Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Kemiske forureninger og lignende:
30. Uønskede stoffer i foder

 

30.1 Tiltag mod uønskede stoffer i foder

Det er umuligt fuldstændig at eliminere tilstedeværelsen af uønskede stoffer fra foder. Der er dog et behov for at regulere indholdet og om muligt reducere indholdet. Indholdet reguleres ved, at der er fastsat maksimalgrænseværdier for en række uønskede stoffer i lovgivningen. Ligeledes kan indholdet reduceres ved, at virksomhederne har udarbejdet og følger et skriftligt kvalitetsstyringssystem, baseret på HACCP-principper, som tager afsæt i virksomhedens risikoanalyse. Indholdet af uønskede stoffer i foder kan ligeledes reduceres ved at fodervirksomhederne har indført god praksis i deres arbejdsgange og har udarbejdet skriftlige producerer for dette, i det omfang der er krav om det i lovgivningen. I sin risikovurdering skal virksomheden have forholdt sig til faren for uønskede stoffer og andre forureninger i ind- og udgående foder.  Virksomheden skal også have forholdt sig til overslæb af fx tilsætningsstoffer til produkter, hvor tilsætningsstofferne ikke skal forekomme. Virksomheden skal have taget stilling til, hvordan indholdet af uønskede stoffer og andre forureninger begrænses mest muligt, samt hvordan overslæb af fx coccidiostatika fra et produkt til et andet produkt begrænses mest muligt.

Se mere:
78. HACCP-system på fodervirksomheder


Virksomhederne skal på baggrund af deres risikoanalyse, udarbejde og iværksætte en skriftlig kvalitetskontrolplan.
Foderhygiejneforordningens bilag II, afsnittet "Kvalitetskontrol"


Se mere:
74.3 Kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion  

I virksomhedens kvalitetskontrolplan skal der bl.a. være taget stilling til hvad virksomhedens analyseplan skal indeholde. Analyseplanen skal afspejle den risiko som virksomheden på baggrund af deres risikoanalyse, mener der er i deres virksomhed i forbindelse med de produkter, de håndterer. Der er ikke specifikke krav til hvad en virksomheds analyseplan for uønskede stoffer og andre kontaminanter skal indeholde. Dog skal virksomheden, med baggrund i deres risikovurdering, kunne forklare hvorfor deres analyseplan ser ud som den gør.

Analyseplanen vil ofte indeholde analyser af produkter fra flere forskellige steder i produktionen, afhængig af risikoanalysen. Der kan fx være behov for, i større eller mindre grad, at analysere visse indgående produkter, fx for forureninger, herunder uønskede stoffer. Der kan også være behov for at analysere produkter udtaget under fremstillingsprocessen, fx for at holde øje med et eventuelt uønsket overslæb af fx fodertilsætningsstoffer. Desuden kan der være behov for at analysere færdigvareprodukter inden de markedsføres. I visse tilfælde kan der også være behov for at analysere færdigvarer for uønskede stoffer, som kan være dannet under produktionen, fx dioxin.

Produkter, der er bestemt til foder, skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet, og må derfor ikke udgøre en risiko for dyr, mennesker, miljø eller den animalske produktion. Det er derfor forbudt at anvende eller markedsføre produkter som foder, hvis de indeholder uønskede stoffer i mængder, der overstiger fastsatte maksimumindhold (maksimalgrænseværdier). 

Foderbekendtgørelsen § 5


30.2 Tilbagetrækning/-kald og oplysningspligt ved fund af farlig foder som følge af indhold af uønskede stoffer

Foder som kan udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, eller som kan påvirke den animalske produktion ugunstigt, skal trækkes tilbage, se 3.2 Tilbagetrækning og tilbagekald af farligt foder.


Foder der indeholder uønskede stoffer i større mængder end de maksimumindhold, som fremgår af bilag I i direktivet for uønskede stoffer, må ikke importeres fra tredjeland, markedsføres eller anvendes til fodring.  Der vil derfor som udgangspunkt være behov for at trække foderet tilbage. Hvis foderet er vurderet farligt i henhold til artikel 15 i fødevareforordningen, skal det i alle tilfælde trækkes tilbage fra markedet i alle led. Hvis farligt foder er nået ud til slutbrugeren (fx en landmand), kan der være behov for at virksomheden tilbagekalder foderet.


