Se alt indhold om fødevarer
Se alt indhold om dyr
Se alt indhold om kontrol
Du er her:
Relevante afsnit i dette kapitel
21.1 Hvad markedsføringsforordningen omfatter
Markedsføringsforordningen stiller krav til kvaliteten af foder.
Foder skal være sundt, ægte, uforfalsket, egnet til formålet og af sædvanlig handelskvalitet.
Markedsføringsforordningen, artikel 4, stk. 2, litra a Se mere i afsnit 18.2 Krav ved markedsføring af foder. Markedsføringsforordningen stiller krav til foders sikkerhed
Foder skal være sikkert, og må ikke have en direkte negativ indvirkning på miljøet eller dyrevelfærden.
Markedsføringsforordningen, artikel 4, stk. 1 Se mere i afsnit 18.1. Krav til foders sikkerhed.
Markedsføringsforordningen stiller krav til mærkning af foder
Foder skal være mærket, emballeret og præsenteret efter markedsføringsforordningen og anden EU-lovgivning om foder.
Mærkningsreglerne omfatter regler om obligatorisk mærkning hhv. frivillig mærkning, mærkning på et fremtrædende sted, mærkningssprog m.m.,
Markedsføringsforordningen, bl.a. artikel 4, stk. 2, litra b), artiklerne 11-22 og bilagene I-II og V-VIII Se mere i afsnit 20.1 Generelt om mærkning af foder.
Markedsføringsforordningen indeholder definitioner af en lang række begreber, som bruges om foder, og som bruges i forbindelse med markedsføring af foder, herunder definitionen af foder, definitioner af dyr, definitioner af fodertyper og definitioner i forbindelse med markedsføring.
Markedsføringsforordningen, artikel 3 Se definitionerne i bilag 2 Definitioner og begreber. Markedsføringsforordningen omfatter regler om, hvem der har ansvar for mærkning af foder.
Markedsføringsforordningen, artikel 12 Se mere:
21.2 Hvem den mærkningsansvarlige er
21.3 Ansvar for mærkning af foder
21.4 Mærkningsansvar ved distribution og detailsalg af foder Fødevareforordningen omfatter regler om, at foder ikke må markedsføres vildledende.
Fødevareforordningen, artikel 8 Læs mere i afsnit 21.5 Principper for mærkning og præsentation – vildledning. Markedsføringsforordningen og fodertilsætningsstofforordningen omfatter regler om, hvordan mærkningen skal angives.
Markedsføringsforordningen, artikel 14, stk. 1, artikel 15-21, og bilag II, punkt 1
Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 16, stk. 1 Se mere:
21.6 Mærkningssprog
21.7 Hvordan mærkningsoplysningerne skal stå
21.8 Hvordan foderets indhold skal angives i mærkningen Markedsføringsforordningen omfatter regler om anprisning af fodermidler og foderblandinger.
Markedsføringsforordningen, artikel 13 Se mere:
21.9 Anprisning af foder – hvad der må fremhæves
21.10 Anprisning af foder – sygdomsanprisninger er ikke tilladt
21.11 Dokumentation for anprisninger Markedsføringsforordningen omfatter regler om, hvordan mærkningsoplysninger skal stå.
Markedsføringsforordningen, bilag I, punkt 5 og 6, bilag II, punkt 4 Se mere:
21.12 Brugsanvisning
21.13 Angivelse af vandindhold
21.14 Angivelse af indhold af aske, der er uopløselig i saltsyre
Markedsføringsforordningen omfatter regler om mærkning i et ledsagedokument og ved fjernkommunikationssalg.
Markedsføringsforordningen, artikel 11, stk. 2 og 3 Se mere:21.15 Mærkning i et ledsagedokument.
21.16 Mærkning ved fjernkommunikationssalg
I markedsføringsforordningen er fastsat regler om, hvor koncentreret tilskudsfoder må være
Markedsføringsforordningen, artikel 8, stk. 1
Se mere i afsnit 21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder – "100 gange reglen".
I markedsføringsforordningen er fastsat tolerancer, der skal bruges ved kontrollen af fodermidler og foderblandinger.
