Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Ansvar/fodersikkerhed:
30. Uønskede stoffer i foder

Uønskede stoffer i foder er stoffer eller produkter, bortset fra sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der forekommer i foder og kan udgøre en fare for dyrs og menneskers sundhed eller for miljøet, eller som kan påvirke den animalske produktion negativt. De uønskede stoffer kan være naturligt forekommende og/eller menneskeskabte.

30.1 Tiltag mod uønskede stoffer i foder

Det er umuligt fuldstændig at eliminere tilstedeværelsen af uønskede stoffer fra foder. Der er dog et behov for at regulere indholdet og om muligt reducere indholdet. Indholdet reguleres ved, at der er fastsat maksimalgrænseværdier for en række uønskede stoffer i lovgivningen. Ligeledes kan indholdet reduceres ved, at virksomhederne har udarbejdet og følger et skriftligt kvalitetsstyringssystem, baseret på HACCP-principper, som tager afsæt i virksomhedens risikoanalyse. Indholdet af uønskede stoffer i foder kan ligeledes reduceres ved at fodervirksomhederne har indført god praksis i deres arbejdsgange og har udarbejdet skriftlige producerer for dette, i det omfang der er krav om det i lovgivningen. I sin risikovurdering skal virksomheden have forholdt sig til faren for uønskede stoffer og andre forureninger i ind- og udgående foder.  Virksomheden skal også have forholdt sig til overslæb af fx tilsætningsstoffer til produkter, hvor tilsætningsstofferne ikke skal forekomme. Virksomheden skal have taget stilling til, hvordan indholdet af uønskede stoffer og andre forureninger begrænses mest muligt, samt hvordan overslæb af fx coccidiostatika fra et produkt til et andet produkt begrænses mest muligt.

Se mere:
78. HACCP-system på fodervirksomheder


Virksomhederne skal på baggrund af deres risikoanalyse, udarbejde og iværksætte en skriftlig kvalitetskontrolplan.
Foderhygiejneforordningens bilag II, afsnittet "Kvalitetskontrol"


Se mere:
74.3 Kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion  

I virksomhedens kvalitetskontrolplan skal der bl.a. være taget stilling til hvad virksomhedens analyseplan skal indeholde. Analyseplanen skal afspejle den risiko som virksomheden på baggrund af deres risikoanalyse, mener der er i deres virksomhed i forbindelse med de produkter, de håndterer. Der er ikke specifikke krav til hvad en virksomheds analyseplan for uønskede stoffer og andre kontaminanter skal indeholde. Dog skal virksomheden, med baggrund i deres risikovurdering, kunne forklare hvorfor deres analyseplan ser ud som den gør.

Analyseplanen vil ofte indeholde analyser af produkter fra flere forskellige steder i produktionen, afhængig af risikoanalysen. Der kan fx være behov for, i større eller mindre grad, at analysere visse indgående produkter, fx for forureninger, herunder uønskede stoffer. Der kan også være behov for at analysere produkter udtaget under fremstillingsprocessen, fx for at holde øje med et eventuelt uønsket overslæb af fx fodertilsætningsstoffer. Desuden kan der være behov for at analysere færdigvareprodukter inden de markedsføres. I visse tilfælde kan der også være behov for at analysere færdigvarer for uønskede stoffer, som kan være dannet under produktionen, fx dioxin.

Produkter, der er bestemt til foder, skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet, og må derfor ikke udgøre en risiko for dyr, mennesker, miljø eller den animalske produktion. Det er derfor forbudt at anvende eller markedsføre produkter som foder, hvis de indeholder uønskede stoffer i mængder, der overstiger fastsatte maksimumindhold (maksimalgrænseværdier). 

Foderbekendtgørelsen § 5


30.2 Tilbagetrækning/-kald og oplysningspligt ved fund af farlig foder som følge af indhold af uønskede stoffer

Foder som kan udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, eller som kan påvirke den animalske produktion ugunstigt, skal trækkes tilbage, se 3.2 Tilbagetrækning og tilbagekald af farligt foder.


Foder der indeholder uønskede stoffer i større mængder end de maksimumindhold, som fremgår af bilag I i direktivet for uønskede stoffer, må ikke importeres fra tredjeland, markedsføres eller anvendes til fodring.  Der vil derfor som udgangspunkt være behov for at trække foderet tilbage. Hvis foderet er vurderet farligt i henhold til artikel 15 i fødevareforordningen, skal det i alle tilfælde trækkes tilbage fra markedet i alle led. Hvis farligt foder er nået ud til slutbrugeren (fx en landmand), kan der være behov for at virksomheden tilbagekalder foderet.


Fødevareforordningen (178/2002), artikel 15


For forureninger, som der ikke er grænseværdier for, skal der foretages en konkret vurdering af et analyseresultat/forureningens størrelse for at afgøre, om indholdet er acceptabelt eller ej, dvs. om fundet kan udgøre en risiko for mennesker, dyr eller miljøet. Hvis en virksomhed konstaterer en sådan forurening, er det op til virksomheden at foretage denne risikovurdering og dermed vurdere, om der er behov for tilbagetrækning.

Lederen af en foderstofvirksomhed der besidder eller ejer et foder, der kan udgøre en fare for mennesker, dyr eller miljø eller kan påvirke den animalske produktion negativt, skal sikre, at Fødevarestyrelsen underrettes. Underretning skal foretages for foder, hvor de maksimumsindhold, som fremgår af bilag I i direktivet for uønskede stoffer, er overskredet. 

