I følgende afsnit kan du læse mere om bagatelgrænsen.
6.1 Hvornår er det fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen
Virksomhedens fødevareaktiviteter har betydning for, om virksomheden ligger over eller under bagatelgrænsen.
Fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen kan være kendetegnet ved f.eks.:
- Markedsføring af fødevarer er ikke den primære aktivitet.
- Der er tale om fødevareaktivitet, som er begrænset i enten hyppighed eller omfang.
- Aktiviteterne erstatter ikke eksisterende lovpligtige eller faste madordninger.
- Modtagerne vil naturligt gå ud fra, at tilberedningen kan være sket i et ikke-registreret køkken, herunder et køkken i en bolig.
- Aktiviteten foregår ikke kontinuerligt, men lejlighedsvist.
Det kan bl.a. indgå i vurderingen af, om en fødevareaktivitet har en vis kontinuitet eller en vis grad af organisation, hvordan og i hvilket omfang der bliver annonceret for fødevareaktiviteterne. F.eks. kan reklamer i dagblade, på internettet eller på egen hjemmeside medføre, at fødevareaktiviteterne ikke hører under bagatelgrænsen. Hvis det fremgår af reklamerne eller af det faktiske salg, at fødevareaktiviteten er begrænset i tid eller omfang, kan der stadig være tale om fødevareaktivitet under bagatelgrænsen.
Se mere i afsnit:
3.3 Hvilke regler gælder for fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen
3.4 Hvem kan virksomheder under bagatelgrænsen afsætte varer til
3.5 Under bagatelgrænsen – ansvar for mad til andre virksomheder
7 Specifikke tilfælde med fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen
Autorisationsbekendtgørelsen, § 3, stk. 3, og § 10, stk. 1
6.2 Hvilke virksomheder kan være under bagatelgrænsen
Følgende typer af virksomhed kan være under bagatelgrænsen:
- Primærproducenter, der indsamler svampe, alger (tang), snegle og lignende i naturen.
- Primærproducenter, der har nogle få frugttræer og -buske, dyrker mindre mængder af grønt osv.
- Detailvirksomheder, der leverer fødevarer direkte til endelige forbrugere.
Følgende typer af virksomhed kan ikke være under bagatelgrænsen:
- Primærproducenters levering af visse animalske fødevarer direkte til endelige forbrugere eller lokale detailvirksomheder.
- Virksomheder efter primærproduktionen, der leverer fødevarer til andre fødevarevirksomheder, medmindre virksomheden leverer bidrag til en madordning i en anden detailvirksomhed.
- Virksomheder, der sælger fødevarer efter reglerne om fødevarer til særlige medicinske formål, modermælkserstatninger eller tilskudsblandinger.
- Detailvirksomheder, der modtager visse animalske fødevarer direkte fra primærproducenten, f.eks. rå mælk, kød af tamfjerkræ, kaniner eller opdrættet fjervildt, levende muslinger m.m., eller æg.
Autorisationsbekendtgørelsen, § 10, stk. 2 og 3