De fastsatte tolerancer er den tilladte afvigelse, der må være mellem et deklareret indhold af et tilsætningsstof eller et næringsstof i foderet, og det faktiske indhold, der blev fundet ved kontrol af foderet.
I markedsføringsforordningen er også fastsat tolerancer for energiværdien af foder, men der tillades brug af nationale tolerancer, hvis der er fastsat sådanne tolerancer, og det er der i Danmark.
Som tolerancer for energiværdien af foder skal anvendes de tolerancer, som fremgår af foderkontrolbekendtgørelsen.
Markedsføringsforordningen artikel 11, stk. 5, jf. bilag IV
Foderkontrolbekendtgørelsen, § 4
I markedsføringsforordningen er angivet, hvem der er den mærkningsansvarlige.
Markedsføringsforordningen, artikel 12, stk. 2
Disse muligheder nævnes:
Markedsføringsforordningen indeholder regler om ansvaret for mærkning af fodermidler og foderblandinger.
Markedsføringsforordningen, artikel 12, stk. 1
Hovedreglen er, at den mærkningsansvarlige skal sikre, at mærkningsoplysningerne gives, og at oplysningerne er indholdsmæssigt korrekte. Det vil sige, at den mærkningsansvarlige skal sørge for, at den krævede mærkning er der, og at den er korrekt, både i forhold til, at den omfatter den i lovgivningen fastsatte obligatoriske mærkning og i forhold til det, som foderet består af.
I markedsføringsforordningen er fodervirksomhedens ansvar præciseret.
Når fodervirksomhedens aktiviteter har betydning for mærkningen, skal lederen af fodervirksomheden sikre, at oplysningerne, der gives, opfylder mærkningskravene i markedsføringsforordningen. Dette gælder, uanset hvordan oplysningerne formidles.
Markedsføringsforordningen, artikel 12, stk. 3
Fodertilsætningsstofforordningen indeholder regler om ansvaret for mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger
Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 16, stk. 1
I fodertilsætningsstofforordningen er beskrevet, hvem der er ansvarlig for mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger:
Når et fodertilsætningsstof eller en forblanding af tilsætningsstoffer skal markedsføres, skal emballagen eller beholderen være mærket med de krævede mærkningsoplysninger. Den ansvarlige for at give disse oplysninger er en producent, pakkevirksomhed, importør, salgsvirksomhed eller distributør, og denne skal være etableret i Fællesskabet.
Det vil sige, at den mærkningsansvarlige skal være etableret i EU.
21.4 Mærkningsansvar ved distribution og detailsalg af foder
Efter markedsføringsforordningen gælder mærkningsansvaret ikke kun for den, der først markedsfører foderet, men også i senere led af markedsføringen.
Markedsføringsforordningen, artikel 12, stk. 4
Når ledere af fodervirksomheder har ansvar for detailsalg af foder eller distribution af foder, men ikke påvirker foderets mærkning, skal de med fornøden omhu sikre, at mærkningskravene er opfyldt, især ved ikke at levere foder, som de ved eller burde have vidst ikke opfylder mærkningskravene.
Det vil sige, at fx sælgeren ved detailsalg af foder selvom denne ikke er mærkningsansvarlig kan blive ansvarlige for åbenlyse fejl/mangler i mærkningen, som denne burde have set fx manglende dansk mærkning.
Markedsføringsforordningen omfatter regler for ansvar ved videreformidling af mærkningsoplysninger.
Reglerne om ansvar for mærkningsoplysninger gælder i alle led af markedsføringen, også ved salg til den endelige bruger af foderet.
Ledere af fodervirksomheder skal sikre, at obligatoriske mærkningsoplysninger formidles i hele fødevarekæden, så den endelige bruger af foderet kan få information om mærkningen.
Markedsføringsforordningen, artikel 12, stk. 5
21.5 Principper for mærkning og præsentation - vildledning
Fødevareforordningen omfatter regler om beskyttelse af forbrugernes interesser, og disse regler gælder også for foder. Formålet med reglerne er at beskytte forbrugernes interesser og give dem grundlag for at træffe informerede valg. Formålet er også at forebygge uredelige eller vildledende handlemåder, forfalskning og anden praksis, som kan vildlede forbrugerne.
