Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:


40. Foder af animalsk oprindelse

 

40.1 Baggrund for lovgivningen om foder af animalsk oprindelse

Når animalsk materiale anvendes i foder til dyr, er der risiko for, at foderet kan overføre smitsomme sygdomme og forureninger, som kan udgøre en risiko for dyresundheden, folkesundheden og miljøet.


For at stoppe kogalskabskrisen og minimere overførsel af smitsomme husdyrsygdomme samt forureninger, gennemførte EU og medlemsstaterne i 1989 en række foranstaltninger med henblik på at sikre dyresundheden, folkesundheden og miljøet. Dette er baggrunden for forordningen om animalske biprodukter, gennemførselsforordningen og TSE forordningens regulering af anvendelsen af animalske bestanddele i foder til dyr.


TSE forordningen skal særligt sikre forebyggelse og udryddelse af sygdomme af gruppen transmissible spongiforme encephalopatier (TSE).


TSE er en gruppe af sygdomme, der forekommer hos mennesker og dyr og som er kendetegnet ved nedbrydning af hjernevæv, der giver en svampelignende udseende af hjernen og fører til død. TSE sygdomme omfatter sygdomme som Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJD), variant Creutzfeldt-Jakobs sygdom (vCJD) og Kuru i mennesker, bovin spongiform encephalopati (BSE) eller kogalskab hos kvæg, scrapie hos små drøvtyggere (får og geder), chronic wasting disease (CWD) hos hjortedyr og overførbar Mink encephalopati (TME) i mink.


Af foderforbuddet i TSE forordningens artikel 7 og bilag IV fremgår det, hvilke fodermidler af animalsk oprindelse de forskellige dyrearter må fodres med fulgt af forskellige betingelser for fremstilling, oplagring og transport med foder.


Det generelle foderforbud om animalsk materiale til fodring af fødevareproducerende dyr trådte i kraft i 2001. Siden 2001 er der gradvist blevet lempet på foderforbuddet, således at det er tilladt at fodre med flere animalske fodermidler til visse dyrearter. Foderforbuddet i dag er derfor ikke så restriktivt som i 2001.


Forordningen om animalske biprodukter og gennemførselsforordningen supplerer TSE forordningen i forebyggelse og bekæmpelse af TSE sygdomme. Endvidere sikrer reguleringen i forordningerne om animalske biprodukter også forebyggelse af andre sygdomme.


Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførselsforordningen

TSE forordningen


Se mere: 40.2 Generelt om lovgivningen for foder af animalsk oprindelse


40.2 Generelt om lovgivningen for foder af animalsk oprindelse

​Der er en række krav og restriktioner forbundet med produktion og anvendelse af foder af animalsk oprindelse.

Fodermidler af animalsk oprindelse er følgende afledte produkter:

  • forarbejdet animalsk protein, herunder blodmel, fiskemel og insektmel
  • blodprodukter
  • gelatine
  • kollagen
  • di- og tricalciumfosfat
  • hydrolyseret protein
  • afsmeltet fedt og fiskeolie
  • mælk og colostrum samt produkter afledt af mælk og colostrum
  • ægprodukter

I gennemførelsesforordningen er der bl.a. fastsat specifikke krav til forarbejdning, mikrobiologiske kriterier, omsætning, emballering, mærkning og opbevaring af fodermidler af animalsk oprindelse. Af foderforbuddet i TSE forordningens artikel 7 og bilag IV fremgår det, hvilke fodermidler af animalsk oprindelse de forskellige dyrearter må fodres med.

Af kannibalismeforbuddet i forordningen om animalske biprodukter fremgår hvilke restriktioner der er for fodring af animalske produkter til dyr af samme art.


På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der information om foder af animalsk oprindelse.

  • Vedr. information om foderforbuddet, se under "Foderforbuddet"
  • Vedr. information om kannibalismeforbuddet, se under "Kannibalismeforbuddet"
  • Vedr. information om reglerne for de specifikke fodermidler af animalsk oprindelse, se under "Specifikke krav til fodermidler", hvorfra der er links til de enkelte sider om reglerne for de specifikke fodermidler af animalsk oprindelse, her er bl.a. information om forarbejdning, emballering, mærkning og opbevaring

I forordningerne om animalske biprodukter er der en række bestemmelser om animalske biprodukter og afledte produkter bl.a. om:

  • Kategorisering
  • Anvendelse og bortskaffelse
  • Indsamling og identifikation
  • Sporbarhed
  • Transport

Disse emner er der mere information omkring på Fødevarestyrelsens hjemmeside om generel information om animalske biprodukter.


