Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Foder og fodertyper:
21. Markedsføringsforordningen

Markedsføringsforordningen udstikker de generelle regler for markedsføring af foder. I nedenstående afsnit er der redegjort for disse regler:

21.1 Hvad markedsføringsforordningen omfatter

​Markedsføringsforordningen stiller krav til kvaliteten af foder.

Foder skal være sundt, ægte, uforfalsket, egnet til formålet og af sædvanlig handelskvalitet.

Markedsføringsforordningen, artikel 4, stk. 2, litra a  

Se mere i afsnit 18.2 Krav ved markedsføring af foder

Markedsføringsforordningen stiller krav til foders sikkerhed

Foder skal være sikkert, og må ikke have en direkte negativ indvirkning på miljøet eller dyrevelfærden.

Markedsføringsforordningen, artikel 4, stk. 1  

Se mere i afsnit 18.1. Krav til foders sikkerhed

Markedsføringsforordningen stiller krav til mærkning af foder

Foder skal være mærket, emballeret og præsenteret efter markedsføringsforordningen og anden EU-lovgivning om foder.

Mærkningsreglerne omfatter regler om obligatorisk mærkning hhv. frivillig mærkning, mærkning på et fremtrædende sted, mærkningssprog m.m., 


Markedsføringsforordningen, bl.a. artikel 4, stk. 2, litra b), artiklerne 11-22 og bilagene I-II og V-VIII  

Se mere i afsnit 20.1 Generelt om mærkning af foder
 

Markedsføringsforordningen indeholder definitioner af en lang række begreber, som bruges om foder, og som bruges i forbindelse med markedsføring af foder, herunder definitionen af foder, definitioner af dyr, definitioner af fodertyper og definitioner i forbindelse med markedsføring.

Markedsføringsforordningen, artikel 3  

Se definitionerne i bilag 2 Definitioner og begreber.

Markedsføringsforordningen omfatter regler om, hvem der har ansvar for mærkning af foder.

Markedsføringsforordningen, artikel 12 

Se mere:

21.2 Hvem den mærkningsansvarlige er

21.3 Ansvar for mærkning af foder

21.4 Mærkningsansvar ved distribution og detailsalg af foder

Fødevareforordningen omfatter regler om, at foder ikke må markedsføres vildledende.

Fødevareforordningen, artikel 8 

Læs mere i afsnit 21.5 Principper for mærkning og præsentation – vildledning

Markedsføringsforordningen og fodertilsætningsstofforordningen omfatter regler om, hvordan mærkningen skal angives.

Markedsføringsforordningen, artikel 14, stk. 1, artikel 15-21, og bilag II, punkt 1

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 16, stk. 1 

Se mere:

21.6 Mærkningssprog

21.7 Hvordan mærkningsoplysningerne skal stå

21.8 Hvordan foderets indhold skal angives i mærkninge

Markedsføringsforordningen omfatter regler om anprisning af fodermidler og foderblandinger.

Markedsføringsforordningen, artikel 13  

Se mere:

21.9 Anprisning af foder – hvad der må fremhæves

21.10 Anprisning af foder – sygdomsanprisninger er ikke tilladt

21.11 Dokumentation for anprisninger

Markedsføringsforordningen omfatter regler om, hvordan mærkningsoplysninger skal stå.

Markedsføringsforordningen, bilag I, punkt 5 og 6, bilag II, punkt 4  

Se mere:

21.12 Brugsanvisning

21.13 Angivelse af vandindhold

21.14 Angivelse af indhold af aske, der er uopløselig i saltsyre

 

Markedsføringsforordningen omfatter regler om mærkning i et ledsagedokument og ved fjernkommunikationssalg.

Markedsføringsforordningen, artikel 11, stk. 2 og 3 

Se mere:
21.15 Mærkning i et ledsagedokument.

21.16 Mærkning ved fjernkommunikationssalg

 

I markedsføringsforordningen er fastsat regler om, hvor koncentreret tilskudsfoder må være

Markedsføringsforordningen, artikel 8, stk. 1

Se mere i afsnit 21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder – "100 gange reglen".

