Gå til navigation Gå til hovedindhold

Introduktion:
2. Regelgrundlag

 

    Relevante afsnit i dette kapitel

2.1 Fødevareforordningen

Virksomheder skal sikre, at de krav i fødevarelovgivningen, der er relevante for deres aktiviteter, er opfyldt for fødevarer i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled.

Fødevareforordningens artikel 17

Virksomheden har ansvaret for, at de ikke markedsfører fødevarer, der betragtes som farlige (sundhedsskadelige eller uegnede til menneskeføde).

Fødevareforordningens artikel 14
Tilbagetrækningsvejledningen
Vejledning om sikkerhedsvurdering af kosttilskud


2.2 Berigelsesforordningen

Tilsætning af vitaminer, mineraler og visse andre stoffer er delvist reguleret på EU-plan.

I forordningens bilag I er der en liste over vitaminer og mineraler, som virksomheder må tilsætte til fødevarer, og i bilag II er der en liste over tilladte vitamin- og mineralkilder (se afsnit 3.7).

I forordningens bilag III er der en liste over stoffer, der enten er forbudt, underlagt begrænsninger eller som er under EU-overvågning.

Der er lige nu to planter på forbudslisten . Begge er forbudt i hele EU:

  • Ephedra-urt og præparater heraf, der stammer fra Ephedra-arter,
  • Bark af johimbe og præparater heraf, der stammer fra johimbe (Pausinystalia johimbe (K. Schum) Pierre ex Beille)

Derudover er transfedtsyrer underlagt begrænsninger i hele EU, idet indholdet af transfedtsyrer i fødevarer er fastsat til maksimum 2 gram pr. 100 gram fedt. Naturligt forekommende transfedtsyrer i animalsk fedt er ikke omfattet.

 

Begrænsningerne for transfedtsyrer gælder fra den 15. maj 2019, men fødevarer, som ikke overholder reglerne kan fortsat markedsføres indtil den 1. april 2021. I Danmark er der dog i forvejen regler for industrielt fremstillet transfedt. Disse regler er fortsat gældende frem til den 1. april 2021.

 

Berigelsesforordningens bilag I, II og III

Bekendtgørelse om indhold af transfedtsyrer i olier og fedtstoffer m.v.

Berigelsesforordningen gælder ikke for tilsætning af vitaminer og mineraler til en fødevare, som bruges som ingrediens i en anden fødevare (indirekte berigelse). Fx jod tilsat salt, der bruges som ingrediens i brød. Her gælder dog de danske regler (se kapitel 3 og afsnit 6.2)

Hvis en virksomhed vil tilsætte vitaminer eller mineraler til en fødevare, skal der tilsættes så meget, at de pågældende vitaminer og mineraler er i produktet i en betydelig mængde (minimumsmængde). Forbrugerne bliver vildledt af en deklareret tilsætning, hvis der i strid med reglerne er tilsat for lidt.

Minimumsmængden opgøres som en procentandel af referenceindtag (RI):

  • 7,5 % af RI pr. 100 ml for drikkevarer,
  • 15 % af RI pr. 100 g eller 100 ml for alle andre fødevarer, eller
  • 15 % af RI pr. portion for enkeltportionspakninger.

Virksomheden skal sikre, at indholdet af vitaminer og mineraler forekommer i en betydelig mængde.

Berigelsesforordningens artikel 6, stk. 6
Mærkningsforordningens bilag XIII, del A, punkt 2

Den generelle tilladelse til tilsætning til "elektrolytdrikke" er i bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer givet til produkter markedsført i enkeltportionspakninger. Ellers kan tilsætningerne til produkterne ikke overholde EU-kravet om minimumsindhold og samtidig overholde de danske generelle tilladelser.

​​Eksempel:

Der vil skulle være mindst 300 mg kalium i en enkeltportionspakning for at overholde EU-kravet om betydelig mængde. Med et maksimumsindhold på 80 mg kalium pr. 100 ml vil en enkeltportionspakning derfor skulle være over 375 ml for at overholde minimumskravet.

Ved en enkeltportionspakning på 500 ml skal mængden være på 60 mg kalium pr. 100 ml for at overholde EU-kravet.

​Elektrolytdrikke

   Maksimum- indhold pr. 100 ml (bek. xxx/2019)

​Minimumsindhold for at kunne overholde 15% RI pr. enkelt-portionspakning 

​Minimumsindhold pr. 100 ml ved 375 ml enkelt-portionspakning 

   Minimumsindhold pr. 100 ml ved 500 ml enkelt-portionspakning 

​Kalium80 mg​​300 mg​80 mg​60 mg