Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:


18. Autorisation og registrering af særlige aktiviteter

Der er en række fødevareaktiviteter, der skal autoriseres, registreres eller anmeldes selvstændigt. I nogle tilfælde er der tale om at udvide en eksisterende autorisation eller registrering.

    Relevante afsnit i dette kapitel

18.1 Ægpakkeri med begrænset, lokal omsætning – autorisation

​​​Ægpakkerier med begrænset, lokal omsætning skal autoriseres ligesom andre ægpakkerier. Der er særlige betingelser for ægpakkerier, autoriseret til lokal, begrænset omsætning:

 

  • Ægpakkeriet skal være ejet og drevet af ejeren af primærproduktionen af æg.
  • Ægpakkeriet må højst ligge 5 km væk fra primærproducentens bedrift.
  • Ægpakkeriet må kun håndtere æg fra egen bedrift.
  • Ægpakkeriet må kun levere æg til lokale detailvirksomheder, dvs. virksomheder, der ligger inden for en radius på 50 km fra bedriften.

 

Æg fra høns skal sorteres og behandles efter handelsnormerne for æg.

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 4, stk. 7, og § 11

Bekendtgørelse om handelsnormer for æg


18.2 Virksomhed, der modtager visse animalske fødevarer direkte fra primærproducenter – registrering

​​​Detailvirksomheder må modtage visse former for animalske fødevarer direkte fra primærproducenter. Detailvirksomheden skal være registreret til at modtage produkterne.

Detailvirksomheder må modtage:

 

  • Slagtet fjerkræ, kaniner eller opdrættet fjervildt fra primærproducenter. Dyrene kan eventuelt være plukket eller flået, og organer kan være fjernet.
  • Vildt direkte fra jægere. Småvildt kan eventuelt være plukket eller flået, men organer må ikke være fjernet. Storvildt kan eventuelt være flået, og må være brækket.
  • Rå mælk fra primærproducenter.

 

Detailvirksomheden må om nødvendigt plukke eller flå dyrene, udtage organer, opskære kødet og sælge kødet eller anvende det i sin produktion. Detailvirksomheden skal forarbejde mælken før videre salg.

Herudover kan detailvirksomheder uden særlig registrering modtage følgende typer af produkter direkte fra primærproducenter:

 

  • Muslinger m.m. fra fiskere og opdrættere.
  • Honning og andre biprodukter fra biavlere.
  • Fisk fra erhvervs- eller bierhvervsfiskere eller fiskere, som har fanget fisk i put-and-takesøer.

 

Detailvirksomheder, der modtager rå mælk direkte fra primærproducenter, skal varmebehandle mælken, før den bliver udleveret til forbrugeren.

 

Vejledning om anvendelse af rå mælk og rå fløde i detailvirksomheder

 

Hver primærproducent må slagte og levere op til 2.000 stk. fjerkræ, 500 kaniner og 2.000 stk. opdrættet fjervildt direkte til detailvirksomheder.

Hver jæger må levere op til 500 stk. småvildt og 15 stk. storvildt direkte til detailvirksomheder.

Hver muslingefisker må levere op til 4.000 kg levende muslinger m.m. direkte til detailvirksomheder.

Der er ikke en øvre grænse for, hvor mange opdrættere af fjerkræ, kaniner eller opdrættet fjervildt, jægere og muslingefiskere, den enkelte detailvirksomhed må modtage fra. Der kan således i visse tilfælde være tale om flere slagtede eller nedlagte dyr eller større mængder levende muslinger m.m., end der leveres fra en enkelt opdrætter, jæger eller muslingefisker.

Når en muslingefisker leverer levende muslinger til en detailvirksomhed, skal enten muslingefiskeren eller detailvirksomheden være registreret hos Fiskeristyrelsen efter fiskerilovgivningen til førstegangsomsætning af muslinger.

Der er ikke en øvre grænse for, hvor meget honning en biavler må levere til detailvirksomheder.

