Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Foderblandinger:
29. Genetisk modificeret foder

Det er tilladt at fodre dyr med foder, der består af, indeholder eller er fremstillet af genetisk modificerede organismer (GMO’er), fx af planteafgrøder som soja og majs eller af mikroorganismer, men kun hvis anvendelsen til foder er i medfør af GMO-forordningen.
 
Med godkendelsen sikres videnskabelig dokumentation for, at GMO’erne og de heraf afledte produkter er lige så sikre og sunde for dyrene at indtage som et tilsvarende traditionelt fremstillet foder. Hvis foderet består af formeringsdygtige organismer (fx majskerner), skal det desuden være godtgjort, at de ikke skader miljøet.

Brugen af produkterne som foder skal endvidere leve op til GMO-forordningens bestemmelser om mærkning, samt visse bestemmelser om sporbarhed og mærkning i GMO-sporbarhedsforordningen.

GMO’er til foder skal desuden overholde de generelle bestemmelser i foderlovgivningen, herunder skal tilsætningsstoffer være godkendt, og mærkningsbestemmelserne skal følges.

De vigtigste EU-regler på området er:
GMO-forordningen
GMO-sporbarhedsforordningen
LLP-forordningen
Kommissionens afgørelse om risprodukter fra Kina

Yderligere regler af relevans for bl.a. godkendelsen, sporbarheden og kontrollen af GMO’er til foder kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

29.4 Mærkning af GM foder

​Genetisk modificeret foder skal leve op til de mærkningskrav, der stilles til alt andet tilsvarende foder, og det skal det endvidere GM-mærkes på en særlig måde.


GMO-forordningens artikel 24-25


Som anført i afsnit 26.3 Hvilke krav er der til sporbarheden af genetisk modificeret foder? er der bestemmelser om mærkningen i GMO-sporbarhedsforordningen, men GMO-forordningen mærkningsbestemmelser er mere vidtgående og skal derfor følges.


GMO-sporbarhedsforordningens artikel 4, stk. 6


De entydige identifikatorer, som sporbarhedsforordningen kræver, skal følge foder, der indeholder eller består af GMO'er.


Selv om foderlovgivningen i øvrigt ikke kræver, at et foderstof skal fremgå af mærkningen, fx i en foderblanding til selskabsdyr eller for et aromastof i en foderblanding, skal det alligevel GM-mærkes, hvis det er omfattet af de to forordninger om GMO.


29.5 Hvordan skal GM-mærkning af foder formuleres?

​Der er ikke valgfrihed med hensyn til formuleringen af GM-mærkningen. Mærkningen skal have præcis den ordlyd, som står i forordningen.

 

GMO-forordningens artikel 25

 

Hvis spiringsdygtig GM majs indgår i en foderblanding, skal der enten stå "genetisk modificeret majs" lige efter ordet majs i foderstoflisten eller i en fodnote til foderstoflisten. Fodnoten skal have samme skriftstørrelse som i listen over de enkelte komponenter.

Hvis der er tale om forarbejdet foder, der er lavet af GMO'er, skal der tilsvarende stå "fremstillet af genetisk modificeret [organismens navn]" i en parentes lige efter foderstoffets navn eller i en fodnote.


Der kan fx stå "majsstivelse (fremstillet af genetisk modificeret majs)".


Hvis fx en foderblanding indeholder flere forskellige fodermidler fremstillet af den samme genetisk modificerede organisme, kan man enten henvise til organismen i hver linje, eller man kan skrive:


Majsgluten1

Majsstivelse1

Sojaskrå2

Sojaolie2

 

Med fodnoten "1) Fremstillet af genetisk modificeret majs; 2) Fremstillet af genetisk modificeret soja".


En mærkning som "kan indeholde GMO" er ikke acceptabel. Det er heller ikke tilladt at skrive, at foderet indeholder genetisk modificeret majs, hvis det ikke er korrekt. Målsætningen er at give brugeren oplysning om, hvad det er, der markedsføres. Det er ikke en advarselsmærkning.


Det er ikke tilladt at mærke foder med fx "GMO-frit" eller lignende, med mindre det adskiller sig fra tilsvarende foder, der ikke er mærket som genetisk modificeret. Det regnes nemlig for vildledning at sælge foder med en mærkning, der antyder, at det har egenskaber, som alt andet tilsvarende foder også har.


