Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

22.1 Mærkning af fodermidler og foderblandinger

 

Når fodermidler og foderblandinger skal mærkes, skal det ske inden for de generelle rammer for mærkning i markedsføringsforordningen.

Markedsføringsforordningen, artikel 11-14 og bilag I og II 

Heri indgår blandt andet regler om:

Mærkningsreglerne for fodermidler og foderblandinger står i markedsføringsforordningen. Her er tale om obligatorisk mærkning, og det er detaljeret angivet, hvad mærkningen skal omfatte.

Markedsføringsforordningen, artikel 15-20


I markedsføringsforordningen er også omtalt muligheden for frivillig mærkning af fodermidler og foderblandinger.  Den frivillige mærkning er kun beskrevet overordnet, men skal overholde de generelle principper i forordningen den må fx ikke være vildledende. Der kan fremgå yderligere betingelser for frivillig mærkning i EU-kodekser for god mærkningspraksis.

Markedsføringsforordningen, artikel 22


Se mere i afsnit 26.1 Frivillig mærkning af fodermidler og foderblandinger. 

I markedsføringsforordningen er en række undtagelser, der angiver, hvornår dele af mærkningen kan udelades eller må stå på en særlig måde. Undtagelserne er omtalt sammen med reglerne, som undtagelserne vedrører.

Markedsføringsforordningen, artikel 21


Mærkningsprincippet i reglerne for obligatorisk mærkning er skitseret herunder. Der skal være en generel mærkning, og den skal suppleres med øvrig mærkning, som afhænger af fodertypen.

Strukturen af mærkningsreglerne kan opfattes som en form for puslespil, hvor der skal vælges de dele, der er relevante for det foder, som skal mærkes. Figuren læses nedefra, og relevante dele af den supplerende mærkning ovenover tilføjes, alt efter hvad det er for foder, der skal mærkes.

Ved mærkning af foder er det afgørende, at foderet er indplaceret korrekt i foderlovgivningen, altså at den har den korrekte fodertype, så de rigtige mærkningsregler bliver valgt.

Se mere i afsnit 22.2 Hvilken fodertype har foderet?