Fodertilsætningsstoffer:
30. Uønskede stoffer i foder

Det er umuligt fuldstændig at eliminere tilstedeværelsen af uønskede stoffer fra foder. Der er dog et behov for at regulere indholdet og om muligt reducere indholdet. Indholdet reguleres ved, at der er fastsat maksimalgrænseværdier for en række uønskede stoffer i lovgivningen. Ligeledes kan indholdet reduceres ved, at virksomhederne har udarbejdet og følger et skriftligt kvalitetsstyringssystem, baseret på HACCP-principper, som tager afsæt i virksomhedens risikoanalyse. Indholdet af uønskede stoffer i foder kan ligeledes reduceres ved at fodervirksomhederne har indført god praksis i deres arbejdsgange og har udarbejdet skriftlige producerer for dette, i det omfang der er krav om det i lovgivningen. I sin risikovurdering skal virksomheden have forholdt sig til faren for uønskede stoffer og andre forureninger i ind- og udgående foder.  Virksomheden skal også have forholdt sig til overslæb af fx tilsætningsstoffer til produkter, hvor tilsætningsstofferne ikke skal forekomme. Virksomheden skal have taget stilling til, hvordan indholdet af uønskede stoffer og andre forureninger begrænses mest muligt, samt hvordan overslæb af fx coccidiostatika fra et produkt til et andet produkt begrænses mest muligt.

Se mere:
78. HACCP-system på fodervirksomheder

Virksomhederne skal på baggrund af deres risikoanalyse, udarbejde og iværksætte en skriftlig kvalitetskontrolplan.
Foderhygiejneforordningens bilag II, afsnittet "Kvalitetskontrol"

Se mere:
74.3 Kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion  

I virksomhedens kvalitetskontrolplan skal der bl.a. være taget stilling til hvad virksomhedens analyseplan skal indeholde. Analyseplanen skal afspejle den risiko som virksomheden på baggrund af deres risikoanalyse, mener der er i deres virksomhed i forbindelse med de produkter, de håndterer. Der er ikke specifikke krav til hvad en virksomheds analyseplan for uønskede stoffer og andre kontaminanter skal indeholde. Dog skal virksomheden, med baggrund i deres risikovurdering, kunne forklare hvorfor deres analyseplan ser ud som den gør.

Analyseplanen vil ofte indeholde analyser af produkter fra flere forskellige steder i produktionen, afhængig af risikoanalysen. Der kan fx være behov for, i større eller mindre grad, at analysere visse indgående produkter, fx for forureninger, herunder uønskede stoffer. Der kan også være behov for at analysere produkter udtaget under fremstillingsprocessen, fx for at holde øje med et eventuelt uønsket overslæb af fx fodertilsætningsstoffer. Desuden kan der være behov for at analysere færdigvareprodukter inden de markedsføres. I visse tilfælde kan der også være behov for at analysere færdigvarer for uønskede stoffer, som kan være dannet under produktionen, fx dioxin.

Produkter, der er bestemt til foder, skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet, og må derfor ikke udgøre en risiko for dyr, mennesker, miljø eller den animalske produktion. Det er derfor forbudt at anvende eller markedsføre produkter som foder, hvis de indeholder uønskede stoffer i mængder, der overstiger fastsatte maksimumindhold (maksimalgrænseværdier). 

Foderbekendtgørelsen § 5

​I direktivet om uønskede stoffer, bilag I, er det specificeret hvilke stoffer, der er omfattet af direktivet, og hvilke maksimalgrænseværdier der gælder for hvilke fodertyper. Ofte gælder der for samme uønskede stof forskellige grænseværdier for forskellige fodertyper. Eksempelvis er grænseværdierne for cadmium i fosfater og i visse tilsætningsstoffer af mineralsk oprindelse højere end grænseværdierne for cadmium i andet foder. Dette er fordi cadmium findes naturligt i mineralstoffer, fx fosfat. Listen giver således også et billede af hvilke fodertyper der typisk har et højere eller lavere indhold af det uønskede stof end gennemsnittet.

