Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Fodermidler:
28. Mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger

 

28.1 Mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger

Efter markedsføringsforordningen skal indholdet af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger angives under overskriften "Tilsætningsstoffer".

Markedsføringsforordningen, artikel 15, litra f

 

Mærkningsreglerne er detaljeret beskrevet i markedsføringsforordningens bilag VI og bilag VII, kapitel I.

Bilag VI, kapitel 1 omhandler reglerne for mærkning af indholdet af fodertilsætningsstoffer

i fodermidler og foderblandinger til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen.

Bilag VII, kapitel 1 omhandler reglerne for mærkning af indholdet af fodertilsætningsstoffer

i fodermidler og foderblandinger til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen.

 

Se mere i afsnit 17.1 Betegnelser for dyr.

Her er angivet, hvilke dyrearter, der er omfattet af disse udtryk.

 

Reglerne for mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger omfatter

  • obligatorisk mærkning
    Her er forskellige mærkningsmuligheder, fordi mængden af de indgående tilsætningsstoffer kan angives på forskellig måder, afhængig af hvad det er for et tilsætningsstof, der mærkes.
  • frivillig mærkning
  • mærkningsoplysninger, som skal gives, når køberen anmoder den mærkningsansvarlige herom


I markedsføringsforordningen er defineret forkortede navne for en række funktionelle grupper, som fodertilsætningsstoffer indplaceres i.

Markedsføringsforordningen, bilag VI og VII, kapitel I, punkt 3

 

Markedsføringsforordningen tillader disse forkortede navne. Numrene henviser til de funktionelle gruppers numre i fodertilsætningsstofforordningen.

Fodertilsætningsstofforordningen, bilag I


1h                  Radionukleidkontrolstoffer

1m                 Mykotoksinreducerende stoffer

1n                  Hygiejneforbedrende stoffer

2b                  Aromastoffer

3a                  Vitaminer

3b                  Sporstoffer

3c                  Aminosyrer

3d                  Urinstof

4c                  Miljøforbedrende stoffer

 

De forkortede navne fremgår af markedsføringsforordningens bilag VI med mærkningsregler for foder til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen. Imidlertid er der i bilag VII med mærkningsregler for foder til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, henvist til disse forkortelser, og det betyder, at forkortelserne må bruges i mærkningen af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger til alle dyrearter.
Disse forkortede navne må bruges, medmindre forkortede navne for funktionelle grupper skulle blive angivet i fodertilsætningsstofforordningen. I så fald skal denne forordnings navne bruges.


28.2 Fodertilsætningsstoffer der er omfattet af obligatorisk mærkning

Hovedreglen er, at det efter markedsføringsforordningen er obligatorisk at angive indholdet af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger:

Når indholdet af et fodertilsætningsstof er fremhævet i mærkningen på en af disse måder

  • med tekst
  • med billede
  • grafisk

er det ligeledes efter markedsføringsforordningen obligatorisk at angive indholdet af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger.

Markedsføringsforordningen, bilag VI og VII, kapitel I, punkt 4


28.3 Hovedregel for hvad den obligatoriske mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger omfatter

Efter hovedreglen i markedsføringsforordningen skal der i den obligatoriske mærkning gives følgende oplysninger om indholdet af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger.

Her skal mængden af tilsætningsstoffet angives som den tilsatte mængde af stoffet.

 

Markedsføringsforordningen, bilag VI og VII, kapitel 1, punkt 1 , første afsnit


Mærkningsoplysningerne skal gives i overensstemmelse med reglerne i den forordning, hvor fodertilsætningsstoffet er godkendt.

Markedsføringsforordningen, bilag VI og VII, kapitel 1, punkt 1, næstsidste afsnit

 

Hvis tilsætningsstoffet tilhører flere funktionelle grupper, skal angives den funktionelle gruppe eller den kategori, som svarer til tilsætningsstoffets hovedfunktion i foderet.

Markedsføringsforordningen, bilag VI, kapitel I, punkt 8, hhv. bilag VII, kapitel I, punkt 9

 

Efter markedsføringsforordningen skal oplysninger om den korrekte anvendelse af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger gives i mærkningen, når der er oplysninger herom i godkendelsesforordningen for fodertilsætningsstoffet.

Markedsføringsforordningen, bilag VI, kapitel I, punkt 9, hhv. bilag VII, kapitel I, punkt 10

 

Eksempel på godkendelse af et fodertilsætningsstof – fra forordning 2013/651:

Her er vist, hvor mærkningsoplysningerne kan findes i godkendelsesforordningen.

 


28.4 Undtagelse for obligatorisk angivelse af mængden af det aktive stof i fodertilsætningsstoffet i fodermidler og foderblandinger

Hovedreglen er, at den tilsatte mængde af et fodertilsætningsstof skal angives i mærkningen.

Hovedreglen angiver også de øvrige oplysninger, som skal gives om de indgående fodertilsætningsstoffer.


Se mere i afsnit 28.3 Hovedregel for hvad den obligatoriske mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger omfatter.

 

I markedsføringsforordningen er der en undtagelse fra hovedreglen, når der er angivet et stof i kolonnen "Minimumsindhold/Maksimumsindhold" i godkendelsen af et fodertilsætningsstof.

I disse tilfælde skal angives den tilsatte mængde af dette stof i stedet for den tilsatte mængde af fodertilsætningsstoffet

Da der står "skal angives", er det en obligatorisk mærkning, der erstatter angivelse af den tilsatte mængde af fodertilsætningsstoffet.

Markedsføringsforordningen, bilag VI og VII, kapitel I, punkt 1, sidste afsnit

 

Eksempel på godkendelse af et fodertilsætningsstof, hvor det aktive stof i fodertilsætningsstoffet er angivet i kolonnen "Minimumsindhold/Maksimumsindhold" – kun et uddrag af teksten fra forordning 2016/1095:

I eksemplet er vist, hvor mærkningsoplysningerne kan findes i godkendelsesforordningen.



28.5 Obligatorisk mærkning når det totale indhold angives under Analytiske bestanddele

Hovedreglen er, at den tilsatte mængde af et fodertilsætningsstof skal angives i mærkningen.

Hvis der i godkendelsen af et fodertilsætningsstof, er angivet et stof i kolonnen "Minimumsindhold/Maksimumsindhold", skal den tilsatte mængde af det pågældende aktive stof angives i mærkningen i stedet for mængden af tilsætningsstoffet.

I stedet for angivelse af mængden af fodertilsætningsstoffer efter ovenstående to muligheder, tillades også denne mulighed:

Som alternativ må mængden af vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning angives som det totale indhold af stoffet, dvs. summen af det naturlige og det tilsatte indhold. Totalindholdet skal angives under "Analytiske bestanddele" i stedet for den tilsatte mængde under "Tilsætningsstoffer". Med denne mærkningsmulighed kan der bl.a. tages højde for tab af vitaminer under produktionsprocessen.
Markedsføringsforordningen, bilag VI og VII, kapitel I, punkt 2


Forudsætningen for denne mærkning er:

  • Den samlede mængde af vitaminet skal angives, dvs. summen af det naturlige og det tilsatte indhold.
  • Det samlede indhold, garanteret i hele holdbarhedsperioden, skal angives.
  • Vitaminindholdet skal angives under overskriften "Analytiske bestanddele" og ikke angives under overskriften "Tilsætningsstoffer.
    Se mere i afsnit 22.10 Angivelses af indholdet af analytiske bestanddele i foderblandinger.

Øvrige oplysninger, som skal gives om de indgående fodertilsætningsstoffer, skal angives efter hovedreglen.


28.6 Tolerancer for deklaration af fodertilsætningsstoffer i foderblandinger og fodermidler

I forbindelse med deklarationen af et indhold af et fodertilsætningsstof under overskriften "tilsætningsstoffer" eller "analytiske bestanddele" gælder følgende tolerancer for et konstateret indhold under det deklarerede indhold:

  • 10 % af det angivne indhold, hvis det angivne indhold er 1 000 enheder eller derover
  • 100 enheder, hvis det angivne indhold er under 1 000 enheder, men ikke under 500 enheder
  • 20 % af det angivne indhold, hvis det angivne indhold er under 500 enheder, men ikke under 1 enhed
  • 0,2 enheder, hvis det angivne indhold er under 1 enhed, men ikke under 0,5 enhed
  • 40 % af det angivne indhold, hvis det angivne indhold er under 0,5 enhed.

Dog gælder der ingen tolerance ud over et minimumsindhold fastsat i godkendelsen af stoffet.

For et konstateret indhold over det deklarerede accepteres en tolerance på op til 3 gange de angivne tolerancer ovenfor (a-e), dog gælder der ingen tolerance udover et maksimumsindhold fastsat i godkendelsen af stoffet.

Tolerancerne er fastsat enten som en absolut værdi fx 100 enheder eller som en relativ værdi fx 20 % af det angivne indhold afhængig af størrelsen af den deklarerede værdi.

Det er de samme tolerancer, der gælder for deklaration af den tilsatte mængde under "tilsætningsstoffer" som for deklaration af det totale indhold (naturligt + tilsat indhold) under "analytiske bestanddele".

I enkelte tilfælde, hvor det er et krav, at indholdet af et fodertilsætningsstof angives som den tilsatte mængde angives under overskriften "tilsætningsstoffer", kan et samtidigt naturligt højt indhold af samme stof fra et eller flere af de anvendte fodermidler medføre at den deklarerede mængde ikke overholder de ovenfor angivne tolerancer. Er der fx tale om stoffer omfattet af den funktionelle gruppe "vitaminer, provitaminer og kemiske veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning", kan det derfor være hensigtsmæssigt, at deklarere det totale indhold under overskriften "analytiske bestanddele" i stedet for den tilsatte mængde under "tilsætningsstoffer".