Forordningen om animalske biprodukter og gennemførselsforordningen er fælles EU regler. På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der information om forordningen om animalske biprodukter og gennemførselsforordningen.


Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførselsforordningen

TSE forordningen, artikel 7, jf. bilag IV

 

Se mere:

40.1 Baggrund for lovgivningen om foder af animalske oprindelse.


40.3 Generelt om reglerne om foder i TSE forordningen

​TSE forordningen har regler for test af dyr og regler for foder for at forebygge TSE sygdomme. Foderreglerne fremgår af artikel 7 og bilag IV samt bilag IX. Bilag IV benævnes ofte foderforbuddet.


Af foderforbuddet fremgår det, hvilke animalske fodermidler der kan fodres til hvilke dyrearter. Reglerne for fodring er suppleret af krav særligt om adskillelse. Der er desuden krav til import af foder af animalsk oprindelse og krav til eksport af foder af animalsk oprindelse i selve foderforbuddet.


Bilag IX indeholder krav til import af animalske biprodukter for fodermidler af animalsk oprindelse.


Reglerne i TSE forordningen er hovedsagligt opsat således, at foder af animalsk oprindelse ikke kan forurenes med animalske bestanddele fra drøvtyggere. Der er derfor en række krav til virksomheder, der initierer animalske bestanddele til foder gennem alle led, indtil foderet ender hos primærproducenter, der anvender foder med indhold af animalske bestanddele (animalske fodermidler). Foderforbuddet i TSE forordningen berører således hele "jord til bordkæden".


Kravene handler særligt om at sikre adskillelse af forbudte fodermidler til de animalske fodermidler, der er tilladt til særlige dyrearter. Der er desuden krav til godkendelser af virksomheder, mærkningskrav, krav om udtagning af prøver mv.


Reglerne gælder for virksomheder, der initierer eller fremstiller animalske fodermidler/foderblandinger, lagre og transportører og primærproducenter, der fodrer.


Der er desuden krav om, at berørte virksomheder skal offentliggøres på Fødevarestyrelsens hjemmeside.


Foderforbuddet er under løbende revision. Der er supplerende information herom på Fødevarestyrelsens hjemmeside.


Man skal være opmærksom på, at der er andre foderforbud i andre foderregler.


TSE forordningen artikel 7, bilag IV


40.4 Godkendelse af rengøringsprocedure hos transportvirksomhed og lager

Der er krav om, at virksomheder med kørertøjer/containere/beholdere og lagre i visse tilfælde skal have godkendt deres rengøringsprocedure af Fødevarestyrelsen, inden der foregår transport eller oplagring med visse typer af foder.


På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der en oversigt (se Godkendelse af rengøringsprocedure for transportører og lagre, der håndterer animalsk foder) hvor man kan se i hvilke situationer, der er krav om, at virksomheden har fået godkendt sin rengøringsprocedure.


TSE forordningen, artikel 7, bilag IV


40.5 Prøver af foder med animalsk indhold efter TSE forordningen

Fremstillingsvirksomheder skal tage prøver til verificering af, at der ikke er uautoriserede animalske bestanddele i foder, hvor det ikke må være.  Der kan tages 2 typer af prøver, som kan analyseres efter 2 officielle analysemetoder. Den ene officielle metode er med lysmikroskopi (LM) også kaldet mikroskopisk botanisk undersøgelse (MBU). Denne metode kan skelne mellem bestanddele fra vanddyr eller landdyr. Den anden officielle analysemetode er med polymerase chain reaction (PCR), som kan detektere drøvtyggermateriale.


For at sikre fodersikkerheden skal virksomheder i forhold til deres egen prøvetagnings- og analyseplan, risikovurdere, hvorvidt og hvor mange prøver/analyser der skal tages på baggrund af HACCP principperne. Analyseplanen skal gennemføres for at verificere, at der ikke er uautoriserede animalske bestanddele i foder til dyr. Slagterier mv., der leverer blod og animalske biprodukter, kan anvende en alternativ analysemetode end LM og PCR.