Der gælder typisk også forskellige grænseværdier for foder til forskellige dyrearter og aldersklasser af dyr. Dette skyldes bl.a., at nogen dyr er mere følsomme end andre dyr, eller at stoffet let overføres til animalske produkter. Fx er grænseværdien for aflatoksin særlig lav for foder til malkekvæg, malkefår og malkegeder fordi aflatoksin udskilles fra dyret via mælken. 

At et stof er optaget i bilag I betyder, at:

• Der er fastsat grænseværdier for stoffet i foder
• Overskridelse af grænserne anses for at udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet

• Et parti, der overskrider en grænseværdi for et stof, ikke må "fortyndes" med et andet parti for at få koncentrationen af stoffet ned under grænseværdien. Det skyldes, at mange af stofferne belaster menneskers og dyrs sundhed over tid, og at de ikke nødvendigvis er akut giftige i de niveauer, grænseværdierne er sat til.

• Hvis der i anden lovgivning er sat andre, lavere grænser for stoffer end dem, der fremgår af bilag I, er det som udgangspunkt grænserne i uønsket stof direktivet der gælder. Dette er aktuelt for kviksølv og de gamle pesticider som fx DDT, endosulfan og hepthachlor m.fl.

Direktivet om uønskede stoffer artikel 3-5 og bilag I

I direktivet om uønskede stoffer er der to bilag (bilag I og II). I bilag I er der fastsat maksimalgrænseværdier for en række uønskede stoffer i forskellige fodertyper, og i bilag II er der fastsat indgrebstærskler for dioxiner og PCB'er.

Bilag I i direktivet om uønskede stoffer er opdelt i 7 dele:

• Del I: Uorganiske kontaminanter og kvælstofforbindelser (tungmetaller, nitrit og melamin)
• Del II: Mykotoksiner (aflatoksin og meldrøjer)
• Del III: Naturlige plantetoksiner (fx blåsyre og theobromin)
• Del IV: Organiske klorforbindelser (undtagen dioxiner og PCB'er)
• Del V: Dioxiner og PCB'er
• Del VI: Skadelige botaniske urenheder (fx dele af pigæble og frø af Ambrosia spp.)
• Del VII: Overslæb af godkendte tilsætningsstoffer i foder hvortil de ikke er beregnet
  

Direktivet om uønskede stoffer artikel bilag I

Maksimalgrænseværdierne i bilag I og indgrebstærsklerne i bilag II refererer generelt til foder med 12 % vand. Hvis et foder indeholder fx 50 % vand, skal analyseresultatet korrigeres i forhold til foderets indhold af vand.

For kritiske stoffer, der ikke er omfattet af direktivet, kan der foretages en konkret vurdering af produktet. Der kan også foretages en konkret vurdering af reglerne, hvis der er kommet nye oplysninger om stoffer, der er omfattet af bilaget. Den enkelte medlemsstat kan forbyde forekomsten af et stof, fastsætte et maksimumindhold eller nedsætte det gældende maksimumindhold. Dette dog under forudsætning af, at de nationale regler notificeres til Kommissionen.

Direktivet om uønskede stoffer artikel 7, stk. 1

I direktivets bilag II er der fastsat indgrebstærskler for dioxiner og PCB'er. Disse indgrebstærskler ligger væsentligt lavere end maksimalgrænseværdierne.

Direktivet om uønskede stoffer bilag II

For så vidt muligt at undgå indhold af uønskede stoffer, skal erhvervet i samarbejde med Fødevarestyrelsen foretage undersøgelser for at identificere kilderne til uønskede stoffer i tilfælde, hvor et fastsat maksimumsindhold overskrides, og i de tilfælde, hvor der påvises et forhøjet indhold af visse stoffer herunder overskridelse af indgrebstærskler i direktivets bilag II. Derefter skal erhvervet i samarbejde med myndighederne forsøge at klarlægge, hvad overskridelsen skyldes, så indholdet af det uønskede stof så vidt muligt kan reduceres eller undgås i fremtiden.

Foder, som overskrider indgrebstærskelværdien, men som ligger under maksimalgrænseværdien, kan fortsat markedsføres.