I tilfælde, hvor det ikke er tilladt at erstatte deklarationen af den tilsatte mængde under "tilsætningsstoffer" med en deklaration af det totale indhold under "analytiske bestanddele" er det Fødevarestyrelsens vurdering, at det i helt særlige tilfælde ikke altid er muligt at deklarere indholdet i overensstemmelse med tolerancerne, såfremt der er et højt naturligt indhold af samme stof i et eller flere af de anvendte fodermidler. I sådanne særlige tilfælde er det Fødevarestyrelsens praksis, at der ikke sanktioneres for et overindhold af det deklarerede fodertilsætningsstof.  

Markedsføringsforordningen, bilag IV, del B


28.7 Frivillig mærkning af sensorisk fodertilsætningsstoffer eller tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber, når disse ikke er omfattet af obligatorisk mærkning

Når

  • et sensorisk tilsætningsstof eller
  • et tilsætningsstof med ernæringsmæssige egenskaber

ikke er omfattet af kravet om obligatorisk mærkning, men angives ved frivillig mærkning, skal tilsætningsstoffet mærkes efter mærkningsreglerne for obligatorisk mærkning, hvor der er disse mærkningsmuligheder:

Fodertilsætningsstoffet skal angives i mærkningen,

Derudover er der dette frivillige alternativ for vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer:

Markedsføringsforordningen, bilag VI, kapitel I, punkt 7, hhv. bilag VII, kapitel I, punkt 8


28.8 Frivillig mærkning af "andre" fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger

For fodertilsætningsstoffer,

  • som det ikke er obligatorisk at angive i mærkningen,
  • og som hverken er sensoriske fodertilsætningsstoffer eller tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber

er det tilladt frivilligt at angive disse "andre" fodertilsætningsstoffer i mærkningen.

Følgende mærkning skal angives for disse "andre" fodertilsætningsstoffer:

  • Indholdet skal som minimum angives med fodertilsætningsstoffets navn.
    For aromastoffer skal indholdet som minimum angives ved deres funktionelle gruppe.

Markedsføringsforordningen, bilag VI, kapitel I, punkt 6, hhv. bilag VII, kapitel I, punkt 7



28.9 Tilladt mærkning af sensoriske tilsætningsstoffer eller tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber

Markedsføringsforordningen tillader, at det totale indhold – summen af det naturlige indhold og det tilsatte indhold af følgende fodertilsætningsstoffer – angives under overskriften "Analytiske bestanddele":

  • Tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber, dvs. fodertilsætningsstoffer som tilhører de funktionelle grupper (forkortede navne)
    "vitaminer", "sporstoffer", "aminosyrer" eller "urinstof", eller
  • Sensoriske tilsætningsstoffer.

Se mere i afsnit 22.10 Angivelses af indholdet af analytiske bestanddele i foderblandinger.

Markedsføringsforordningen bilag VI kapitel 1, punkt 7 og kapitel II, punkt 2 og bilag VII, kapitel 1, punkt 8 og kapitel II, punkt 2


28.10 Undtagelse for mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen

Denne undtagelse fra mærkningsreglerne gælder for mærkningen af indholdet af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen. Her kan man nøjes med at mærke foderet med navnet på den funktionelle gruppe for disse fodertilsætningsstoffer:

  • "konserveringsmidler",
  • "antioxidanter",
  • "farvestoffer" og
  • "aromastoffer"

Markedsføringsforordningen, bilag VII, kapitel I, punkt 5 

 

Når indholdet af fodertilsætningsstoffer er mærket efter undtagelsen, og køberen anmoder om at få oplysning om foderets sammensætning, skal den mærkningsansvarlige give køberen de oplysninger om tilsætningsstofferne, som skal gives efter den obligatoriske mærkning:

Købere af foder til selskabsdyr kan anmode om at få oplysninger om fodertilsætningsstofferne, der indgår i fodermidlet eller foderblandingen, ved hjælp af det frikaldsnummer, som foder til selskabsdyr skal være mærket med.
Se mere i afsnit 24.1 Mærkning af foder til selskabsdyr – supplement til mærkningen af fodermidler, foderblandinger eller diætetisk.


28.11 Oplysning om indhold af fodertilsætningsstoffer, når køber anmoder herom

I de tilfælde hvor det ikke er obligatorisk at angive indholdet af fodertilsætningsstoffer i mærkningen af et fodermiddel eller en foderblanding, kan køberen anmode om at få oplyst indholdet af disse fodertilsætningsstoffer. Dette fremgår af markedsføringsforordningen.

Markedsføringsforordningen, bilag VI, kapitel I, punkt 5, hhv. bilag VII, kapitel I, punkt 6

 

For fodertilsætningsstoffer, hvor mærkningen ikke er obligatorisk, skal den mærkningsansvarlige oplyse tilsætningsstoffets

  • navn,
  • identifikationsnummer og
  • den funktionelle gruppe.

Denne bestemmelse gælder ikke for aromastoffer.

 

Se mere om obligatorisk mærkning i