Fødevareforordningen (178/2002), artikel 15


For forureninger, som der ikke er grænseværdier for, skal der foretages en konkret vurdering af et analyseresultat/forureningens størrelse for at afgøre, om indholdet er acceptabelt eller ej, dvs. om fundet kan udgøre en risiko for mennesker, dyr eller miljøet. Hvis en virksomhed konstaterer en sådan forurening, er det op til virksomheden at foretage denne risikovurdering og dermed vurdere, om der er behov for tilbagetrækning.

Lederen af en foderstofvirksomhed der besidder eller ejer et foder, der kan udgøre en fare for mennesker, dyr eller miljø eller kan påvirke den animalske produktion negativt, skal sikre, at Fødevarestyrelsen underrettes. Underretning skal foretages for foder, hvor de maksimumsindhold, som fremgår af bilag I i direktivet for uønskede stoffer, er overskredet. 

Virksomheden skal som minimum informere Fødevarestyrelsen om følgende:

  • Omfang og tidspunkt for fundet.
  • I hvilket foder der er fund og hvilket uønsket stof det drejer sig om.
  • Hvor meget der er udleveret af partiet og til hvem.
  • Hvad virksomheden har gjort for at tilbagekalde foderet.
  • Hvad virksomheden har gjort for at reducere eller fjerne indholdet af det uønskede stof.
  • Undersøgelser og resultater vedr. kilden til forureningen med det uønskede stof.

For forureninger, som der ikke er grænseværdier for, er det risikovurderingen der er afgørende for, om Fødevarestyrelsen skal underrettes om sagen.


Virksomheden skal sikre at følgende partier anmeldes til FVST:

  • Alle markedsførte partier med overtrædelser af maksimalgrænseværdier for ønskedes stoffer og andre partier, som kan tænkes at kompromittere fodersikkerheden.
  • For alle ikke-markedsførte partier, som handles over landegrænsen til DK, er der behov for at Fødevarestyrelsen underrettes, hvis grænseværdier for uønskede stoffer i uønsket stof direktivet overskrides. Dette da der i disse situationer altid skal udsendes en Rapid Alert.
  • For ikke-markedsførte partier, kan de resterende delpartier, der ikke er identificerede som forurenede, ligeledes udgøre en væsentlig risiko. Da en virksomhed ikke altid vil vide, om der er tale om et delparti, anbefaler Fødevarestyrelsen at virksomheder, der finder indhold af fastsatte grænseværdier, som udgangspunkt altid orienterer den tilsynsførende om fundet; dog undtaget partier der oprenses inden markedsføring.


Partier hvor indgrebstærskelværdier, som fremgår af bilag II i direktivet for uønskede stoffer, er overskredet, bør ligeledes anmeldes til FVST.

Hvis Fødevarestyrelsens laboratorium finder uønskede stoffer i større mængder end de maksimumindhold, som fremgår af bilag I i direktivet for uønskede stoffer i en prøve, som er indsendt i privat regi af en virksomhed, er Fødevarestyrelsens laboratorie forpligtet til at videregive informationen til relevant kontrolmyndighed i Fødevarestyrelsen.

Andre laboratorier har desuden indirekte pligt til at orientere den kompetente myndighed om resultater af analyse af visse foderstoffer (fedt/olie/afledte produkter) for indhold af dioxiner og dioxinlignende PCB'er: Hvis en foderstofvirksomhed lader et laboratorium foretage en analyse skal den nemlig give laboratoriet besked om at meddele analyseresultatet til den kompetente myndighed, hvis dioxingrænseværdierne fastsat i afsnit V, punkt 1 og 2, i bilag I til direktiv 2002/32/EF er overskredet, se


Foderhygiejneforordningen, artikel 5, stk.2, jf. bilag II, afsnit "Dioxinovervågning" punkt 7


