Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:


15. Registrering af detailvirksomhed

Detailvirksomheder, f.eks. supermarkeder, købmandsforretninger, slagterforretninger, fiskeforretninger, bagerbutikker, kiosker, restauranter, pizzeriaer, markedsboder, mobile virksomheder (f.eks. ostebil, fiskebil, food truck, iscykel), institutionskøkkener, internetsalg, homeparties, skal som udgangspunkt registreres. Det gælder også køkkener i plejehjem, levebomiljøer, andre døgninstitutioner og børneinstitutioner samt visse dagplejere. Nogle af disse køkkener kan dog høre til privatsfæren og skal derfor ikke registreres.
Detailvirksomheder kan også levere fødevarer til andre fødevarevirksomheder – det kræver i nogle tilfælde særlig registrering af denne aktivitet.

15.1 Almindelige butikker og restauranter - registrering

​Butikker, der sælger fødevarer, f.eks. ​slagterforretninger, bagerforretninger, fiskeforretninger, grøntforretninger, supermarkeder, iskiosker osv., og serveringssteder som restauranter, caféer, kantiner osv., skal være registreret hos Fødevarestyrelsen.

Se afsnit:

 

18 Autorisation og registrering af særlige aktiviteter


15.2 Institutionskøkkener – registrering eller autorisation

​​

Madordninger med tilberedning af mad i institutioner som vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skoler, efterskoler, plejehjem, hospitaler og lignende kræver, at institutionen bliver registreret som fødevarevirksomhed.

Madlavning i institutioner som plejehjem, leve-bomiljøer, andre døgninstitutioner og børneinstitutioner er normalt fødevarevirksomhed. F.eks. hvis beboerne i en institution er på midlertidigt eller længerevarende ophold på grund af betydelig evt. varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som betyder, at beboerne ikke kan klare sig uden støtte, men har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner, for pleje eller behandling i kortere eller længere perioder.

Men visse typer bo- eller væresteder hører til privatsfæren. Det er typisk institutioner med ret velfungerende beboere, som blot skal have pædagogisk støtte for at varetage deres egen husholdning.

Se afsnit:

 

5.1 Privat husholdning i hjemmet – privatsfære

5.2 Andre fødevareaktiviteter i hjemmet – privatsfære

5.3 Dagplejer i eget hjem – privatsfære – dog i nogle tilfælde fødevarevirksomhed

5.5 Fællesspisning i institutioner og foreninger – privatsfære

7.5 Børneinstitution med begrænset behandling af fødevarer – under bagatelgrænsen

7.6 Bidrag til madordninger og skoleboder – under bagatelgrænsen

7.7 Modtagekøkkener, der modtager f.eks. færdig frokost – under bagatelgrænsen

18 Autorisation og registrering af særlige aktiviteter


15.3 Fødevarevirksomhed i privat bolig – registrering

​​Hvis man driver fødevarevirksomhed fra sit private hjem, skal man være registreret som fødevarevirksomhed, medmindre aktiviteterne er under bagatelgrænsen. Hvis kunderne især er endelige forbrugere, skal virksomheden registreres som detailvirksomhed.

Lokaler med fødevareaktiviteter er ikke "private" lokaler, men fødevarevirksomhed. Lokalerne skal opfylde bestemmelserne for den pågældende type virksomhed. Fødevarestyrelsen har adgang til at føre offentlig kontrol med fødevarevirksomheden i boligen.

Man kan f.eks. tilberede mad i køkkenet og opbevare råvarer, færdigvarer, indpakningsmateriale osv. andre steder end i køkkenet, f.eks. i andre rum i boligen eller i garagen.​

Se også afsnit:

 

3.7 Fødevarevirksomhed i privat bolig – under bagatelgrænsen

7.6 Bidrag til madordninger og skoleboder – under bagatelgrænsen

16.6 Fødevarevirksomhed i privat bolig – autorisation eller registrering

17.12 Fødevarevirksomhed i privat bolig – autorisation eller registrering


15.4 Mobile eller midlertidige lokaler – registrering

​​

Mobile eller midlertidige lokaler, f.eks. en pølsevogn, ostebil, fiskebil, food truck, isbil, kaffecykel eller iscykel, samt telte og boder på markedspladser, uanset om telte og boder er mobile eller står mere permanent på en stadeplads, skal være registrerede.