Foderbekendtgørelsen § 4, stk. 5

Bilag I, del I indeholder maksimalgrænseværdier for uorganiske kontaminanter og kvælstofforbindelser. De stoffer, der er fastsat grænseværdier for i denne del er de sundhedsskadelige tungmetaller cadmium, bly og kviksølv. Herudover er der fastsat grænseværdier for arsen, fluor og kvælstofforbindelserne nitrit og melamin.

Foder af akvatisk oprindelse, fx fiskemel, kan ofte indeholde højere niveauer af arsen og kviksølv end fodertyper af terrestrisk (ikke akvatisk) oprindelse. Dette afspejles i de grænseværdier, der er fastsat for de forskellige fodertyper.

Visse tilsætningsstoffer i den funktionelle gruppe "forbindelser af sporstoffer" kan indeholde arsen, tungmetaller og andre metaller, fx nikkel. Dette skyldes, at de er af mineralsk oprindelse, og derfor vil have et naturligt indhold af en række metaller og andre stoffer. Visse fodertilsætningsstoffer, der hører under den funktionelle gruppe bindemidler og antiklumpningsmidler, er også af mineralsk oprindelse og kan på samme måde indeholde tungmetaller og andre metaller. For tungmetallerne samt arsen er der derfor fastsat særlige grænseværdier for visse sporstoffer, bindemidler og antiklumpningsmidler.

Direktivet om uønskede stoffer bilag I, del I

​I direktivet om uønskede stoffer i foder er der fastsat maksimalgrænseværdier for dioxiner, for summen af dioxiner, for dioxinlignende PCB'er, og for ikke-dioxinlignende PCB'er. De vigtigste miljøkilder til dioxin og dioxinlignende forbindelser er udledninger og luftbåren transport af partikler fra forbrænding, og industrielle processer med klor, papir, o.l. samt ildebrande. En anden kilde til dioxiner i miljøet er chlorphenolbaserede produkter, såsom pentachlorphenol (PCP), som i vid udstrækning blev anvendt som træbeskyttelsesmiddel indtil dets anvendelse blev begrænset i 1980.  Foder der tørres ved direkte tørring kan indeholde dioxin, særligt hvis der i tørringsprocessen er anvendt ukurant fyringsmateriale, fx affaldstræ med maling, konserveringsmidler m.m., fordi der ved den direkte tørring er direkte forbindelse mellem foderet, der skal tørres, og luftstrømmen fra forbrændingskilden. Der har tidligere været sager med for højt dioxinindhold i fx kasseret brød og grønmel, som er tørret ved direkte tørring.

Visse lermaterialer, herunder visse fodertilsætningsstoffer og tilsætningsstoffer i den funktionelle gruppe "forbindelser af sporstoffer", kan også indeholde for høje niveauer af dioxin, formentlig som følge af, at de er dannet ved højt tryk og høje temperaturer.

Der har også tidligere været sager med for høje indhold af dioxin i recirkulerede materialer (zink-oxid) eller industrielle fedtsyrer, som fejlagtigt er anvendt i foder.

Foder af akvatisk oprindelse, fx fiskemel, kan ofte indeholde højere niveauer dioxin end fodertyper af terrestrisk oprindelse. Dette afspejles i de grænseværdier, der er fastsat for de forskellige fodertyper. Fisk fra Østersøen og produkter afledt heraf vil som noget særligt kunne indeholde for høje niveauer af dioxin.

Ikke-dioxinlignende PCB'er findes i miljøet, fordi man tidligere anvendte disse PCB'er i produktion af teknisk udstyr, maling m.m.. Man er i dag holdt op med at producere disse forurenende produkter, men da stofferne er persistente i miljøet vil de fortsat i visse tilfælde kunne findes i foderprodukter.

Grænsen for dioxiner og dioxinlignende PCB'er er fastsat i TEQ (Toxic Equivalency Factors). En toksisk ækvivalensfaktor er en enhed, som fastsætter de enkelte PCB'ers giftighed. Dermed kan man lægge de enkelte PCB'ers giftighed sammen, hvilket gør det muligt at få et samlet tal for giftigheden. Dette gør det samtidigt muligt at forsimple risikovurderingen og fastsætte risikobaserede maksimalgrænseværdier.