Der er ikke en øvre grænse for, hvilke mængder af fisk, en erhvervs- eller bierhvervsfisker må levere til detailvirksomheder. Men enten erhvervs- eller bierhvervsfiskeren eller detailvirksomheden skal være registreret efter fiskerilovgivningen til førstegangsomsætning af fisk hos Fiskeristyrelsen.

Fiskere, der har fanget fisk i put-and-takesøer, kan også levere fisk til detailvirksomheder, hvis deres aktiviteter er over bagatelgrænsen, og de er registreret hos Fødevarestyrelsen.

Se afsnit:

 

13 Primærproducenters direkte levering af visse animalske fødevarer til lokale detailvirksomheder

25.3 Hvad er væsentlige ændringer i registrerede fødevarevirksomheder

25.4 Eksempler på væsentlige ændringer i detailvirksomheder

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 6, 12 ​og 29


18.3 Opskæringsvirksomhed med håndtering af specificeret risikomateriale – godkendelse

​​Opskæringsvirksomheder, der fjerner specificeret risikomateriale i form af rygmarv fra får og geder over 12 måneder eller med en frembrudt, blivende fortand, skal foruden at være autoriseret som opskæringsvirksomhed, være godkendt til denne aktivitet efter TSE-forordningen.

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 13, stk. 1

 

En autoriseret opskæringsvirksomhed må udtage hovedkød af kvæg over 12 måneder, når virksomheden er godkendt til denne aktivitet efter TSE-forordningen. Udtagning af hovedkød skal foregå som beskrevet i TSE-forordningen for at undgå at kontaminere kødet med specificeret risikomateriale.​

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 13, stk. 2

 

Rygmarven fra får og geder er specificeret risikomateriale (SRM), hvis dyret var over 12 måneder eller havde en frembrudt, blivende fortand, da det blev slagtet. Hjernen fra kvæg er SRM, hvis dyret var over 12 måneder, da det blev slagtet.

SRM er de dele af et dyr, som vil indeholde den største mængde af smitstof, hvis dyret før slagtning var smittet med BSE (bovin spongiform encephalopati, også kaldet kogalskab).

 

TSE-forordningen, bilag V

Biproduktforordningen

Gennemførelsesforordningen til biproduktforordningen

SRM-vejledningen

Hygiejnevejledningen, afsnit 48


18.4 Slagterforretning med håndtering af specificeret risikomateriale – godkendelse

​​Detailslagtere, der modtager fersk kød af kvæg med specificeret risikomateriale i form af rygsøjle, skal være særskilt godkendt til denne aktivitet efter TSE-forordningen.​

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 14

 

Hvis dyret har oprindelse i et land, som ikke har status som et land med ubetydelig BSE-risiko, er rygsøjlen specificeret risikomateriale (SRM), når dyret var over 30 måneder, da det blev slagtet.

SRM er de dele af et dyr, som vil indeholde den største mængde af smitstof, hvis dyret var smittet med BSE (bovin spongiform encephalopati, også kaldet kogalskab).

Danmark og en række andre EU-medlemsstater har status som et land med ubetydelig BSE-risiko.

 

TSE-forordningen, bilag V

BSE-status beslutningen

Biproduktforordningen

Gennemførelsesforordningen til biproduktforordningen

Hygiejnevejledningen, afsnit 48

SRM-vejledningen


18.5 Virksomheder, der afsender eller transporterer ikke fuldt kølet kød – tilladelse

Slagterier kan få tilladelse til at afsende kød af får, geder, kvæg og svin, før det er fuldt kølet, og transportvirksomheder kan få tilladelse til at transportere dette kød.

 

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit I, kapitel VII


18.6 Slagterier, der slagter dyr efter religiøse ritualer - registrering

​​

Slagterier, der ønsker at foretage slagtning efter religiøse ritualer, skal have denne aktivitet registreret.

