Gå til navigation Gå til hovedindhold

Tilbagetrækning/tilbagekaldelse:
1. Indledning

 

    Relevante afsnit i dette kapitel

1.1 Regler om foder

​Reglerne om foder fremgår primært af EU-forordninger. Herudover er der nationale regler i form af bl.a. foderbekendtgørelsen, som supplerer forordningerne.

Se bilag 1. Oversigt over regler på foderområdet.

Se også reglerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside under: Foder - lovstof 

Andre myndigheder kan også have regler om drift af betydning for fodervirksomheder. Denne vejledning henviser kun til andre myndigheders regler, hvor det er relevant i forhold til fodersikkerheden. Det kan fx være regler om at bekæmpe skadedyr eller at håndtere affald.


1.2 Hvem er vejledningen rettet til

​Vejledningen retter sig til fodervirksomheder i alle led i produktion, forarbejdning og distribution af foder. Det vil sige lige fra landbrugeren, der dyrker korn på marken og fodrer dyr, til lagervirksomheder, forhandlere og producenter af foder, samt virksomheder, der transporterer eller importerer foder.

Vejledningen retter sig også til virksomheder og personer, der fodrer dyr, herunder akvakulturbrug, konventionelle og økologiske landbrug, hesteejere, stutterier og hobbyavlere. Hobbyavlere er personer, der i ikke-erhvervsmæssig sammenhæng holder andre dyr end selskabsdyr, fx har et par høns i haven.

Vejledningen er også en hjælp til rådgivere og Fødevarestyrelsens egne medarbejdere, fx tilsynsførende, som fører tilsyn med, at virksomhederne overholder reglerne for foder.