 

  • Slagterier mv., der leverer animalske biprodukter til fremstilling af blodprodukter til fx fjerkræ og svin samt forarbejdet animalsk protein til akvakulturdyr skal tage prøver, hvis de også har drøvtyggermateriale på virksomheden. Analysemetoden skal være videnskabeligt valideret til dette formål og behøver ikke at være efter bilag VI i prøvetagnings- og analyseforordningen. Der er ikke krav til, at analyseresultaterne gemmes i flere år.
  • Forarbejdningsvirksomheder, der fremstiller blodprodukter og forarbejdet animalsk protein inkl. af insekter men undtagen fiskemel, skal tage prøver og få dem analyseret efter de officielle analysemetoder, hvis de også har drøvtyggermateriale på virksomheden. Myndigheder skal have adgang til analyseresultaterne i mindst 5 år.
  • Fodervirksomheder, der fremstiller foderblandinger til akvakulturdyr fx fisk, skal tage prøver og få dem analyseret efter de officielle analysemetoder, hvis virksomheden vælger at iblande forarbejdet animalsk protein (inkl. af insekter og fiskemel) og virksomheden samtidig fremstiller foder til andre fødevareproducerende dyr. Myndigheder skal have adgang til analyseresultaterne i mindst 5 år.
  • Fodervirksomheder, der fremstiller mælkeerstatninger med fiskemel til drøvtyggere, som ikke er fravænnet, og som samtidig producerer foderblandinger til voksne drøvtyggere, skal tage prøver og få dem analyseret efter de officielle analysemetoder. Myndigheder skal have adgang til analyseresultaterne i mindst 5 år.
  • Fodervirksomheder, der fremstiller foderblandinger til fødevareproducerende dyr, som iblander enten fiskemel, blodprodukter eller di- og tricalciumfosfat, og som samtidigt fremstiller foderblandinger til drøvtyggere, skal tage prøver og få dem analyseret efter de officielle analysemetoder. Myndigheder skal have adgang til analyseresultaterne i mindst 5 år.

Myndighederne tager også prøver i forbindelse med kontrol af virksomhederne og gennemfører begge officielle analyser. I Danmark tages der desuden skrabeprøver, der er en indikator for rengøringen på virksomhederne. Prøverne anvendes til at se indhold af animalske bestanddele. Virksomhederne kan også selv tage disse prøver.


Fodervirksomheder, også andre end dem som fremstiller foderblandinger fx lagre eller transportører, skal i henhold til TSE forordningens regler om hvilket foder af animalsk oprindelse der er tilladt til forskellige dyrearter gennemfører tage prøver og gennemfører analyser for uautoriseret animalske bestanddele i foder også i vegetabilsk foder. Fodervirksomhederne skal i henhold til foderhygiejneforordningens bestemmelser udarbejde en prøvetagnings- og analyseplan. Virksomhederne bør tage stilling til, om/hvor mange prøver og animalske analyser ved LM og PCR-analysemetoder, virksomheden selv skal sikre bliver gennemført. Det kan fx være relevant for undersøgelse af rengøringens effektivitet eller for procedurer til at minimere risiko for krydsforurening eller overslæb.


TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel III, afsnit B, nr. 2, litra c)

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit C, litra a), pkt. iii) & litra c), pkt. iv)

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit D, litra a), pkt. iii) & litra c), pkt. iv) & litra d), pkt. i, pind 4

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit E, litra c), pkt. iv)

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit F, litra b), pkt. i), pind 4

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel V, afsnit F

Prøvetagnings- og analyseforordningen, artikel 3, bilag VI


Se mere:


66.2 System til at sikre foderhygiejne på virksomheder efter primærproduktion
74.3 Kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

74.5 Analytisk kvalitetskontrol af foder på virksomheder efter primærproduktion


40.6 Fysisk adskilte faciliteter og anden sikring mod krydsforurening ved anvendelse af animalsk foder efter TSE forordningen

Det er vigtigt, at der ikke kan ske en krydsforurening mellem de animalske biprodukter, fodermidler af animalsk oprindelse, foderblandinger med indhold af animalsk materiale og foder af vegetabilsk/mineralsk oprindelse. Det vigtige består i, at animalske bestanddele fra en bestemt dyreart ikke forekommer i foder til en anden bestemt dyreart, hvor det er forbudt.