Slagterier skal senest 3 måneder efter sidste slagtning efter religiøse ritualer anmelde ophøret ved registrering som en væsentlig ændring hos Fødevarestyrelsen.

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 15

Aflivningsbekendtgørelsen, § 14​


18.7 Virksomheder, der markedsfører fødevarer med dyrevelfærdsmærket – registrering

​​

Virksomheder, der vil markedsføre fødevarer med dyrevelfærdsmærke og har nedennævnte aktiviteter, skal registreres til denne aktivitet.

Følgende aktiviteter skal registreres, når kød skal markedsføres med dyrevelfærdsmærket:

 

  • Slagtning.
  • Opskæring.
  • Hakning.
  • Fremstilling af tilberedt kød, kødprodukter eller andre fødevarer med kød.
  • Indpakning af fødevarer med indhold af kød.

 

 Følgende aktiviteter skal registreres, når mejeriprodukter skal markedsføres med dyrevelfærdsmærket:

  • Fremstilling af mejeriprodukter.
  • Indpakning af mejeriprodukter.
  • Indpakning af andre fødevarer med indhold af mejeriprodukter.

 

Virksomhedens egenkontrol skal omfatte alle de typer af produkter under velfærdsmærkeordningen, som virksomheden markedsfører.

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 16

Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmærke


18.8 Virksomheder, der markedsfører fiskevarer efter mærkningsordningen NaturSkåensom - registrering

​​​Engros- og detailvirksomheder, der ønsker at markedsføre fisk eller fiskevarer omfattet af den frivillige mærkningsordning NaturSkånsom, skal være registreret hos Fødevarestyrelsen til denne aktivitet. Det gælder for virksomheder, der ønsker at modtage eller indføre fisk, opskære eller fremstille fiskevarer, eller indpakke fiskevarer, og som vil markedsføre fiskene eller fiskevarerne efter mærkningsordningen.

Det er virksomheder efter første omsætningsled, der skal være registreret til aktiviteten hos Fødevarestyrelsen. Derfor skal fiskeauktioner ikke være registreret hos Fødevarestyrelsen til denne aktivitet.

Mærkningsordningen NaturSkånsom kan anvendes for fisk og fiskevarer, der er fanget kystnært med skånsomme redskaber af fiskefartøjer, som har tilladelse fra Fiskeristyrelsen til at mærke deres fangst efter ordningen. Den kan desuden anvendes for fisk og fiskevarer indført fra andre lande, når Fiskeristyrelsen har godkendt det.

Fødevarevirksomheder, der ønsker at markedsføre fisk eller fiskevarer efter mærkningsordningen, skal som led i egenkontrollen have skriftlige procedurer, som sikrer, at der er adskillelse og sporbarhed for fisk eller fiskevarer omfattet af ordningen.

Dokumentation for sporbarhed skal opbevares i mindst 1 år efter den angivne holdbarhedsdato.

Bliver en virksomhed opmærksom på forhold, som giver grund til at antage, at reglerne vedrørende mærkningsordningen ikke bliver overholdt, skal virksomheden uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette.

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 17​

Bekendtgørelse om NaturSkånsom, § 3



18.9 Detailvirksomhed, der håndterer varer fra endelige forbrugere – registrering

​​​​En detailvirksomhed må modtage og håndtere kød af tamhovdyr, fjerkræ, opdrættet vildt og vildt samt fisk og krebsdyr fra den endelige forbruger med henblik på tilbagelevering til forbrugerens egen husholdning.

Som udgangspunkt må en fødevarevirksomhed kun modtage fødevarer fra andre fødevarevirksomheder, herunder primærproducenter.

Se afsnit:

 

8.3 Hvor må en registreret fødevarevirksomhed modtage varer fra

 

Dog kan en detailvirksomhed lade sig registrere til også at modtage kød af tamhovdyr (kvæg, svin, får, geder og heste), fjerkræ, opdrættet vildt og vildt samt fisk og krebsdyr fra den endelige forbruger. Virksomheden skal levere fødevaren tilbage til den forbruger, der indleverede varen.

