Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Forblandinger:
21. Markedsføringsforordningen

Markedsføringsforordningen udstikker de generelle regler for markedsføring af foder. I nedenstående afsnit er der redegjort for disse regler:

21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder - ”100 gange reglen”

​Markedsføringsforordningen sætter grænser for, hvor høj koncentrationen af et fodertilsætningsstof må være i fodermidler og tilskudsfoder. Bestemmelserne skal sikre, at tilsætningsstofferne kan fordeles homogent i foderet, så hvert dyr får tildelt den rette mængde.

Markedsføringsforordningen, artikel 8, stk. 1  

Det er tilladt at have fodermidler og tilskudsfoder med et indhold af et tilsætningsstof, der ikke er mere end 100 gange større end den koncentration, der er fastsat for tilsætningsstoffet i fuldfoder.

For fodertilsætningsstoffer, der tilhører kategorien "coccidiostatika og histomonostatika", er fastsat en lavere grænse, nemlig 5 gange den koncentration, der er fastsat i fuldfoder.

Bestemmelserne gælder kun for de fodertilsætningsstoffer, hvor der er en fastsat maxgrænse.


Markedsføringsforordningen giver mulighed for overskridelse af det tilladte størsteindhold.

Markedsføringsforordningen, artikel 8, stk. 2  

Det er dog i enkelte tilfælde muligt at fravige "100 gange reglen" hhv. "5 gange reglen" for coccidiostatika og histomonostatika, når foderet er et diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer.

Se mere i afsnit 23.3 Diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer

Betingelser for overskridelse af det tilladte størsteindhold:

En producent af et koncentreret diætetisk foder, altså et diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer, skal være godkendt som fodervirksomhed.

Læs herom i afsnit 83.7 Godkendelse til produktion af koncentreret tilskudsfoder med fodertilsætningsstoffer.