Køkkener og andre dele af private boliger kan i nogle tilfælde betragtes som fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen, f.eks. ved:
- Salg eller donation af mindre mængder mad via digitale platforme, som f.eks. apps eller hjemmesider.
- Salg af hjemmelavet marmelade og saft fra vejboder.
- Forældres fremstilling og bidrag af mad til madordningen i f.eks. børneinstitution med f.eks. hjemmebagt brød, kager eller hjemmelavet marmelade.
- Forældres fremstilling og levering af boller osv. til børnene i 6. klasse, som sælger dem videre for at samle ind til et lejrskoleophold.
- Fremstilling af mad til lejlighedsvise arrangementer, f.eks. festivaler, høstmarkeder, fernisering i galleri og lignende.
- Opbevaring af kosttilskud i skab i soveværelset, i bryggerset eller i garagen.
Se også afsnit:
15.3 Fødevarevirksomhed i privat bolig - registrering
16. 6 Fødevarevirksomhed i privat bolig - autorisation eller registrering
17.14 Fødevarevirksomhed i privat bolig - autorisation eller registrering