Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Restaurant/take away/pizzaria:
18. Autorisation og registrering af særlige aktiviteter

Der er en række fødevareaktiviteter, der skal autoriseres, registreres eller anmeldes selvstændigt. I nogle tilfælde er der tale om at udvide en eksisterende autorisation eller registrering.

18.2 Virksomhed, der modtager visse animalske fødevarer direkte fra primærproducenter – registrering

​​​Detailvirksomheder må modtage visse former for animalske fødevarer direkte fra primærproducenter. Detailvirksomheden skal være registreret til at modtage produkterne.

Detailvirksomheder må modtage:

 

  • Slagtet fjerkræ, kaniner eller opdrættet fjervildt fra primærproducenter. Dyrene kan eventuelt være plukket eller flået, og organer kan være fjernet.
  • Vildt direkte fra jægere. Småvildt kan eventuelt være plukket eller flået, men organer må ikke være fjernet. Storvildt kan eventuelt være flået, og må være brækket.
  • Rå mælk fra primærproducenter.

 

Detailvirksomheden må om nødvendigt plukke eller flå dyrene, udtage organer, opskære kødet og sælge kødet eller anvende det i sin produktion. Detailvirksomheden skal forarbejde mælken før videre salg.

Herudover kan detailvirksomheder uden særlig registrering modtage følgende typer af produkter direkte fra primærproducenter:

 

  • Muslinger m.m. fra fiskere og opdrættere.
  • Honning og andre biprodukter fra biavlere.
  • Fisk fra erhvervs- eller bierhvervsfiskere eller fiskere, som har fanget fisk i put-and-takesøer.

 

Detailvirksomheder, der modtager rå mælk direkte fra primærproducenter, skal varmebehandle mælken, før den bliver udleveret til forbrugeren.

 

Vejledning om anvendelse af rå mælk og rå fløde i detailvirksomheder

 

Hver primærproducent må slagte og levere op til 2.000 stk. fjerkræ, 500 kaniner og 2.000 stk. opdrættet fjervildt direkte til detailvirksomheder.

Hver jæger må levere op til 500 stk. småvildt og 15 stk. storvildt direkte til detailvirksomheder.

Hver muslingefisker må levere op til 4.000 kg levende muslinger m.m. direkte til detailvirksomheder.

Der er ikke en øvre grænse for, hvor mange opdrættere af fjerkræ, kaniner eller opdrættet fjervildt, jægere og muslingefiskere, den enkelte detailvirksomhed må modtage fra. Der kan således i visse tilfælde være tale om flere slagtede eller nedlagte dyr eller større mængder levende muslinger m.m., end der leveres fra en enkelt opdrætter, jæger eller muslingefisker.

Når en muslingefisker leverer levende muslinger til en detailvirksomhed, skal enten muslingefiskeren eller detailvirksomheden være registreret hos Fiskeristyrelsen efter fiskerilovgivningen til førstegangsomsætning af muslinger.

Der er ikke en øvre grænse for, hvor meget honning en biavler må levere til detailvirksomheder.

Der er ikke en øvre grænse for, hvilke mængder af fisk, en erhvervs- eller bierhvervsfisker må levere til detailvirksomheder. Men enten erhvervs- eller bierhvervsfiskeren eller detailvirksomheden skal være registreret efter fiskerilovgivningen til førstegangsomsætning af fisk hos Fiskeristyrelsen.

Fiskere, der har fanget fisk i put-and-takesøer, kan også levere fisk til detailvirksomheder, hvis deres aktiviteter er over bagatelgrænsen, og de er registreret hos Fødevarestyrelsen.

Se afsnit:

 

13 Primærproducenters direkte levering af visse animalske fødevarer til lokale detailvirksomheder

25.3 Hvad er væsentlige ændringer i registrerede fødevarevirksomheder

25.4 Eksempler på væsentlige ændringer i detailvirksomheder

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 6, 12 ​og 29


18.14 Indførsel af fødevarer fra andre EU-lande eller lande uden for EU – registrering

​​

Virksomheder, der indfører fødevarer, herunder kosttilskud og produkter til særlig ernæring, skal være registreret til denne aktivitet hos Fødevarestyrelsen.

Betegnelsen indførsel omfatter indførsel af fødevarer til Danmark, hvad enten det er fra tredjelande eller fra samhandelslande.

Nogle virksomheder fungerer alene som postadresse i Danmark, mens alle øvrige aktiviteter, f.eks. opbevaring og salg, foregår i udlandet, og fødevarerne indføres aldrig fysisk til Danmark. Hvis varerne kun handles i tredjelande og aldrig kommer ind på samhandelsområdet, skal virksomheden ikke være registreret hverken som fødevarevirksomhed eller som importør.

