Diætetisk foder:
21. Markedsføringsforordningen

​Markedsføringsforordningen stiller krav til kvaliteten af foder.

Foder skal være sundt, ægte, uforfalsket, egnet til formålet og af sædvanlig handelskvalitet.

Markedsføringsforordningen, artikel 4, stk. 2, litra a  

Se mere i afsnit 18.2 Krav ved markedsføring af foder. 

Markedsføringsforordningen stiller krav til foders sikkerhed

Foder skal være sikkert, og må ikke have en direkte negativ indvirkning på miljøet eller dyrevelfærden.

Markedsføringsforordningen, artikel 4, stk. 1  

Se mere i afsnit 18.1. Krav til foders sikkerhed. 

Markedsføringsforordningen stiller krav til mærkning af foder

Foder skal være mærket, emballeret og præsenteret efter markedsføringsforordningen og anden EU-lovgivning om foder.

Mærkningsreglerne omfatter regler om obligatorisk mærkning hhv. frivillig mærkning, mærkning på et fremtrædende sted, mærkningssprog m.m., 

Markedsføringsforordningen, bl.a. artikel 4, stk. 2, litra b), artiklerne 11-22 og bilagene I-II og V-VIII  

Se mere i afsnit 20.1 Generelt om mærkning af foder. 
 

Markedsføringsforordningen indeholder definitioner af en lang række begreber, som bruges om foder, og som bruges i forbindelse med markedsføring af foder, herunder definitionen af foder, definitioner af dyr, definitioner af fodertyper og definitioner i forbindelse med markedsføring.

Markedsføringsforordningen, artikel 3  

Se definitionerne i bilag 2 Definitioner og begreber.

Markedsføringsforordningen omfatter regler om, hvem der har ansvar for mærkning af foder.

Markedsføringsforordningen, artikel 12 

Se mere:

21.2 Hvem den mærkningsansvarlige er

21.3 Ansvar for mærkning af foder

21.4 Mærkningsansvar ved distribution og detailsalg af foder

Fødevareforordningen omfatter regler om, at foder ikke må markedsføres vildledende.

Fødevareforordningen, artikel 8 

Læs mere i afsnit 21.5 Principper for mærkning og præsentation – vildledning. 

Markedsføringsforordningen og fodertilsætningsstofforordningen omfatter regler om, hvordan mærkningen skal angives.

Markedsføringsforordningen, artikel 14, stk. 1, artikel 15-21, og bilag II, punkt 1

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 16, stk. 1 

Se mere:

21.6 Mærkningssprog

21.7 Hvordan mærkningsoplysningerne skal stå

21.8 Hvordan foderets indhold skal angives i mærkningen 

Markedsføringsforordningen omfatter regler om anprisning af fodermidler og foderblandinger.

Markedsføringsforordningen, artikel 13  

Se mere:

21.9 Anprisning af foder – hvad der må fremhæves

21.10 Anprisning af foder – sygdomsanprisninger er ikke tilladt

21.11 Dokumentation for anprisninger

Markedsføringsforordningen omfatter regler om, hvordan mærkningsoplysninger skal stå.

Markedsføringsforordningen, bilag I, punkt 5 og 6, bilag II, punkt 4  

Se mere:

21.12 Brugsanvisning

21.13 Angivelse af vandindhold

21.14 Angivelse af indhold af aske, der er uopløselig i saltsyre

Markedsføringsforordningen omfatter regler om mærkning i et ledsagedokument og ved fjernkommunikationssalg.

Markedsføringsforordningen, artikel 11, stk. 2 og 3 

Se mere:
21.15 Mærkning i et ledsagedokument.

21.16 Mærkning ved fjernkommunikationssalg

I markedsføringsforordningen er fastsat regler om, hvor koncentreret tilskudsfoder må være

Markedsføringsforordningen, artikel 8, stk. 1

Se mere i afsnit 21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder – "100 gange reglen".

I markedsføringsforordningen er fastsat tolerancer, der skal bruges ved kontrollen af fodermidler og foderblandinger.

• Tolerancer for de analytiske bestanddele, der er omhandlet i bilag I, V, VI og VII i markedsføringsforordningen.
• Tolerancer for fodertilsætningsstoffer, der er mærket i overensstemmelse med bilag I, V, VI og VII i markedsføringsforordningen.
• Disse tolerancer finder også anvendelse i kontrollen af forblandinger.