Oversigten "Fodring af dyr med foder af animalsk oprindelse", (se under foderforbuddet) viser hvilke animalske fodermidler, der er forbudt at anvende i foder til visse dyrearter. Generelt skal virksomheder sikre, at der ikke sker en utilsigtet krydsforurening mellem foder af animalsk oprindelse, der ikke er tilladt til en bestemt dyreart. Hvilket også gælder for virksomheder, der blot oplagrer foder med indhold af animalsk materiale. Der er særlig fokus på risici hos følgende virksomheder:  

  • Slagterier mv. skal gennem hele processen sikre, at der ikke er drøvtyggermateriale i de animalske biprodukter, som de leverer videre til fremstilling af blodprodukter og forarbejdet animalsk protein til fødevareproducerende dyr. Der skal være fysiske adskilte faciliteter til håndtering af animalske biprodukter, fx blod fra drøvtyggere.
  • Forarbejdningsvirksomheder, der forarbejder blodprodukter og forarbejdet animalsk protein til fødevareproducerende dyr, skal sikre, at der ikke er krydsforurening af animalske bestanddele fra drøvtygger-produkter til ikke-drøvtygger-produkter. Forarbejdningsvirksomhederne skal også sikre sig ved leverandørvurderinger, at fx slagteriet har de nødvendige registreringer/tilladelser efter TSE forordningen til at leverer animalske biprodukter til fremstilling af blodprodukter og forarbejdet animalsk protein.
  • Foderblandingsvirksomheder, der fremstiller foderblandinger, skal sikre sig, at der ved fremstilling af foder, som indeholder di- og tricalciumfosfat, blodprodukter og forarbejdet animalsk protein (PAP), herunder PAP af insekter samt fiskemel, ikke kan ske en krydsforurening af foderet til dyrearter, hvor de nævnte animalske fodermidler ikke må være. Foderet skal derfor sikres mod krydsforurening. Dette sikres ved, at de er fysisk adskilte under fremstilingen herunder opbevaringen, transporten og emballeringen.
  • Hos transportører, der transporterer foder i samme beholder/container/lad, kan der være krav om, at Fødevarestyrelsen godkender rengøringsproceduren. Der er derfor også krav til, at rengøringsproceduren skal sikre mod utilsigtet krydsforurening af foder af animalsk oprindelse der ikke må fodres til visse dyrearter.

 

  • Det samme er gældende for oplagring af animalske fodermidler i løs form (bulk). Hvis den samme lagerplads anvendes til oplagring af foder af animalsk oprindelse eller foderblandinger med animalske bestanddele fx foderblandinger med fiskemel, og lagerpladsen senere anvendes til oplagring af foder til en dyreart, der ikke må æde fiskemel fx drøvtyggere, så skal lageret rengøres mellem skift af foder. Rengøringsproceduren skal godkendes af Fødevarestyrelsen. Dette er for at sikre, at foder af animalsk oprindelse ikke fodres utilsigtet til dyrearter, der ikke må få foderet. 

 

Vær opmærksom på, at kravet om fysisk adskillelse også er gældende, hvis fremstillingsvirksomheden vælger at få emballeret deres foder hos en anden virksomhed. Hvilket betyder, at virksomheder, der emballerer/ompakker, også skal have leve op til kravene om fysisk adskillelse og sikring mod utilsigtet krydsforurening.

 

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV

 

Se mere:

71.4 Adskillelse af foder og tiltag mod krydsforurening og overslæb på virksomheder efter primærproduktion.


40.7 Fodring af dyr med foder af animalsk oprindelse

​Foderforbuddet i TSE forordningen indeholder regler for forebyggelse af kogalskab og lignende sygdomme hos andre dyrearter. Der er derfor supplerende regler for fremstilling af fodermidler og foderblandinger for at sikre, at der ikke er indhold af uautoriserede animalske bestanddele i foder.  


På Fødevarestyrelsens hjemmeside "Generelt om foder af animalsk oprindelse" (se under Foderforbuddet) fremgår det, hvilket foder af animalsk oprindelse, der er tilladt til bestemte dyrearter. Den gule ramme viser det foder, der fremgår af foderforbuddet i TSE forordningen.


