Se alt indhold om fødevarer
Se alt indhold om dyr
Se alt indhold om kontrol
Du er her:
Relevante afsnit i dette kapitel
12.1 Hvad fodermidler er
Fodermidler er de bestanddel, som et foder består af, og som især tilfører foderet energi, næringsstoffer, mineraler og kostfibre, og som opfylder dyrenes behov herfor. Fodermidler er normalt ikke kemisk veldefinerede, med undtagelse af de basale næringsstoffer.Fodermidler er defineret i markedsføringsforordningen.Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra g Se definitionen af fodermidler i bilag 2 Definitioner og begreber.
Fodermidler kan have forskellig oprindelse og forarbejdning og kan indeholde fodertilsætningsstoffer.
For fodermidler af animalsk oprindelse gælder også en række regler, der fremgår af forordningen om animalske biprodukter, gennemførelsesforordningen og TSE forordningen. Fodermidler af animalsk oprindelse kaldes også afledte produkter.Se mere i afsnit 40. Foder af animalsk oprindelse.
Vand er ikke et fodermiddel.Markedsføringsforordningen, artikel 2, stk. 3
Fodermidler må markedsføres med levende mikroorganismer, når der er tale om fodermidler, som er fremstillet ved fermentering, og/eller som har et naturligt indhold af mikroorganismer. Forudsætningen for markedsføringen er, at der hverken er tale om opformering af mikroorganismer, eller at mikroorganismerne er fodertilsætningsstoffer.
Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 6
Fodermidler, der er genetisk modificerede organismer eller er fremstillet heraf eller er fremkommet ved fermentering med brug af genetisk modificerede mikroorganismer skal overholde kravene i GMO-forordningen.
Se mere i afsnit 29.2. Hvilket genetisk modificeret foder må markedsføres og bruges?
Fodermidler skal være fri for kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen.
Se mere i afsnit 12.10 Fodermidlersrenhed. Fodermidler skal også være fri for kemiske urenheder fra tekniske hjælpestoffer.
Se mere i afsnit 12.9 Grænser for indhold af tekniske hjælpestoffer i fodermidler. Der er en række materialer, som det er forbudt at anvende til foder.
Se mere i afsnit 12.12 Forbudte materialer og materialer, der er underlagt begrænsninger.
12.2 Fodermiddelfortegnelsen
Der er udarbejdet en fortegnelse over fodermidler, fodermiddelfortegnelsen. Fortegnelsen indeholder en liste over fodermidler, og den bruges ved mærkningen af fodermidler og foderblandinger.Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del C Listen i fodermiddelfortegnelsen er delt op i disse 13 fodermiddelgrupper:
I fodermiddelfortegnelsen er fodermidlerne optaget med en række oplysninger om fodermidlerne. Det fremgår af markedsføringsforordningen hvilke oplysninger der er tale om. Markedsføringsforordningen, artikel 24, stk. 1 Oplysninger om fodermidler i fodermiddelfortegnelsen:
Listen over fodermidler i fodermiddelfortegnelsen er ikke en udtømmende liste over fodermidler. Det betyder, at der også kan markedsføres andre fodermidler end dem, der står i fodermiddelfortegnelsen. Disse fodermidler må kun markedsføres, hvis de er optaget i fodermiddelregistret.Se mere i afsnit 12.7 Fodermiddelregistret.
12.3 Hvordan fodermidler optages i fodermiddelfortegnelsen
Listen over fodermidler står i fodermiddelfortegnelsen.
Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del C
Reglerne om ændring af fodermiddelfortegnelsen står i markedsføringsforordningen.
Markedsføringsforordningen, artikel 26, stk. 1-3
Fodermiddelfortegnelsen vedtages af EU, men udkast til ændringer af fortegnelsen udvikles og ændres af et konsortium af alle relevante repræsentanter for de europæiske foderstofbrancher. Dette konsortium står også for fodermiddelregistret, og på hjemmesiden herfor er information om, hvem der er repræsenteret i konsortiet.
Fodermiddelregisteret
Hvis man som fodervirksomhed ønsker et fodermiddel optaget på fodermiddelfortegnelsen, må man enten gøre det via sin brancheorganisation, der er repræsenteret i konsortiet, eller udfylde og indsende blanketten på hjemmesiden "notification form".
