Mærkningen skal ses som en meddelelse fra sælgeren til modtageren om, hvilke ingredienser foderet består af, hvilket næringsindhold foderet har og hvad det skal bruges til. Desuden skal mærkningen sikre sporbarheden og må ikke være vildledende.
Mærkningsreglerne står i en række forskellige EU-forordninger.
Mærkning efter markedsføringsforordningen, mærkning af fodermidler og foderblandinger.
Markedsføringsforordningen
Der er mærkningsregler for
Markedsføringsforordningen er det vigtigste regelsæt, men der er også en række mærkningsbestemmelser i foderbekendtgørelsen.
Foderbekendtgørelsen
Mærkningsreglerne gælder for foder til alle dyrearter, dvs. foder til alle dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, samt foder til pelsdyr, selskabsdyr, cirkusdyr, dyr i zoologiske haver og forsøgsdyr.
Mærkning efter fodertilsætningsstofforordningen, mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger:
Mærkningsreglerne står i fodertilsætningsstofforordningen.
Fodertilsætningsstofforordningen
Se mere i afsnit 27. Mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger.
Supplerende mærkning af GM-foder
I forordningen om genmodificerede fødevarer og foder, er der supplerende mærkningsregler for GM-foder.
GMO-forordningen
Se mere i afsnit 29.4 Mærkning af GM foder
Se mere i afsnit 29.5 Hvordan skal GM-mærkning formuleres?
Supplerende mærkning af foder med animalsk indhold
Mærkningsreglerne står i Forordningen om animalske biprodukter og gennemførelsesforordningen.
Forordningen om animalske biprodukter
Gennemførelsesforordningen
Regler om hvilke animalske produkter, der må gives til forskellige dyrearter, og supplerende mærkning af foder med animalsk indhold
Mærkningsreglerne står i TSE-forordningen.
TSE-forordningen
Se mere i afsnit 40.14 Mærkningsregler for foder af animalsk oprindelse.
Supplerende mærkning af foderlægemidler
Disse kan findes i forordningen om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler
Foderlægemiddelforordningen
Se mere i afsnit 28.12. Mærkning af foderlægemidler og mellemprodukter.