Fødevareforordningen, artikel 8 Fødevareforordningen omfatter også regler om præsentation af foder. I reglen står, at præsentation af foder må ikke vildlede forbrugerne.
Fødevareforordningen, artikel 16 Se mere i afsnit 17.4 Hvad præsentation er. Markedsføringsforordningen omfatter principper for mærkning og præsentation af foder, og heri indgår regler om vildledning.
Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra s, og artikel 11, stk. 1
Ifølge definitionen af mærkning omfatter mærkning alle former for angivelser om foderet på ethvert medium, der henviser til eller ledsager foderet, herunder emballage, skilte og internetsider, og at mærkning også omfatter reklameformål.
Det betyder, at principperne for mærkning og præsentation af foder, hhv. reglerne om vildledning, gælder for alle sådanne former for angivelser om foder.
Se mere i afsnit 17.5 Hvad mærkning er. Foders mærkning og præsentation må ikke vildlede brugeren med hensyn til foderets anvendelsesformål eller karakteristika. Dette omfatter foderets
Desuden må mærkningen af foder ikke vildlede ved at
Det vil sige, at informationerne om foderet må ikke give indtryk af, at foderet "er mere end det er", eller at det "kan mere end det faktisk kan".
I markedsføringsforordningen er der regler om mærkningssprog for fodermidler og foderblandinger. Købere af foder har krav på at kunne læse oplysninger om foderet og dets anvendelse på sit eget sprog. Mærkningskravet er derfor, at foderet skal mærkes på det eller de officielle sprog i det land eller den region, hvor det markedsføres.
Markedsføringsforordningen, artikel 14 stk. 1
Ved markedsføring af foder i Danmark, skal mærkningen med de obligatoriske oplysninger være på dansk, fordi vi i Danmark kun har ét officielt sprog, nemlig dansk.
Ved import eller indførsel af foder til Danmark vil det i nogle tilfælde være en fodervirksomhed i en anden medlemsstat i EU, der mærker foderet på dansk. Dvs. at foderet indføres til Danmark med dansk mærkning.
I andre tilfælde er det den danske virksomhed, der importerer eller indfører foderet, der mærker det på dansk.
I begge tilfælde er det den danske virksomhed, som importerer eller indfører foderet, som har ansvar for, at foderet er mærket på dansk.
Se mere i afsnit 21.4 Mærkningsansvar ved distribution og detailsalg af foder.
Ved markedsføring af foder til andre EU-lande, skal det mærkes på det eller de officielle sprog i det land eller den region, hvor det markedsføres.
Som eksempel på et land, hvor der er flere officielle sprog, er Finland, der både har finsk og svensk som officielle sprog. Her kan mærkningen angives på svensk eller finsk.
I fodertilsætningsstofforordningen er der regler om mærkningssprog for fodertilsætningsstoffer og forblandinger. Kravet er, at for hvert fodertilsætningsstof skal oplysningerne være affattet mindst på det eller de nationale sprog i medlemsstaten, hvor det markedsføres.
Krav til, hvordan mærkningsoplysningerne for fodermidler og foderblandinger skal stå, står i markedsføringsforordningen.
Markedsføringsforordningen, artikel 14, stk. 1 og 2
Kravene gælder for de obligatoriske mærkningsoplysninger, dvs. de mærkningsoplysninger, der kræves efter reglerne i markedsføringsforordningen.
Markedsføringsforordningen, artikel 15-21
Krav til, hvordan de obligatoriske mærkningsoplysninger skal stå:
Følgende krav gælder også for de obligatoriske mærkningsoplysninger:
Ved angivelse af de obligatoriske mærkningsoplysninger må den anvendte farve, skrifttype og -størrelse ikke skjule eller fremhæve bestemte oplysninger.
Dog undtages sikkerhedssætninger, som kan fremhæves.
Krav til, hvordan mærkningsoplysningerne for fodertilsætningsstoffer og forblandinger skal stå, står i fodertilsætningsstofforordningen.
