Nye fodermidler:
12. Fodermidler

Fodermidler er de bestanddel, som et foder består af, og som især tilfører foderet energi, næringsstoffer, mineraler og kostfibre, og som opfylder dyrenes behov herfor. Fodermidler er normalt ikke kemisk veldefinerede, med undtagelse af de basale næringsstoffer.

Fodermidler er defineret i markedsføringsforordningen.

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra g 

Se definitionen af fodermidler i bilag 2 Definitioner og begreber.

Fodermidler kan have forskellig oprindelse og forarbejdning og kan indeholde fodertilsætningsstoffer.
 

For fodermidler af animalsk oprindelse gælder også en række regler, der fremgår af forordningen om animalske biprodukter, gennemførelsesforordningen og TSE forordningen. Fodermidler af animalsk oprindelse kaldes også afledte produkter.

Se mere i afsnit 40. Foder af animalsk oprindelse.

Vand er ikke et fodermiddel.

Markedsføringsforordningen, artikel 2, stk. 3 

Fodermidler må markedsføres med levende mikroorganismer, når der er tale om fodermidler, som er fremstillet ved fermentering, og/eller som har et naturligt indhold af mikroorganismer. Forudsætningen for markedsføringen er, at der hverken er tale om opformering af mikroorganismer, eller at mikroorganismerne er fodertilsætningsstoffer.

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 6

Fodermidler, der er genetisk modificerede organismer eller er fremstillet heraf eller er fremkommet ved fermentering med brug af genetisk modificerede mikroorganismer skal overholde kravene i GMO-forordningen.

Se mere i afsnit 29.2. Hvilket genetisk modificeret foder må markedsføres og bruges?

Fodermidler skal være fri for kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen.

Se mere i afsnit 12.10 Fodermidlersrenhed.

Fodermidler skal også være fri for kemiske urenheder fra tekniske hjælpestoffer.

Se mere i afsnit 12.9 Grænser for indhold af tekniske hjælpestoffer i fodermidler. 

Der er en række materialer, som det er forbudt at anvende til foder.

Se mere i afsnit 12.12 Forbudte materialer og materialer, der er underlagt begrænsninger.

​

Der er udarbejdet en fortegnelse over fodermidler, fodermiddelfortegnelsen. Fortegnelsen indeholder en liste over fodermidler, og den bruges ved mærkningen af fodermidler og foderblandinger.

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del C 

Listen i fodermiddelfortegnelsen er delt op i disse 13 fodermiddelgrupper:

1. Korn og produkter heraf
2. Olieholdige frø og frugter og produkter heraf
3. Bælgplantefrø og produkter heraf
4. Knolde, rodfrugter og produkter heraf
5. Andre frø og frugter og produkter heraf
6. Tørrede planteprodukter og grovfoder og produkter heraf
7. Andre planter, alger og produkter heraf
8. Mejeriprodukter og produkter heraf
9. Produkter af landdyr og produkter heraf
10. Fisk, andre vanddyr og produkter fremstillet heraf
11. Mineralstoffer og produkter heraf
12. Fermenterings(bi)produkter fra mikroorganismer
13. Diverse produkter

I fodermiddelfortegnelsen er fodermidlerne optaget med en række oplysninger om fodermidlerne. Det fremgår af markedsføringsforordningen hvilke oplysninger der er tale om.

Markedsføringsforordningen, artikel 24, stk. 1 

Oplysninger om fodermidler i fodermiddelfortegnelsen:

1. Fodermidlets navn.
   Der er fastsat detaljerede regler om navngivning af fodermidler, bl.a. om synonymer til navnet.
   Se mere i afsnit 12.4 Fodermidlets navn. 
   
   Der er også fastsat regler om præciseringer til fodermidlets navn, hvis fodermidlet er behandlet ved en af de produktionsprocesser, som er beskrevet i ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen.
   Se mere i afsnit 12.6 Ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen. 
   
