Fødevarevirksomheder og virksomheder, der håndterer fødevarekontaktmaterialer, der er etableret i et andet EU/EØS-land, og som permanent, midlertidigt eller lejlighedsvist udbyder tjenesteydelser i Danmark, kan bruge den engelsksprogede blanket til autorisation og registrering af fødevarevirksomhed m.v.
Se blanketten på danishbusinessauthority.dk eller på Fødevarestyrelsens hjemmeside, www.fvst.dk/ – søg efter "Food business operator"
Læs mere om oprettelse af virksomhed i Danmark på danishbusinessauthority.dk søg efter "Business Denmark":
Blanketten udfyldes og sendes elektronisk til Fødevarestyrelsen.
Derefter vil virksomheden senest 10 dage efter modtagelsen i Fødevarestyrelsen modtage en kvittering med oplysning om sagsbehandlingsfristen og om, at virksomheden ikke må påbegynde de ansøgte/anmeldte aktiviteter, før virksomheden er autoriseret eller registreret hos Fødevarestyrelsen.
Autorisationsbekendtgørelsen, §§ 35-36
Midlertidige eller lejlighedsvise aktiviteter skal kun registreres i Danmark, hvis de er over bagatelgrænsen. Hvis en udenlandsk virksomhed under bagatelgrænsen indfører fødevarer til Danmark, skal aktiviteten "indførsel" i Danmark registreres. F.eks. en mobil virksomhed, som har varer med ind i Danmark i den transportable fødevarevirksomhed. Virksomheden kan bruge den engelsksprogede blanket til at anmelde aktiviteten.
Se mere om bagatelgrænsen i afsnit:
3 Privatsfære og bagatelgrænse for fødevarevirksomhed
6 Bagatelgrænse for fødevarevirksomhed – ingen registrering
7 Eksempler på fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen
Autorisationsbekendtgørelsen, § 26, stk. 3
Udenlandske virksomheder kan også bruge den dansksprogede digitale formular til autorisation og registrering af fødevarevirksomhed m.v. på Fødevarestyrelsens hjemmeside, www.fvst.dk - søg efter "Digital registrering af fødevarevirksomhed".