De to røde rammer viser kannibalismeforbuddet. Kannibalismeforbuddet er reguleret i forordningerne om animalske biprodukter.


Afsmeltet fedt og køkken- og madaffald er reguleret i forordningen om animalske biprodukter. Fast byaffald er reguleret i markedsføringsforordningen.


TSE forordningen, artikel 7, bilag IV

Forordningen om animalske biprodukter, artikel 11 og 14

Gennemførselsforordningen, artikel 21 og bilag X

Markedsføringsforordningen, artikel 6, bilag 3


40.8 Jord til bord princippet for forarbejdet animalsk protein og blodprodukter

​Foderforbuddet i TSE forordningen har regler fra jord til bord princippet for anvendelse af blodprodukter og forarbejdet animalsk protein i foder til fødevareproducerende dyr.


Hvert led skal sikre sig, at der ikke er drøvtyggermateriale eller andre uautoriserede animalske bestanddele i foderet til fødevareproducerende dyr. Kravene gælder fra levering af animalske biprodukter til anvendelse af foderblandinger hos landbrug med fodertyperne forarbejdet animalsk protein til akvakulturdyr og blodprodukter til fx fjerkræ og svin.


På Fødevarestyrelsens hjemmeside "Generelt om foder af animalsk oprindelse" under foderforbuddet er det en tegning over jord til bord princippet gældende for foderforbuddet i TSE forordningen.


TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel III, afsnit B

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit C

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit D

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit E

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit F


40.9 Insekter

​For nærmere information om insekter, se Fødevarestyrelsens hjemmeside om: "Insekter – opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU – hvad må man og hvad må man ikke?".


Oversigten over foderforbuddet på Fødevarestyrelsens hjemmeside om "Generelt om foder af animalsk oprindelse", viser hvilke animalske fodermidler, der er tilladt og forbudt til visse dyrearter inkl. insekter.



TSE forordningen, artikel 7, bilag IV

Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførelsesforordningen

 


40.10 Fremstilling af forarbejdet animalsk protein af insekter samt fiskemel efter TSE forordningen

​Forarbejdet animalsk protein af insekter samt fiskemel skal fremstilles på virksomheder, der hver især er godkendt som forarbejdningsvirksomhed efter forordningen om animalske biprodukter.


Efter TSE forordningen er det ikke tilladt at fremstille andre fodertyper på virksomheder, der producerer forarbejdet animalsk protein af insekter. Og det er ikke tilladt at fremstille andre fodertyper på virksomheder, der producerer fiskemel.


Fiskemel falder under definitionen af "forarbejdet animalsk protein".


TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit A

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel, IV, afsnit F, litra a)


40.11 Foder til selskabsdyr

​Forordningerne om animalske biprodukter har regler for fremstilling af foder til selskabsdyr.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der mere information om foder til selskabsdyr.


Foder til selskabsdyr, der indeholder animalsk materiale fra drøvtyggere må ikke produceres på steder, der også producerer foderblandinger til fødevareproducerende dyr.



TSE forordningen artikel 7, bilag IV, kapitel V, afsnit C

Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførelsesforordningen


40.12 Foder til pelsdyr

​Forordningerne om animalske biprodukter og TSE forordningen har regler for fremstilling af foder til pelsdyr.


På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der information om foder til pelsdyr.


Pelsdyrfoder, der indeholder animalsk materiale fra drøvtyggere, må ikke produceres på steder, der også producerer foderblandinger til fødevareproducerende dyr.


TSE forordningen artikel 7, bilag IV, kapitel V, afsnit C

Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførelsesforordningen

 


40.13 Organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold - OGJ

Animalske biprodukter kan anvendes til fremstilling af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold (OGJ).


Når der anvendes OGJ på jordarealer, hvor der dyrkes foderplanter, er der restriktioner for anvendelse af jordarealet til afgræsning såvel som anvendelse af foderplanterne til fodring af opdrættede dyr.


På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der mere information om organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler.

 

Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførelsesforordningen

OGJ bekendtgørelsen og OGJ vejledningen

 


40.14 Mærkningsregler for foder af animalsk oprindelse

​Der er mærkningsregler forordningerne om animalske biprodukter og TSE forordningens bilag IV til fodermidler af animalsk oprindelse.