12.4 Fodermidlets navn
Fodermidlets navn kan angives på forskellig måde, og det er valgfrit, hvilken af måderne, der vælges. Der er disse muligheder, som også omfatter synonymer til fodermidlets navn:
Reglerne herom står i markedsføringsforordningen og fodermiddelfortegnelsen.
Markedsføringsforordningen, artikel 24, stk. 5
Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 1 Når fodermidlet mærkes med navnet i fodermiddelfortegnelsen, skal fodermidlet opfylde alle de relevante bestemmelser, der står om fodermidlet. Det vil sige, at det skal være produceret på den måde, der står i kolonnen "Beskrivelse".
Når fodermidlet mærkes uden at bruge fodermidlets navn i fodermiddelfortegnelsen, skal fodermidlet mærkes med, hvad det er for et fodermiddel, og hvilke processer som det er behandlet med. Processerne er præciseringer til fodermidlets navn, hvis fodermidlet er behandlet ved en eller flere af de produktionsprocesser, som er beskrevet i ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen. Se mere i afsnit 12.6 Ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen.
Listen over fodermidler kan omfatte synonymer til fodermidlets navn. Der er disse muligheder for synonymer:
I foderlovgivningen stilles krav om supplerende mærkning af fodermidler, der er genetisk mo-dificerede organismer eller er fremstillet heraf eller er fremkommet ved fermentering med brug af genetisk modificerede mikroorganismer. De supplerende mærkningskrav står i GMO-forordningen.
Se mere i afsnit 29.4 Mærkning af GM foder.
I foderlovgivningen stilles krav om supplerende mærkning af fodermidler, der er tidligere fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum. Da kvaliteten af disse tidligere fødevarer måske ikke opfylder kravene til foder, er der efter en ændring af markedsføringsforordningen krav om, at disse tidligere fødevarer skal forarbejdes, før de kan bruges som fodermidler.Markedsføringsforordningen, bilag VIII, punkt 3 Mærkningskravene gælder bl.a. for fodermiddelfortegnelsens fodermidler, der er tidligere fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum.Se også afsnit 25.1 Mærkning af forurenet foder
12.5 Obligatoriske angivelser for fodermidler
Mærkningen af et fodermiddel omfatter mærkning med obligatoriske angivelser for fodermidlet.Mærkningen med obligatoriske angivelser kan ske på to forskellige måder, og det er valgfrit, hvilken af måderne, der vælges. Der er disse muligheder, som svarer til mulighederne for angivelse af fodermidlets navn.:
Dette fremgår af markedsføringsforordningen og fodermiddelfortegnelsen.Markedsføringsforordningen, artikel 24, stk. 5
Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 1 Se mere i afsnit 12.4. Fodermidlets navn
Når fodermidlet er mærket efter fodermiddelfortegnelsen, skal det mærkes med de obligatoriske angivelser, der står i fortegnelsen sammen med oplysningerne om fodermidlets navn, identifikationsnummer og beskrivelsen af fodermidlet. Dette krav står i fodermiddelfortegnelsen.
Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 14, litra a
Når fodermidlet ikke er mærket efter fodermiddelfortegnelsen, det vil sige, at det ikke er mærket med fodermidlets navn fra fodermiddelfortegnelsen, skal det heller ikke mærkes med de obligatoriske angivelser, der er angivet deri.I stedet skal mærkes med de obligatoriske angivelser efter markedsføringsforordningen.
Markedsføringsforordningen, bilag V I bilag V er fodermidlerne opdelt i 18 forskellige grupper, afhængig af oprindelse. For hver gruppe er fastsat de obligatoriske angivelser, som skal angives for fodermidlerne i denne gruppe.
For fodermidler optaget i fodermiddelregistret skal mærkningen med obligatoriske angivelser ske efter markedsføringsforordningen, fordi der i fodermiddelregistret ikke er angivet nogen obligatoriske angivelser.
Markedsføringsforordningen, bilag V
12.6 Ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen
I ordlisten er defineret en række forskellige processer og tekniske udtryk, der beskriver, hvordan fodermidler kan være behandlet. Ordlisten står i fodermiddelfortegnelsen.Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del B
I fodermiddelfortegnelsen er det forklaret, hvordan ordlisten skal bruges:
Se mere i afsnit 12.4 Fodermidlets navn.
Undtagelse om hvornår ordlistens "Almindeligt navn/udtryk" ikke skal bruges. Hvis et fodermiddel er fremstillet ved en proces, der adskiller sig fra den proces, som er defineret i ordlisten i fodermiddelfortegnelsen. I stedet skal fremstillingsprocessen, som er brugt til dette fodermiddel, fremgå af beskrivelsen af dette fodermiddel.Denne undtagelse står i fodermiddelfortegnelsen.
Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 9
12.7 Fodermiddelregistret
Listen over fodermidler i fodermiddelfortegnelsen er ikke en udtømmende liste over fodermidler. Det betyder, at der kan markedsføres andre fodermidler end dem, der er optaget i fodermiddelfortegnelsen.
Fodermiddelfortegnelsen Se mere i afsnit 12.2 Fodermiddelfortegnelsen.
Dog kan der kun markedsføres andre fodermidler end dem, der er optaget i fodermiddelfortegnelsen, hvis disse fodermidler er optaget i fodermiddelregistret. Reglen herom står i markedsføringsforordningen.Af reglen fremgår, at den person, der for første gang markedsfører et fodermiddel, som ikke er opført i fodermiddelfortegnelsen, straks skal give meddelelse om anvendelsen af dette fodermiddel til repræsentanterne for de europæiske foderstofbrancher, som administrerer fodermiddelregistret.
Markedsføringsforordningen, artikel 24, stk. 6
Baggrunden for fodermiddelregistret er, at der under forhandlingerne i EU af markedsføringsforordningen var et ønske om en positivliste for fodermidler, altså at alle fodermidler skulle være optaget i fodermiddelfortegnelsen. Dette var der ikke flertal for. Kompromiset blev, at alle fodermidler skal være kendte, og derfor skal de fodermidler, der ikke er optaget i fodermiddelfortegnelsen, anmeldes til fodermiddelregistret, før de kan markedsføres første gang.Fodermiddelregistret er en database, der ligger på internettet.
Registret er opbygget af
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er foretaget nogen vurdering er af fodermidlerne, der er anmeldt til registret.Fodermiddelregistret indeholder en "Disclaimer", det vil sige en ansvarsfraskrivelse. Det betyder, at repræsentanterne for de europæiske foderstofbrancher, som administrerer fodermiddelregistret, fraskriver sig ansvaret for de anmeldte fodermidler. Det er således ikke deres ansvar, at der kan være anmeldt farlige fodermidler til fodermiddelregistret.
Den danske oversættelse af "Disclaimer", som den står på hjemmesiden:
"Ansvarsfraskrivelse"
Alle oplysninger på denne hjemmeside er stillet til rådighed "som de er" uden garanti af nogen art. Din adgang til og brug af oplysningerne om fodermidler, der er anmeldt af fodervirksomheder, sker for din egen regning og risiko. Ingen garanti eller tilkendegivelser er givet, udtrykkeligt eller stiltiende, at heri indeholdte eller refererede oplysninger er nøjagtige, aktuelle, eller fuldstændige. Endvidere vil udviklerne og ejerne af denne hjemmeside ikke være ansvarlig på nogen måde for direkte, tilfældige, specielle eller efterfølgende skadeserstatninger som resultat af brugen af, eller manglende evne til at bruge nogen af oplysningerne, som dette websted henviser eller refererer til eller nogen oplysninger, der leveres via websider, der henvises til. Udviklerne og ejerne af denne hjemmeside forbeholder sig ret til at fjerne anmeldelser, der er ulovlige eller kan misbruges."Det fremgår af ansvarsfraskrivelsen, at brug af fodermidlerne i fodermiddelregistret sker for egen regning og risiko. Det betyder, at man skal være kritisk i brugen af fodermidler, der er anmeldt til fodermiddelregistret.Når fodermidler fra fodermiddelregistret anvendes, skal de overholde de generelle krav til foder vedrørende sikkerhed 4 i markedsføringsforordningen. Dette overholdes imidlertid ikke altid.
Markedsføringsforordningen, artikel 4 Se mere i afsnit 18. Krav til foders sikkerhed og krav ved markedsføring.
Information om, hvordan fodermidler anmeldes til fodermiddelregistret:
Fodermiddelregistret indeholder alle anmeldte fodermidler. Anmeldelse af et nyt fodermiddel sker på siden "Notification form", hvor en række felter skal udfyldes, herunder:
Undervejs i processen kan anmelderen modtage advarsler hvis:
Der er ikke krav om, at planters latinske navn skal angives, og derfor kan det være svært at overskue, om et fodermiddel allerede er anmeldt til registret. Ved anmeldelse af et nyt fodermiddel, der stammer fra en plante, anbefaler Fødevarestyrelsen, at plantens latinske navn angives i beskrivelsen af fodermidlet.
