Dyrearter:
17. Foderbegreber, bortset fra fodertyper

I foderlovgivningen bruges forskellige betegnelser for dyr, afhængig af hvilke dyr, der er tale om, og hvilken del af foderlovgivningen, de er defineret i.

Der er definitionerne af dyr i markedsføringsforordningen.

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra c, d, e og f   

• Udtrykket "dyr, der anvendes i fødevareproduktionen" bruges om alle dyr, der fodres, opdrættes eller holdes med henblik på produktion af fødevarer til konsum.
  
  Heri indgår også dyr, der ikke anvendes til konsum, men som tilhører arter, der normalt anvendes til konsum i Fællesskabet.
  
   
• Udtrykket "dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen" bruges om alle dyr, der fodres, opdrættes eller holdes, men ikke anvendes til konsum.
  Denne gruppe af dyr omfatter pelsdyr, selskabsdyr og dyr, der holdes i laboratorier, zoologiske haver eller cirkusser.

• Udtrykket "pelsdyr" bruges om alle dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, og som fodres, opdrættes eller holdes med henblik på produktion af pels, og som ikke anvendes til konsum.

• Udtrykket "selskabsdyr" bruges om alle dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, og som tilhører arter, der fodres, opdrættes eller holdes, men som normalt ikke anvendes til konsum i fællesskabet.  

Se også definitionerne af dyr i bilag 2. Definitioner og begreber.

Udtrykkene opdrættede dyr eller husdyr bruges kun i forbindelse med foder af animalsk oprindelse. Læs mere om opdrættede dyr nedenfor. Udtrykket kæledyr bruges ikke. I stedet bruges udtrykket selskabsdyr om denne dyregruppe.

Skematisk oversigt over de forskellige grupper af dyr, der fodres:
 

Den brede sorte ramme omfatter dyr, der opdrættes.

• Inden for rammen er nævnt dyr, der opdrættes og holdes. Dette kan både være dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, og dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen.
• Uden for rammen er nævnt vilde dyr, der fodres.

Det blågrønne felt omfatter dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, og her er tale om

• dyr, der fodres, opdrættes eller holdes, fx kvæg, svin, fjerkræ, fisk, heste og kaniner, og
• vilde dyr, der fodres med henblik på fødevareproduktion, fx fasaner, ænder, hjorte eller andre dyr, der fodres med henblik på jagt.

Det lilla felt omfatter dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen.

Disse dyr underopdeles i disse dyregrupper:

• Pelsdyr
• Selskabsdyr
• Laboratoriedyr
• Cirkusdyr
• Dyr i zoologisk have

Selskabsdyr omfatter:

• dyr, der fodres, opdrættes eller holdes, fx hunde, katte, marsvin, stuefugle og prydfisk, og
• vilde dyr, der fodres, fx vilde fugle i haven. 

Der er definitioner af dyr i forordningen om animalske biprodukter og gennemførelsesforordningen, og heri er terminologien anderledes end i markedsføringsforordningen:

Udtrykket "dyr" bruges om alle hvirvelløse dyr og hvirveldyr.

Udtrykket "opdrættede dyr" bruges om:

• Alle dyr, som holdes, opfedes eller opdrættes af mennesker med henblik på produktion af fødevarer. Uld, pelsværk, fjer, huder og skind eller andre produkter fra dyr eller med henblik på andre landbrugsformål, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, og som fodres, opdrættes eller holdes med henblik på produktion af pels, og som ikke anvendes til konsum.
• Dyr af hestefamilien

Udtrykket "pelsdyr" bruges om dyr der holdes eller opdrættes med henblik på produktion af pels, men ikke anvendes til konsum.

Udtrykket "vildtlevende dyr" bruges om alle dyr, som ikke holdes af mennesker.

Udtrykket "selskabsdyr" buges om alle dyr tilhørende arter, der normalt fodres og holdes af mennesker, uden at dette tager sigte på konsum eller nogen landbrugsproduktion

Udtrykket daglig ration indgår i definitionerne af fodertyperne fuldfoder og tilskudsfoder.

Se mere i afsnit 13.2 Fuldfoder og afsnit 13.4 Tilskudsfoder. Daglig ration er defineret i fodertilsætningsstofforordningen.

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 3, stk. 2, litra f 

Ved daglig ration forstår man den samlede mængde foder, som gennemsnitligt kræves for at dække et dyrs samlede daglige næringsbehov. Når den daglige ration fastlægges, skal der tages hensyn til dyrets art, aldersklasse og ydelse. Fodermængden beregnes som foder, der indeholder 12 % vand.

Se også definitionen af daglig ration i bilag 2 Definitioner og begreber.

Udtrykket daglig ration er så bredt, at det dækker alle fodringssituationer.

• Art
  I den daglige ration skal tages hensyn til dyrets størrelse.
  Fx har en stor hund som en granddanois et væsentligt større behov for foder end en lille hund som en chihuahua.
   
• Aldersklasse
  I den daglige ration skal tages hensyn til aldersklassen.
  Fx har kalve, der får mælkeerstatning, ikke samme næringsbehov som en drægtig ko.
   
• Ydelse
  I den daglige ration skal tages hensyn til dyrets ydelse.
  Fx har en højtydende malkeko større næringsbehov end en ikke-drægtig ko.​