I markedsføringsforordningen er fastsat tolerancer, der skal bruges ved kontrollen af fodermidler og foderblandinger.

  • Tolerancer for de analytiske bestanddele, der er omhandlet i bilag I, V, VI og VII i markedsføringsforordningen.
  • Tolerancer for fodertilsætningsstoffer, der er mærket i overensstemmelse med bilag I, V, VI og VII i markedsføringsforordningen.
  • Disse tolerancer finder også anvendelse i kontrollen af forblandinger.

 

De fastsatte tolerancer er den tilladte afvigelse, der må være mellem et deklareret indhold af et tilsætningsstof eller et næringsstof i foderet, og det faktiske indhold, der blev fundet ved kontrol af foderet.

I markedsføringsforordningen er også fastsat tolerancer for energiværdien af foder, men der tillades brug af nationale tolerancer, hvis der er fastsat sådanne tolerancer, og det er der i Danmark.

Som tolerancer for energiværdien af foder skal anvendes de tolerancer, som fremgår af foderkontrolbekendtgørelsen.


Markedsføringsforordningen artikel 11, stk. 5, jf. bilag IV

Foderkontrolbekendtgørelsen, § 4

 


21.2 Hvem den mærkningsansvarlige er

I markedsføringsforordningen er angivet, hvem der er den mærkningsansvarlige.

Markedsføringsforordningen, artikel 12, stk. 2


Disse muligheder nævnes:

  • Den leder af en fodervirksomhed, der først markedsfører foderet, er den mærkningsansvarlige


  • En leder af en fodervirksomhed, der markedsfører foder under sit eget navn eller firmanavn, er den mærkningsansvarlige


 


 


21.3 Ansvar for mærkning af foder

Markedsføringsforordningen indeholder regler om ansvaret for mærkning af fodermidler og foderblandinger.

Markedsføringsforordningen, artikel 12, stk. 1


Hovedreglen er, at den mærkningsansvarlige skal sikre, at mærkningsoplysningerne gives, og at oplysningerne er indholdsmæssigt korrekte. Det vil sige, at den mærkningsansvarlige skal sørge for, at den krævede mærkning er der, og at den er korrekt, både i forhold til, at den omfatter den i lovgivningen fastsatte obligatoriske mærkning og i forhold til det, som foderet består af.

I markedsføringsforordningen er fodervirksomhedens ansvar præciseret.

Når fodervirksomhedens aktiviteter har betydning for mærkningen, skal lederen af fodervirksomheden sikre, at oplysningerne, der gives, opfylder mærkningskravene i markedsføringsforordningen. Dette gælder, uanset hvordan oplysningerne formidles.

Markedsføringsforordningen, artikel 12, stk. 3



 


Fodertilsætningsstofforordningen indeholder regler om ansvaret for mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 16, stk. 1


I fodertilsætningsstofforordningen er beskrevet, hvem der er ansvarlig for mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger:


Når et fodertilsætningsstof eller en forblanding af tilsætningsstoffer skal markedsføres, skal emballagen eller beholderen være mærket med de krævede mærkningsoplysninger. Den ansvarlige for at give disse oplysninger er en producent, pakkevirksomhed, importør, salgsvirksomhed eller distributør, og denne skal være etableret i Fællesskabet.


Det vil sige, at den mærkningsansvarlige skal være etableret i EU.


21.5 Principper for mærkning og præsentation - vildledning

Fødevareforordningen omfatter regler om beskyttelse af forbrugernes interesser, og disse regler gælder også for foder. Formålet med reglerne er at beskytte forbrugernes interesser og give dem grundlag for at træffe informerede valg. Formålet er også at forebygge uredelige eller vildledende handlemåder, forfalskning og anden praksis, som kan vildlede forbrugerne.

Fødevareforordningen, artikel 8  

Fødevareforordningen omfatter også regler om præsentation af foder. I reglen står, at præsentation af foder må ikke vildlede forbrugerne.

Fødevareforordningen, artikel 16  

Se mere i afsnit 17.4 Hvad præsentation er.

Markedsføringsforordningen omfatter principper for mærkning og præsentation af foder, og heri indgår regler om vildledning.