Direktivet om uønskede stoffer bilag I, del V

Bemærk, at der i bilag II i direktivet for uønskede stoffer i foder er fastsat indgrebstærskler for dioxiner samt for dioxinlignende PCB'er. Disse indgrebstærskler ligger væsentligt lavere end maksimalgrænseværdierne. Hvis indgrebstærsklerne overskrides skal erhvervet, ligesom ved overskridelse af grænseværdierne, underrette myndighederne. Derefter skal erhvervet i samarbejde med myndighederne forsøge at klarlægge hvad overskridelsen skyldes, så indholdet af det uønskede stof fremadrettet kan forsøges minimeret.

Direktivet om uønskede stoffer bilag II

Når det gælder dioxin, skal man være opmærksom på de supplerende regler, der fremgår af Foderhygiejneforordningen. Foderhygiejneforordningens bilag II handler om dioxintestning af olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf. Flere sager i EU har vist, at forskellige olier og fedtstoffer kan indeholde dioxiner i kritiske mængder. EU har derfor indført særlige krav til godkendelse af virksomheder, der håndtere sådanne produkter.

Foderhygiejneforordningen bilag II

Se også:

32 Afgiftning af foder med højt indhold af uønskede stoffer

60.5 Tørring af afgrøder med røggasanlæg på landbrug

67.4 Udstyr til opbevaring og transport af foderolier, mv. på virksomheder efter primærproduktion

74.8 Dioxinovervågning af foderolier, m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion

83.6 Godkendelse til afgiftning af foder

Bemærk også at der er krav om, at den officielle analysemetode i prøvetagnings- og analyseforordningen skal anvendes af fodervirksomheder når fodervirksomhederne i deres egenkontrol analyserer for dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er.

Prøvetagnings- og analyseforordningen 

​​Del VII af bilaget indeholder grænseværdier for godkendte fodertilsætningsstoffer, der efter et uundgåeligt overslæb forekommer i foder, hvortil de ikke er beregnet. Der er indtil videre alene fastsat maksimalgrænseværdier for en række coccidiostatika, herunder bl.a. diclazuril, lasalocid A- natrium, monensinnatrium, narasin og nicarbazin.

På virksomheder, der producerer foder med coccidiostatika, vil der være risiko for overslæb af tilsætningsstoffet til et andet foder, der produceres og/eller håndteres på anlægget. Når der er fare for overslæb skal virksomheden have forholdt sig til dette i deres risikoanalyse.

Risikoen for overslæb af coccidiostatika bør i risikoanalysen være identificeret som et kritisk kontrolpunkt. Samtidig skal virksomheden have taget de fornødne forholdsregler for at undgå/minimere overslæb af coccidiostatika til det parti foder, der produceres umiddelbart efter. Kravet om at undgå/formindske krydsforurening fremgår bl.a. af:

Foderhygiejneforordningen artikel 5, stk. 2 og bilag II

Foderhygiejneforordningen artikel 6 og 7

En forholdsregel kan være at anvende en rense-batch/rense-charge i produktionen. Et rensebatch er det/de første batches, der produceres umiddelbart efter at virksomheden skifter fra at producere med et coccidiostatika til at de producerer uden coccidiostatika. Dette/disse første batches med for højt coccidiostatika-indhold i forhold til maksimalgrænseværdien kan kasseres eller kan indgå i en senere produktion af foder med den samme type coccidiostatika. Virksomheden skal kunne dokumentere at proceduren medfører, at der renses tilstrækkeligt efter alle typer og mængder af anvendt coccidiostatika. Virksomheden skal desuden sikre at rensebatchen kun indgår i produktioner, hvor samme type coccidiostatika tilsættes.

Direktivet om uønskede stoffer bilag I, del VII

Se også:

38.4 Overslæb af lægemidler til andet foder

68. Rengøring og renholdelse på fodervirksomheder efter primærproduktion

71.4 Adskillelse af foder og tiltag mod krydsforurening og overslæb på fodervirksomheder efter primærproduktion

72.2 Produktion og risiko for krydsforurening på fodervirksomheder efter primærproduktion

74.3 Kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion