Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Fodermidler:
23. Oversigt over mærkningsregler for diætetisk foder

 

23.1 Mærkning af diætetisk foder – supplement til mærkningen af fodermidler eller foderblandinger

Mærkningskravene for diætetisk foder/foder med særlige ernæringsformål står i markedsføringsforordningen. Her er tale om mærkning, der supplerer mærkningen af fodermidler eller foderblandinger, fordi diætetisk foder enten kan være diætetiske fodermidler eller diætetiske foderblandinger.

Markedsføringsforordningen, artikel 18


Det vil sige, at diætetisk foder skal mærkes med disse obligatoriske mærkningsoplysninger:

 
Herunder er mærkningskravene for diætetisk foder markeret i den illustrede oversigt over de obligatoriske mærkningsregler:

 

De supplerende mærkningsoplysninger for det diætetiske foderstår i markedsføringsforordningen og omfatter følgende mærkningskrav:

Markedsføringsforordningen, artikel 18, litra a


Fodertypen skal angives, og den skal være, suppleret med udtrykket "diætetisk". Fodertyperne er beskrevet i "Basismærkningen".


Se mere i afsnit 22.3 Generelle obligatoriske mærkningskrav for fodermidler og foderblandinger – "Basismærkningen".


Der skal vælges den af følgende fodertyper, der er relevant for det diætetiske foder:

  • Diætetisk fodermiddel
  • Diætetisk fuldfoder
    • Eller diætetisk mælkeerstatning som fuldfoder
  • Diætetisk tilskudsfoder
    • Eller diætetisk mælkeerstatning som tilskudsfoder eller
    • Diætetisk mineralsk foder


Anvendelsesformålet for det diætetiske foder skal angives, og formålene står i listen over anvendelsesområder for diætetisk foder.

Se mere i afsnit 23.2 Listen over anvendelsesformål for diætetisk foder.


Det diætetiske foder skal have de ernæringsmæssige egenskaber, der fremgår af listen. I mærkningen skal angives oplysningerne fra kolonne 1-6 for anvendelsesformålet, og alle kravene i disse kolonner skal være opfyldt for at foderet kan markedsføres som  et diætetisk foder.

Markedsføringsforordningen, artikel 9 og artikel 18, litra b


Anvendelsesformålet står i foderbekendtgørelsen, der implementerer direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål:

Foderbekendtgørelsen, bilag 1

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, bilaget, del B


Listen over ernæringsformål er en positivliste for diætetisk foder, og derfor er andre anvendelsesformål ikke er tilladt.

Markedsføringsforordningen, artikel 9


Den obligatoriske mærkning af diætetisk foder omfatter også en anbefaling om at konsultere en ernæringsekspert eller en dyrlæge inden anvendelse af det diætetiske foder eller inden forlængelse af perioden, hvor det diætetiske foder anvendes.

Markedsføringsforordningen, artikel 9 og artikel 18, litra c


23.2 Listen over anvendelsesformål for diætetisk foder

Listen over anvendelsesformål for diætetisk foder står i foderbekendtgørelsen, der implementerer direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål

Alle tilladte anvendelsesområder fremgår af foderbekendtgørelsen, samt af den konsoliderede udgave af direktivet. Det gælder både anvendelsesområder, der er optaget i listen før og efter 2010.

 

Foderbekendtgørelsen, bilag 1

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, bilaget, del B

 

Det er forklaret i foderbekendtgørelsen og i direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, hvordan listen over anvendelsesformål skal bruges. Deri er givet forklaringer til brugen af kolonnerne 1, 2 og 4.

Foderbekendtgørelsen, bilag 1

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, bilaget, del A

 

Listen over anvendelsesområder indeholder følgende information om det diætetiske foder. Se også eksemplet nedenfor:

 

Kolonne (1) Særligt ernæringsformål

Se mere i afsnit 23.4 Hvordan man bruger listen over anvendelsesformål for diætetisk foder.

 

Kolonne (2) Væsentlige ernæringsegenskaber

Se mere i afsnit 23.4 Hvordan man bruger listen over anvendelsesformål for diætetisk foder.

 

Kolonne (3) Dyreart eller -kategori


Kolonne (4) Mærkningsoplysninger.

Se mere i afsnit 23.4 Hvordan man bruger listen over anvendelsesformål for diætetisk foder.

Mærkningsoplysningerne vedrørende obligatoriske angivelser og tilsætningsstoffer skal være kvantitative.

 

Kolonne (5) Anbefalet brugsperiode

Brugsperiode er det interval, inden for hvilket ernæringsformålet normalt skulle være opfyldt, men der kan anføres mere præcise brugsperioder inden for de fastsatte grænser.

 

Kolonne (6) Andre bestemmelser


I brugsanvisningen for diætetisk tilskudsfoder skal angives, hvordan den daglige ration af foderet skal doseres. Dette står i foderbekendtgørelsen og i direktivet om anvendelsesområder.

Foderbekendtgørelsen, bilag 1, nr. 10

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, bilaget, del A, punkt 9


Se mere i afsnit 17.2 Hvad daglig ration er.


23.3 Diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer

I markedsføringsforordningen er sat grænser for, hvor høj koncentrationen af et fodertilsætningsstof må være i fodermidler og tilskudsfoder. Indhold må ikke være mere end 100 gange større end den koncentration, der er fastsat for tilsætningsstoffet i fuldfoder. For fodertilsætningsstoffer i kategorien "coccidiostatika og histomonostatika" er fastsat grænsen 5 gange den koncentration, der er fastsat for tilsætningsstoffet i fuldfoder.

Markedsføringsforordningen, artikel 8, stk. 1


Men markedsføringsforordningen giver mulighed for overskridelse af det tilladte størsteindhold, når foderet er et diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer.