Hvis varerne indføres til et samhandelsland eller et toldoplag i et samhandelsland, skal virksomheden på postadressen i Danmark være registreret som fødevarevirksomhed og derudover være registreret som importør.

 Hvis en virksomhed ønsker at indføre fødevarer, skal den lade sig registrere som fødevarevirksomhed og med aktiviteten indførsel, uanset om virksomheden ellers ville være under bagatelgrænsen. En virksomhed med indførsel kan således ikke være under bagatelgrænsen og er omfattet af alle fødevareregler.​


Se afsnit:

 

6 Bagatelgrænse for fødevarevirksomhed – ingen registrering

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 26

 

Virksomheder, der kun formidler kontakt mellem en udenlandsk leverandør og en dansk aftager, skal ikke være registreret som fødevarevirksomhed eller som importør. Det er en forudsætning, at formidleren ikke på noget tidspunkt ejer varerne eller på anden måde har kontakt med eller ansvaret for varerne.

Se også afsnit:

 

15.6 Kontorvirksomheder, formidlere, agenturer m.v.

17.6 Agentur og formidler engros – ingen registrering

18.15 Udenlandske virksomheder, der indfører fødevarer fra andre EU-lande eller lande uden for EU – registrering

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 2


18.19 Restprodukter til foder – godkendelse eller registrering

​​​​Fødevarevirksomheder, der leverer restprodukter eller tidligere fødevarer til foderbrug, skal være godkendt eller registreret efter foderlovgivningen. Det gælder, uanset om restprodukterne leveres direkte til et landbrug eller andre, der fodrer dyr, til en foderproduktionsvirksomhed eller en mellemhandler.

Restprodukter eller tidligere fødevarer kan f.eks. være bageri- og pastaprodukter, konditorvarer, frugt og grønt, mask eller valle.

Når en fødevarevirksomhed leverer restprodukter eller tidligere fødevarer til foderbrug, skal virksomheden være opmærksom på begrænsningerne i brug af animalske biprodukter til foder. Fødevarer indsamlet fra restauranter, cateringvirksomheder og køkkener, herunder centralkøkkener og husholdningskøkkener, er ikke tidligere fødevarer, men defineret som køkken- og madaffald, som ikke må bruges til foder.

Hvis en fødevarevirksomhed begynder at levere restprodukter eller tidligere fødevarer til foderbrug, er det en væsentlig ændring af vareudvalg eller aktiviteter. Virksomheden skal derfor anmelde ændringen til registrering hos Fødevarestyrelsen.

Se afsnit:

 

25 Væsentlige ændringer i eksisterende fødevarevirksomheder og ved ejerskifte

 

Foderhygiejneforordningen

Biproduktforordningen

TSE-forordningen

Foderbekendtgørelsen, kapitel 6

Autorisationsbekendtgørelsen, § 38, stk. 1, og § 39, stk. 1


18.20 Flere virksomheder i samme lokaler – registrering eller autorisation

​Flere virksomheder kan dele faciliteter, f.eks. produktionslokaler og -udstyr, lagerlokaler og personalefaciliteter såsom omklædningsrum, baderum og toiletter.

To eller flere virksomheder kan benytte de delte faciliteter på samme tid, eller virksomhederne kan arbejde på forskellige tider.

Virksomhederne skal registreres eller autoriseres som selvstændige virksomheder, hvis de er over bagatelgrænsen. Hver virksomhed skal kunne redegøre for, hvilke dele af de delte faciliteter, som virksomheden gør brug af og har ansvar for.

Virksomhederne har hver især ansvar for, at de delte faciliteter lever op til kravene. Hver enkelt virksomhed har ansvar for, at de delte faciliteter er i orden, før produktion påbegyndes. Den enkelte virksomhed skal altså sørge for og har ansvar for, at der er rent, før man går i gang. Også selvom den virksomhed, der tidligere har anvendt lokalerne, eventuelt ikke har gjort ordentlig rent. Den enkelte virksomhed skal også sørge for, at vedligeholdelse, skadedyrsbekæmpelse osv. er i orden.

Eksempler på deling af faciliteter:

 

  • Et slagteri, som ligger sammen med en detailslagterbutik, hvor slagteri og butik f.eks. deler kølerum.
  • En virksomhed lejer lokaler, kølerum osv. ud på timebasis, hvor et antal virksomheder benytter faciliteterne på forskellige tidspunkter.