Krav til, hvordan mærkningsoplysningerne på fodertilsætningsstoffer og forblandinger skal stå:
21.8 Hvordan foderets indhold skal angives i mærkningen
I markedsføringsforordningen kræves, at det indhold, der er angivet eller skal angives, skal referere til foderets vægt, medmindre andet er anført. Det kan således ikke angives fx i procent eller pr. pakning eller delpakning.
Markedsføringsforordningen, bilag II, punkt 1
Kravet om angivelse af foderets indhold gælder bl.a. ved denne mærkning:
Se også supplerende mærkningskrav for obligatoriske angivelser for fodermidler hhv. angivelse af analytiske bestanddele i foderblandinger: Se mere i afsnit 21.13 Angivelse af vandindhold.Se mere i afsnit 21.14 Angivelse af indhold af aske, der er uopløselig i saltsyre.
21.9 Anprisning af foder - hvad der må fremhæves
Markedsføringsforordningen indeholder regler om anprisning af fodermidler og foderblandinger. Disse omfatter ikke anprisning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger. Dette er reguleret i fodertilsætningsstofforordningen.
Markedsføringsforordningen, artikel 13, stk. 1
Reglerne omfatter alle oplysninger, der henviser til et fodermiddel eller en foderblanding, herunder tekst, billeder, illustrationer m.v., der gives i forbindelse med markedsføringen af produktet. Den omfatter også artikler, der publiceres på virksomhedens hjemmeside eller linkes til fra hjemmesiden, herunder også artikler, der ikke er udarbejdet af virksomheden selv, men som er en gengivelse af artikler fra et fagblad eller lignende. Dette gælder både, når artiklen direkte eller indirekte henviser til produktet fx ved at fremhæve særlige egenskaber ved et fodermiddel, der findes i produktet.
Se også afsnit 17.5 Hvad mærkning er
Hovedreglen er, at følgende kan fremhæves i mærkningen og ved præsentationen:
Eksempler:
Forudsætningen for anprisningerne er:
Anprisningen må ikke bygge på en subjektiv vurdering eller antagelse, der ikke kan underbygges yderligere, den skal kunne dokumenteres og formuleringen skal være tydelig, så der ikke kan opstå tvivl om betydningen af anprisningen.
Ved vurderingen af, om en anprisning er forståelig for brugeren tages der udgangspunkt i en almindelig bruger af det pågældende foder.
Der skal være dokumentation for anprisningerne.
Se mere i afsnit 21.11. Dokumentation for anprisninger. Markedsføringsforordningen indeholder også regler om anprisning vedrørende optimering af ernæringen og fremme eller beskyttelse af de fysiologiske forhold
Markedsføringsforordningen, artikel 13, stk. 2
Eksempel:
- Støtter dyrets immunforsvar.
Dog må der ikke anprises med forebyggelse, behandling eller helbredelse af sygdom.
Se mere i afsnit 21.10. Anprisning af foder – sygdomsanprisninger er ikke tilladt.
Fodermiddelfortegnelsen indeholder også regler om anprisning af fodermidler.
Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 15
Betingelserne i "Hovedreglen" ovenfor skal også være opfyldt, når
Fodermiddelfortegnelsen indeholder også regler om anprisning af fermenterede fodermidler.
Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 6
Se også afsnit 12.1 Hvad fodermidler er
Fodermidler, som er fermenteret, og/eller som har et naturligt indhold af mikroorganismer, og hvor fodermidlerne markedsføres med levende mikroorganismer, må ikke anprises med indholdet af mikroorganismerne og funktioner som følge af indholdet af disse mikroorganismer. Dette gælder både for fodermidlerne og for foderblandinger, der indeholder disse mikroorganismer.
Denne regel gælder ikke for fodermidlerne i fodermiddelgruppe 12, der er " Produkter og biprodukter fremkommet ved fermentering under anvendelse af mikroorganismer, inaktiveret, sådan at der ikke forekommer levende mikroorganismer", fordi disse mikroorganismer skal være inaktiveret. Dvs. de indeholder ikke levende mikroorganismer.