2. Fodermidlets identifikationsnummer
3. Beskrivelse af fodermidlet
   Heri indgår oplysninger om fodermidlets oprindelse, fx hvilken plante det stammer fra, og om fremstillingsprocessen for fodermidlet, hvis det er relevant.
   Desuden indgår oplysninger om tilladt indhold af tekniske hjælpestoffer.
   Se mere i afsnit 12.9 Grænser for indholdet af tekniske hjælpestoffer i fodermidler. 
4. Obligatoriske mærkningsoplysninger, der skal angives for fodermidlet.
   Der er fastsat forskellige muligheder for angivelse af de obligatoriske mærkningsoplysninger.
   Se mere i afsnit 12.5 Obligatoriske angivelser for fodermidler.

Listen over fodermidler i fodermiddelfortegnelsen er ikke en udtømmende liste over fodermidler. Det betyder, at der også kan markedsføres andre fodermidler end dem, der står i fodermiddelfortegnelsen. Disse fodermidler må kun markedsføres, hvis de er optaget i fodermiddelregistret.

Se mere i afsnit 12.7 Fodermiddelregistret.​

Listen over fodermidler står i fodermiddelfortegnelsen.

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del C

Reglerne om ændring af fodermiddelfortegnelsen står i markedsføringsforordningen.

Markedsføringsforordningen, artikel 26, stk. 1-3

Fodermiddelfortegnelsen vedtages af EU, men udkast til ændringer af fortegnelsen udvikles og ændres af et konsortium af alle relevante repræsentanter for de europæiske foderstofbrancher. Dette konsortium står også for fodermiddelregistret, og på hjemmesiden herfor er information om, hvem der er repræsenteret i konsortiet.

Fodermiddelregisteret

Hvis man som fodervirksomhed ønsker et fodermiddel optaget på fodermiddelfortegnelsen, må man enten gøre det via sin brancheorganisation, der er repræsenteret i konsortiet, eller udfylde og indsende blanketten på hjemmesiden "notification form".

Fodermidlets navn kan angives på forskellig måde, og det er valgfrit, hvilken af måderne, der vælges. Der er disse muligheder, som også omfatter synonymer til fodermidlets navn:

• Fodermidlet mærkes med navnet i fodermiddelfortegnelsen.
• Fodermidlet kan mærkes uden at bruge fodermidlets navn i fodermiddelfortegnelsen.

Reglerne herom står i markedsføringsforordningen og fodermiddelfortegnelsen.

Markedsføringsforordningen, artikel 24, stk. 5

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 1  

Når fodermidlet mærkes med navnet i fodermiddelfortegnelsen, skal fodermidlet opfylde alle de relevante bestemmelser, der står om fodermidlet. Det vil sige, at det skal være produceret på den måde, der står i kolonnen "Beskrivelse".

​

Når fodermidlet mærkes uden at bruge fodermidlets navn i fodermiddelfortegnelsen, skal fodermidlet mærkes med, hvad det er for et fodermiddel, og hvilke processer som det er behandlet med. Processerne er præciseringer til fodermidlets navn, hvis fodermidlet er behandlet ved en eller flere af de produktionsprocesser, som er beskrevet i ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen.

Se mere i afsnit 12.6 Ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen.

Listen over fodermidler kan omfatte synonymer til fodermidlets navn. Der er disse muligheder for synonymer:

• I listen over fodermidler i fodermiddelfortegnelsen kan synonymer til et fodermiddels navn være angivet i skarpe parenteser i kolonnen "navn" i listen over fodermidler.
  Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 10. 

• Nogle fodermiddelnavne indeholder en parentes om en del af navnet. Det, der står i parentesen, kan udelades af fodermidlets navn.

I foderlovgivningen stilles krav om supplerende mærkning af fodermidler, der er genetisk mo-dificerede organismer eller er fremstillet heraf eller er fremkommet ved fermentering med brug af genetisk modificerede mikroorganismer. De supplerende mærkningskrav står i GMO-forordningen.

Se mere i afsnit 29.4 Mærkning af GM foder.

I foderlovgivningen stilles krav om supplerende mærkning af fodermidler, der er tidligere fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum. Da kvaliteten af disse tidligere fødevarer måske ikke opfylder kravene til foder, er der efter en ændring af markedsføringsforordningen krav om, at disse tidligere fødevarer skal forarbejdes, før de kan bruges som fodermidler.