Der er ikke krav om, at et mobilt lokale skal flyttes med jævne mellemrum. Kravene til indretning og drift er de samme for et mobilt eller midlertidigt lokale. Mobile eller midlertidige lokaler, f.eks. telte og boder på markedspladser og stadepladser, vil som udgangspunkt være omfattet af de samme krav til indretning og drift, uanset hvor længe de fungerer. Det er virksomheden som sådan, der skal være registreret – og det er den enkelte mobile enhed eller det enkelte midlertidige lokale, der skal opfylde kravene til indretning og drift.

Mobile lokaler (f.eks. telt eller bod) skal registreres med en hjemadresse. Hjemadressen kan være den garage, hvor det mobile lokale er parkeret, når den ikke er i brug. Hjemadressen kan også være lageret for de varer, der bliver afsat.

Mobile lokaler kan have base i en stationær virksomhed. Det kan f.eks. være isbiler, som kører ud fra et centralt lager, eller telte og boder med hjemsted i et centralt lager. Det centrale lager er en detailvirksomhed, hvis det kun leverer til egne mobile lokaler, f.eks. isbiler, og isbilerne sælger til den endelige forbruger. Der er ikke en øvre grænse for, hvor mange mobile lokaler med eller uden tilberedning i det mobile lokale, der kan have base i et centralt lager eller en anden stationær virksomhed.

Hvis hjemstedet for det mobile lokale og lageret for varerne ligger forskellige steder, er der tale om to virksomheder, der skal registreres hver for sig. I denne situation vil lageret som udgangspunkt skulle registreres som engrosvirksomhed. Hvis der fra lageret kun leveres til én detailvirksomhed, f.eks. ét mobilt lokale, med samme ejer, kan lageret i nogle tilfælde registreres som detailvirksomhed.

Hvis en registreret detailvirksomhed demonstrerer eller leverer fødevarer fra en egen bod i butikken, skal virksomheden overveje, om der er tale om en væsentlig ændring af aktiviteter. Som udgangspunkt vil det ikke være en væsentlig ændring, hvis der er tale om varer, som normalt indgår i virksomhedens vareudvalg. Hvis der i en registreret detailvirksomhed demonstreres eller leveres fødevarer fra en bod fra en udefrakommende virksomhed, skal den udefrakommende virksomhed som udgangspunkt være registreret.

Se mere:

 

15.12 Ny virksomhed, der kun leverer til én anden detailvirksomhed – registrering

15.13 Franchisevirksomhed i detail – registrering

17.4 Franchisevirksomhed i engros – autorisation eller registrering

19 Detailvirksomheders levering af animalske fødevarer til andre fødevarevirksomheder – registrering

20 Oplagringsreglen – detailvirksomheder levering af animalske fødevarer til andre fødevarevirksomheder – registrering

21 1/3-reglen – detailvirksomheders levering af animalske fødevarer til andre fødevarevirksomheder – registrering

22 Detailvirksomheders levering af ikke-animalske fødevarer til andre fødevarevirksomheder – ingen registrering

 

Hygiejneforordningen, bilag II, III​

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 2

Hygiejnevejledningen, afsnit 15


15.5 Automater – registrering

​​Virksomheder, der opstiller automater med salg af fødevarer, skal registreres. Det gælder uanset, om automatvirksomheden opstiller automater på steder, som ikke er fødevarevirksomheder, f.eks. opholdsrum på banegårde, byggemarkeder, hospitaler eller almindelige arbejdspladser, eller i en anden fødevarevirksomhed. Automatvirksomheden registreres på hjemadressen. Det vil som oftest være hovedkontoret, hvor virksomhedens samlede aktiviteter organiseres. Automatvirksomheden skal derfor ikke anmelde nye automater til registrering, men skal ved kontrol kunne redegøre for de opstillede automater.

Et ubemandet lokale med selvbetjening, hvor kunden skal logge sig ind og i øvrigt kan forsyne sig med forskellige varer, betale og logge sig ud igen, betragtes ikke som automater. Dette gælder også, selv om varerne i lokalet evt. skal trækkes fra forskellige automater. En sådan virksomhed betragtes som en detailvirksomhed, når det er beregnet til salg til endelige forbrugere.​

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 2

Hygiejnevejledningen, afsnit 16


15.6 Kontorvirksomheder, formidlere, agenturer m.v.

​​

En række virksomheder beskæftiger sig med markedsføring af fødevarer, uden at være fødevarevirksomhed i fødevareforordningens forstand. Disse virksomheder skal ikke være registreret hos Fødevarestyrelsen. Det er f.eks. virksomheder, der alene formidler levering af fødevarer mellem en sælger og en køber.