30.3 Eksempler på uønskede stoffer

​Gruppen af uønskede stoffer omfatter mange forskellige stoffer. Overordnet set, er de uønskede stoffer kemiske forureninger, som kan forekomme i miljøet eller naturen, og derfor kan forekomme i foder. Det er ofte muligt at begrænse indholdet af uønskede stoffer i foderet ved fornuftigt valg af råvarer eller ved en særlig behandling af afgrøden eller foderet. Tungmetaller og naturligt forekommende stoffer som fx blåsyre og mykotoksinet (svampegiften) aflatoksin er eksempler på uønskede stoffer, som forekommer i naturen. Aflatoksin-mængden i foder kan typisk begrænses ved gode dyrkningsmetoder og ved at tørre afgrøden grundigt inden lagring. Et andet eksempel på uønskede stoffer er de "gamle" pesticider som fx DDT. Det har længe været forbudt at anvende disse "gamle" pesticider i EU og mange andre lande. Men rester fra tidligere brug af disse stoffer findes stadig i naturen/miljøet. Disse "gamle" pesticider hører - ligesom dioxiner og PCB'er - til gruppen af uønskede stoffer. Desuden omfatter gruppen visse planter og plantedele, de såkaldte skadelige botaniske urenheder.  Skadelige botaniske urenheder må ikke forekomme i foderet i målelig mængde. Endeligt hører også coccidiostatika til gruppen af uønskede stoffer, når det forekommer i foder, hvor det ikke må være.

Reglerne om uønskede stoffer fremgår af EU's direktiv om uønskede stoffer i foderstoffer og ændringsforordninger til direktivet. Direktivet om uønskede stoffer er implementeret i foderbekendtgørelsen. Ændringsforordningerne indeholder maksimalgrænseværdier for en række stoffer i foder, og har direkte virkning.

 

Direktivet om uønskede stoffer 

Foderbekendtgørelsen §§ 5 og 6

 

Se bilag 2 for den præcise definition af et uønsket stof.


30.4 Direktivet om uønskede stoffer i foder

​I direktivet om uønskede stoffer, bilag I, er det specificeret hvilke stoffer, der er omfattet af direktivet, og hvilke maksimalgrænseværdier der gælder for hvilke fodertyper. Ofte gælder der for samme uønskede stof forskellige grænseværdier for forskellige fodertyper. Eksempelvis er grænseværdierne for cadmium i fosfater og i visse tilsætningsstoffer af mineralsk oprindelse højere end grænseværdierne for cadmium i andet foder. Dette er fordi cadmium findes naturligt i mineralstoffer, fx fosfat. Listen giver således også et billede af hvilke fodertyper der typisk har et højere eller lavere indhold af det uønskede stof end gennemsnittet.


Der gælder typisk også forskellige grænseværdier for foder til forskellige dyrearter og aldersklasser af dyr. Dette skyldes bl.a., at nogen dyr er mere følsomme end andre dyr, eller at stoffet let overføres til animalske produkter. Fx er grænseværdien for aflatoksin særlig lav for foder til malkekvæg, malkefår og malkegeder fordi aflatoksin udskilles fra dyret via mælken. 


At et stof er optaget i bilag I betyder, at:

  • Der er fastsat grænseværdier for stoffet i foder
  • Overskridelse af grænserne anses for at udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet
  • Et parti, der overskrider en grænseværdi for et stof, ikke må "fortyndes" med et andet parti for at få koncentrationen af stoffet ned under grænseværdien. Det skyldes, at mange af stofferne belaster menneskers og dyrs sundhed over tid, og at de ikke nødvendigvis er akut giftige i de niveauer, grænseværdierne er sat til.
  • Hvis der i anden lovgivning er sat andre, lavere grænser for stoffer end dem, der fremgår af bilag I, er det som udgangspunkt grænserne i uønsket stof direktivet der gælder. Dette er aktuelt for kviksølv og de gamle pesticider som fx DDT, endosulfan og hepthachlor m.fl.

Direktivet om uønskede stoffer artikel 3-5 og bilag I


30.5 Bilag I og II i direktivet om uønskede stoffer i foder

I direktivet om uønskede stoffer er der to bilag (bilag I og II). I bilag I er der fastsat maksimalgrænseværdier for en række uønskede stoffer i forskellige fodertyper, og i bilag II er der fastsat indgrebstærskler for dioxiner og PCB'er.

 

Bilag I i direktivet om uønskede stoffer er opdelt i 7 dele:

  • Del I: Uorganiske kontaminanter og kvælstofforbindelser (tungmetaller, nitrit og melamin)
  • Del II: Mykotoksiner (aflatoksin og meldrøjer)
  • Del III: Naturlige plantetoksiner (fx blåsyre og theobromin)
  • Del IV: Organiske klorforbindelser (undtagen dioxiner og PCB'er)
  • Del V: Dioxiner og PCB'er
  • Del VI: Skadelige botaniske urenheder (fx dele af pigæble og frø af Ambrosia spp.)
  • Del VII: Overslæb af godkendte tilsætningsstoffer i foder hvortil de ikke er beregnet

Direktivet om uønskede stoffer artikel bilag I

Maksimalgrænseværdierne i bilag I og indgrebstærsklerne i bilag II refererer generelt til foder med 12 % vand. Hvis et foder indeholder fx 50 % vand, skal analyseresultatet korrigeres i forhold til foderets indhold af vand.

