hvilket betyder, at virksomheder, der emballerer/ompakker, også skal have leve op til kravene om fysisk adskillelse og sikring mod utilsigtet krydsforurening.

 

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV

 

Se mere:

71.4 Adskillelse af foder og tiltag mod krydsforurening og overslæb på virksomheder efter primærproduktion.


40.10 Fremstilling af forarbejdet animalsk protein af insekter samt fiskemel efter TSE forordningen

​Forarbejdet animalsk protein af insekter samt fiskemel skal fremstilles på virksomheder, der hver især er godkendt som forarbejdningsvirksomhed efter forordningen om animalske biprodukter.


Efter TSE forordningen er det ikke tilladt at fremstille andre fodertyper på virksomheder, der producerer forarbejdet animalsk protein af insekter. Og det er ikke tilladt at fremstille andre fodertyper på virksomheder, der producerer fiskemel.


Fiskemel falder under definitionen af "forarbejdet animalsk protein".


TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit A

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit F, litra a)


40.13 Organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold - OGJ

Animalske biprodukter kan anvendes til fremstilling af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold (OGJ).


Når der anvendes OGJ på jordarealer, hvor der dyrkes foderplanter, er der restriktioner for anvendelse af jordarealet til afgræsning såvel som anvendelse af foderplanterne til fodring af opdrættede dyr.


På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der mere information om organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler.

 

Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførelsesforordningen

OGJ bekendtgørelsen og OGJ vejledningen