Virksomheden skal som minimum informere Fødevarestyrelsen om følgende:

  • Omfang og tidspunkt for fundet.
  • I hvilket foder der er fund og hvilket uønsket stof det drejer sig om.
  • Hvor meget der er udleveret af partiet og til hvem.
  • Hvad virksomheden har gjort for at tilbagekalde foderet.
  • Hvad virksomheden har gjort for at reducere eller fjerne indholdet af det uønskede stof.
  • Undersøgelser og resultater vedr. kilden til forureningen med det uønskede stof.

For forureninger, som der ikke er grænseværdier for, er det risikovurderingen der er afgørende for, om Fødevarestyrelsen skal underrettes om sagen.


Virksomheden skal sikre at følgende partier anmeldes til FVST:

  • Alle markedsførte partier med overtrædelser af maksimalgrænseværdier for ønskedes stoffer og andre partier, som kan tænkes at kompromittere fodersikkerheden.
  • For alle ikke-markedsførte partier, som handles over landegrænsen til DK, er der behov for at Fødevarestyrelsen underrettes, hvis grænseværdier for uønskede stoffer i uønsket stof direktivet overskrides. Dette da der i disse situationer altid skal udsendes en Rapid Alert.
  • For ikke-markedsførte partier, kan de resterende delpartier, der ikke er identificerede som forurenede, ligeledes udgøre en væsentlig risiko. Da en virksomhed ikke altid vil vide, om der er tale om et delparti, anbefaler Fødevarestyrelsen at virksomheder, der finder indhold af fastsatte grænseværdier, som udgangspunkt altid orienterer den tilsynsførende om fundet; dog undtaget partier der oprenses inden markedsføring.


Partier hvor indgrebstærskelværdier, som fremgår af bilag II i direktivet for uønskede stoffer, er overskredet, bør ligeledes anmeldes til FVST.

Hvis Fødevarestyrelsens laboratorium finder uønskede stoffer i større mængder end de maksimumindhold, som fremgår af bilag I i direktivet for uønskede stoffer i en prøve, som er indsendt i privat regi af en virksomhed, er Fødevarestyrelsens laboratorie forpligtet til at videregive informationen til relevant kontrolmyndighed i Fødevarestyrelsen.

Andre laboratorier har desuden indirekte pligt til at orientere den kompetente myndighed om resultater af analyse af visse foderstoffer (fedt/olie/afledte produkter) for indhold af dioxiner og dioxinlignende PCB'er: Hvis en foderstofvirksomhed lader et laboratorium foretage en analyse skal den nemlig give laboratoriet besked om at meddele analyseresultatet til den kompetente myndighed, hvis dioxingrænseværdierne fastsat i afsnit V, punkt 1 og 2, i bilag I til direktiv 2002/32/EF er overskredet, se


Foderhygiejneforordningen, artikel 5, stk.2, jf. bilag II, afsnit "Dioxinovervågning" punkt 7


30.5 Bilag I og II i direktivet om uønskede stoffer i foder

I direktivet om uønskede stoffer er der to bilag (bilag I og II). I bilag I er der fastsat maksimalgrænseværdier for en række uønskede stoffer i forskellige fodertyper, og i bilag II er der fastsat indgrebstærskler for dioxiner og PCB'er.

 

Bilag I i direktivet om uønskede stoffer er opdelt i 7 dele:

  • Del I: Uorganiske kontaminanter og kvælstofforbindelser (tungmetaller, nitrit og melamin)
  • Del II: Mykotoksiner (aflatoksin og meldrøjer)
  • Del III: Naturlige plantetoksiner (fx blåsyre og theobromin)
  • Del IV: Organiske klorforbindelser (undtagen dioxiner og PCB'er)
  • Del V: Dioxiner og PCB'er
  • Del VI: Skadelige botaniske urenheder (fx dele af pigæble og frø af Ambrosia spp.)
  • Del VII: Overslæb af godkendte tilsætningsstoffer i foder hvortil de ikke er beregnet

Direktivet om uønskede stoffer artikel bilag I

Maksimalgrænseværdierne i bilag I og indgrebstærsklerne i bilag II refererer generelt til foder med 12 % vand. Hvis et foder indeholder fx 50 % vand, skal analyseresultatet korrigeres i forhold til foderets indhold af vand.

For kritiske stoffer, der ikke er omfattet af direktivet, kan der foretages en konkret vurdering af produktet. Der kan også foretages en konkret vurdering af reglerne, hvis der er kommet nye oplysninger om stoffer, der er omfattet af bilaget. Den enkelte medlemsstat kan forbyde forekomsten af et stof, fastsætte et maksimumindhold eller nedsætte det gældende maksimumindhold. Dette dog under forudsætning af, at de nationale regler notificeres til Kommissionen.

 

Direktivet om uønskede stoffer artikel 7, stk. 1

 

I direktivets bilag II er der fastsat indgrebstærskler for dioxiner og PCB'er. Disse indgrebstærskler ligger væsentligt lavere end maksimalgrænseværdierne.

 

Direktivet om uønskede stoffer bilag II

 

For så vidt muligt at undgå indhold af uønskede stoffer, skal erhvervet i samarbejde med Fødevarestyrelsen foretage undersøgelser for at identificere kilderne til uønskede stoffer i tilfælde, hvor et fastsat maksimumsindhold overskrides, og i de tilfælde, hvor der påvises et forhøjet indhold af visse stoffer herunder overskridelse af indgrebstærskler i direktivets bilag II. Derefter skal erhvervet i samarbejde med myndighederne forsøge at klarlægge, hvad overskridelsen skyldes, så indholdet af det uønskede stof så vidt muligt kan reduceres eller undgås i fremtiden.

Foder, som overskrider indgrebstærskelværdien, men som ligger under maksimalgrænseværdien, kan fortsat markedsføres.

 

Foderbekendtgørelsen § 4, stk. 5