Det meste foder er enkelt at kategorisere. Fodermidler og foderblandinger forhandles i store mængder, uden der plejer at opstå usikkerhed om, hvad det er for en produkttype. Dog kan visse produkter indimellem ligge på grænsen mellem to produkttyper. I disse tilfælde må man konkret afgøre, hvordan produktet skal klassificeres. Dette afsnit beskriver gråzoneprodukter (eller grænsefladeprodukter), og redegør for de faktorer, som vægter ved kategoriseringen af et produkt i disse sager.