Se alt indhold om fødevarer
Se alt indhold om dyr
Se alt indhold om kontrol
Du er her:
Relevante afsnit i dette kapitel
7.1 Fødevareaktivitet uden en vis kontinuitet, lejlighedsvise arrangementer - under bagatelgrænsen
Virksomheden skal konkret vurdere, om der er kontinuitet i virksomhedens fødevareaktiviteter. Kontinuitet handler i denne sammenhæng om, hvor ofte og hvor længe ad gangen aktiviteterne med fødevarer finder sted. Arrangementer uden en vis kontinuitet kaldes lejlighedsvise arrangementer.
Virksomheden bør bl.a. vurdere:
Autorisationsbekendtgørelsen, § 8, stk. 1
Arrangementer, som finder sted op til ca. 10 gange om året, kan vurderes som en virksomhed under bagatelgrænsen. Det kan være forskellige typer af aktiviteter, f.eks. kan en markedsbod have fødevareaktiviteter ca. 10 gange om året med en varighed på nogle dage pr. gang. Madboder på en festival kan f.eks. have fødevareaktiviteter en til tre gange om året med en varighed på op til ca. 10 dage pr. gang. Samlet set bør aktiviteterne ikke vare mere end ca. 30 dage i alt i løbet af et år for at ligge under bagatelgrænsen. De ca. 30 dage kan være en samlet periode, f.eks. en bod op til jul. De 30 dage kan anses for at være udtryk for kontinuitet, men det kan vurderes, at en julebod på baggrund af sine aktiviteter ikke opfylder kravet om organisation. En restaurant, som i en periode på ca. 30 dage tilbereder og serverer morgenmad, frokost og aftensmad, er formentlig så organiseret, at den ikke kan være under bagatelgrænsen.
Hvis en landmand sælger kød fra op til ca. 10 af sine dyr, som er slagtet i autoriseret stationært eller mobilt slagteri, er det detailvirksomhed og kan også anses for fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen.
Hvis man annoncerer salg af fødevarer via f.eks. dagblade, internettet, facebook og lign., kan salget godt være under bagatelgrænsen, selvom annoncen er synlig i længere perioder. Det skal konkret vurderes, hvilket omfang selve salget har.
Hvis arrangementer har en vis kontinuitet, der overskrider grænserne for lejlighedsvise arrangementer, kan de kun høre under bagatelgrænsen, hvis arrangementerne ikke samtidig har en vis grad af organisation.
Se afsnit:
7.2 Fødevareaktivitet uden en vis grad af organisation – under bagatelgrænsen
Til lejlighedsvise arrangementer er der ingen begrænsninger i, hvilke fødevarer der kan håndteres eller behandles, når bare der er egnede faciliteter, og de generelle krav i fødevarelovgivningen overholdes.
En fødevarevirksomhed kan afholde lejlighedsvise arrangementer i sine lokaler eller i umiddelbar tilknytning til lokalerne. Hvis aktiviteterne i det lejlighedsvise arrangement ikke er en naturlig del af virksomhedens normale aktiviteter, skal de registreres som en væsentlig ændring af virksomhedens aktiviteter. Hvis virksomheden afholder lejlighedsvise arrangementer et andet sted end i sine lokaler, f.eks. på en festivalplads, er det ikke en væsentlig ændring i virksomhedens aktiviteter og skal ikke registreres.
25.4 Eksempler på væsentlige ændringer i detailvirksomheder
Specifikke eksempler på aktiviteter, der anses for at være lejlighedsvise arrangementer og derfor under bagatelgrænsen:
Eksempler på virksomhed, der ikke er lejlighedsvise arrangementer og derfor over bagatelgrænsen:
7.2 Fødevareaktivitet uden en vis grad af organisation - under bagatelgrænsen
Virksomheden skal vurdere graden af organisation i virksomhedens fødevareaktiviteter.
Fødevareaktiviteter uden en vis grad af organisation betyder, at aktiviteterne ikke er organiseret som en egentlig fødevarevirksomhed, og at aktiviteterne foregår i et begrænset omfang.
De normale kendetegn for alle typer af fødevarevirksomhed uden en vis grad af organisation er, at fødevareaktiviteten er ubetydelig i forhold til andre aktiviteter i virksomheden, eller at graden af behandling af fødevarer er begrænset.
En fødevareaktivitet, der ikke har en vis grad af organisation, kan f.eks. være fremstilling af syltetøj i køkkenet i egen bolig til salg ved basarer og lignende, og forældres bidrag til madordninger og skoleboder hver dag.
Eksempler på fødevarevirksomhed med en vis grad af organisation:
Se mere om virksomheder uden en vis grad af organisation:
7.3 Virksomhed med ubetydelig fødevareaktivitet – under bagatelgrænsen
7.4 Fødevarevirksomhed – hyppigt, men i mindre mængder – under bagatelgrænsen
7.5 Børneinstitution med begrænset behandling af fødevarer – under bagatelgrænsen
7.6 Bidrag til madordninger og skoleboder – under bagatelgrænsen
7.3 Virksomhed med ubetydelig fødevareaktivitet - under bagatelgrænsen
Hvis man hyppigt sælger eller donerer fødevarer i mindre mængder, kan der efter en konkret vurdering være tale om fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen.
F.eks. ved salg af overskudsmad én gang om ugen, men i små mængder, f.eks. 4-5 portioner ad gangen. En portion kan være alt fra en enkelt portion til f.eks. en tre-retters menu eller en kage eller et brød. Maden vil typisk blive markedsført via digitale platforme, f.eks. via en app, ved opslag på Facebook eller andre digitale platforme, og maden er typisk tilberedt i det private køkken. Det kan f.eks. være salg eller donation af overskudsmad, men det kan også være salg af en ret, man gerne vil afprøve.