Virksomheden skal kunne identificere hver enkelt fødevare, som virksomheden har modtaget fra den endelige forbruger. Varen skal kunne identificeres fra modtagelsen og indtil tilbageleveringen til den forbruger, der har indleveret varen.

Virksomheden skal have dokumentation for modtagne varer og tilbageleverede varer, herunder dokumentation for et eventuelt svind under håndteringen.

Virksomheden må kun modtage fødevarer af samme type, som virksomheden i øvrigt håndterer. En fiskehandler må f.eks. ikke modtage oksekød direkte fra forbrugere, medmindre fiskehandleren også er registreret til at håndtere oksekød. Håndteringen og behandlingen af fødevarerne må kun omfatte de aktiviteter, som virksomheden i øvrigt har med pågældende type fødevare. Fiskehandleren må f.eks. kun røge fisk for en forbruger, hvis fiskehandleren i øvrigt røger fisk til salg i butikken.

Der er ikke krav om, at den vare, en forbruger indleverer, skal komme fra en registreret eller autoriseret virksomhed. Hvis en forbruger indleverer f.eks. svinekød, kan kødet være fra hjemmeslagtning eller købt i en detailbutik. Hvis der er tale om fisk, kan forbrugeren selv have fanget fisken eller købt den i en fiskebutik.

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 17


18.10 Handelsnormer for frugt og grønt – registrering

​​​Hvis en fødevarevirksomhed sorterer, pakker, mærker eller opbevarer frugt og grøntsager, som er omfattet af handelsnormer, til andre fødevarevirksomheder, skal virksomheden være særligt registreret til denne aktivitet.​

Det gælder ikke for spisekartofler.

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 22

Markedsforordningen

 


18.11 Handelsnormer for vin – registrering

​​​​Vinproducenter og vintapperier, der ønsker at bruge certificeringsordningen med beskyttet geo­grafisk betegnelse eller beskyttet oprindelsesbetegnelser og/eller ordningen om "mærkning med druesort og/eller årgang", skal være særligt registreret til disse aktiviteter.

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 23

Markedsforordningen


18.12 Handelsnormer for olivenolie og olie af olivenpresserester – registrering

​​​​Virksomheder, der ønsker at fremstille, opbevare indtil aftapning eller aftappe olivenolie eller olie af olivenpresserester, skal være registreret til disse aktiviteter.

 

Autorisationsbekendtgørelsen § 24

Markedsforordningen


18.13 Virksomheder, der producerer fødevarer eller landbrugsprodukter med beskyttet betegnelse - registrering

​​​Produktion af en fødevare eller et landbrugsprodukt med et navn på en registreret beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), en registreret beskyttet geografisk betegnelse (BGB) eller en registreret garanteret traditionel specialitet (GTS) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, må kun foretages af primærproducenter, der er registrerede, eller fødevarevirksomheder i led efter primærproduktion, der er autoriserede eller registrerede.

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 3, stk. 1, § 7, stk. 2 og § 25

Forordningen om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer​



18.14 Indførsel af fødevarer fra andre EU-lande eller lande uden for EU – registrering

​​

Virksomheder, der indfører fødevarer, herunder kosttilskud og produkter til særlig ernæring, skal være registreret til denne aktivitet hos Fødevarestyrelsen.

Betegnelsen indførsel omfatter indførsel af fødevarer til Danmark, hvad enten det er fra tredjelande eller fra samhandelslande.

Nogle virksomheder fungerer alene som postadresse i Danmark, mens alle øvrige aktiviteter, f.eks. opbevaring og salg, foregår i udlandet, og fødevarerne indføres aldrig fysisk til Danmark. Hvis varerne kun handles i tredjelande og aldrig kommer ind på samhandelsområdet, skal virksomheden ikke være registreret hverken som fødevarevirksomhed eller som importør.

Hvis varerne indføres til et samhandelsland eller et toldoplag i et samhandelsland, skal virksomheden på postadressen i Danmark være registreret som fødevarevirksomhed og derudover være registreret som importør.

 Hvis en virksomhed ønsker at indføre fødevarer, skal den lade sig registrere som fødevarevirksomhed og med aktiviteten indførsel, uanset om virksomheden ellers ville være under bagatelgrænsen. En virksomhed med indførsel kan således ikke være under bagatelgrænsen og er omfattet af alle fødevareregler.​


Se afsnit:

 

6 Bagatelgrænse for fødevarevirksomhed – ingen registrering

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 26

 

Virksomheder, der kun formidler kontakt mellem en udenlandsk leverandør og en dansk aftager, skal ikke være registreret som fødevarevirksomhed eller som importør. Det er en forudsætning, at formidleren ikke på noget tidspunkt ejer varerne eller på anden måde har kontakt med eller ansvaret for varerne.

Se også afsnit:

 

15.6 Kontorvirksomheder, formidlere, agenturer m.v.

17.6 Agentur og formidler engros – ingen registrering

18.15 Udenlandske virksomheder, der indfører fødevarer fra andre EU-lande eller lande uden for EU – registrering

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 2


18.15 Udenlandske virksomheder, der indfører fødevarer fra andre EU-lande eller lande uden for EU – registrering

​​

En udenlandsk virksomhed, der er registreret eller autoriseret som fødevarevirksomhed i et samhandelsland, og som indfører fødevarer til Danmark, skal registrere sin aktivitet med indførsel hos Fødevarestyrelsen.

Virksomheden skal ikke registreres som fødevarevirksomhed i Danmark, da den allerede er registreret eller autoriseret hos den kompetente myndighed i sit oprindelsesland. Det kan f.eks. være svenske, tyske eller italienske fødevarevirksomheder, der opstiller midlertidige boder i Danmark i forbindelse med festivaler eller i ferieperioder, eller en virksomhed som får varer oplagt på lager eller lagerhotel i Danmark.

Virksomheden skal registrere sin aktivitet med indførsel på en særlig blanket for udenlandske virksomheder med oplysning om bl.a. registreringsmyndigheden i oprindelseslandet.

Hvis virksomheden ikke er registreret i sit hjemland, skal den registreres som fødevarevirksomhed i Danmark for at få registreret sin aktivitet med indførsel. Hvis virksomheden ikke har indfører fødevarer til Danmark, skal den kun registreres som fødevarevirksomhed i Danmark, hvis den er over bagatelgrænsen.

Virksomheden skal anmelde sig til registrering som fødevarevirksomhed og evt. aktivitet med indførsel ved brug af den særlige blanket for udenlandske virksomheder eller ved brug af den digitale anmeldelsesblanket.

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 26, stk. 3

 

Se også afsnit:

 

18.14 Indførsel af fødevarer fra andre EU-lande eller lande uden for EU – registrering

24.3 Udenlandske virksomheder, der håndterer fødevarer eller FKM i Danmark – engelsk blanket


18.16 Privates indførsel fra Grønland eller Færøerne via forening – anmeldelse

​​

Foreninger, der indfører, opbevarer og formidler animalske fødevarer fra Grønland eller Færøerne til private, skal anmelde aktiviteten til Fødevarestyrelsen.

Foreningen skal registreres til at håndtere indførsel osv. for de private, men den skal ikke registreres som fødevarevirksomhed, hvis den ikke udfører andre fødevareaktiviteter. Foreningen må ikke få karakter af detailvirksomhed.

Læs mere om indførsel fra Grønland eller Færøerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside, www.fvst.dk – søg efter "Privat ind- og udførsel af fødevarer".

 

Foreningen skal forud for hver modtagelse af forsendelser orientere Fødevarestyrelsen om forsendelsen.