Fødevarevirksomhed er defineret i fødevareforordningen som ethvert offentligt eller privat foretagende, som med eller uden gevinst for øje udfører en hvilken som helst aktivitet, der indgår som et hvilket som helst led i produktionen, tilvirkningen eller distributionen af fødevarer.

 

Fødevareforordningen, artikel 3, nr. 2

 

Virksomheder, der udelukkende formidler en levering af fødevarer, håndterer ikke fødevaren på en sådan måde, at der normalt er tale om markedsføring i fødevarelovgivningens forstand. Det gælder, uanset om leveringen fra sælger til køber sker i form af salg eller donation.

Markedsføring er defineret i fødevareforordningen som besiddelse af fødevarer med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, herunder selve salget og distributionen og selve den overførsel, der sker på andre måder.

 

Fødevareforordningen, artikel 3, nr. 8

 

Hvis en virksomhed ikke har ejerskab over en fødevare og ikke håndterer fødevarer i forbindelse med produktion, tilvirkning eller distribution, men alene formidler leveringen på vegne af en fødevarevirksomhed til andre fødevarevirksomheder eller endelige forbrugere, er der således normalt ikke tale om fødevarevirksomhed.

Typisk står formidlervirksomheder for dele af kontakten til kunden, f.eks. modtagelse af bestillinger eller videreformidling af et ønske om køb fra kunde til producent.

En formidlervirksomhed kan dog foretage visse handlinger, som anses for fødevarevirksomhed. F.eks. hvis virksomheden aktivt deltager i markedsføringen og supplerer med information om fødevarerne i en sådan grad, at det må anses som led i produktion, tilvirkning eller distribution af fødevarerne.

Flere digitale platforme opererer med rating-systemer. Brug af rating-systemer vil normalt ikke udløse krav om registrering som fødevarevirksomhed. Virksomheden bag platformen skal dog sikre, at oplysninger på platformen om de markedsførte fødevarer er korrekte.

Ejeren af en digital platform bør også være opmærksom på fødevarelovgivningens regler for anprisninger, uanset om platformen er fødevarevirksomhed eller ej. Reglerne for anprisning gælder for markedsføring af fødevarer, herunder for alle aktiviteter, hvor ernærings- og sundhedsanprisninger benyttes med et kommercielt sigte, f.eks. i mærkning, markedsføring, præsentation, reklamer og reklamekampagner m.v. Det vil således f.eks. typisk være producenten af fødevaren, der skal være opmærksom på reglerne for anprisning. Personer eller virksomheder, der alene stiller en digital platform til rådighed uden involvering af fødevarer, er derfor normalt ikke omfattet af anprisningsreglerne. I det omfang personer eller virksomheden bag platformen bliver involveret med selve fødevarerne, f.eks. ved at klassificere/gruppere fødevarerne eller ved at anprise fødevarerne, skal det ske efter anprisningsreglerne.

 

Anprisningsforordningen

 

Kontorvirksomheder

Kontorvirksomheder ejer og markedsfører fødevarer, men er ikke selv fysisk involveret i produktion eller oplagring af fødevarer. Kontorvirksomheder kan foretage transport af egne fødevarer som led i virksomheden.

En kontorvirksomhed skal være registreret som fødevarevirksomhed. Registreringen som kontorvirksomhed giver mulighed for transport af egne varer – transportaktiviteten skal altså ikke registreres særskilt.​

En kontorvirksomhed har ikke produktion og hverken pakker eller ompakker varer, men kan anvende et eksternt lager, som er registreret som selvstændig fødevarevirksomhed. Kontorvirksomheden kan transportere egne varer til og fra lageret og ud til kunder.

Hvis en kontorvirksomhed har eget lager, selv producerer fødevarer eller selv pakker eller ompakker fødevarer, skal disse aktiviteter registreres som selvstændige fødevarevirksomheder.

Kontorvirksomheder kan være importører af fødevarer fra andre lande. Indførsel af varer skal være selvstændigt registreret som en aktivitet i kontorvirksomheden.

Se mere:

 

17.7 Kontorvirksomhed i engros – registrering

18.14 Indførsel af fødevarer fra andre EU-lande eller lande uden for EU – registrering

 

Agenturer og formidlere

Agenturer og formidlere er samme slags virksomhed. De formidler kontakt mellem sælger og køber, men ejer ikke varen selv. Agenturer og formidlere modtager typisk kommission eller anden godtgørelse for sit arbejde.

Agenturer og formidlere anses ikke for fødevarevirksomhed og skal ikke registreres hos Fødevarestyrelsen.


15.7 Eksempler på virksomheder, der formidler fødevarer, f.eks. via hjemmesider og apps, og som ikke skal registreres

​​Virksomheder, der udelukkende formidler fødevarer, f.eks. via digitale platforme, er som udgangspunkt ikke fødevarevirksomheder og skal derfor ikke registreres.

Se mere i afsnit:

 

15.6 Kontorvirksomheder, formidlere, agenturer m.v.

 

Eksempler på virksomheder, der formidler fødevarer, f.eks. via digitale platforme, og som ikke skal registreres:

 

  • Auktionshuse, evt. med auktioner via hjemmesider og apps, og som ikke opbevarer fødevarer for sælger.
  • Hjemmesider, apps m.v., som formidler kontakt mellem sælger og køber, men ikke har ejerskab eller håndterer varer, f.eks. fødevarer eller brugte varer. Typisk som salg mellem "private", men også virksomheder kan sælge via platforme.
  • Hjemmesider, apps osv., som formidler kontakt mellem sælger og køber, men ikke har ejerskab eller håndterer varer. Selvom platformen evt. også formidler betaling, dvs. modtager betaling fra køber og giver videre til sælger, minus en kommission, skal platformen ikke registreres som fødevarevirksomhed.
  • Hjemmesider i form af "dealsites", og hvor sitet udelukkende formidler salget, men ikke har ejerskab eller håndterer varer.
  • Deleøkonomiske digitale platforme, der udelukkende formidler salg eller donation af overskudsmad eller andre fødevarer mellem udbydere og forbrugere.
    Se mere om deleøkonomi på Fødevarestyrelsens hjemmeside, www.fvst.dk – søg efter "Deleøkonomi" ​
  • Fredagsbarer, f.eks. på undervisningsinstitutioner, vil i mange tilfælde tilhøre privatsfæren, men kan også være fødevarevirksomhed under eller over bagatelgrænsen. Fredagsbaren kan afsætte f.eks. pizza til gæsterne på to måder:
    1) Fredagsbaren bestiller efter anmodning fra en specifik gæst en pizza fra et pizzeria, pizzaen leveres til baren, og baren udleverer pizzaen til gæsten. Denne aktivitet vil ikke ændre barens status som privatsfære eller fødevarevirksomhed.
    2) Fredagsbaren bestiller på forhånd et antal pizzaer, som leveres til baren og derfra sælges til gæster. Denne aktivitet er fødevarevirksomhed under eller over bagatelgrænsen.

15.8 Eksempler på virksomheder, der formidler fødevarer, og som skal registreres

  • Kontorvirksomheder med ejerskab over de fødevarer, der markedsføres.
  • Auktionshuse, evt. med auktioner via hjemmesider og apps, og som opbevarer fødevarer i forbindelse med auktion.
  • Hjemmesider i form af "dealsites", og hvor sitet ud over formidling af et salg, også er ansvarlig for transport og evt. oplagring.
  • Dagligvarevirksomheder med internetsalg, som har ejerskab til varerne og sælger via internettet.
  • Landmænd ("kødformidlere"), der formidler et salg af kød fra egne dyr. F.eks. hvor kunden udpeger et dyr hos landmanden, som derefter får dyret slagtet på et slagteri. Landmanden bevarer ejerskabet til kødet, selvom kunden afhenter kødet på slagteriet.
  • Deleøkonomiske digitale platforme, der formidler salg eller donation af overskudsmad eller andre fødevarer mellem udbydere og forbrugere, og som aktivt deltager i markedsføringen ved at supplere med yderligere informationer om fødevarerne.