Markedsføringsforordningen, bilag VIII, punkt 3  

Mærkningskravene gælder bl.a. for fodermiddelfortegnelsens fodermidler, der er tidligere fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum.

Se også afsnit 25.1 Mærkning af forurenet foder

​Mærkningen af et fodermiddel omfatter mærkning med obligatoriske angivelser for fodermidlet.

Mærkningen med obligatoriske angivelser kan ske på to forskellige måder, og det er valgfrit, hvilken af måderne, der vælges. Der er disse muligheder, som svarer til mulighederne for angivelse af fodermidlets navn.:

• Obligatoriske angivelser efter fodermiddelfortegnelsen, når fodermidlet er mærket med navnet i fodermiddelfortegnelsen.
• Obligatoriske angivelser, når fodermidlet er mærket uden at bruge fodermidlets navn i fodermiddelfortegnelsen, enten fordi man har taget dette valg, eller fordi fodermidlet er optaget i fodermiddelregistret.

Dette fremgår af markedsføringsforordningen og fodermiddelfortegnelsen.

Markedsføringsforordningen, artikel 24, stk. 5

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 1  

Se mere i afsnit 12.4. Fodermidlets navn

Når fodermidlet er mærket efter fodermiddelfortegnelsen, skal det mærkes med de obligatoriske angivelser, der står i fortegnelsen sammen med oplysningerne om fodermidlets navn, identifikationsnummer og beskrivelsen af fodermidlet. Dette krav står i fodermiddelfortegnelsen.

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 14, litra a

Når fodermidlet ikke er mærket efter fodermiddelfortegnelsen, det vil sige, at det ikke er mærket med fodermidlets navn fra fodermiddelfortegnelsen, skal det heller ikke mærkes med de obligatoriske angivelser, der er angivet deri.

I stedet skal mærkes med de obligatoriske angivelser efter markedsføringsforordningen.

Markedsføringsforordningen, bilag V 

I bilag V er fodermidlerne opdelt i 18 forskellige grupper, afhængig af oprindelse. For hver gruppe er fastsat de obligatoriske angivelser, som skal angives for fodermidlerne i denne gruppe.

For fodermidler optaget i fodermiddelregistret skal mærkningen med obligatoriske angivelser ske efter markedsføringsforordningen, fordi der i fodermiddelregistret ikke er angivet nogen obligatoriske angivelser.

Markedsføringsforordningen, bilag V

​I ordlisten er defineret en række forskellige processer og tekniske udtryk, der beskriver, hvordan fodermidler kan være behandlet. Ordlisten står i fodermiddelfortegnelsen.

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del B

I fodermiddelfortegnelsen er det forklaret, hvordan ordlisten skal bruges:

• Hvis et fodermiddel er behandlet ved en af processerne, der er nævnt i kolonnen "Proces", skal det udtryk, der står i kolonnen "Almindeligt navn/udtryk", tilføjes til fodermidlets navn, for at vise, at fodermidlet er behandlet ved denne proces.
  Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 8

Se mere i afsnit 12.4 Fodermidlets navn.

• Hvis fodermidlet er behandlet ved flere processer, skal tilføjes udtrykkene fra kolonnen "Almindeligt navn/udtryk" for alle de anvendte processer.
  Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 8 
  
• Der er dog denne undtagelse fra reglen:
  For fodermidler, der er behandlet ved processen "tørring", behøver ikke at blive angivet udtrykket "tørret".
  Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 8, fodnote 6
  
  Baggrunden er, at tørring er den mest almindelige proces, som fodermidler behandles ved.
  
• Når et fodermiddel er optaget i listen over fodermidler i bilaget, del C, og fodermidlet er behandlet ved en (eller flere) af processerne, der er nævnt i bilaget, del B, så anses det behandlede fodermiddel også for at være optaget i listen over fodermidler i bilaget, del C.
  Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 8
  
  Det betyder, at det behandlede fodermiddel også skal mærkes med de obligatoriske angivelser, som er angivet i kolonnen "Obligatoriske angivelser" i listen over fodermidler, for dette fodermiddel.
  Se mere i afsnit 12.5 Obligatoriske angivelser for fodermidler. 
  