 Veterinærkontrolbekendtgørelsen, §§ 39-42


18.17 Privates indførsel – ingen registrering

Private skal ikke være registreret for at indføre fødevarer til eget brug.

Dog skal privatpersoner ved indførsel være opmærksom på en række bestemmelser om bl.a. dyre- og plantesygdomme, forbud mod indførsel, mængder af indførte varer m.v.

Du kan få flere oplysninger om, hvad man som privatperson må tage med hjem fra udlandet på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk, søg efter "Privat ind- og udførsel af fødevarer".​

 

Veterinærkontrolbekendtgørelsen, kapitel 9


18.18 Fødevarekontaktmaterialer (FKM) – registrering

​​​En virksomhed må først påbegynde indførsel, fremstilling og engrosforhandling af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer (FKM), når virksomheden har fået bekræftet, at aktiviteten er registreret hos Fødevarestyrelsen.

Registreringskravet omfatter kun følgende materialetyper: aktive og intelligente materialer og genstande, celluloseregenerater, glas, gummi, ionbytterharpikser, keramik, kork, lak og overfladebehandlinger, lim, metaller og legeringer, papir og pap, plast, silikoner, tekstiler, tryksværte, træ og voksarter.

 

Forordningen om fødevarekontaktmaterialer, bilag I

Autorisationsbekendtgørelsen, § 28

 

Virksomheder skal ikke lade aktiviteten registrere, hvis indførslen, fremstillingen eller markedsføringen årligt højst udgør 1.000 enheder og en omsætning på højst 50.000 kr. Alle virksomheder skal dog overholde reglerne for FKM. Fødevarestyrelsen kan iværksætte kontrolkampagner for at kontrollere FKM i virksomheder, der ikke er omfattet af kravet om registrering.

Virksomheder, der allerede er autoriseret eller registreret som fødevarevirksomhed og tillige fremstiller eller indfører FKM til brug i deres egen fødevarevirksomhed, skal ikke have FKM aktiviteten registreret.

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 28

 

Eksempler på aktiviteter, der er omfattet af registreringskravet:

  • En fødevarevirksomhed, der dels indfører FKM til eget brug og dels sælger FKM til en anden virksomhed, skal have aktiviteten registreret.
  • En fødevarevirksomhed, der indfører eller fremstiller fødevarekontaktmaterialer, skal være opmærksom på kravet om, at væsentlige ændringer i deres aktiviteter skal anmeldes til Fødevarestyrelsen, herunder evt. engrossalg af FKM.
  • Detailvirksomheder, der indfører eller fremstiller FKM, skal have aktiviteten registreret.
  • Udlejning af FKM: Virksomheder, der udlejer service, bestik og andre fødevarekontaktmaterialer, skal registreres, hvis de selv indfører eller fremstiller disse genstande.
  • Hovedkontor og kontorvirksomhed: En virksomhed, der har enheder flere steder i landet, kan nøjes med at sende registreringsansøgning for deres hovedkontor, hvis hovedkontoret er eneste indkøber og engrosforhandler af de fødevarekontaktmaterialer, som virksomheden sælger. Hvis der også sker f.eks. indførsel til enhederne på deres egen bestilling, så skal de også registreres.
  • Hovedkontor og produktionssteder: En virksomhed, der har produktion flere steder i landet, skal have både deres hovedkontor og hvert produktionssted registreret.
  • Engrosvirksomheder, der videresælger FKM købt fra andre danske virksomheder, skal registreres, også selvom de sælgende virksomheder allerede er registreret og dermed er omfattet af kontrollen. Dette skyldes, at de købende virksomheder indgår i forsyningskæden for FKM.
  • Indførsel, fremstilling og engrossalg af FKM til brug i primærproduktionen skal som udgangspunkt registreres. Dette drejer sig f.eks. om indførsel, fremstilling og engrossalg af FKM i kontakt med mælk. Der er dog undtagelser til dette krav, se punkt g nedenfor.