For kritiske stoffer, der ikke er omfattet af direktivet, kan der foretages en konkret vurdering af produktet. Der kan også foretages en konkret vurdering af reglerne, hvis der er kommet nye oplysninger om stoffer, der er omfattet af bilaget. Den enkelte medlemsstat kan forbyde forekomsten af et stof, fastsætte et maksimumindhold eller nedsætte det gældende maksimumindhold. Dette dog under forudsætning af, at de nationale regler notificeres til Kommissionen.

 

Direktivet om uønskede stoffer artikel 7, stk. 1

 

I direktivets bilag II er der fastsat indgrebstærskler for dioxiner og PCB'er. Disse indgrebstærskler ligger væsentligt lavere end maksimalgrænseværdierne.

 

Direktivet om uønskede stoffer bilag II

 

For så vidt muligt at undgå indhold af uønskede stoffer, skal erhvervet i samarbejde med Fødevarestyrelsen foretage undersøgelser for at identificere kilderne til uønskede stoffer i tilfælde, hvor et fastsat maksimumsindhold overskrides, og i de tilfælde, hvor der påvises et forhøjet indhold af visse stoffer herunder overskridelse af indgrebstærskler i direktivets bilag II. Derefter skal erhvervet i samarbejde med myndighederne forsøge at klarlægge, hvad overskridelsen skyldes, så indholdet af det uønskede stof så vidt muligt kan reduceres eller undgås i fremtiden.

Foder, som overskrider indgrebstærskelværdien, men som ligger under maksimalgrænseværdien, kan fortsat markedsføres.

 

Foderbekendtgørelsen § 4, stk. 5


30.6 Uønskede stoffer i bilag I Del I: Uorganiske kontaminanter og kvælstofforbindelser

Bilag I, del I indeholder maksimalgrænseværdier for uorganiske kontaminanter og kvælstofforbindelser. De stoffer, der er fastsat grænseværdier for i denne del er de sundhedsskadelige tungmetaller cadmium, bly og kviksølv. Herudover er der fastsat grænseværdier for arsen, fluor og kvælstofforbindelserne nitrit og melamin.


Foder af akvatisk oprindelse, fx fiskemel, kan ofte indeholde højere niveauer af arsen og kviksølv end fodertyper af terrestrisk (ikke akvatisk) oprindelse. Dette afspejles i de grænseværdier, der er fastsat for de forskellige fodertyper.


Visse tilsætningsstoffer i den funktionelle gruppe "forbindelser af sporstoffer" kan indeholde arsen, tungmetaller og andre metaller, fx nikkel. Dette skyldes, at de er af mineralsk oprindelse, og derfor vil have et naturligt indhold af en række metaller og andre stoffer. Visse fodertilsætningsstoffer, der hører under den funktionelle gruppe bindemidler og antiklumpningsmidler, er også af mineralsk oprindelse og kan på samme måde indeholde tungmetaller og andre metaller. For tungmetallerne samt arsen er der derfor fastsat særlige grænseværdier for visse sporstoffer, bindemidler og antiklumpningsmidler.

Direktivet om uønskede stoffer bilag I, del I


30.7 Uønskede stoffer i Bilag I Del II: Mykotoksiner

​Mykotoksiner er giftstoffer, som produceres af forskellige svampearter, der kan vokse på landbrugsafgrøder. Nogle mykotoksiner dannes i afgrøden, når denne står på marken, mens andre først dannes ved lagring. Dannelsen af mykotoksiner er afhængig af afgrøde, temperatur, fugtighed og klima og varierer over både tid og sted.


Der findes mange forskellige mykotoksiner, men der er i bilag I kun fast sat maksimal-grænseværdier for indholdet af aflatoksin B1 og meldrøjer (Calviceps purpurea). Aflatoksin og meldrøjer anses for at være nogle af de giftigste mykotoksiner.

