Foder og fodertyper:
17. Foderbegreber, bortset fra fodertyper

I foderlovgivningen bruges forskellige betegnelser for dyr, afhængig af hvilke dyr, der er tale om, og hvilken del af foderlovgivningen, de er defineret i.

Der er definitionerne af dyr i markedsføringsforordningen.

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra c, d, e og f   

• Udtrykket "dyr, der anvendes i fødevareproduktionen" bruges om alle dyr, der fodres, opdrættes eller holdes med henblik på produktion af fødevarer til konsum.
  
  Heri indgår også dyr, der ikke anvendes til konsum, men som tilhører arter, der normalt anvendes til konsum i Fællesskabet.
  
   
• Udtrykket "dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen" bruges om alle dyr, der fodres, opdrættes eller holdes, men ikke anvendes til konsum.
  Denne gruppe af dyr omfatter pelsdyr, selskabsdyr og dyr, der holdes i laboratorier, zoologiske haver eller cirkusser.

• Udtrykket "pelsdyr" bruges om alle dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, og som fodres, opdrættes eller holdes med henblik på produktion af pels, og som ikke anvendes til konsum.

• Udtrykket "selskabsdyr" bruges om alle dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, og som tilhører arter, der fodres, opdrættes eller holdes, men som normalt ikke anvendes til konsum i fællesskabet.  

Se også definitionerne af dyr i bilag 2. Definitioner og begreber.

Udtrykkene opdrættede dyr eller husdyr bruges kun i forbindelse med foder af animalsk oprindelse. Læs mere om opdrættede dyr nedenfor. Udtrykket kæledyr bruges ikke. I stedet bruges udtrykket selskabsdyr om denne dyregruppe.

Skematisk oversigt over de forskellige grupper af dyr, der fodres:
 

Den brede sorte ramme omfatter dyr, der opdrættes.

• Inden for rammen er nævnt dyr, der opdrættes og holdes. Dette kan både være dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, og dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen.
• Uden for rammen er nævnt vilde dyr, der fodres.

Det blågrønne felt omfatter dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, og her er tale om

• dyr, der fodres, opdrættes eller holdes, fx kvæg, svin, fjerkræ, fisk, heste og kaniner, og
• vilde dyr, der fodres med henblik på fødevareproduktion, fx fasaner, ænder, hjorte eller andre dyr, der fodres med henblik på jagt.

Det lilla felt omfatter dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen.

Disse dyr underopdeles i disse dyregrupper:

• Pelsdyr
• Selskabsdyr
• Laboratoriedyr
• Cirkusdyr
• Dyr i zoologisk have

Selskabsdyr omfatter:

• dyr, der fodres, opdrættes eller holdes, fx hunde, katte, marsvin, stuefugle og prydfisk, og
• vilde dyr, der fodres, fx vilde fugle i haven. 

Der er definitioner af dyr i forordningen om animalske biprodukter og gennemførelsesforordningen, og heri er terminologien anderledes end i markedsføringsforordningen:

Udtrykket "dyr" bruges om alle hvirvelløse dyr og hvirveldyr.

Udtrykket "opdrættede dyr" bruges om:

• Alle dyr, som holdes, opfedes eller opdrættes af mennesker med henblik på produktion af fødevarer. Uld, pelsværk, fjer, huder og skind eller andre produkter fra dyr eller med henblik på andre landbrugsformål, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, og som fodres, opdrættes eller holdes med henblik på produktion af pels, og som ikke anvendes til konsum.
• Dyr af hestefamilien

Udtrykket "pelsdyr" bruges om dyr der holdes eller opdrættes med henblik på produktion af pels, men ikke anvendes til konsum.

Udtrykket "vildtlevende dyr" bruges om alle dyr, som ikke holdes af mennesker.

Udtrykket "selskabsdyr" buges om alle dyr tilhørende arter, der normalt fodres og holdes af mennesker, uden at dette tager sigte på konsum eller nogen landbrugsproduktion

Udtrykket daglig ration indgår i definitionerne af fodertyperne fuldfoder og tilskudsfoder.

Se mere i afsnit 13.2 Fuldfoder og afsnit 13.4 Tilskudsfoder. Daglig ration er defineret i fodertilsætningsstofforordningen.

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 3, stk. 2, litra f 

Ved daglig ration forstår man den samlede mængde foder, som gennemsnitligt kræves for at dække et dyrs samlede daglige næringsbehov. Når den daglige ration fastlægges, skal der tages hensyn til dyrets art, aldersklasse og ydelse. Fodermængden beregnes som foder, der indeholder 12 % vand.

Se også definitionen af daglig ration i bilag 2 Definitioner og begreber.

Udtrykket daglig ration er så bredt, at det dækker alle fodringssituationer.

• Art
  I den daglige ration skal tages hensyn til dyrets størrelse.
  Fx har en stor hund som en granddanois et væsentligt større behov for foder end en lille hund som en chihuahua.
   
• Aldersklasse
  I den daglige ration skal tages hensyn til aldersklassen.
  Fx har kalve, der får mælkeerstatning, ikke samme næringsbehov som en drægtig ko.
   