 

Eksempler på aktiviteter, der ikke er omfattet af registreringskravet:

  • Fødevarevirksomheder, som indfører eller markedsfører fødevarer, som er indpakkede, skal ikke have aktiviteten med FKM registreret, da det er en del af indførslen eller markedsføringen af fødevarerne. Aktiviteten vil i sin helhed være omfattet af virksomhedens registrering eller autorisation som fødevarevirksomhed.
  • Fødevarevirksomheder, som indfører eller markedsfører fødevarekontaktmaterialer til brug i egen fødevarevirksomhed. Den fødevarevirksomhed, der selv fremstiller eller indfører den FKM, fødevaren pakkes ind i, eller det procesudstyr, der anvendes i produktionen, skal ikke registreres yderligere på grund af denne aktivitet.
  • Agenturvirksomheder og formidlere er samme slags virksomheder og formidler kontakt mellem sælger og køber, men ejer ikke varen selv. Agenturer og formidlere modtager typisk kommission eller anden godtgørelse for sit arbejde. Agenturer og formidlere anses ikke for FKM-virksomheder og skal ikke registreres hos Fødevarestyrelsen. Dette gælder også, hvis agenturer og formidlere anvender hjemmesider, apps osv. til at formidle kontakt mellem sælger og køber, og selvom platformen evt. også formidler betaling, dvs. modtager betaling fra køber og giver videre til sælger, minus en kommission.
  • FKM udført i sten eller læder er ikke omfattet af registreringspligten, fordi sten og læder ikke er materialetyper omfattet af registreringskrav, jf. ovenfor. Indførsel, fremstilling eller engrosforhandling af f.eks. lagkagelys af paraffinvoks skal af samme årsag heller ikke registreres. Sådanne produkter skal fortsat opfylde kravene i FKM reglerne, herunder at de skal være egnet til kontakt med fødevarer, dvs. at materialerne og genstandene ikke må frembyde en fare for menneskers sundhed, forårsage en uacceptabel ændring af fødevarernes sammensætning eller forårsage en forringelse af fødevarernes organoleptiske egenskaber.
  • Detailvirksomheder er ikke omfattet af registreringspligten, hvis de køber FKM fra en dansk virksomhed.
  • Transportører af FKM: Begrebet "Indførsel eller fremstilling" fortolkes snævert (eller "indskrænkende"). Det betyder, at transportører af FKM og halvfabrikata dertil, f.eks. plastgranulat, er ikke omfattet af registreringskravet, fordi der er tale om transport (den indførende virksomhed er selvfølgelig omfattet af registreringspligten).
  • Indførsel, fremstilling og engrossalg af FKM til brug i primærproduktionen skal som udgangspunkt registreres. Dog gælder dette ikke, når det drejer sig om f.eks. optagningsudstyr til rodfrugter, høstmaskiner og transportudstyr til afgrøder. Dette hænger sammen med, at skillelinjen for, hvornår en aktivitet skal registreres, er trukket på en sådan måde, at den tilgodeser fødevaresikkerhedsmæssige formål.
  • Håndværkere som f.eks. smedeværksteder, som reparerer procesudstyr hos fødevareproducenter, er ikke omfattet af registreringskravet, fordi der er tale om reparation og ikke fremstilling. Den fødevareproducent, som får udført reparationen, skal i samarbejde med håndværkeren sikre, at det reparerede produktionsudstyr fortsat overholder reglerne.
  • Snedker- og tømrerfirmaer, der installerer køkkener i private hjem såvel som i erhvervsvirksomheder m.v., er som udgangspunkt ikke omfattet af registreringskravet, da der er tale om installation og ikke fremstilling.
  • Virksomheder under bagatelgrænsen. En virksomhed, der indfører 1.000 enheder og sælger dem for 50 kr. stykket, skal ikke lade sig registrere. Virksomheden skal dog stadig overholde reglerne og må i øvrigt forvente kontrol af sine aktiviteter efter behov. Omvendt skal en maskinproducent, der fremstiller 1 stk. produktionsudstyr til en værdi på over 50.000 kr., være registreret.
  • Lagre, som udelukkende har oplagring af fødevarekontaktmaterialer, skal ikke registreres. Et lager skal kun registreres, hvis det foruden at drive lagervirksomhed også selv indfører, fremstiller eller engrosforhandler fødevarekontaktmaterialer.