21.10 Anprisning af foder - sygdomsanprisninger er ikke tilladt
Hovedreglen er, at det ved mærkning og præsentation af fodermidler og foderblandinger ikke kan anprises, at foderet kan forebygge, behandle eller helbrede en sygdom.
Markedsføringsforordningen, artikel 13, stk. 3, litra a
Det er ikke afgørende om ordene "forbygge, helbrede og behandle" bruges direkte, men hvordan udsagnet opfattes af brugeren. Dette gælder for alle typer af markedsføring af fodermidler og foderblandinger, herunder mærkning på produkter, hjemmesidetekst, gengivelse af eller henvisning til faglige artikler i forbindelse med markedsføringen samt mundtlige udsagn i fx butik, på messe eller i videoklip m.m.
Synonymer til udtrykkene "forebygge, behandle eller helbrede" accepteres således heller ikke.
Dog tillader markedsføringsforordningen følgende undtagelser til forbuddet mod sygdomsanprisninger:
Undtagelse vedr. ernæringsmæssige ubalancer, der kan føre til sygdom.
Undtagelsen står i markedsføringsforordningen.
Det er dog muligt at markedsføre foder med henvisning til effekt i forbindelse med forebyggelse af en sygdom, hvis sygdommen er et resultat af ernæringsmæssige ubalancer og der ikke er patologiske symptomer på sygdommen i dyret.
Det kan på denne måde fx være tilladt, at anprise et foder med, at dets specifikke indhold af sukkerarter kan forebygge ernæringsmæssige ubalancer, der kan føre til forfangenhed.
Det er dog en forudsætning for, at denne type anprisninger kan accepteres:
Anprisninger vedrørende behandling og helbredelse af en sygdom, som resultat af ernæringsmæssige ubalancer, vil altid blive anset for værende i strid med foderlovgivningen, idet markedsføringen i dette tilfælde retter sig mod syge dyr, hvor patologiske symptomer forekommer.
Undtagelse vedrørende diætetisk foder, som er optaget i listen over anvendelsesområdet for foder med særlige ernæringsformål, diætetisk foder.
Markedsføringsforordningen, artikel 13, stk. 3, litra b
I mærkningen af diætetisk foder er det et krav at angive det særlige ernæringsformål, som det diætetiske foder er beregnet til, og disse kan omfatte sygdomsangivelser. Derudover kan der være henvist til sygdom i de særlige mærkningskrav forbundet med angivelsen af et særligt ernæringsformål.
Se mere i afsnit 14.1 Regler for foder med særlige ernæringsformål / diætetisk foder.
Se mere i afsnit 23. Oversigt over mærkningsreglerne for diætetisk foder.
Undtagelse vedrørende anprisning af fodertilsætningsstoffer, der er godkendt i kategorierne
Markedsføringsforordningens bestemmelse vedrørende anprisninger af forebyggende, behandlende eller helbredende effekt på en sygdom omfatter ikke fodertilsætningsstoffer.
Hvis Fødevarestyrelsen konstaterer, at et fodertilsætningsstof er anprist med, at dette tilsætningsstof kan forebygge, behandle eller helbrede en sygdom, vil Fødevarestyrelsen anmode Lægemiddelstyrelsen om at vurdere, om der er tale om et veterinært lægemiddel, der i så fald skal markedsføres i overensstemmelse med reglerne for veterinære lægemidler.
21.11 Dokumentation for anprisninger
I markedsføringsforordningen er der krav om dokumentation for anprisninger.
Markedsføringsforordningen, artikel 13, stk. 1, litra b
Den mærkningsansvarlige skal fremlægge videnskabelig dokumentation for anprisningen
Dokumentationen for anprisningerne skal fremlægges, når
Dette gælder også, når købere over for myndigheden har tvivlet på anprisningens sandfærdighed.
Bemærk, at den videnskabelige dokumentation skal foreligge før markedsføringen.
Uden tilstrækkelig dokumentation for anprisningen, betragtes anprisningen som vildledende.
Se mere i afsnit 21.5 Principper for mærkning og præsentation – vildledning.