 

Læs mere om deleøkonomi på Fødevarestyrelsens hjemmeside, www.fvst.dk – søg efter "Deleøkonomi"​


15.9 Markedsføring af fødevarer via homeparties - registrering

​​

Virksomheder, der markedsfører fødevarer til endelige forbrugere via homeparties, skal være registreret. Det gælder også, selvom virksomheden ikke ejer varerne, men blot modtager f.eks. kommission af salget. Karakteristisk for homeparties er bl.a. demonstration og uddeling af vareprøver som led i markedsføringen. Det kan også være, at man supplerer med yderligere oplysninger om produkterne, f.eks. ved markedsføring af kosttilskud.

En virksomhed, der holder homeparties uden direkte salg, men med bestilling af varer til senere levering fra homeparty-virksomheden, skal også være registreret. Det har ingen betydning, om fødevarerne udleveres til forbrugeren i forbindelse med arrangementet eller leveres efterfølgende, f.eks. via bud.​

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 2

 

Ved nogle homeparties bliver fødevarerne markedsført samtidigt med andre varer. Virksomheden kan her vurdere, om omsætningen af fødevarerne er ubetydelig i forhold til omsætningen af de øvrige varer, der bliver markedsført. Hvis markedsføringen er under bagatelgrænsen for fødevarevirksomhed, skal virksomheden ikke registreres.

Se mere:

 

7.3 Virksomhed med ubetydelig fødevareaktivitet – under bagatelgrænsen


15.10 Indkøbsforeninger, fødevarefællesskaber – registrering

​​​​Indkøbsforeninger og fødevarefællesskaber, hvor flere forbrugere går sammen om at indkøbe, pakke og distribuere fødevarer til hinanden, er fødevarevirksomheder, og de skal være registreret hos Fødevarestyrelsen. Disse virksomheder modtager typisk fødevarer direkte fra lokale producenter, men også fra andre virksomheder.

Flere fødevarefællesskaber drives som mindre butikker med begrænset åbningstid og med salg til endelige forbrugere. Varerne købes ind via fællesskabet og distribueres f.eks. via et centralt lager, der registreres selvstændigt som fødevarevirksomhed.

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 2


15.11 Hovedkontor i detail – registrering

​​​Hovedkontoret for en kæde af virksomheder kan blive registreret hos Fødevarestyrelsen på baggrund af to typer aktiviteter:

 

  • Hovedkontoret har selvstændig fødevareaktivitet – da skal hovedkontoret registreres som fødevarevirksomhed.
  • Hovedkontoret har ansvar for og styring af visse typer af aktiviteter på vegne af virksomhederne i kæden – da kan hovedkontoret vælge at blive registreret som kædehovedkontor, når en række betingelser i øvrigt er opfyldt.

 

Hovedkontor med selvstændig fødevareaktivitet

Hvis hovedkontoret for en kæde af virksomheder har en selvstændig fødevareaktivitet, skal hovedkontoret registreres som fødevarevirksomhed. Normalt vil hovedkontoret skulle registreres som engrosvirksomhed, da det ikke har salg til den endelige forbruger. Men det kan ikke udelukkes, at et hovedkontor i nogle tilfælde er detailvirksomhed.

Eksempler på aktiviteter, der kræver registrering som fødevarevirksomhed:

 

  • Hovedkontoret køber eller sælger fødevarer.
  • Hovedkontoret udformer etiketter til mærkning af fødevarer eller informationsmateriale, som udleveres sammen med fødevarer.
  • Hovedkontoret forhandler kontrakter med leverandører eller kunder, og virksomhederne i kæden skal følge disse kontrakter.

 

I mange tilfælde har hovedkontoret ikke en fødevareaktivitet og kan derfor ikke blive registreret som fødevarevirksomhed.

Eksempler på aktiviteter, der ikke vurderes som fødevareaktiviteter:

 

  • Hovedkontoret udformer reklamemateriale, f.eks. en tilbudsavis, som ikke er beregnet til at blive udleveret til kunden sammen med fødevaren.
  • Hovedkontoret opstiller et standardudkast til egenkontrol for kædens virksomheder.

 

Den enkelte virksomheds har altid ansvar for at tilpasse egenkontrollen til virksomhedens forhold og aktiviteter. Derfor er en organisation eller et hovedkontor, som udarbejder en branchekode eller et standardudkast til egenkontrol, ikke en fødevarevirksomhed. Tilsvarende er en konsulent, der udarbejder et egenkontrolprogram for en virksomhed, ikke en fødevarevirksomhed.