• Til processerne i ordlisten kan være tilføjet mærkningskrav, som skal supplere de obligatoriske angivelser i kolonnen "Obligatoriske angivelser" i bilaget, del C.
  Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 8
  
  Dette mærkningskrav er kun angivet ved proces nr. 56, "Vombeskyttelse":
  Når et fodermiddel er vombeskyttet, skal det fremgå af mærkningen, hvordan det er blevet vombeskyttet.

Undtagelse om hvornår ordlistens "Almindeligt navn/udtryk" ikke skal bruges. Hvis et fodermiddel er fremstillet ved en proces, der adskiller sig fra den proces, som er defineret i ordlisten i fodermiddelfortegnelsen. I stedet skal fremstillingsprocessen, som er brugt til dette fodermiddel, fremgå af beskrivelsen af dette fodermiddel.

Denne undtagelse står i fodermiddelfortegnelsen.

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 9

Listen over fodermidler i fodermiddelfortegnelsen er ikke en udtømmende liste over fodermidler. Det betyder, at der kan markedsføres andre fodermidler end dem, der er optaget i fodermiddelfortegnelsen.

Fodermiddelfortegnelsen 

Se mere i afsnit 12.2 Fodermiddelfortegnelsen.

 
Dog kan der kun markedsføres andre fodermidler end dem, der er optaget i fodermiddelfortegnelsen, hvis disse fodermidler er optaget i fodermiddelregistret. Reglen herom står i markedsføringsforordningen.

Af reglen fremgår, at den person, der for første gang markedsfører et fodermiddel, som ikke er opført i fodermiddelfortegnelsen, straks skal give meddelelse om anvendelsen af dette fodermiddel til repræsentanterne for de europæiske foderstofbrancher, som administrerer fodermiddelregistret.

Markedsføringsforordningen, artikel 24, stk. 6

Baggrunden for fodermiddelregistret er, at der under forhandlingerne i EU af markedsføringsforordningen var et ønske om en positivliste for fodermidler, altså at alle fodermidler skulle være optaget i fodermiddelfortegnelsen. Dette var der ikke flertal for. Kompromiset blev, at alle fodermidler skal være kendte, og derfor skal de fodermidler, der ikke er optaget i fodermiddelfortegnelsen, anmeldes til fodermiddelregistret, før de kan markedsføres første gang.

Fodermiddelregistret er en database, der ligger på internettet.

Registret er opbygget af

• En startside med præsentation af registret, herunder orientering om brug af registret
• Registret
• Skema til anmeldelse af nye fodermidler

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er foretaget nogen vurdering er af fodermidlerne, der er anmeldt til registret.

Fodermiddelregistret indeholder en "Disclaimer", det vil sige en ansvarsfraskrivelse. Det betyder, at repræsentanterne for de europæiske foderstofbrancher, som administrerer fodermiddelregistret, fraskriver sig ansvaret for de anmeldte fodermidler. Det er således ikke deres ansvar, at der kan være anmeldt farlige fodermidler til fodermiddelregistret.

Den danske oversættelse af "Disclaimer", som den står på hjemmesiden:

"Ansvarsfraskrivelse"

Alle oplysninger på denne hjemmeside er stillet til rådighed "som de er" uden garanti af nogen art. Din adgang til og brug af oplysningerne om fodermidler, der er anmeldt af fodervirksomheder, sker for din egen regning og risiko. Ingen garanti eller tilkendegivelser er givet, udtrykkeligt eller stiltiende, at heri indeholdte eller refererede oplysninger er nøjagtige, aktuelle, eller fuldstændige. Endvidere vil udviklerne og ejerne af denne hjemmeside ikke være ansvarlig på nogen måde for direkte, tilfældige, specielle eller efterfølgende skadeserstatninger som resultat af brugen af, eller manglende evne til at bruge nogen af oplysningerne, som dette websted henviser eller refererer til eller nogen oplysninger, der leveres via websider, der henvises til. Udviklerne og ejerne af denne hjemmeside forbeholder sig ret til at fjerne anmeldelser, der er ulovlige eller kan misbruges."

Det fremgår af ansvarsfraskrivelsen, at brug af fodermidlerne i fodermiddelregistret sker for egen regning og risiko. Det betyder, at man skal være kritisk i brugen af fodermidler, der er anmeldt til fodermiddelregistret.

Når fodermidler fra fodermiddelregistret anvendes, skal de overholde de generelle krav til foder vedrørende sikkerhed 4 i markedsføringsforordningen. Dette overholdes imidlertid ikke altid.

Markedsføringsforordningen, artikel 4  

Se mere i afsnit 18. Krav til foders sikkerhed og krav ved markedsføring.

Information om, hvordan fodermidler anmeldes til fodermiddelregistret:

Fodermiddelregistret indeholder alle anmeldte fodermidler. Anmeldelse af et nyt fodermiddel sker på siden "Notification form", hvor en række felter skal udfyldes, herunder:

• Engelsk navn på fodermidlet. Det er muligt at anmelde fodermidlet på andre sprog, men kun hvis det først er anmeldt på engelsk.
• Registreringsnummer på den anmeldende fodervirksomhed, som tildelt af myndighederne jf. foderhygiejneforordningen. Dette for at sikre sig, at det kun er fodervirksomheder, der anmelder fodermidler til registeret.
• Beskrivelse af fodermidlet. Beskrivelsen af fodermidlet foretrækkes på engelsk, men andre sprog accepteres også.

Undervejs i processen kan anmelderen modtage advarsler hvis:

• Et produkt med samme navn tidligere er blevet fjernet fra registret fordi det blev anset som ulovligt af myndighederne. Det kan for eksempel være, hvis det allerede er godkendt som tilsætningsstof, er opført i fodermiddelfortegnelsen eller ikke anses for at være foder.
• Et produkt med samme navn allerede er blevet anmeldt til registeret. Man kan undersøge, om fodermidlet allerede er anmeldt til registret vha. søgefunktionen "Search" på "Register"-siden.

Der er ikke krav om, at planters latinske navn skal angives, og derfor kan det være svært at overskue, om et fodermiddel allerede er anmeldt til registret. Ved anmeldelse af et nyt fodermiddel, der stammer fra en plante, anbefaler Fødevarestyrelsen, at plantens latinske navn angives i beskrivelsen af fodermidlet.

Produktet skal også klassificeres vha. FEFANAs klassificeringsværktøj, og resultatet af klassificeringen skal uploades til anmeldelsen.

Som afslutning skal anmelder bekræfte, at produktet er et fodermiddel, og at man har orienteret sig i Sondringshenstillingen som fastlægger retningslinjer for sondringen mellem fodermidler, fodertilsætningsstoffer, biocider og veterinærlægemidler. Herunder at undersøge, om produktet er at finde i EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer. 

Sondringshenstillingen

Se også:

5.6 EU Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

15. Gråzoneprodukter - produkter som er vanskelige at kategorisere

For fodermidler i fodermiddelfortegnelsen er der fastsat grænser for, hvor stort indholdet af kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen og fra tekniske hjælpestoffer må være i fodermidler.

Reglerne står i fodermiddelfortegnelsen.

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 5 

Hovedreglen er, at indholdet højst må være 0,1 %.

Indholdet må være højere end 0,1 %, når dette indhold er angivet i fodermiddelfortegnelsen. I fortegnelsen kan der også være fastsat lavere grænser for indholdet, altså under 0,1 %, hvis dette følger den praksis, der er for handelen med fodermidlet.

Det tilladte indhold er angivet i vægtprocent, medmindre andet er angivet.

Det tilladte indhold af kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen og fra tekniske hjælpestoffer kan være angivet på tre forskellige måder i fodermiddelfortegnelsen: 

1. Det tilladte indhold er angivet sammen med beskrivelsen af en af de processer, som fodermidler kan behandles med. Her gælder det tilladte indhold for alle fodermidler, der er behandlet ved denne proces.
   
   Se mere i afsnit 12.6 Ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen.
   