Hvis den kompetente myndighed i et EU-land tvivler på, at anprisningen er tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenteret, kan spørgsmålet forelægges for EU-Kommissionen.
Mærkningen af foderblandinger skal omfatte en brugsanvisning. Mærkningen af fodermidler skal ligeledes omfatte en brugsanvsining, når indholdet af et fodertilsætningsstof er større end det indhold, der er tilladt i fuldfoder.
Brugsanvisningen skal bl.a. sikre, at tilskudsfoder eller fodermidler anvendes i en mængde, der gør, at indholdet af fodertilsætningsstoffer, hvor der er fastsat en maxgrænse for fuldfoder ikke overskrider denne grænse.
Reglen står i markedsføringsforordningen.
Markedsføringsforordningen, artikel 16, stk. 2, litra b, artikel 17, stk. 1, litra b jf. bilag II, punkt 4
Markedsføringsforordningen angiver disse tre muligheder for, hvordan den maksimale mængde, der bør tildeles kan angives i brugsanvisningen:
Brugsanvisningen skal være så præcis, at man overholder lovgivningen, når man følger den, fx i forbindelse med indholdet af tilsætningsstoffer. Hvis brugsanvisningen ikke er præcis, må den betegnes som vildledende og hermed i strid med lovgivningen.
I markedsføringsforordningen er fastsat generelle regler for angivelse af vandindhold.
Markedsføringsforordningen artikel 4, stk. 3 jf. bilag I, punkt 6
Medmindre andet er angivet, er det obligatorisk at angive vandindholdet i disse former for foder, når vandindholdet er over
Reglerne om vandindhold i fodermidler er præciseret i markedsføringsforordningen og fodermiddelfortegnelsen. Som nævnt ovenfor er hovedreglen, at vandindholdet skal angives, hvis det er over 14 %, men i en række tilfælde er der fastsat mere præcise regler for, hvornår vandindholdet skal angives.
Markedsføringsforordningen, bilag V
Når det i listen over fodermidler i fodermiddelfortegnelsen er præciseret, hvornår vandindholdet skal angives. Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del C Hvis der i kolonnen ”Obligatoriske angivelser” ikke kræves angivelse af vandindholdet, skal indholdet ikke angives, medmindre indholdet overskrider de generelle grænser i bilag I, punkt 6. Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 14, litra c
Angivelse af vandindhold, når foderet indeholder flygtige stoffer.
Vandindholdet i foder skal bestemmes efter analysemetoden, der findes i prøvetagnings- og analyseforordningen. Deri står, at når foderet indeholder flygtige stoffer, fx organiske syrer, vil der sammen med vandindholdet også blive bestemt betydelige mængder flygtige stoffer.Prøvetagnings- og analyseforordningen, bilag III, afsnit A
Når analysemetoden ikke er velegnet til vandbestemmelse, fordi foderet indeholder flygtige stoffer, må der anvendes en anden analysemetode, som ikke medregner de flygtige stoffer sammen med vandet.
Når vandindholdet ikke er bestemt efter metoden i forordningen om prøvetagnings- og analysemetoder, anbefaler Fødevarestyrelsen, at der sammen med angivelsen af foderet vandindhold også angives, hvilken analysemetode, der er brugt. Herved mindskes risikoen for misforståelser med hensyn til foderets vandindhold.
I markedsføringsforordningen er fastsat generelle regler om angivelse af indholdet af aske, der er uopløselig i saltsyre, i mærkningen.
Markedsføringsforordningen, bilag I, punkt 5
Hovedreglen er, at indholdet af aske, der er uopløselig i saltsyre, må ikke være over 2,2 % af tørstoffet.
Som undtagelse herfra, må grænsen på 2,2 % overskrides, forudsat at indholdet er angivet i mærkningen. Undtagelsen gælder for:
Reglerne om indhold af aske uopløselig i saltsyre i fodermidler er præciseret i markedsføringsforordningen og fodermiddelfortegnelsen. Mærkningen af indhold af aske, der er uopløselig i saltsyre, skal følge hovedreglen ovenfor, medmindre det er præciseret, hvornår fodermidlets indhold af aske uopløseligt i saltsyre skal angives.