29.6 Tærskelværdien for GM-mærkning

Små forureninger af et foder med genetisk modificeret materiale skal ikke nødvendigvis fremgå af mærkningen.


Reglerne om GM-mærkning gælder ikke for foder, hvis indhold af materiale, der indeholder, består af eller er fremstillet af GMO'er, ikke overstiger 0,9 % af foderstoffet eller af hvert af de foderstoffer, som det består af, forudsat at forekomsten heraf er utilsigtet eller teknisk uundgåelig.


GMO-forordningens artikel 24, stk. 2


For at fastslå, at forekomsten af dette materiale er utilsigtet eller teknisk uundgåeligt, skal lederne af fodervirksomheder over for Fødevarestyrelsen kunne fremlægge tilfredsstillende dokumentation for, at de har truffet de fornødne forholdsregler for at undgå, at sådant materiale forekommer.


GMO-forordningens artikel 24, stk. 3


Det GM materiale, der må findes i mindre mængder under 0,9 % uden at foderet skal GM-mærkes, skal være lovligt at markedsføre og bruge i sig selv. Mærkningstærskelværdien vedrører ikke GMO-indhold, der ikke er godkendt i EU. Her håndhæver EU nultolerance.


Den noget snørklede formulering af GMO-forordningens artikel 24, stk. 2 skyldes, at begrebet "ingrediens" ikke er defineret i foderlovgivningen. Meningen er, at mærkningstærskelværdien relaterer sig til et foders enkelte bestanddele. GM-mærkningen skal altså ske på ingrediens-niveau.


Hvis en foderblanding fx består af et ton sojaskrå og et ton hvede, skal sojaskråen i blandingen mærkes med "fremstillet af genetisk modificeret soja", hvis skråen indeholder mere end 9 kg genetisk modificeret soja (9 kg = 0,9 % af et ton).


Hvis en foderblanding indeholder en utilsigtet forekomst af genetisk modificeret materiale, som ikke kan henføres til en af blandingens ingredienser, tolker Fødevarestyrelsen reglerne sådan, at tærskelværdien regnes i forhold til den samlede blanding. Hvis den ovenfor nævnte blanding fx indeholder et utilsigtet indhold af genetisk modificeret majs, som hverken skyldes forurening af hveden eller sojaskråen, skal blandingen mærkes, hvis den indeholder mere end 18 kg majs (18 kg = 0,9 % af to ton).


Hvis en foderblanding indeholder en utilsigtet forekomst af GM materiale (fx GM soja), som kunne forventes at stamme fra en ingrediens i blandingen (fx sojaskrå), beregner man som udgangspunkt tærskelværdien i forhold til den pågældende ingrediens. Men hvis virksomheden kan dokumentere, at foderblandingen som sådan er blevet krydsforurenet under fremstillingen, fx som følge af overslæb af GM materiale fra en tidligere produktion af foder, tolker Fødevarestyrelsen det sådan, at de 0,9 % kan beregnes i forhold til hele foderblandingen. En sådan dokumentation kan være analyser af de enkelte råvarer, der indgik i fremstillingen af blandingen.


Et fodermiddel, eventuelt som ingrediens i en foderblanding, som indeholder GM materiale fra forskellige GMO'er, skal mærkes, hvis den samlede forekomst af GM materiale i fodermidlet overskrider tærskelværdien. Hvis et ton af et fodermiddel indeholder 5 kg GM soja af én type og 5 kg af en anden type, skal fodermidlet mærkes, fordi de i alt 10 kg GM soja er større end tærsklen på 9 kg (0,9 %).


Tærskelværdien for mærkning gælder, hvis forekomsten af GM materiale er utilsigtet eller teknisk uundgåeligt. Der er ikke fastlagt retningslinjer for, hvordan dokumentationen herfor skal være udformet. Det er op til kontrolmyndighederne at vurdere i hvert enkelt tilfælde, om dokumentationen er tilstrækkelig. I vurderingen kan fx indgå såvel virksomhedens som kontrolmyndighedens erfaringer med dokumentation fra bestemte importører eller producenter.

 

GMO-forordningens artikel 24, stk. 3

 


29.7 Mærkning af GM foder med ”ikke til dyrkning”

​De fleste godkendte GMO'er til foder er ikke godkendt til dyrkning. For at tydeliggøre det, er det normalt et krav i forbindelse med godkendelsen, at sådant foder, fx for rapsfrø eller majskerner af GMO-oprindelse, skal mærkes "ikke til dyrkning".