Produktet skal også klassificeres vha. FEFANAs klassificeringsværktøj, og resultatet af klassificeringen skal uploades til anmeldelsen.
Som afslutning skal anmelder bekræfte, at produktet er et fodermiddel, og at man har orienteret sig i Sondringshenstillingen som fastlægger retningslinjer for sondringen mellem fodermidler, fodertilsætningsstoffer, biocider og veterinærlægemidler. Herunder at undersøge, om produktet er at finde i EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer.
Sondringshenstillingen
Se også:
5.6 EU Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer
15. Gråzoneprodukter - produkter som er vanskelige at kategorisere
12.9 Grænser for indholdet af tekniske hjælpestoffer i fodermidler
For fodermidler i fodermiddelfortegnelsen er der fastsat grænser for, hvor stort indholdet af kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen og fra tekniske hjælpestoffer må være i fodermidler.Reglerne står i fodermiddelfortegnelsen.
Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 5 Hovedreglen er, at indholdet højst må være 0,1 %.Indholdet må være højere end 0,1 %, når dette indhold er angivet i fodermiddelfortegnelsen. I fortegnelsen kan der også være fastsat lavere grænser for indholdet, altså under 0,1 %, hvis dette følger den praksis, der er for handelen med fodermidlet.Det tilladte indhold er angivet i vægtprocent, medmindre andet er angivet.Det tilladte indhold af kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen og fra tekniske hjælpestoffer kan være angivet på tre forskellige måder i fodermiddelfortegnelsen:
For fodermidler i fodermiddelregistret er ikke fastsat regler om indhold af tekniske hjælpestoffer. Reglerne om tekniske hjælpestoffer står i fodermiddelfortegnelsen, og det betyder, at reglerne kun gælder for fodermidlerne, der er optaget deri.Derfor er det kun er hovedreglen om maksimalt 0,1 % teknisk hjælpestof, der gælder for fodermidler i fodermiddelregistret, medmindre beskrivelsen af fodermidlet i fodermiddelregistret indeholder oplysninger om indhold af tekniske hjælpestoffer.
12.10 Fodermidlers renhed
Reglerne om fodermidlers renhed står i markedsføringsforordningen og i fodermiddelfortegnelsen.I markedsføringsforordningen skelnes mellem botanisk renhed og botanisk renhed efter en fremstillingsproces.
Markedsføringsforordningen, bilag I, punkt 2
I fodermiddelfortegnelsen er fastsat regler om kemiske urenheder i fodermidler:
Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 4.
For fodermidler, der er "tidligere fødevarer" (bortset fra genanvendt køkken- og madaffald), som er fremstillet til konsum efter EU-fødevarelovgivningen, anvendes reglerne om kemiske urenheder i fodermidler først, når de "tidligere fødevarer" videreforarbejdes til foder.
Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 3.
12.11 Forurenede fodermidler
Forurenede fodermidler er foder, der indeholder en større mængde uønskede stoffer, end det indhold der tolereres efter reglerne i bilaget til direktivet om uønskede stoffer i foderstoffer.Direktivet om uønskede stoffer
Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra p Se også definitionen af forurenede fodermidler i bilag 2 Definitioner og begreber. Forurenede fodermidler er defineret i markedsføringsforordningen, fordi forordningen indeholder regler om mærkning af foder, der ikke er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen. I forordningen skelnes mellem, om man kan rense sig ud af forureningen, eller om fodermidlet skal afgiftes for at fjerne forureningen.
Reglerne om forurenede fodermidler bygger på regler i flere dele af foderlovgivningen:
12.12 Forbudte materialer og materialer, der er underlagt begrænsninger
I markedsføringsforordningen skelnes mellem forbudte materialer og materialer, der er underlagt begrænsninger.Reglerne om forbudte materialer står i markedsføringsforordningen. Forbudte materialer er materialer, som det er forbudt at markedsføre eller anvende som fodermidler.Markedsføringsforordningen, artikel 6, stk. 1, og bilag III, kapitel I Listen over forbudte materialer omfatter disse materialer:
Regler om materialer, der er underlagt begrænsninger, står i markedsføringsforordningen.
Markedsføringsforordningen, artikel 6, stk. 1, og bilag III, kapitel II
Der er ikke nævnt nogen materialer, der er underlagt begrænsninger.