21.15 Mærkning i et ledsagedokument
I pakningsreglerne i markedsføringsforordningen er nævnt, at det er tilladt at markedsføre fodermidler og forskellige foderblandinger i løs vægt eller i ulukkede pakninger eller beholdere.
Markedsføringsforordningen, artikel 23, stk. 2
Se mere i afsnit 19.3 Pakning af fodermidler og foderblandinger – undtagelser.
Når fodermidler og foderblandinger kan markedsføres i løs vægt eller i ulukkede pakninger eller beholdere er det et krav, at dette foder er ledsaget af et dokument, ledsagedokumentet.
Markedsføringsforordningen, artikel 11, stk. 2 Ledsagedokumentet skal indeholde alle de obligatoriske mærkningsoplysninger for foderet.Se mere i:
22. Mærkningsreglerne for fodermidler og foderblandinger,
23. Oversigt over mærkningsreglerne for diætetisk foder,
24. Mærkning af foder til selskabsdyr
25. Mærkning af forurenet foder
28. Mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger
21.16. Mærkning ved fjernkommunikationssalg
I markedsføringsforordningen er fastsat regler om fjernkommunikationssalg af foder og mærkningen af dette foder.
Markedsføringsforordningen, artikel 11, stk. 3 Reglerne bygger på definitionen af "Aftale om fjernsalg" i direktivet om forbrugerrettigheder.
Direktivet om forbrugerrettigheder, artikel 2, stk. 7 Se også definitionen af aftale om fjernsalg i bilag 2. Definitioner og begreber. Der er krav til mærkningen af foder, der markedsføres ved fjernkommunikationssalg, i markedsføringsforordningen. Mærkningsreglerne for foder gælder også for de oplysninger, der gives om foder på internettet/ved fjernkommunikationssalg. Dette fremgår af definitionen af mærkning.Se mere i afsnit 17.5 Hvad mærkning er. Det betyder, at de obligatoriske mærkningsoplysninger, som kræves efter markedsføringsforordningen, skal fremgå af salgsmaterialet, eller oplysningerne skal gives, inden der indgås en aftale om salget.
Dog er der i markedsføringsforordningen nævnt disse oplysninger, der ikke skal gives på forhånd, men først når foderet leveres:
Markedsføringsforordningens krav til mærkningen af foder ved leveringen, når foderet er købt ved fjernkommunikationssalg:
Markedsføringsforordningen, artikel 14, stk. 1 Se mere i afsnit 21.7 Hvordan mærkningsoplysningerne skal stå.
21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder - ”100 gange reglen”
Markedsføringsforordningen sætter grænser for, hvor høj koncentrationen af et fodertilsætningsstof må være i fodermidler og tilskudsfoder. Bestemmelserne skal sikre, at tilsætningsstofferne kan fordeles homogent i foderet, så hvert dyr får tildelt den rette mængde.
Det er tilladt at have fodermidler og tilskudsfoder med et indhold af et tilsætningsstof, der ikke er mere end 100 gange større end den koncentration, der er fastsat for tilsætningsstoffet i fuldfoder.
For fodertilsætningsstoffer, der tilhører kategorien "coccidiostatika og histomonostatika", er fastsat en lavere grænse, nemlig 5 gange den koncentration, der er fastsat i fuldfoder.
Bestemmelserne gælder kun for de fodertilsætningsstoffer, hvor der er en fastsat maxgrænse.
Markedsføringsforordningen giver mulighed for overskridelse af det tilladte størsteindhold.
Markedsføringsforordningen, artikel 8, stk. 2 Det er dog i enkelte tilfælde muligt at fravige "100 gange reglen" hhv. "5 gange reglen" for coccidiostatika og histomonostatika, når foderet er et diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer.
Se mere i afsnit 23.3 Diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstofferBetingelser for overskridelse af det tilladte størsteindhold:
En producent af et koncentreret diætetisk foder, altså et diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer, skal være godkendt som fodervirksomhed.Læs herom i afsnit 83.7 Godkendelse til produktion af koncentreret tilskudsfoder med fodertilsætningsstoffer.
