7. Specifikke tilfælde med fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen

​I følgende afsnit kan du læse mere om specifikke tilfælde med fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen.

Arrangementer, som finder sted op til ca. 10 gange om året, og som samlet ikke varer mere end op til ca. 30 dage i løbet af et år, er fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen. De ca. 30 dage kan afholdes i en samlet periode, og så kan man kun afholde ét arrangement.

Hvis en landmand sælger kød fra op til ca. 10 af sine dyr, som er slagtet i autoriseret stationært eller mobilt slagteri, er det detailvirksomhed og anses for fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen.

Hvis man annoncerer salg af fødevarer via f.eks. dagblade, internettet, Facebook og lign., kan salget godt være under bagatelgrænsen, selvom annoncen er synlig i længere perioder. Det skal konkret vurderes, hvilket omfang selve salget har.

Til lejlighedsvise arrangementer er der ingen begrænsninger i, hvilke fødevarer der kan håndteres eller behandles, når bare der er egnede faciliteter, og de generelle krav i fødevarelovgivningen overholdes.

En fødevarevirksomhed kan afholde lejlighedsvise arrangementer i sine lokaler eller i umiddelbar tilknytning til lokalerne. Hvis aktiviteterne i det lejlighedsvise arrangement ikke er en naturlig del af virksomhedens normale aktiviteter, skal de registreres som en væsentlig ændring af virksomhedens aktiviteter. Hvis virksomheden afholder lejlighedsvise arrangementer et andet sted end i sine lokaler, f.eks. på en festivalplads, er det ikke en væsentlig ændring i virksomhedens aktiviteter og skal ikke registreres.

Specifikke eksempler på aktiviteter, der anses for at være lejlighedsvise arrangementer og derfor under bagatelgrænsen:

• Madboder på en festival kan f.eks. have fødevareaktiviteter en til tre gange om året med en varighed på op til ca. 10 dage pr. gang
• En person sælger hjemmelavet solbærmarmelade og hjemmebagte muffins og julesmåkager på en stand på en todages julemesse arrangeret på bytorvet af den lokale handelsstandsafdeling.
• Et 1. maj arrangement arrangeret af den lokale partiforening varer fire dage. Foreningen har eget øltelt og spisetelt på pladsen, ligesom andre organisationer har salg af fødevarer.
• En musical på et lokalt amatørteater. Det drejer sig om ca. 18 forestillinger, fordelt på seks dage. Frivillige fremstiller sandwich og muffins, som sælges ved forestillingerne.
• En hjælpeorganisation bager og serverer pandekager på torvet i en weekend.
• En rideskole tilbyder ridelejr én uge om året for ca. 20 børn. Der tilbydes fuld forplejning til børnene.
• Reception i anledning af ny fødevarevirksomhed: Hele lokalområdet er inviteret i avisen. Der forventes at deltage et par hundrede gæster. Maden består af virksomhedens vareudvalg samt tilbehør i form af forskellige kolde dip, f.eks. humus og tzatziki. En medarbejder vil hjemme i sit eget private køkken tilvirke de forskellige dip til arrangementet.
• Et lokalt, kommunalt museum arrangerer middelalderfestival i en uge. Festivalen annonceres lokalt. Museet har to boder med frivillige, mens andre lokale foreninger driver to andre boder. Fra museets bod sælges tærter bagt i museets lille køkken, som ikke er registreret.
• Et sommerspil (teater) opføres hvert år i 14 dage. Her kan købes kaffe/te og kolde drikke samt kage, popcorn, is m.m. (kioskvarer). Der kan bestilles skovtursmenu fra den lokale café (grønsagstærte med bønner og løg, rebildsalat og frikadelle, mexicansk svinefilet og blandet salat med blommer og hvedekerner, ostebidder med abrikos, brownies, brød og smør).
• En cykelklub afholder et cykelløb for både klubmedlemmer og folk udefra. Frivillige i klubben laver kyllingesalat derhjemme og sælger til deltagerne, deres familier og tilskuere.
• En kogekone tilbereder mad i sit private køkken til konfirmationer op til ca. 10 gange på et år. Opvarmning og anretning finder sted i kundens køkken.
• En kok laver mad til sølvbryllup, bryllup, runde fødselsdage og lignende op til ca. 10 gange om året og står for indkøb og opbevaring i sit eget køkken, men tilbereder al maden i sølvbrudeparrets køkken.
• En landmand sælger kød fra egne dyr, der leveres direkte fra slagteriet til forbrugeren, f.eks. af tre lam og fem kalve på et år.
• En person brygger øl i sin private bolig og annoncerer på Facebook. Opslaget ligger hele året, men der er kun salg til forbrugere eller fødevarevirksomheder i få dage ad gangen, ca. hver tredje måned, når et bryg er klar. 

Eksempler på virksomhed, der ikke er lejlighedsvise arrangementer og derfor over bagatelgrænsen: 

• ​Arrangementer én gang om ugen hele året skønnes ikke at være virksomhed under bagatelgrænsen.
• En landmand sælger kød, der leveres direkte fra slagteriet til forbrugeren, af 10 lam og otte kalve på et år.
• En person leverer kager til mærkedage, f.eks. bryllup, babyshower, fødselsdage osv. 13 gange om året.

Nogle typer af fødevarevirksomheder hører under bagatelgrænsen, fordi virksomhedens fødevareaktiviteter er ubetydelige i forhold til virksomhedens øvrige aktiviteter.

Omsætningen af fødevarer i forhold til virksomhedens omsætning i øvrigt indgår i vurderingen af, om en fødevareaktivitet er ubetydelig og hører under bagatelgrænsen:

• Hvis virksomhedens omsætning af fødevarer udgør op til ca. 50 % af virksomhedens totale omsætning, vil det typisk blive vurderet som værende under bagatelgrænsen, da fødevareomsætningen anses for ubetydelig i forhold til virksomhedens øvrige aktiviteter.
• Hvis omsætningen af fødevarer udgør op til ca. 50.000 kr. uden moms per år, anses det typisk for at være ubetydelig fødevarevirksomhed. 

Begge ovennævnte kriterier (50 % og 50.000 kr.) indgår i vurderingen. Det vil således ikke som udgangspunkt være muligt for en fødevarevirksomhed, som har en omsætning af fødevarer på over 50 % af den totale omsætning at blive vurderet som hørende under bagatelgrænsen, selv om omsætningen er under 50.000 kr. årligt uden moms.

Der er ingen begrænsninger i, hvilke fødevarer der kan håndteres eller behandles, når bare der er egnede faciliteter, og de generelle krav i fødevarelovgivningen overholdes.

Ubetydelig fødevareaktivitet kan foregå på forskellig måde, f.eks. fra fysiske butikker, ved home-parties og ved internetsalg. Hvis det foregår fra fysiske butikker, skal markedsføringen af fødevarer ske fra samme butik som markedsføringen af de øvrige varer, der måles i forhold til. Der kan f.eks. serveres kaffe og kage fra borde og stole i selve butikken, fra et baglokale eller på fortovet uden for butikken. Der kan være flere indgange til en butik, men det skal være tydeligt, at der er tale om én butik.

Eksempler på ubetydelig fødevareaktivitet under bagatelgrænsen: 

• ​Frisørens servering af kaffe og te, fordi serveringen af fødevarer er en ubetydelig aktivitet i forhold til virksomhedens andre aktiviteter.
• Sports­forretningers salg af sportsdrikke i form af specielle læskedrikke med tilsatte vitaminer, mineraler eller andre stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, fordi salget og omsætningen af disse er en ubetydelig aktivitet i forhold til virksomhedens salg af tøj og udstyr til sport.
• Salg af kosttilskud kan i nogle tilfælde høre under bagatelgrænsen, hvis salget af kosttilskud er ubetydeligt i forhold til andre varer, der sælges. F.eks. ved homeparties, hvor der sælges kosttilskud ved siden af et større salg af f.eks. rengøringsartikler eller kosmetik.
• Blomsterhandleres salg af f.eks. vin sammen med blomster i en gavekurv.
• Net- og spillecaféers, idrætsforeningers, byggemarkeders og legetøjsbutikkers salg af slik, is og sodavand.
• Tøjforretning eller genbrugsbutik, der sætter et bord og nogle stole op i et baglokale eller på fortovet uden for butikken, hvor der serveres kaffe og te og måske en kage.
• Kommunalt værested i socialpsykiatrien. Åbent én gang ugentligt. Der serveres kaffe og te og en gang imellem en småkage.
• Skoleboder, der kun sælger f.eks. drikkevarer, frisk frugt, slik og chokolade, færdigbagt brød og tørkager eller udleverer mælk til børnene. Salget må ikke have karakter af detailforretning.
• Transportvirksomheder, hvis hovedopgave ikke er transport af varer, kan høre under bagatelgrænsen, f.eks. et taxaselskab, som undtagelsesvis kører mad ud til pensionister.
• Vejboder med salg af hjemmelavet syltetøj og marmelade eller saft fremstillet af frugt fra egen have.
• Politikere, der deler noget spiseligt eller drikkeligt ud på togstationen som led i en valgkampagne, f.eks. hjemmebagte boller.
• Spejderkorps, der bager snobrød eller pandekager over bål på byens torv, samtidigt med almindelige spejderaktiviteter, f.eks. som led i en hvervekampagne eller evt. bare som sommeraktivitet. Det kan dog også være et lejlighedsvist arrangement.
• Salg af fødevarer, hvor samme type fødevare har indgået som element i undervisningen. F.eks. salg af melblandinger ved siden af kursus i brødbagning eller salg af mel fra fremvisning af mølleri. ​

Hvis man hyppigt sælger eller donerer fødevarer i mindre mængder, anses det for fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen.

F.eks. ved salg af overskudsmad én gang om ugen, men i små mængder, f.eks. 4-5 portioner ad gangen. En portion kan være alt fra en enkelt portion til f.eks. en tre-retters menu eller en kage eller et brød. Maden vil typisk blive markedsført via digitale platforme, f.eks. via en app, ved opslag på Facebook eller andre digitale platforme, og maden er typisk tilberedt i det private køkken. Det kan f.eks. være salg eller donation af overskudsmad, men det kan også være salg af en ret, man gerne vil afprøve.

Et brød eller en kage kan ofte opdeles i flere end 4-5 portioner. F.eks. kan et brød, som skæres i 10-12 skiver, eller en kage, som skæres i 6-8 portioner, stadig vurderes som mindre mængder. Men en lagkage beregnet til 10 eller flere personer vil normalt ikke kunne vurderes som mindre mængder.

Det vil ikke være muligt at "opspare" 4-5 portioner pr. uge og så levere 8-10 portioner hver anden uge. Hvis man ønsker at levere større mængder af fødevarer ad gangen, kan man måske være omfattet af bagatelgrænsen for lejlighedsvise arrangementer.

Institutioner, f.eks. børneinstitutioner, som kun serverer frisk frugt og mælkeprodukter og lignende og udleverer drikkevarer til børnenes egne madpakker, hører under bagatelgrænsen. Tilsvarende gælder for andre typer af institutioner, f.eks. ældrecentre og dag- og aktivitetscentre.

Institutioner, der behandler fødevarer uden en egentlig madordning, kan have en begrænset behandling af fødevarer og stadig høre under bagatelgrænsen. F.eks. kan en børneinstitution dagligt servere morgenmad og eftermiddagsmad, bage og foretage anden begrænset madlavning, f.eks. fremstille pandekager, grønsagssupper og risengrød. Serveringen må ikke erstatte en madordning med daglig eller jævnlig tilberedning af frokost eller middag, men serveringen kan supplere madordningen.

Eksempler på begrænset behandling af fødevarer – under bagatelgrænsen: 

• ​En børneinstitution får mad til frokost fra ekstern leverandør. Om morgenen laver personalet havregrød til de børn, der møder tidligt op i institutionen. Om eftermiddagen er der ofte boller, som pædagogerne har bagt sammen med børnene.
• En skolefritidsordning laver eftermiddagsmad, som ugens første fire dage består af frugt og brød, men om fredagen bliver der bagt f.eks. brød, kager eller pandekager. Indimellem bliver der kogt pasta, lavet grønsagssuppe, bagekartofler med fyld, pizzasnegle eller lettere tilberedning af mad med ingredienser som forarbejdede animalske fødevarer, f.eks. skinke eller salami. 

Eksempel på fødevarevirksomhed, der ikke er under bagatelgrænsen: 

• ​Børneinstitutioner, der behandler fødevarer som led i en egentlig madordning.

Hvis børneinstitutioner eller skoler har en madordning, hvor maden bliver tilberedt i institutionen eller skolen, skal køkkenet være registreret som fødevarevirksomhed.

Det er derimod under bagatelgrænsen, hvis forældre eller børn bidrager med mad til madordningen i børneinstitutionen eller skolen. Maden kan være tilberedt i private køkkener eller eventuelt i skolekøkkenet. Bidragene må dog ikke erstatte en lovpligtig eller en fast madordning, og det skal være kendt for alle, at fødevarerne ikke kommer fra en registreret virksomhed med offentlig kontrol.

Det er vigtigt, at alle ved, hvem der har ansvaret, hvis noget går galt. Når f.eks. forældre bidrager med brød til en madordning for eleverne på hele skolen, vil køkkenet i skolen, hvor maden til madordningen bliver tilberedt, være en registreret virksomhed. Køkkenpersonalet har ansvaret for at overholde fødevarelovgivningen i den registrerede virksomhed. Køkkenpersonalet skal blandt andet vurdere de risici, der kan være ved at modtage mad fra private køkkener.

Forældrene, der bidrager til madordningen, driver fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen og har ansvaret for at leve op til kravene i fødevareforordningen, f.eks. kravet om, at maden ikke må være farlig. Der vil som udgangspunkt ikke blive ført offentlig kontrol med forældrenes private køkkener. Det kan dog blive nødvendigt ved sygdomsudbrud blandt skolens elever på grund af smitte fra fødevarer.

Eksempler, hvor forældre bidrager til en madordning eller skolebod:

• ​Alle 6. klasserne på en skole får forældre eller børn til at bage boller derhjemme. Bollerne sælges i skoleboden. Overskuddet fra salget går til 6. klassernes lejrskoletur.
• På en privatskole er der ansat en kok, som laver frokost til hele skolen hver dag. Forældrene bidrager med hjemmebagt brød, enten bagt i køkken i egen bolig eller i skolekøkkenet. Forældrenes bidrag er under bagatelgrænsen, mens kokkens arbejde er over bagatelgrænsen.​

Autorisationsbekendtgørelsen, § 29, stk. 4, nr. 4​​

Fødevareforordningen, artikel 14

Hvis en virksomhed eller institution modtager f.eks. færdig frokost klar til servering fra et cateringfirma, kan det høre under bagatelgrænsen.

Kriterier, der bl.a. kan indgå i overvejelserne: 

• Virksomheden står som modtager af fødevarerne og stiller evt. personale til rådighed til anretning og oprydning. Cateringfirmaet kan også selv stille personale til rådighed til anretning og oprydning, uden at virksomheden og institutionen skal registreres.
• Der modtages kun fødevarer, som er klar til servering, eller fødevarer, der blot i en kortere periode skal opbevares på køl eller varmholdes inden servering. Det kan være, at nogle af fødevarerne anrettes på fade efter modtagelsen.
• Eventuelle rester kasseres.
• Brød, smør og lignende, som ikke er letfordærveligt, og eventuelt mælk og andre drikkevarer, som bruges sammen med de fødevarer, der leveres fra cateringfirmaet, kan evt. opbevares fra måltid til måltid. 

Modtagekøkkenet kan som fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen opbevare fødevarerne i en kortere periode, når blot det sikres, at fødevarerne ikke lider overlast. Med en kortere periode menes den periode, der er nødvendig for, at alle medarbejdere kan få serveret mad. I virksomheder med treholdsskift kan denne periode strække sig til 24 timer.

Eksempler på et modtagekøkken under bagatelgrænsen: 

• Et rådgivende ingeniørfirma har entreret med en cateringvirksomhed, der fremstiller frokost for medarbejderne hver dag. Ingeniørfirmaet har ansat en køkkenassistent, der modtager og anretter både kold og varm mad, som modtages i termokasser, rydder op, vasker op og kasserer rester.
• En børnehave modtager mad fra et institutionskøkken eller et cateringfirma hver dag til frokost som led i institutionens madordning. Maden serveres for børnene, og rester kasseres. Der indkøbes mælk et par gange om ugen, som opbevares i køleskab og serveres sammen med maden. 

Derimod vil et modtagekøkken, der modtager mad, som skal gemmes for at blive serveret i flere dage, være fødevarevirksomhed over bagatelgrænsen. Det gælder f.eks. børneinstitutioner, der kun modtager mad to gange om ugen til servering alle ugens dage. 

Virksomheder, der sælger fødevarer med tilsatte vitaminer og mineraler samt andre stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk effekt, eller som sælger kosttilskud, kan være under bagatelgrænsen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Virksomheder, der sælger fødevarer efter reglerne om fødevarer til særlige medicinske formål, modermælkserstatninger eller tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn, skal altid registreres og kan derfor ikke være under bagatelgrænsen.​

Autorisationsbekendtgørelsen, § 10, stk. 1 og 2​​.​