Aflatoksin findes i visse afgrøder produceret i tropiske og subtropiske områder, fx majs og peanuts og afledte produkter. Aflatoksinforurening er mest udbredt i produkter fra Afrika, Asien og Sydamerika.


Meldrøjer findes først og fremmest i rug og rajgræs, og findes også under tempererede forhold.

Der er herudover fastsat vejledende grænseværdier for en række andre mykotoksiner.

 

Direktivet om uønskede stoffer bilag I, del II

 

Se også:


31. Mykotoksiner i foder

Fødevarestyrelsens hjemmeside


30.8 Uønskede stoffer i Bilag I Del III: Naturlige plantetoksiner

​Der er i del III i bilag I fastsat maksimalgrænseværdier for en række giftige stoffer, som forekommer naturligt i bestemte afgrødetyper.


Der er for hovedparten af de naturlige plantetoksiner i uønsket stof direktivet fx fastsat en generel maksimalgrænseværdi for fodermidler. Grænseværdien gælder for alle fodermidler, dog undtagen de fodermidler, som der nedenfor den generelle værdi er fastsat specifikke grænseværdier for. Disse specifikke grænseværdier er kun fastsat for de stoffer, som man har et indgående kendskab til forekomsten af i de forskellige fodertyper. Man ved fx at der er risiko for, at det sundhedsskadelige stof fri gossypol forekommer i bomuldsfrøprodukter. I hørfrø og hørprodukter er der en kendt risiko for indhold af blåsyre. Desuden ved man, at der kan være et naturligt indhold af det giftige stof theobromin fx i restprodukter fra kakaoproduktion. Vinylthiooxazolidon er et sundhedsskadeligt stof, som kan forekomme naturligt i raps og rapsprodukter. Der er derfor fastsat specifikke grænseværdier for disse fodermidler, fordi de udgør en forhøjet risiko for indhold af disse plantesundhedsskadelige stoffer.


Der er også fastsat specifikke og generelle maksimalgrænseværdier for fuldfoder.


Direktivet om uønskede stoffer bilag I, del III


30.9 Uønskede stoffer i Bilag I Del IV: Organiske klorforbindelser

De uønskede stoffer, der er nævnt i dette afsnit, er "de gamle pesticider". Disse "gamle pesticider" indeholder klorforbindelser og er alle persistente organiske miljøgifte, dvs. de bliver ved med at være i vort miljø, selv når vi er holdt op med at bruge dem. Disse gamle pesticider er forbudte at anvende i EU i dag, og alle EU-lande, samt flere andre lande i verden, har underskrevet Stockholm-konventionen, som kræver at parterne, der har underskrevet konventionen, træffer foranstaltninger for at fjerne eller reducere udslip af de persistente organiske miljøgifte, som er nævnt i konventionen. 

Direktivet om uønskede stoffer bilag I, del IV


Der findes mange forskellige pesticider, men der er i bilag I i direktivet om uønskede stoffer kun fastsat maksimalgrænseværdier for indhold af de gamle klorerede pesticider i foder. Der er herudover fastsat maksimalgrænseværdier for restindhold af pesticider i foder under pesticidforordningen. Bemærk at hvis et pesticid er nævnt i begge lovgivninger, så har grænseværdierne i direktivet om uønskede stoffer forrang frem for grænseværdierne i pesticidforordningen.

Se også:

34. Pesticidrester i foder


30.10 Uønskede stoffer i Bilag I Del V: Dioxiner og PCB'er

​I direktivet om uønskede stoffer i foder er der fastsat maksimalgrænseværdier for dioxiner, for summen af dioxiner, for dioxinlignende PCB'er, og for ikke-dioxinlignende PCB'er. De vigtigste miljøkilder til dioxin og dioxinlignende forbindelser er udledninger og luftbåren transport af partikler fra forbrænding, og industrielle processer med klor, papir, o.l. samt ildebrande. En anden kilde til dioxiner i miljøet er chlorphenolbaserede produkter, såsom pentachlorphenol (PCP), som i vid udstrækning blev anvendt som træbeskyttelsesmiddel indtil dets anvendelse blev begrænset i 1980.  Foder der tørres ved direkte tørring kan indeholde dioxin, særligt hvis der i tørringsprocessen er anvendt ukurant fyringsmateriale, fx affaldstræ med maling, konserveringsmidler m.m., fordi der ved den direkte tørring er direkte forbindelse mellem foderet, der skal tørres, og luftstrømmen fra forbrændingskilden. Der har tidligere været sager med for højt dioxinindhold i fx kasseret brød og grønmel, som er tørret ved direkte tørring.


