I pakningsreglerne for fodermidler og foderblandinger er der en række undtagelser fra kravet om, at fodermidler og foderblandinger kun må markedsføres i lukkede pakninger eller beholdere. Undtagelserne står i markedsføringsforordningen.
Markedsføringsforordningen, artikel 23, stk. 2
Efter reglerne i markedsføringsforordningen må følgende former for foder må markedsføres i løs vægt eller i udelukkede pakninger eller beholdere:
- Fodermidler
Markedsføringsforordningen, artikel 23, stk. 2, litra a
- Foderblandinger, der er fremstillet udelukkende ved at blande helt korn, hele frø eller hele frugter
Markedsføringsforordningen, artikel 23, stk. 2, litra b

- Foderblandinger i mængder på højst 50 kg, der er bestemt til den endelige bruger, og som udtages direkte af en pakning eller beholder, der var lukket
Markedsføringsforordningen, artikel 23, stk. 2, litra f

- Sliksten
Markedsføringsforordningen, artikel 23, stk. 2, litra g
Efter reglerne i markedsføringsforordningen må følgende former for foderblandinger markedsføres i løs vægt eller i ulukkede pakninger eller beholdere:
Beskrivelse af, hvad ulukkede pakninger eller beholdere er:
Denne type pakninger og beholdere er ikke åbne, men de kan åbnes og lukkes uden at det kan ses, at de har været åbnet. Levering i en ulukket beholder kan for eksempel være levering af foder i en tankvogn eller en bigbag.
Krav til mærkning af foder, der leveres i løs vægt eller i ulukkede pakninger eller beholdere
Når foderet leveres i løs vægt eller i ulukkede pakninger eller beholdere, skal alle de obligatoriske mærkningsoplysningerne stå i et ledsagedokument, der leveres sammen med foderet. Ledsagedokumentet kan for eksempel være fakturaen.
Se mere i afsnit 21.15 Mærkning i et ledsagedokument.