 

Se afsnit:

 

24.3 Udenlandske virksomheder, der håndterer fødevarer eller FKM i Danmark – engelsk blanket

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 28

Forordningen om fødevarekontaktmaterialer

 


18.19 Restprodukter til foder – godkendelse eller registrering

​​​​Fødevarevirksomheder, der leverer restprodukter eller tidligere fødevarer til foderbrug, skal være godkendt eller registreret efter foderlovgivningen. Det gælder, uanset om restprodukterne leveres direkte til et landbrug eller andre, der fodrer dyr, til en foderproduktionsvirksomhed eller en mellemhandler.

Restprodukter eller tidligere fødevarer kan f.eks. være bageri- og pastaprodukter, konditorvarer, frugt og grønt, mask eller valle.

Når en fødevarevirksomhed leverer restprodukter eller tidligere fødevarer til foderbrug, skal virksomheden være opmærksom på begrænsningerne i brug af animalske biprodukter til foder. Fødevarer indsamlet fra restauranter, cateringvirksomheder og køkkener, herunder centralkøkkener og husholdningskøkkener, er ikke tidligere fødevarer, men defineret som køkken- og madaffald, som ikke må bruges til foder.

Hvis en fødevarevirksomhed begynder at levere restprodukter eller tidligere fødevarer til foderbrug, er det en væsentlig ændring af vareudvalg eller aktiviteter. Virksomheden skal derfor anmelde ændringen til registrering hos Fødevarestyrelsen.

Se afsnit:

 

25 Væsentlige ændringer i eksisterende fødevarevirksomheder og ved ejerskifte

 

Foderhygiejneforordningen

Biproduktforordningen

TSE-forordningen

Foderbekendtgørelsen, kapitel 6

Autorisationsbekendtgørelsen, § 38, stk. 1, og § 39, stk. 1


18.20 Flere virksomheder i samme lokaler – registrering eller autorisation

​Flere virksomheder kan dele faciliteter, f.eks. produktionslokaler og -udstyr, lagerlokaler og personalefaciliteter såsom omklædningsrum, baderum og toiletter.

To eller flere virksomheder kan benytte de delte faciliteter på samme tid, eller virksomhederne kan arbejde på forskellige tider.

Virksomhederne skal registreres eller autoriseres som selvstændige virksomheder, hvis de er over bagatelgrænsen. Hver virksomhed skal kunne redegøre for, hvilke dele af de delte faciliteter, som virksomheden gør brug af og har ansvar for.

Virksomhederne har hver især ansvar for, at de delte faciliteter lever op til kravene. Hver enkelt virksomhed har ansvar for, at de delte faciliteter er i orden, før produktion påbegyndes. Den enkelte virksomhed skal altså sørge for og har ansvar for, at der er rent, før man går i gang. Også selvom den virksomhed, der tidligere har anvendt lokalerne, eventuelt ikke har gjort ordentlig rent. Den enkelte virksomhed skal også sørge for, at vedligeholdelse, skadedyrsbekæmpelse osv. er i orden.

Eksempler på deling af faciliteter:

 

  • Et slagteri, som ligger sammen med en detailslagterbutik, hvor slagteri og butik f.eks. deler kølerum.
  • En virksomhed lejer lokaler, kølerum osv. ud på timebasis, hvor et antal virksomheder benytter faciliteterne på forskellige tidspunkter.