De specifikke mærkningsregler for fodermidler af animalsk oprindelse fremgår af de enkelte sider om reglerne for de specifikke fodermidler af animalsk oprindelse som der linkes til under "Specifikke krav til fodermidler" fra Fødevarestyrelsens hjemmeside om Generelt om foder af animalsk oprindelse.


TSE forordningen artikel 7, bilag IV

Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførelsesforordningen


40.15 Tjek af leverandør efter TSE forordningen

Når virksomheder køber blodprodukter eller forarbejdet animalsk protein til fødevareproducerende dyr, skal de sikre sig, at leverandøren af fx blod til blodprodukter og blodmel også er registreret/har tilladelse efter TSE- forordningen. En foderblandingsvirksomhed skal tilsvarende sikre sig, at forarbejdningsvirksomheden af fx blodmel også er registreret/har tilladelse efter TSE-forordningen til levering af blodmel til akvakulturdyr.


Liste over slagterier, forarbejdningsvirksomheder, foderblandingsvirksomheder og transportører ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside.


Hvis virksomheden har behov for at tjekke en leverandør fra et andet EU-land, kan Fødevarestyrelsen være behjælpelig.



TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel III, afsnit B

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel IV, afsnit C

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel IV, afsnit D

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel IV, afsnit E

TSE forordningen, artikel 7, bilag IV, kapitel IV, afsnit F


40.16 Tilbagetrækning og oplysningspligt ved fund af uautoriserede animalske bestanddele i foder

​Hvis virksomheder finder uautoriserede animalske bestanddele i foder, både animalske biprodukter, afledte produkter (fodermidler) og foderblandinger eller andet foder, som ikke opfylder kravene til foder- og fødevaresikkerheden eller miljøet, skal virksomheden trække foderet tilbage fra markedet og Fødevarestyrelsen skal orienteres.


For vejledning om hvordan virksomheder og Fødevarestyrelsen skal agere i sager om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af foder henvises til Tilbagetrækningsvejledningen, som findes på Fødevarestyrelsen hjemmeside.


Hvis Fødevarestyrelsens laboratorium finder uautoriserede animalske bestanddele i en prøve, som er indsendt i privat regi af en virksomhed, hvilket kaldes en markedsstyret prøve hos Fødevarestyrelsen, er Fødevarestyrelsens laboratorie forpligtet til at videregive informationen til relevant kontrolmyndighed i Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen er forpligtet til at undersøge sagen nærmere.


Fødevarelovgivningen, artikel 20



Se mere:

3.2 Tilbagetrækning og tilbagekald af farligt foder.


40.17 Ubetydelig mængde af knoglesplinter i vegetabilsk foder

Hvis der er påvist ubetydelige mænger af knoglesplinter i foder af vegetabilsk oprindelse, kan Fødevarestyrelsen anvende en risikovurdering, hvorefter foderet kan frigives til fodring af visse dyrearter. Fødevarestyrelsen skal på forhånd have foretaget en risikovurdering, som bekræfter, at risikoen for dyre- og folkesundheden samt miljøet er ubetydelig.



TSE forordningen artikel 7, bilag IV, kapitel II, litra e)


40.18 Anvendelse og opbevaring af foder af animalsk oprindelse på landbrug

​Foder af animalsk oprindelse, som kun er tilladt til særlige dyregrupper, skal opbevares og håndteres, så der ikke sker overslæb til andet foder, beregnet til andre dyregrupper.


Dette gælder fx for rent fiskemel og blodprodukter, samt foderblandinger med indhold af eller "advarsel" om fiskemel og blodprodukter. Fiskemel må fx anvendes til svin, fjerkræ, men ikke køer, får og geder. Foder med fiskemel skal derfor opbevares, så kvæg, får og geder ikke ved et uheld kan æde det.


Stalde, foder- og lagerfaciliteter, samt udendørsarealer til dyr, der må få fiskemel, skal være fysisk adskilt fra tilsvarende stande, foder- og lagerfaciliteter samt udendørsarealer til kvæg, får og geder, således at der ikke kan ske overslæb eller fejlfodring.


Foder til selskabsdyr og pelsdyr skal opbevares og udfodres, så der ikke er risiko for, at fødevareproducerende dyr får det, hvis foderet indeholder produkter af animalsk oprindelse, som er forbudt til fødevareproducerende dyr.



TSE forordningen artikel 7, bilag IV