De fastsatte tolerancer er den tilladte afvigelse, der må være mellem et deklareret indhold af et tilsætningsstof eller et næringsstof i foderet, og det faktiske indhold, der blev fundet ved kontrol af foderet.

I markedsføringsforordningen er også fastsat tolerancer for energiværdien af foder, men der tillades brug af nationale tolerancer, hvis der er fastsat sådanne tolerancer, og det er der i Danmark.

Som tolerancer for energiværdien af foder skal anvendes de tolerancer, som fremgår af foderkontrolbekendtgørelsen.

Markedsføringsforordningen artikel 11, stk. 5, jf. bilag IV

Mærkningen af foderblandinger skal omfatte en brugsanvisning. Mærkningen af fodermidler skal ligeledes omfatte en brugsanvsining, når indholdet af et fodertilsætningsstof er større end det indhold, der er tilladt i fuldfoder.

Brugsanvisningen skal bl.a. sikre, at tilskudsfoder eller fodermidler anvendes i en mængde, der gør, at indholdet af fodertilsætningsstoffer, hvor der er fastsat en maxgrænse for fuldfoder ikke overskrider denne grænse.

Reglen står i markedsføringsforordningen.

Markedsføringsforordningen, artikel 16, stk. 2, litra b, artikel 17, stk. 1, litra b jf. bilag II, punkt 4

Markedsføringsforordningen angiver disse tre muligheder for, hvordan den maksimale mængde, der bør tildeles kan angives i brugsanvisningen:

1. I procentdel af den daglige ration.
   
   
2. Pr. kg fuldfoder eller procentdel i fuldfoder.
   
   
3. I gram eller kilogram eller volumenenheder tilskudsfoder og fodermidler pr. dyr pr. dag.
   Bemærk, at denne type brugsanvisning kræver kendskab til den totale mængde foder pr. dyr pr. dag. Ellers kan man ikke vurdere, om maksimumgrænsen for tilsætningsstoffet er overholdt.

Brugsanvisningen skal være så præcis, at man overholder lovgivningen, når man følger den, fx i forbindelse med indholdet af tilsætningsstoffer. Hvis brugsanvisningen ikke er præcis, må den betegnes som vildledende og hermed i strid med lovgivningen.

​Markedsføringsforordningen sætter grænser for, hvor høj koncentrationen af et fodertilsætningsstof må være i fodermidler og tilskudsfoder. Bestemmelserne skal sikre, at tilsætningsstofferne kan fordeles homogent i foderet, så hvert dyr får tildelt den rette mængde.

Markedsføringsforordningen, artikel 8, stk. 1  

Det er tilladt at have fodermidler og tilskudsfoder med et indhold af et tilsætningsstof, der ikke er mere end 100 gange større end den koncentration, der er fastsat for tilsætningsstoffet i fuldfoder.

For fodertilsætningsstoffer, der tilhører kategorien "coccidiostatika og histomonostatika", er fastsat en lavere grænse, nemlig 5 gange den koncentration, der er fastsat i fuldfoder.

Bestemmelserne gælder kun for de fodertilsætningsstoffer, hvor der er en fastsat maxgrænse.

Markedsføringsforordningen giver mulighed for overskridelse af det tilladte størsteindhold.

Markedsføringsforordningen, artikel 8, stk. 2  

Det er dog i enkelte tilfælde muligt at fravige "100 gange reglen" hhv. "5 gange reglen" for coccidiostatika og histomonostatika, når foderet er et diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer.

Se mere i afsnit 23.3 Diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer

Betingelser for overskridelse af det tilladte størsteindhold:

• Foderet skal opfylde betingelserne for diætetisk foder.
  Se mere i afsnit 14 Foder med særlige ernæringsformål / diætetisk foder.

• Det skal være optaget på listen over anvendelsesformål til diætetisk foder.
  Se mere i afsnit 23.2 Listen over anvendelsesformål for diætetisk foder.
  

En producent af et koncentreret diætetisk foder, altså et diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer, skal være godkendt som fodervirksomhed.

Læs herom i afsnit 83.7 Godkendelse til produktion af koncentreret tilskudsfoder med fodertilsætningsstoffer.