Visse lermaterialer, herunder visse fodertilsætningsstoffer og tilsætningsstoffer i den funktionelle gruppe "forbindelser af sporstoffer", kan også indeholde for høje niveauer af dioxin, formentlig som følge af, at de er dannet ved højt tryk og høje temperaturer.


Der har også tidligere været sager med for høje indhold af dioxin i recirkulerede materialer (zink-oxid) eller industrielle fedtsyrer, som fejlagtigt er anvendt i foder.


Foder af akvatisk oprindelse, fx fiskemel, kan ofte indeholde højere niveauer dioxin end fodertyper af terrestrisk oprindelse. Dette afspejles i de grænseværdier, der er fastsat for de forskellige fodertyper. Fisk fra Østersøen og produkter afledt heraf vil som noget særligt kunne indeholde for høje niveauer af dioxin.


Ikke-dioxinlignende PCB'er findes i miljøet, fordi man tidligere anvendte disse PCB'er i produktion af teknisk udstyr, maling m.m.. Man er i dag holdt op med at producere disse forurenende produkter, men da stofferne er persistente i miljøet vil de fortsat i visse tilfælde kunne findes i foderprodukter.


Grænsen for dioxiner og dioxinlignende PCB'er er fastsat i TEQ (Toxic Equivalency Factors). En toksisk ækvivalensfaktor er en enhed, som fastsætter de enkelte PCB'ers giftighed. Dermed kan man lægge de enkelte PCB'ers giftighed sammen, hvilket gør det muligt at få et samlet tal for giftigheden. Dette gør det samtidigt muligt at forsimple risikovurderingen og fastsætte risikobaserede maksimalgrænseværdier.


Direktivet om uønskede stoffer bilag I, del V


Bemærk, at der i bilag II i direktivet for uønskede stoffer i foder er fastsat indgrebstærskler for dioxiner samt for dioxinlignende PCB'er. Disse indgrebstærskler ligger væsentligt lavere end maksimalgrænseværdierne. Hvis indgrebstærsklerne overskrides skal erhvervet, ligesom ved overskridelse af grænseværdierne, underrette myndighederne. Derefter skal erhvervet i samarbejde med myndighederne forsøge at klarlægge hvad overskridelsen skyldes, så indholdet af det uønskede stof fremadrettet kan forsøges minimeret.

 

Direktivet om uønskede stoffer bilag II


Når det gælder dioxin, skal man være opmærksom på de supplerende regler, der fremgår af Foderhygiejneforordningen. Foderhygiejneforordningens bilag II handler om dioxintestning af olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf. Flere sager i EU har vist, at forskellige olier og fedtstoffer kan indeholde dioxiner i kritiske mængder. EU har derfor indført særlige krav til godkendelse af virksomheder, der håndtere sådanne produkter.

 

Foderhygiejneforordningen bilag II


Se også:


32 Afgiftning af foder med højt indhold af uønskede stoffer

60.5 Tørring af afgrøder med røggasanlæg på landbrug

67.4 Udstyr til opbevaring og transport af foderolier, mv. på virksomheder efter primærproduktion

74.8 Dioxinovervågning af foderolier, m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion

83.6 Godkendelse til afgiftning af foder


Bemærk også at der er krav om, at den officielle analysemetode i prøvetagnings- og analyseforordningen skal anvendes af fodervirksomheder når fodervirksomhederne i deres egenkontrol analyserer for dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er.

 

Prøvetagnings- og analyseforordningen 


30.11 Uønskede stoffer i Bilag I Del VI: Skadelige botaniske urenheder

Del VI af bilaget indeholder grænser for foders indhold af frø, frugter og skaller af visse plantearter, som er giftige. Det er fx pigæble (kaldet Datura sp. i forordningen) som er fra natskyggefamilien, samt Crotalaria spp., Ricinus communis L., Croton tiglium L. og Abrus precatorius L., bog, frø og frugter fra purgérbusk samt diverse sennepsarter. Desuden indeholder denne del af bilaget også grænser for indholdet af frø af Bynke-Ambrosie, som er en allergifremkaldende plante. For sennepsarterne er der ikke fastsat egentlige grænseværdier. Frø og frugter af disse planterarter og følgeprodukter må kun forekomme i foder i form af spor. Det vil sige i mængder, der ikke kan kvantificeres.


Direktivet om uønskede stoffer bilag I, del VI


30.12 Uønskede stoffer i Bilag I Del VII: Overslæb af godkendte fodertilsætningsstoffer

​Del VII af bilaget indeholder grænseværdier for godkendte fodertilsætningsstoffer, der efter et uundgåeligt overslæb forekommer i foder, hvortil de ikke er beregnet. Der er indtil videre alene fastsat maksimalgrænseværdier for en række coccidiostatika, herunder bl.a. diclazuril, lasalocid A- natrium, monensinnatrium, narasin og nicarbazin.

På virksomheder, der producerer foder med coccidiostatika, vil der være risiko for overslæb af tilsætningsstoffet til et andet foder, der produceres og/eller håndteres på anlægget. Når der er fare for overslæb skal virksomheden have forholdt sig til dette i deres risikoanalyse.

Risikoen for overslæb af coccidiostatika bør i risikoanalysen være identificeret som et kritisk kontrolpunkt. Samtidig skal virksomheden have taget de fornødne forholdsregler for at undgå/minimere overslæb af coccidiostatika til det parti foder, der produceres umiddelbart efter. Kravet om at undgå/formindske krydsforurening fremgår bl.a. af:


Foderhygiejneforordningen artikel 5, stk. 2 og bilag II

Foderhygiejneforordningen artikel 6 og 7


En forholdsregel kan være at anvende en rense-batch/rense-charge i produktionen. Et rensebatch er det/de første batches, der produceres umiddelbart efter at virksomheden skifter fra at producere med et coccidiostatika til at de producerer uden coccidiostatika. Dette/disse første batches med for højt coccidiostatika-indhold i forhold til maksimalgrænseværdien kan kasseres eller kan indgå i en senere produktion af foder med den samme type coccidiostatika. Virksomheden skal kunne dokumentere at proceduren medfører, at der renses tilstrækkeligt efter alle typer og mængder af anvendt coccidiostatika. Virksomheden skal desuden sikre at rensebatchen kun indgår i produktioner, hvor samme type coccidiostatika tilsættes.


Direktivet om uønskede stoffer bilag I, del VII


Se også:

38.4 Overslæb af lægemidler til andet foder

68. Rengøring og renholdelse på fodervirksomheder efter primærproduktion

71.4 Adskillelse af foder og tiltag mod krydsforurening og overslæb på fodervirksomheder efter primærproduktion

72.2 Produktion og risiko for krydsforurening på fodervirksomheder efter primærproduktion

74.3 Kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion


30.13 Analyseresultater af uønskede stoffer indberettes til EFSA

​Fødevarestyrelsen indberetter analyseresultater for alle prøver af foder, der analyseres for uønskede stoffer, til den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Indberetningen omfatter også uønskede stoffer, som der ikke er fastsat maksimalgrænseværdier for som for eksempel nikkel, pyrrolizidinalkaloider og visse mykotoksiner.

EFSA udsender hvert år et "Call for data" med deadline for indberetning af analyseresultater fra foregående kalenderår den 1. oktober. Her opfordres myndigheder, forskningsinstitutioner og industrien til at indberette analyseresultater for en lang række kemiske stoffer i foder.

EFSAs videnskabelige rapporter over forekomsten af uønskede stoffer bygger blandt andet på disse indberettede analyseresultater. Kommissionen anvender EFSAs rapporter til løbende at vurdere og regulere EUs maksimalgrænseværdier for uønskede stoffer. Det er vigtigt at oprindelseslandet på prøverne oplyses korrekt i forbindelse med indberetningen, herunder om foderet har oprindelse i eller udenfor EU. Dette kan have betydning for fastsættelse af EU-maksimalgrænseværdierne. Oprindelseslandet har også betydning for andre ting, for eksempel for EUs audits i tredjelande. Det er derfor af stor værdi, at fodervirksomhederne kan oplyse Fødevarestyrelsens prøvetagere om oprindelseslandet, når de udtager prøver på virksomheden. Oprindelseslandet skal i denne sammenhæng forstås som det land, hvor afgrøden har været dyrket eller stoffet oprindeligt stammer fra.