2. Det tilladte indhold gælder for en hel fodermiddelgruppe i fodermiddelfortegnelsens bilag, del C. Det tilladte indhold vil være angivet som en slutnote til
   fodermiddelgruppen.
   Der er ingen grænseværdier, der gælder for en hel fodermiddelgruppe.
   
3. Det tilladte indhold gælder for fodermidlet, hvor grænseværdien er angivet.
   

For fodermidler i fodermiddelregistret er ikke fastsat regler om indhold af tekniske hjælpestoffer. Reglerne om tekniske hjælpestoffer står i fodermiddelfortegnelsen, og det betyder, at reglerne kun gælder for fodermidlerne, der er optaget deri.

Derfor er det kun er hovedreglen om maksimalt 0,1 % teknisk hjælpestof, der gælder for fodermidler i fodermiddelregistret, medmindre beskrivelsen af fodermidlet i fodermiddelregistret indeholder oplysninger om indhold af tekniske hjælpestoffer.

Reglerne om fodermidlers renhed står i markedsføringsforordningen og i fodermiddelfortegnelsen.

I markedsføringsforordningen skelnes mellem botanisk renhed og botanisk renhed efter en fremstillingsproces.

Markedsføringsforordningen, bilag I, punkt 2   

• Den botaniske renhed skal være mindst 95 %.
  Dog kan der være fastsat en anden grænse for det enkelte fodermiddel i fodermiddelfortegnelsen.
  
  Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 7
  
  Ved botaniske urenheder mener man urenheder i form af plantematerialer, der er uskadelige for dyrene. Hertil hører bl.a. strå, korn og frø af andre dyrkede arter eller frø af ukrudt.
  
  Nogle former for ukrudt er dog optaget på listen over skadelige botaniske urenheder i direktivet om uønskede stoffer i foderstoffer.
  
  Direktivet om uønskede stoffer i foderstoffer, bilag I, del VI 
  
  Se mere i afsnit 30.11 Uønskede stoffer i Bilag I Del VI: Skadelige botaniske urenheder
  
• Botanisk renhed efter en fremstillingsproces vedrører indholdet af botaniske urenheder af andre olieholdige frø eller frugter efter en tidligere fremstillingsproces. Dette indhold må højst være 0,5 %, medmindre der for det enkelte fodermiddel er fastsat anden grænse i fodermiddelfortegnelsen.
  Grænseværdien gælder for rester af hver type olieholdige frø eller frugter.

​

I fodermiddelfortegnelsen er fastsat regler om kemiske urenheder i fodermidler:

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 4.

• Fodermidler skal være fri for kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen og fra tekniske hjælpestoffer, medmindre der i fodermiddelfortegnelsen er fastsat en maksimumgrænse herfor.
  Se mere i afsnit 12.9 Grænser for indholdet af tekniske hjælpestoffer i fodermidler
  
  
• Fodermidler må heller ikke indeholde stoffer, der er forbudt at anvende i foder, og der er ikke fastsat maksimumgrænser for indhold heraf.
  Se mere i afsnit 12.12 Forbudte materialer og materialer, der er underlagt begrænsninger
  

For fodermidler, der er "tidligere fødevarer" (bortset fra genanvendt køkken- og madaffald), som er fremstillet til konsum efter EU-fødevarelovgivningen, anvendes reglerne om kemiske urenheder i fodermidler først, når de "tidligere fødevarer" videreforarbejdes til foder.

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 3.

Forurenede fodermidler er foder, der indeholder en større mængde uønskede stoffer, end det indhold der tolereres efter reglerne i bilaget til direktivet om uønskede stoffer i foderstoffer.

Direktivet om uønskede stoffer

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra p  

Se også definitionen af forurenede fodermidler i bilag 2 Definitioner og begreber.

Forurenede fodermidler er defineret i markedsføringsforordningen, fordi forordningen indeholder regler om mærkning af foder, der ikke er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen. I forordningen skelnes mellem, om man kan rense sig ud af forureningen, eller om fodermidlet skal afgiftes for at fjerne forureningen.