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 2

 

Kædehovedkontor

Hovedkontorer kan også blive registreret som kædehovedkontor, der har ansvar for visse aktiviteter i forhold til kædens virksomheder. For at blive registreret som kædehovedkontor skal hovedkontoret bl.a. have ansvar og varetage styring inden for kæden af overholdelse af dele af fødevarelovgivningen.

 

Fødevarekontrolbekendtgørelsen, §§ 8 og 10

 

Se også afsnit:

 

17.5 Hovedkontor i engros – registrering


15.12 Ny virksomhed, der kun leverer til én anden detailvirksomhed – registrering

​​​I nogle tilfælde får en ejer eller bruger af en detailvirksomhed brug for at etablere en eller flere virksomheder, der producerer eller oplagrer fødevarer til den førstnævnte detailvirksomhed. Den eller de nye virksomheder kan da blive registreret som detailvirksomhed, selvom den nye virksomhed ikke har direkte salg til den endelige forbruger.

Eksempler:

 

  • En bager med bagerbutik i en bygning uden mulighed for at udvide. Bageren nedlægger bageriet i den gamle bagerbutik og bruger pladsen til et større kundeområde. Bageren får bygget et bageri i byens industripark. Bageriet indrettes kun til at bage brød m.v. og ikke som et detailudsalg. Bageriet leverer brød m.v. til bagerbutikken. Dette er normalt en engrosaktivitet. Som en undtagelse fra de generelle regler kan bageriet dog blive registreret som detailvirksomhed, når bageriet kun leverer til én butik, og denne butik har samme ejer som bageriet.
  • En ostehandler kører rundt med en mobil salgsvogn. Ostehandleren har en hjemadresse for ostebilen. På denne adresse er der ikke plads til at oplagre oste og andre varer, som ostehandleren sælger fra ostebilen. Ostehandleren etablerer derfor en lagervirksomhed på en anden adresse. Fra denne lageradresse leveres kun til ostebilen. Dette er normalt en engrosaktivitet. Som en undtagelse fra de generelle regler kan lageret dog blive registreret som detailvirksomhed, når lageret kun leverer til én ostebil, som har samme ejer som lageret.

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 9


15.13 Franchisevirksomhed i detail – registrering

​​​Franchisetagere kan være detailvirksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger, eller engrosvirksomheder, der leverer til andre fødevarevirksomheder. Det kan f.eks. være fastfood kæder eller kæderestauranter. Det afhænger af virksomhedens aktiviteter, dvs. hvem den sælger til, om den skal registreres som detail- eller engrosvirksomhed.

Hvis en franchisegiver leverer fødevarer til franchisetagere, vil franchisegiveren typisk være engrosvirksomhed og skal autoriseres eller registreres som sådan.

Franchising er et system til markedsføring af f.eks. fødevarer, som er baseret på et samarbejde mellem franchisegiveren og franchisetagere. Franchisegiveren og franchisetagerne er indbyrdes juridisk og økonomisk adskilte og uafhængige. Franchisegiveren giver franchisetagerne ret til at drive virksomhed efter franchisegiverens koncept. Til gengæld kan franchisetageren bruge franchisegiverens forretningsnavn eller varemærke, opskrifter m.v.

Eksempel på registrering af en franchisevirksomhed og en ikke-franchisevirksomhed:

 

  • En fødevarevirksomhed leverer fødevarer til en eller flere mobile salgsenheder. De mobile salgsenheder ejes og drives af selvstændige franchisetagere. Fra de mobile salgsenheder sælges fødevarer til den endelige forbruger. Her registreres den stationære fødevarevirksomhed, der leverer til de mobile enheder, som engrosvirksomhed. De enkelte mobile salgsenheder registreres selvstændigt som detailvirksomheder.

 

  • En fødevarevirksomhed er base for en eller flere mobile salgsenheder. De mobile salgsenheder ejes og drives af fødevarevirksomheden, og chaufførerne er ansat i fødevarevirksomheden. Fra de mobile salgsenheder sælges fødevarer til den endelige forbruger. Her registreres fødevarevirksomheden som detailvirksomhed. De enkelte mobile salgsenheder registreres ikke selvstændigt, men er en del af virksomheden.

 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 2

 

Se også afsnit:

 

17.4 Franchisevirksomhed i engros – autorisation eller registrering