Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

15.10 Konkrete afgørelser og beslutninger om gråzoneprodukter

 

Eksempler på stoffer som både kan være fodermidler og veterinære lægemidler:

   Glucosamin: Anvendelsen af glucosamin i kemisk, ren form eller tilsat som sådan til et produkt kan betyde, at det vurderes som et veterinært lægemiddel, selv om det står nævnt, som et fodermiddel i fodermiddelfortegnelsen. Hvis der er tale om markedsføring af produkter, der indeholder kemisk rent glucosamin, uanset i hvilken form produktet fremstår, og uanset hvordan det er produceret, bør virksomheden altid kontakte Lægemiddelstyrelsen for vejledning inden markedsføringen af produktet. Hvis Fødevarestyrelsen støder på sådanne produkter, vil de blive overgivet til vurdering hos Lægemiddelstyrelsen. Uanset de danske regler for anvendelse af glucosamin, kan glucosaminholdige foderprodukter lovligt markedsføres i andre EU-lande og i tredjelande, hvis de lever op til lovgivningen i modtagerlandet.

Eksempler på stoffer som vurderes at være ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer såfremt Lægemiddelstyrelsen ikke vurderer dem til at være veterinære lægemidler:

   CBD-olie: CBD er en forkortelse for cannabidiol, og det er et af de aktive stoffer fra hampeplanten. Stoffet forbindes ofte med en række positive virkninger i både mennesker og dyr.

Hvis CBD-olie ikke vurderes at være et lægemiddel af Lægemiddelstyrelsen, anser Fødevarestyrelsen CBD-olie for at være et fodertilsætningsstof. CBD-olie udvindes af hamp, men CBD-indholdet i hamp er lavt og kan derved kun udvindes ved ekstraktion. I foderlovgivningen bliver ekstrakter af planteprodukter klassificeret som fodertilsætningsstoffer, med mindre der er tale om vandige ekstrakter. Da der ikke er søgt om godkendelse af eller er godkendt CBD-produkter, herunder CBD-olier som fodertilsætningsstoffer i EU, er CBD-produkter derfor ikke tilladt at markedsføre som foder, at bruge i foder eller til fodring.

Eksempler på fodertilsætningsstoffer som er trukket tilbage med en tilbagetrækningsforordning, og derfor anses for at være ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer:

­   Omega-3 og omega-6 fedtsyrer: Stofferne var oprindeligt opført i EU-kommissionens register over fodertilsætningsstoffer som "vitaminlignende stoffer". Med tilbagetrækningsforordning 2017/1145 er de to tilsætningsstoffer trukket tilbage for alle arter, bortset fra omega-6 fedtsyren oktadecadiensyre, som fortsat er godkendt til en række kategorier af svin og kvæg.  Det betyder, at omega-3 og alle øvrige omega 6-fedtsyrerne skal betragtes som ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer. Det er dermed ikke tilladt at anvende dem til foder/fodring.

 

Se mere:

 

5.7 EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

Tilbagetrækningsforordning 2017/1145

 

Eksempler på produkter eller stoffer som har været anmeldt til Fodermiddelregisteret, men som er fjernet igen, da de på EU-niveau vurderes at være ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer, blandt andet på baggrund af følgende betragtninger:

  • Superoxid dismutase (SOD): Antioxidant enzym som hæmmer dannelsen af frie radikaler ved at katalysere dismutation af superoxid (O2-) radikalet til ilt (O2) og hydrogenperoxid (H2O2). Stoffet vurderes at være et ikke-godkendt fodertilsætningsstof, da det er standardiseret, og har en tilsætningsstoffunktion.
  • Trichosporon mycotoxinivorans (MTV): Produkt med inaktiverede gærceller. Markedsføres som mykotoksinbinder. Da dette er en tilsætningsstoffunktion vurderes produktet at være et ikke-godkendt fodertilsætningsstof.
     
  • Pulver af sæbebarktræ (Quillaja saponaria): Pulver som er rigt på naturlige saponiner, tanniner, antioxidanter og polyphenoler. Det markedsføres som et produkt, der effektivt kan reducere ammoniakniveauer og forbedre fodereffektivitet. Da disse formål falder ind under tilsætningsstoflovgivningen anses produktet for at være et ikke-godkendt fodertilsætningsstof.

  • EDTA-Na2 (ethylendiamintetraeddikesyre, dinatrium salt): Stoffet er et chelat, dvs. det kan kompleksbinde metalioner. Stoffet er standardiseret og anses derfor for at være et ikke-godkendt fodertilsætningsstof.

Eksempler på produkter og stoffer som fortsat kan forefindes i fodermiddelregisteret, men som af Fødevarestyrelsen ikke vurderes at være fodermidler, blandt andet på baggrund af følgende betragtninger:

­   Paraffinolie: Et flydende eller voksagtigt produkt, der er udvundet af mineralsk olie. Paraffinolie er opført i fodermiddelregistret. Da produktet ikke er fordøjeligt, og dermed ikke tilfører næring til dyret, mener Fødevarestyrelsen ikke at paraffinolie kan betragtes som et fodermiddel.

­   Calcium- og natriumpropionat: Begge stoffer er at finde i fodermiddelregistret. Grundet indholdet af calcium og natrium, kunne de begge anses for at være fodermidler. Calcium- og natriumpropionat kan dog ifølge Fødevarestyrelsen ikke accepteres som fodermidler, da begge stoffer er godkendte fodertilsætningsstoffer (konserveringsmidler) og kan findes i EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer.

Eksempler på produkter, som enten kan være fodermidler eller fodertilsætningsstoffer afhængig af produktionsprocessen:

­   Tang (eller makroalger): Fællesbetegnelse for forskellige typer af flercellede, marine alger. Tang i form af pulver eller vandigt ekstrakt anses som et fodermiddel og tang kan derfor findes i fodermiddelfortegnelsen. Visse typer tang kan reducere methanudledningen fra malkekøer. Det er blevet diskuteret, om tang burde kategoriseres som fodertilsætningsstof, hvis formålet med tang-produktet kun er at reducere methanudledningen. Det er dog vurderet, at når tang anvendes som pulver eller vandigt ekstrakt, så opfylder tang kriterierne for at være et fodermiddel. Hvis man derimod udvikler et produkt baseret på et udtræk og opkoncentration af aktive stoffer fra tang, ville det skulle kategoriseres som fodertilsætningsstof.

Som en del af vurderingen af om der er tale om et fodermiddel eller et fodertilsætningsstof vil man også se på, om det af sikkerhedsmæssige årsager er nødvendigt at fastsætte en maksimumsgrænse for indholdet af produkter i en dagsration, herunder vil man vurdere iblandingsdosis. Tang kan indeholde store mængder jod og brom, som kan være skadeligt for dyr, men også for mennesker, der indtager animalske produkter fra dyrene. For meget brom og jod kan nedsætte ædelysten hos dyr. Mindre børn har modsat mange andre aldersgrupper et højt indtag af jod i forvejen, og for højt indhold af jod i mælk fra dyrs indtag af tang kan give risiko for påvirkning af vækst og mental udvikling.

Se mere:

 

15.5 Grænsen mellem et fodermiddel, et fodertilsætningsstof og et veterinært lægemiddel


  • Betain-rig roemelasse / betain som tilsætningsstof: Betain er et naturligt forekommende stof, der findes i alle levende organismer. Det indgår i mange forskellige processer i kroppen og bidrager eksempelvis til opretholdelse af cellernes væskebalance. Betain-rig roemelasse er et fodermiddel (4.1.15 i fodermiddelfortegnelsen), som produceres ved at sukker ekstraheres fra roemelassen med vand, hvorved der opnås et højere naturligt indhold af betain (10-20%) i roemelassen. Derudover findes betain også som fodertilsætningsstof, hvor betain er kemisk ekstraheret fra roemelasse og opkoncentreret til 47% (flydende form) / 97% (tørret form). Den afgørende årsag til, at det ene produkt kategoriseres som et fodermiddel og det andet produkt kategoriseres som et fodertilsætningsstof, er i dette tilfælde koncentrationen af betain, standardiseringen samt produktionsmetoden.

 

Eksempler på stoffer, som vurderes at være fodermidler:

   Magnesium-aspartat-hydrochlorid: Kilde til magnesium, som spiller en vigtig rolle i kroppen. Det er blevet diskuteret, om stoffet burde kategoriseres som et fodertilsætningsstof, da aspartat er at finde i EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer. Pga. stoffets funktion som vigtig magnesiumkilde, er magnesium-aspartat-hydrochlorid dog kategoriseret som et fodermiddel og kan findes i fodermiddelregistret.