Markedsføringsforordningen, artikel 8, stk. 2

Se mere i afsnit 21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder – "100 gange reglen".


Disse grænser må overskrides, når:

 
I direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål er fastsat regler om koncentreret diætetisk foder, der markedsføres i form af bolus.

 

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, bilaget, del A, punkt 10, i)

Foderbekendtgørelsen, bilag 1, nr. 11


  • Når et diætetisk fodermiddel eller et diætetisk tilskudsfoder markedsføres i form af en bolus, som er beregnet til individuel indgivelse gennem munden ved tvangsfodring, anbefales det, at dette foder indgives af en dyrlæge eller en anden kompetent person.
  • Når der er fastsat maksimumindhold i fuldfoder for tilsætningsstoffer, der indgår i bolusen, skal mærkningen oplyse om maksimumperioden for afgivelse af tilsætningsstofferne og om den dagligt afgivne mængde af stofferne.  
  • Lederen af fodervirksomheden, der markedsfører en bolus, skal kunne dokumentere, at det daglige niveau af tilsætningsstoffer i fordøjelseskanalen ikke overskrider tilsætningsstoffets maksimumsindhold, som fastsat pr. kg fuldfoder, under hele fodringsperioden (langsom afgivelsesvirkning). ​

23.4 Hvordan man bruger listen over anvendelsesformål for diætetisk foder

Her er uddybende forklaring, som står i de "Almindelige bestemmelser", og som gives til kolonnerne "Særligt ernæringsformål, "Væsentlige ernæringsegenskaber" og "Mærkningsoplysninger" i listen over anvendelsesområder for diætetisk foder, som står i direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål.

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, del A

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, bilaget, del B, kolonne (1), (2) og (4)

Foderbekendtgørelsen, bilag 1


Kolonne (1) – Særligt ernæringsformål

Hvis et diætetisk foder skal opfylde mere end ét ernæringsformål, skal det være i overensstemmelse med angivelserne i listen over anvendelsesområder.

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, del B, kolonne (1)


Reglen står i "Almindelige bestemmelser" i direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål.

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, del A, punkt 8

Foderbekendtgørelsen, bilag 1, nr. 3


Kolonne (2) – Væsentlige ernæringsegenskaber

I listen over ernæringsformål kan der være anført mere end én gruppe ernæringsegenskaber angivet ved »og/eller«, for samme ernæringsformål.

Fabrikanten af det diætetiske foder kan vælge at anvende den ene eller den anden gruppe væsentlige ernæringsegenskaber eller begge grupper for at opfylde det særlige ernæringsformål.

For hver valgmulighed er der fastsat de dertil svarende mærkningsoplysninger.

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, del B, kolonne (2) og (4)


Reglen står i "Almindelige bestemmelser" i direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål.

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, del A, punkt 1

Foderbekendtgørelsen, bilag 1, nr. 4


Kolonnerne (2) og (4) – Indhold af fodertilsætningsstoffer

Hvis en gruppe tilsætningsstoffer er angivet i listen over ernæringsformål,

  • i kolonnen "Væsentlige ernæringsegenskaber" eller
  • i kolonnen "Mærkningsoplysninger",

skal de anvendte tilsætningsstoffer være godkendt efter fodertilsætningsstofforordningen og være i overensstemmelse med de angivne væsentlige ernæringsegenskaber.

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, del B, kolonne (2) og (4)


Reglen står i "Almindelige bestemmelser" i direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål.

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, del A, punkt 2

Foderbekendtgørelsen, bilag 1, nr. 2


Kolonne (4) – Indhold ad fodertilsætningsstoffer

Hvis der efter kolonnen "Mærkningsoplysninger" kræves angivelse af et stof, der også er godkendt som tilsætningsstof, og angivelsen er efterfulgt af ordene »i alt«, skal indholdet angives med henvisning til

  • den naturligt forekommende mængde, hvis der ikke er tale om tilsætning, eller
  • ved angivelse af den samlede mængde af det naturligt forekommende stof og den mængde, der er tilsat som tilsætningsstof.

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, del B, kolonne (4)


Reglen står i "Almindelige bestemmelser" i direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål.

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, del A, punkt 4

Foderbekendtgørelsen, bilag 1, nr. 7


Kolonne (4) – Mærkning af tilsatte fodertilsætningsstoffer eller ingredienser

Når der i kolonnen "Mærkningsoplysninger" er tilføjet udtrykket »hvis tilsat«, er det et krav, at mærkningen angiver 

  • dette fodertilsætningsstof, hvis det er tilsat, eller hvis indholdet af det er blevet forøget,
  • denne ingrediens, hvis den er tilsat, eller hvis indholdet af ingrediensen er blevet forøget,

for at foderet kan opfylde det særlige ernæringsformål

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, del B, kolonne (4)


Reglen står i "Almindelige bestemmelser" i direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål.

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, del A, punkt 5

Foderbekendtgørelsen, bilag 1, nr. 8


Kolonne (4) – Oprindelse til ingredienser / analytiske bestanddel

Når oprindelsen/oprindelserne til ingredienserne eller de analytiske bestanddele skal angives efter kolonnen "Mærkningsoplysninger", skal fabrikanten give præcise oplysninger (f.eks. ingrediensens/ ingrediensernes specifikke navn(e), dyreart eller dyredel), der gør det muligt at vurdere, om ingredienserne og de analytiske bestanddele er i overensstemmelse med de væsentlige ernæringsegenskaber, som er nævnt i kolonnen "Væsentlige ernæringsegenskaber".

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, del B, kolonne (4)


Reglen står i "Almindelige bestemmelser" i direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål.

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, del A, punkt 3

Foderbekendtgørelsen, bilag 1, nr. 5