Se alt indhold om fødevarer
Se alt indhold om dyr
Se alt indhold om kontrol
Du er her:
Relevante afsnit i dette kapitel
1.1 De danske regler om frivillig berigelse
Bekendtgørelse om tilsætning af visse andre stoffer
Virksomheder kan frivilligt tilsætte vitaminer, mineraler og visse andre stoffer i den mængde, der er allerede er givet en generel tilladelse til i bilag 1 for den pågældende produktkategori. Virksomheden skal blot orientere Fødevarestyrelsen herom (notifikation), før produktet markedsføres.
Er en tilsætning ikke omfattet af en generel tilladelse, skal virksomheden have en individuel godkendelse (accept), inden produktet må sælges. Virksomheden skal søge Fødevarestyrelsen om tilladelse til tilsætningen senest 6 måneder før markedsføring.
Frivillig tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer skal altid følge de danske regler, når produkterne skal sælges til forbrugere i Danmark. Der er særlige regler for visse produktkategorier (fx kosttilskud) og økologiske fødevarer (se kapitel 6).
1.2 Hvem er vejledningen rettet til
1.4 Definitioner
Når der i denne vejledning står "stoffer", så gælder det følgende:
Stoffer, som har eller er tilsat med det formål at have en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, og som:
Bekendtgørelse om tilsætning af visse andre stoffer § 2, stk. 1, nr. 1
Det kan fx være aminosyrer, stoffer udvundet af planter og dyr samt stoffer som koffein og taurin. Kun de stoffer og ekstrakter, der opfylder den ovenstående definition, skal overholde de danske regler. Nogle ekstrakter, der indeholder et specifikt stof, skal derfor overholde de danske regler, mens andre ekstrakter, der indeholder det samme stof i en lavere renhedsgrad eller opkoncentrering, ikke skal. Er ekstraktet ikke omfattet af reglerne, har virksomheden ansvaret for sikkerheden af produktets indhold (se kapitel 5 og bilag A).
Når der i denne vejledning står "næringsstoffer", så omfatter det vitaminer, mineraler og andre stoffer, som har eller er tilsat med det formål at have en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning.