Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

7.4 Fødevarevirksomhed – hyppigt, men i mindre mængder – under bagatelgrænsen

 

​Hvis man hyppigt sælger eller donerer fødevarer i mindre mængder, kan der efter en konkret vurdering være tale om fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen.

F.eks. ved salg af overskudsmad én gang om ugen, men i små mængder, f.eks. 4-5 portioner ad gangen. En portion kan være alt fra en enkelt portion til f.eks. en tre-retters menu eller en kage eller et brød. Maden vil typisk blive markedsført via digitale platforme, f.eks. via en app, ved opslag på Facebook eller andre digitale platforme, og maden er typisk tilberedt i det private køkken. Det kan f.eks. være salg eller donation af overskudsmad, men det kan også være salg af en ret, man gerne vil afprøve.

Et brød eller en kage kan ofte opdeles i flere end 4-5 portioner. F.eks. kan et brød, som skæres i 10-12 skiver, eller en kage, som skæres i 6-8 portioner, stadig vurderes som mindre mængder. Men en lagkage beregnet til 12 eller flere personer vil normalt ikke kunne vurderes som mindre mængder.

Det vil ikke være muligt at "opspare" 4-5 portioner pr. uge og så levere 8-10 portioner hver anden uge. Hvis man ønsker at levere større mængder af fødevarer ad gangen, kan man f.eks. anvende bagatelgrænsen for lejlighedsvise arrangementer.


Se mere:

 

7.1 Fødevareaktivitet uden en vis kontinuitet, lejlighedsvise arrangementer – under bagatelgrænsen