Et brød eller en kage kan ofte opdeles i flere end 4-5 portioner. F.eks. kan et brød, som skæres i 10-12 skiver, eller en kage, som skæres i 6-8 portioner, stadig vurderes som mindre mængder. Men en lagkage beregnet til 12 eller flere personer vil normalt ikke kunne vurderes som mindre mængder.
Det vil ikke være muligt at "opspare" 4-5 portioner pr. uge og så levere 8-10 portioner hver anden uge. Hvis man ønsker at levere større mængder af fødevarer ad gangen, kan man f.eks. anvende bagatelgrænsen for lejlighedsvise arrangementer.
Se mere:
7.1 Fødevareaktivitet uden en vis kontinuitet, lejlighedsvise arrangementer – under bagatelgrænsen
7.5 Institutioner med begrænset behandling af fødevarer – under bagatelgrænsen
Institutioner, f.eks. børneinstitutioner, som kun serverer frisk frugt og mælkeprodukter og lignende og udleverer drikkevarer til børnenes egne madpakker, hører under bagatelgrænsen. Tilsvarende gælder for andre typer af institutioner, f.eks. ældrecentre og dag- og aktivitetscentre.
Institutioner, der behandler fødevarer uden en egentlig madordning, kan have en begrænset behandling af fødevarer og stadig høre under bagatelgrænsen. F.eks. kan en børneinstitution dagligt servere morgenmad og eftermiddagsmad, bage og foretage anden begrænset madlavning, f.eks. fremstille pandekager, grønsagssupper og risengrød. Serveringen må ikke erstatte en madordning med daglig eller jævnlig tilberedning af frokost eller middag, men serveringen kan supplere madordningen.
Eksempler på begrænset behandling af fødevarer – under bagatelgrænsen:
Eksempel på fødevarevirksomhed, der ikke er under bagatelgrænsen:
Hvis børneinstitutioner eller skoler har en madordning, hvor maden bliver tilberedt i institutionen eller skolen, skal køkkenet være registreret som fødevarevirksomhed.
Det er derimod under bagatelgrænsen, hvis forældre eller børn bidrager med mad til madordningen i børneinstitutionen eller skolen. Maden kan være tilberedt i private køkkener eller eventuelt i skolekøkkenet. Bidragene må dog ikke erstatte en lovpligtig eller en fast madordning, og det skal være kendt for alle, at fødevarerne ikke kommer fra en registreret virksomhed med offentlig kontrol.
Autorisationsbekendtgørelsen, § 29, stk. 4, nr. 4
Det er vigtigt, at alle ved, hvem der har ansvaret, hvis noget går galt. Når f.eks. forældre bidrager med brød til en madordning for eleverne på hele skolen, vil køkkenet i skolen, hvor maden til madordningen bliver tilberedt, være en registreret virksomhed. Køkkenpersonalet har ansvaret for at overholde fødevarelovgivningen i den registrerede virksomhed. Køkkenpersonalet skal blandt andet vurdere de risici, der kan være ved at modtage mad fra private køkkener.
Forældrene, der bidrager til madordningen, driver fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen og har ansvaret for at leve op til kravene i fødevareforordningen, f.eks. kravet om, at maden ikke må være farlig. Der vil som udgangspunkt ikke blive ført offentlig kontrol med forældrenes private køkkener. Det kan dog blive nødvendigt ved sygdomsudbrud blandt skolens elever på grund af smitte fra fødevarer.
Se også afsnit:
3.3 Hvilke regler gælder for fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen
4.3 Privates ansvar for mad, der leveres til fødevarevirksomheder.
Fødevareforordningen, artikel 14
Eksempler, hvor forældre bidrager til en madordning eller skolebod:
7.7 Modtagekøkkener, der modtager f.eks. færdig frokost – under bagatelgrænsen
Hvis en virksomhed eller institution modtager f.eks. færdig frokost klar til servering fra et cateringfirma, kan det høre under bagatelgrænsen.
Kriterier, der bl.a. kan indgå i overvejelserne:
Modtagekøkkenet kan som fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen opbevare fødevarerne i en kortere periode, når blot det sikres, at fødevarerne ikke lider overlast. Med en kortere periode menes den periode, der er nødvendig for, at alle medarbejdere kan få serveret mad. I virksomheder med tre-holdsskift kan denne periode strække sig til 24 timer.
Eksempler på et modtagekøkken under bagatelgrænsen:
Derimod vil et modtagekøkken, der modtager mad, som skal gemmes for at blive serveret i flere dage, være fødevarevirksomhed over bagatelgrænsen. Det gælder f.eks. børneinstitutioner, der kun modtager mad to gange om ugen til servering alle ugens dage.
7.8 Fødevarevirksomhed med produkter med særlige ernæringsmæssige sammensætninger – over eller under bagatelgrænsen
Virksomheder, der sælger fødevarer med tilsatte vitaminer og mineraler samt andre stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk effekt, eller som sælger kosttilskud, kan være under bagatelgrænsen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
18.8 Handelsnormer for frugt og grønt – registrering.
Virksomheder, der sælger fødevarer efter reglerne om fødevarer til særlige medicinske formål, modermælkserstatninger eller tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn, skal altid registreres og kan derfor ikke være under bagatelgrænsen..
Autorisationsbekendtgørelsen, § 8, stk. 2