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra s, og artikel 11, stk. 1


Ifølge definitionen af mærkning omfatter mærkning alle former for angivelser om foderet på ethvert medium, der henviser til eller ledsager foderet, herunder emballage, skilte og internetsider, og at mærkning også omfatter reklameformål.

Det betyder, at principperne for mærkning og præsentation af foder, hhv. reglerne om vildledning, gælder for alle sådanne former for angivelser om foder.

Se mere i afsnit 17.5 Hvad mærkning er.

Foders mærkning og præsentation må ikke vildlede brugeren med hensyn til foderets anvendelsesformål eller karakteristika.

Dette omfatter foderets

  • art,
  • fremstillings- eller produktionsmåde,
  • egenskaber,
  • sammensætning,
  • mængde,
  • holdbarhed og
  • dyreart eller -kategori, som foderet er beregnet til.

Desuden må mærkningen af foder ikke vildlede ved at

  • tillægge foderet virkninger eller egenskaber, som det ikke har, eller
  • antyde at foderet har særlige egenskaber, når alt andet lignende foder har samme egenskaber.

Det vil sige, at informationerne om foderet må ikke give indtryk af, at foderet "er mere end det er", eller at det "kan mere end det faktisk kan".


21.6 Mærkningssprog

I markedsføringsforordningen er der regler om mærkningssprog for fodermidler og foderblandinger. Købere af foder har krav på at kunne læse oplysninger om foderet og dets anvendelse på sit eget sprog. Mærkningskravet er derfor, at foderet skal mærkes på det eller de officielle sprog i det land eller den region, hvor det markedsføres.

Markedsføringsforordningen, artikel 14 stk. 1  

Ved markedsføring af foder i Danmark, skal mærkningen med de obligatoriske oplysninger være på dansk, fordi vi i Danmark kun har ét officielt sprog, nemlig dansk.

Ved import eller indførsel af foder til Danmark vil det i nogle tilfælde være en fodervirksomhed i en anden medlemsstat i EU, der mærker foderet på dansk. Dvs. at foderet indføres til Danmark med dansk mærkning.

I andre tilfælde er det den danske virksomhed, der importerer eller indfører foderet, der mærker det på dansk.

I begge tilfælde er det den danske virksomhed, som importerer eller indfører foderet, som har ansvar for, at foderet er mærket på dansk.

Se mere i afsnit 21.4 Mærkningsansvar ved distribution og detailsalg af foder.


Ved markedsføring af foder til andre EU-lande, skal det mærkes på det eller de officielle sprog i det land eller den region, hvor det markedsføres.

Som eksempel på et land, hvor der er flere officielle sprog, er Finland, der både har finsk og svensk som officielle sprog. Her kan mærkningen angives på svensk eller finsk.

I fodertilsætningsstofforordningen er der regler om mærkningssprog for fodertilsætningsstoffer og forblandinger. Kravet er, at for hvert fodertilsætningsstof skal oplysningerne være affattet mindst på det eller de nationale sprog i medlemsstaten, hvor det markedsføres.


Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 16, stk. 1


21.7 Hvordan mærkningsoplysningerne skal stå

Krav til, hvordan mærkningsoplysningerne for fodermidler og foderblandinger skal stå, står i markedsføringsforordningen.

Markedsføringsforordningen, artikel 14, stk. 1 og 2


Kravene gælder for de obligatoriske mærkningsoplysninger, dvs. de mærkningsoplysninger, der kræves efter reglerne i markedsføringsforordningen.

Markedsføringsforordningen, artikel 15-21


Krav til, hvordan de obligatoriske mærkningsoplysninger skal stå:

  • De skal gives på emballagen, beholderen, en etiket eller i et ledsagedokument.
    Se mere i afsnit 17.6 Hvad en etiket er.
    Se mere i afsnit 21.15 Mærkning i et ledsagedokument.
  • De skal gives i deres helhed på et fremtrædende sted.
  • De skal være iøjnefaldende og let læselige.
  • De må ikke kunne slettes.


Følgende krav gælder også for de obligatoriske mærkningsoplysninger:

  • De skal være lette at identificere.
  • De må ikke skjules af andre oplysninger.

Ved angivelse af de obligatoriske mærkningsoplysninger må den anvendte farve, skrifttype og -størrelse ikke skjule eller fremhæve bestemte oplysninger.

Dog undtages sikkerhedssætninger, som kan fremhæves.

Krav til, hvordan mærkningsoplysningerne for fodertilsætningsstoffer og forblandinger skal stå, står i fodertilsætningsstofforordningen.

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 16, stk. 1

 

Krav til, hvordan mærkningsoplysningerne på fodertilsætningsstoffer og forblandinger skal stå:

  • De skal være tydelige og let læselige.
  • De må ikke kunne slettes.​

21.8 Hvordan foderets indhold skal angives i mærkningen

I markedsføringsforordningen kræves, at det indhold, der er angivet eller skal angives, skal referere til foderets vægt, medmindre andet er anført. Det kan således ikke angives fx i procent eller pr. pakning eller delpakning.

Markedsføringsforordningen, bilag II, punkt 1


Kravet om angivelse af foderets indhold gælder bl.a. ved denne mærkning:

Se også supplerende mærkningskrav for obligatoriske angivelser for fodermidler hhv. angivelse af analytiske bestanddele i foderblandinger:

Se mere i afsnit 21.13 Angivelse af vandindhold.

Se mere i afsnit 21.14 Angivelse af indhold af aske, der er uopløselig i saltsyre.


21.12 Brugsanvisning

Mærkningen af foderblandinger skal omfatte en brugsanvisning. Mærkningen af fodermidler skal ligeledes omfatte en brugsanvsining, når indholdet af et fodertilsætningsstof er større end det indhold, der er tilladt i fuldfoder.

Brugsanvisningen skal bl.a. sikre, at tilskudsfoder eller fodermidler anvendes i en mængde, der gør, at indholdet af fodertilsætningsstoffer, hvor der er fastsat en maxgrænse for fuldfoder ikke overskrider denne grænse.

Reglen står i markedsføringsforordningen.

Markedsføringsforordningen, artikel 16, stk. 2, litra b, artikel 17, stk. 1, litra b jf. bilag II, punkt 4

 

Markedsføringsforordningen angiver disse tre muligheder for, hvordan den maksimale mængde, der bør tildeles kan angives i brugsanvisningen:

  1. I procentdel af den daglige ration.

  2. Pr. kg fuldfoder eller procentdel i fuldfoder.

  3. I gram eller kilogram eller volumenenheder tilskudsfoder og fodermidler pr. dyr pr. dag.
    Bemærk, at denne type brugsanvisning kræver kendskab til den totale mængde foder pr. dyr pr. dag. Ellers kan man ikke vurdere, om maksimumgrænsen for tilsætningsstoffet er overholdt.

Brugsanvisningen skal være så præcis, at man overholder lovgivningen, når man følger den, fx i forbindelse med indholdet af tilsætningsstoffer. Hvis brugsanvisningen ikke er præcis, må den betegnes som vildledende og hermed i strid med lovgivningen.


21.15 Mærkning i et ledsagedokument

I pakningsreglerne i markedsføringsforordningen er nævnt, at det er tilladt at markedsføre fodermidler og forskellige foderblandinger i løs vægt eller i ulukkede pakninger eller beholdere.

Markedsføringsforordningen, artikel 23, stk. 2

Se mere i afsnit 19.3 Pakning af fodermidler og foderblandinger – undtagelser.


Når fodermidler og foderblandinger kan markedsføres i løs vægt eller i ulukkede pakninger eller beholdere er det et krav, at dette foder er ledsaget af et dokument, ledsagedokumentet.

Markedsføringsforordningen, artikel 11, stk. 2  

Ledsagedokumentet skal indeholde alle de obligatoriske mærkningsoplysninger for foderet.

Se mere i:

22. Mærkningsreglerne for fodermidler og foderblandinger,

23. Oversigt over mærkningsreglerne for diætetisk foder,

24. Mærkning af foder til selskabsdyr

25. Mærkning af forurenet foder

28. Mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger