Gå til navigation Gå til hovedindhold

21.12 Brugsanvisning

 

Mærkningen af foderblandinger skal omfatte en brugsanvisning. Mærkningen af fodermidler skal ligeledes omfatte en brugsanvsining, når indholdet af et fodertilsætningsstof er større end det indhold, der er tilladt i fuldfoder.

Brugsanvisningen skal bl.a. sikre, at tilskudsfoder eller fodermidler anvendes i en mængde, der gør, at indholdet af fodertilsætningsstoffer, hvor der er fastsat en maxgrænse for fuldfoder ikke overskrider denne grænse.

Reglen står i markedsføringsforordningen.

Markedsføringsforordningen, artikel 16, stk. 2, litra b, artikel 17, stk. 1, litra b jf. bilag II, punkt 4

 

Markedsføringsforordningen angiver disse tre muligheder for, hvordan den maksimale mængde, der bør tildeles kan angives i brugsanvisningen:

  1. I procentdel af den daglige ration.

  2. Pr. kg fuldfoder eller procentdel i fuldfoder.

  3. I gram eller kilogram eller volumenenheder tilskudsfoder og fodermidler pr. dyr pr. dag.
    Bemærk, at denne type brugsanvisning kræver kendskab til den totale mængde foder pr. dyr pr. dag. Ellers kan man ikke vurdere, om maksimumgrænsen for tilsætningsstoffet er overholdt.

Brugsanvisningen skal være så præcis, at man overholder lovgivningen, når man følger den, fx i forbindelse med indholdet af tilsætningsstoffer. Hvis brugsanvisningen ikke er præcis, må den betegnes som vildledende og hermed i strid med lovgivningen.