 
Reglerne om forurenede fodermidler bygger på regler i flere dele af foderlovgivningen:

• I direktivet om uønskede stoffer er der regler om forbud mod fortynding af forurenet foder. Man kan derfor ikke fortynde sig ud af et forureningsproblem.
  Direktivet om uønskede stoffer   
• Regler om mærkning af foder, der ikke er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, står i markedsføringsforordningen
  Efter mærkningsreglen skal forurenet foder mærkes, at der enten skal afgiftes eller renses, før det kan bruges som foder.
  
  Markedsføringsforordningen, artikel 20, stk. 1, og bilag VIII  
  
  Se mere i afsnit 25. Mærkning af forurenet foder.
  
• Regler om afgiftning af forurenet foder står i afgiftningsforordningen.
  
  Afgiftningsforordningen ​
  
  Se mere i afsnit 32. Afgifning af foder med højt indhold af uønskede stoffer
  

I markedsføringsforordningen skelnes mellem forbudte materialer og materialer, der er underlagt begrænsninger.

Reglerne om forbudte materialer står i markedsføringsforordningen. Forbudte materialer er materialer, som det er forbudt at markedsføre eller anvende som fodermidler.

Markedsføringsforordningen, artikel 6, stk. 1, og bilag III, kapitel I  

Listen over forbudte materialer omfatter disse materialer:  

1. Fæces og urin er forbudte materialer til foder. Dette gælder også for separeret indhold af fordøjelseskanalen, når denne er tømt eller fjernet. Forbuddet gælder uanset eventuel behandling eller blanding.
   
   Fødevarestyrelsen har fået dette svar fra EU-Kommissionen om behandling af foder, der er forurenet med fæces og urin, fx fordi rotter og fugle har haft adgang til foderet:
   
   Hvis det er muligt, må foderet behandles, fx renses eller varmebehandles, så der efterfølgende opfylder kravene til fodersikkerhed og kravene til markedsføring.
   Se mere i afsnit 18. Krav til foders sikkerhed og krav ved markedsføring.
   
   Når en virksomhed udnytter muligheden for at behandle foderet, skal virksomheden kunne dokumentere, at behandlingen vil være tilstrækkelig. Efter at behandlingen er gennemført, skal virksomheden også kunne dokumentere, at foderet opfylder kravene til fodersikkerhed og kravene til markedsføring.
   
   Læs mere: 
   
   Vejledning om håndtering af oplagret, udforarbejdet korn og andre afgrøder forurenet med fæces, urin m.m. fra skadedyr
   
2. Huder, som er behandlet med garvestoffer, og affald herfra er forbudte materialer til foder. 
   
3. Frø og andet planteformeringsmateriale, som efter høst er behandlet med plantebeskyttelsesmidler for at kunne bruges til formering, samt biprodukter fra frøene og planteformeringsmaterialet, er forbudte materialer til foder. 
   
4. Træ, savsmuld og andet materiale fra træ, der er behandlet med træbeskyttelsesmidler, er forbudte materialer til foder. 
   
5. Alt affald, som stammer fra forskellige faser af rensningen af by-, hus- og industri-spildevand, er forbudt materiale til foder, uanset om dette affald videreforarbejdes, og uanset hvor spildevandet stammer fra.
   
   I reglen er gjort rede for, hvornår der er tale om spildevand, og hvornår der er tale om procesvand fra fødevare- og fodervirksomheder, og henvist til krav der stilles til procesvandet. 
   
6. Fast byaffald som fx husholdningsaffald er forbudte materialer til foder.
   I reglen står, at fast byaffald ikke omfatter køkken- og madaffald. 
   
7. Når produkter fra fødevareindustrien skal bruges som foder, skal produkterne være fri for emballage og dele af emballage, da emballage og dele heraf er forbudte materialer til foder.
   
8. Proteinprodukter, som er fremstillet på basis af gærsorterne Candida, og som er dyrket på n-alkaner, er forbudte materialer til foder.  

​

Regler om materialer, der er underlagt begrænsninger, står i markedsføringsforordningen.

Markedsføringsforordningen, artikel 6, stk. 1, og bilag III, kapitel II

Der er ikke nævnt nogen materialer, der er underlagt begrænsninger.