Gå til navigation Gå til hovedindhold

Aktiviteter i dagligvarebutik

Dagligvarebutik

Brug skemaet nedenunder til at vurdere, hvornår en ny aktivitet eller en ændret aktivitet i virksomheden er så væsentlig, at det skal anmeldes til Fødevarestyrelsen.

Se også autorisationsvejledningen afsnit 25. Væsentlige ændringer i eksisterende virksomheder og ved ejerskifte.

 
Virksomheden skal altid sikre, at indretning og drift er fødevaresikkerhedsmæssig forsvarligt, og at egenkontrollen og egenkontrolprogrammet dækker virksomhedens aktiviteter. Brug evt. branchekoden til at sikre dette.
 
Aktiviteter, der er typiske for en registreret dagligvarebutik - skal ikke anmeldes.
Aktiviteter, som almindeligvis foregår i en dagligvarebutik.
  • Opbevaring og salg af letfordærvelige og ikke-letfordærvelige færdigpakkede fødevarer.
  • Salg af uindpakket frugt og grønt
  • Transport af fødevarer til kunder
  • Salg og selvbetjeningssalg af softice, slush-ice og læskedrikke
  • Kulinarisk opvarmning af serveringsklare indpakkede fødevarer
  • Udskæring af store frugter f.eks. meloner til salg i filmede halve eller kvarter.
  • Pakning af uindpakket brød leveret fra bager.
  • Pakning af tørvarer til detailsalg fra større engrospakninger.
Disse aktiviteter skal ikke anmeldes, hvis dagligevarebutiken allerede har salg af letfordærvelige fødevarer:
  • Salg af softice og anden løsmåls-is (gammeldags is, slush-ice)
  • Kulinarisk opvarmning af serveringsklare fødevarer
  • Tilvirkning af bake-off inkl. fødevarer med animalsk indhold
  • Pakning af optøede frosne kager fra engrosleverandør
  • Udskæring og pakning af ost
  • Catering, diner transportable, take-awey
Aktiviteter, der ikke er typiske for en registreret dagligvarebutik - skal ikke anmeldes.
Huske altid, at indretning og drift, risikoanalyse, egenkontrolprogram og egenkontrolprocedurer skal være i orden og vil blive vurderet på de ordinære kontrolbesøg.
  • Selvbetjeningssalg af uindpakket brød og slik/nødder samt lignende.
Aktiviteter, der altid skal anmeldes.
Aktiviteterne kan kræve en ny risikoanalyse og måske brancheskift.
  • Selvbetjeningssalg af letfordærvelige fødevarer ex. salatbar, frosne rejer m.m.
  • Salg til andre detailbutikker jf. 1/3 reglen
  • Salg til andre fødevarevirksomheder, jf. oplagringsreglen​
  • R​​estprodukter til foder
  • Indførsel af fødevarer (både EU og 3. lande)
  • Modtagelse af animalske fødevarer fra samhandelslande EU (modtagelager)
  • Indførsel af FKM (fødevarekontaktmaterialer).
  • Deling af virksomhed
  • Lejlighedsvise arrangementer og privatsfære