Gå til navigation Gå til hovedindhold

21.6 Mærkningssprog

 

I markedsføringsforordningen er der regler om mærkningssprog for fodermidler og foderblandinger. Købere af foder har krav på at kunne læse oplysninger om foderet og dets anvendelse på sit eget sprog. Mærkningskravet er derfor, at foderet skal mærkes på det eller de officielle sprog i det land eller den region, hvor det markedsføres.

Markedsføringsforordningen, artikel 14 stk. 1  

Ved markedsføring af foder i Danmark, skal mærkningen med de obligatoriske oplysninger være på dansk, fordi vi i Danmark kun har ét officielt sprog, nemlig dansk.

Ved import eller indførsel af foder til Danmark vil det i nogle tilfælde være en fodervirksomhed i en anden medlemsstat i EU, der mærker foderet på dansk. Dvs. at foderet indføres til Danmark med dansk mærkning.

I andre tilfælde er det den danske virksomhed, der importerer eller indfører foderet, der mærker det på dansk.

I begge tilfælde er det den danske virksomhed, som importerer eller indfører foderet, som har ansvar for, at foderet er mærket på dansk.

Se mere i afsnit 21.4 Mærkningsansvar ved distribution og detailsalg af foder.


Ved markedsføring af foder til andre EU-lande, skal det mærkes på det eller de officielle sprog i det land eller den region, hvor det markedsføres.

Som eksempel på et land, hvor der er flere officielle sprog, er Finland, der både har finsk og svensk som officielle sprog. Her kan mærkningen angives på svensk eller finsk.

I fodertilsætningsstofforordningen er der regler om mærkningssprog for fodertilsætningsstoffer og forblandinger. Kravet er, at for hvert fodertilsætningsstof skal oplysningerne være affattet mindst på det eller de nationale sprog i medlemsstaten, hvor det markedsføres.


Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 16, stk. 1