• Ydelse
  I den daglige ration skal tages hensyn til dyrets ydelse.
  Fx har en højtydende malkeko større næringsbehov end en ikke-drægtig ko.​

Definitionerne af mærkning står i markedsføringsforordningen.

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra s  

Man mærker foder, når man forsyner foderet med angivelser, oplysninger, varemærker, handelsbetegnelser, billeder eller symboler om foderet.

Der er tale om mærkning uanset hvilket medium, som bliver forsynet med informationerne om foderet. Medierne kan bl.a. være emballage, beholdere, skilte, etiketter (se mere i afsnit 17.6 Hvad en etiket er), dokumenter eller halsetiketter.

Der er også tale om mærkning, når informationerne om foderet gives på internetsider eller til reklameformål. Der er ligeledes tale om mærkning, når der gives informationer om produktet på sociale medier fx på virksomhedens Facebook profil. Virksomheden er ansvarlig for egne udtalelser på virksomhedens profil, men kan også blive ansvarlig for andres udtalelser om produktet på virksomhedens profil.

Se også definitionen af mærkning i bilag 2 Definitioner og begreber.

Mærkning omfatter angivelser i dokumenter. Denne angivelse bruges, når foder sælges i løs vægt, eller kan bruges, når foder sælges ved internethandel.

Mærkning omfatter angivelser på internetsider. Det betyder, at mærkningsreglerne for foder også gælder ved annoncering for foder på internettet.​

Definitionerne af etiket står i markedsføringsforordningen.

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra t  

En etiket kan have forskellig udformning. Den kan fx være et vedhæng, et tegn, et mærke, et billede eller et andet beskrivende materiale, som mærkningen er angivet på.

Mærkningsoplysningerne kan være angivet på forskellig måde på etiketten. De kan fx være skrevet, trykt, stencilleret, angivet, stemplet eller præget på etiketten på en pakning eller beholder med foder. Desuden kan mærkningsoplysningerne være angivet på en etiket, der er fæstnet til pakningen eller beholderen med foder.

Se også definitionen af etiket i bilag 2 Definitioner og begreber.

Se mere i afsnit 21.7 Hvordan mærkningsoplysningerne skal stå, hvor det er forklaret, hvordan mærkningsoplysningerne skal stå.

Se mere i afsnit 22.14 Undtagelser for pakkede fodermidler og foderblandinger – mærkningsoplysninger uden for mærkningshelheden, hvor der er gjort rede for en undtagelse fra reglen om, hvordan mærkningsoplysningerne skal stå.

Definitionerne af parti står i markedsføringsforordningen.

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra r

Et parti foder skal have fælles karakteristika. Herved forstår man en identificerbar mængde af foder, hvor man ved, at det har fælles karakteristika. Dette kan fx være oprindelse, sort, emballagetype, emballeringsvirksomhed, afsender eller mærkning.

Når der er tale om en produktionsproces, er det ét parti, når det er en produktionsenhed fra ét anlæg, hvor der anvendes ensartede produktionsparametre, eller et antal af sådanne enheder, når de er fremstillet fortløbende og oplagres sammen.

Se også definitionen af parti i bilag 2 Definitioner og begreber.

Der kan være tilfælde, hvor det må vurderes, om der er tale om ét eller to partier.

Hvornår vil en blanding af to fodermidler være to forskellige partier, og hvornår vil blandingen kunne anses for at være ét parti?

​

Definitionerne af datoen for mindste holdbarhed står i markedsføringsforordningen.

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra q  

Ved datoen for mindste holdbarhed forstås den periode, hvor den ansvarlige for mærkningen garanterer, at foderet bevarer de egenskaber, som det angives i mærkningen, at foderet har, når det er opbevaret under egnede forhold.

Når datoen for mindste holdbarhed angives, må der kun angives én dato for foderet som helhed, og den dato skal fastsættes ud fra datoen for mindsteholdbarhed for hver enkelt af foderets bestanddele.

Se også definitionen af mindste holdbarhed i bilag 2. Definitioner og begreber.

Der er forskellige muligheder for angivelse af holdbarheden af foderblandinger. Disse muligheder står i markedsføringsforordningens artikel 17, stk. 1, litra d.

Markedsføringsforordningen, artikel 17, stk. 1, litra d

Det fremgår af denne bestemmelse, at holdbarheden af foderblandinger skal angives sådan:

• For foder, der er meget letfordærveligt på grund af nedbrydningsprocesser, skal holdbarheden angives sådan:
  "Skal anvendes inden …" efterfulgt af datoen — med angivelse af en bestemt dag.  
  
• For øvrigt foder skal holdbarheden angives sådan:
  "Skal helst anvendes inden …" efterfulgt af datoen — med angivelse af en bestemt måned

Hvis holdbarheden angives ud fra fremstillingsdatoen, skal den angives sådan:

• Når fremstillingsdatoen er angivet i mærkningen, kan datoen for mindste holdbarhed angives sammen med teksten "… (antal dage eller måneder) efter fremstillingsdatoen".

 Ved angivelse af datoen for mindste holdbarhed eller fremstillingsdatoen skal anvendes datoformaet som angivet i afsnit 17.9 Datoformat.​