Gå til navigation Gå til hovedindhold

Aktiviteter i restauranter og kantiner

Restaurant og kantiner (siddepladser og/eller take-away)
 
Eksempler på virksomheder:
Á la carte-restauranter, bøfhuse, pizzeria, caféer m. håndtering af fersk kød/æg, restauranter m. buffetservering, kantiner, forsamlingshuse, pensionater.

​Brug skemaet nedenunder til at vurdere, hvornår en ny aktivitet eller en ændret aktivitet i virksomheden er så væsentlig, at det skal anmeldes til Fødevarestyrelsen.

Virksomheden skal altid sikre, at indretning og drift er fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarlig, og at egenkontrol og egenkontrolprogram dækker virksomhedens aktiviteter (brug evt. branchekoden til at sikre dette).
 
Aktiviteter, der er typiske for en registreret restaurant – skal ikke anmeldes
Eksempler på aktiviteter, som almindeligvis foregår i en restaurant.
  • Håndtering af fersk kød, hakket kød, fisk, æg m.v.
  • Tilvirkning af diverse varme retter ved stegning, kogning, grillning inklusiv forproduktion til nedkøling og evt. indfrysning
  • Tilvirkning af diverse spiseklare kolde retter, inkl. sandwich/ smørrebrød, frokostsalater og desserter
  • Tilvirkning af dej til bagning af brød, kager, pizza m.v.
  • Opbevaring og håndtering af frugt og grønt
  • Slicening/snitning af pålægsprodukter og ost m.v.
  • Langtidsstegning i særlige anordninger, fx kebabspyd, kylling.
  • Salg af emballerede drikkevarer og andet spiseklart tilbehør til retter på menukortet
  • Servering/salg af kolde og varme retter og drikkevarer
  • Tilvirkning af sushi
  • Røgning og gravning af fødevarer
  • Tilvirkning af ferske kebabspyd til eget brug
  • Udendørs grillstegning
  • Anvendelse af anden tilberedningsmetode end de traditionelle, fx sous vide
  • Dyrkning af egne krydderurter/grønsager
  • Ekstern oplagring af fødevarer, fx på frostlagre
  • Brygning af øl/ vin og andre drikkevarer, evt. med brug af planter/frugter o.lign. fra naturen

Aktiviteter, der ikke er typiske for en registreret restaurant – skal ikke anmeldes
Husk altid, at indretning og drift, risikoanalyse, egenkontrolprogram og egenkontrolprocedurer skal være i orden og vil blive vurderet på de ordinære kontrolbesøg.
  •  Catering, diner transportable, take-away

Aktiviteter, der altid skal anmeldes
Aktiviteterne kan kræve en ny risikoanalyse og måske brancheskift.
  • Salg til andre detailbutikker, jf. 1/3 reglen
  • Salg til andre fødevarevirksomheder, jf. oplagringsreglen​
  • ​Restprodukter til foder
  • Indførsel af fødevarer (både EU- og tredjelande)
  • Modtagelse af animalske fødevarer fra samhandelslande (modtagelager)
  • Økologisk produktion
  • Indførsel og/eller markedsføring af FKM (fødevarekontaktmaterialer)
  • Modtagelse af vildt fra jæger
  • Deling af virksomhed
  • Lejlighedsvise arrangementer og privatsfære
  • Modtagelse og håndtering af rå mælk