Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Spørgsmål og svar om TRACES

Fødevarestyrelsen har samlet nogle af de spørgsmål andre har haft om TRACES. Se hvilke svar de har fået her.

Kan jeg ændre min e-mail-adresse, som jeg bruger til at logge på TRACES, til en anden?


Nej, du kan ikke ændre den e-mail-adresse, som du i sin tid har oprettet din profil med. Hvis du ønsker at anvende en ny e-mail-adresse, må du oprette en ny profil i TRACES.
 
Den gamle profil kan du så enten opretholde eller slette alt efter, om du skal bruge den senere eller ikke skal bruge den mere.
 
Vær dog opmærksom på, at når en e-mail-adresse først én gang er blevet brugt i systemet, kan den ikke anvendes igen. Derfor, hvis en profil slettes, vil profilen ikke længere være synlig i systemet, men den og dermed e-mailen vil blive gemt.
 
Det er muligt at gen-oprette en slettet profil, men det kræver, at Fødevarestyrelsen kontakter Kommissionens TRACES teamet, og beder dem om at ændre profilens "Slettet"-status til "Aktiv".

Kontakt EksportKontrolCentret for at få hjælp.


Jeg er blevet oprettet i TRACES, men jeg kan ikke få lov til at lave CVED'er. Hvorfor ikke?


Den organisation, som din profil er tilknyttet, er sikkert ikke tilknyttet et grænsekontrolsted.

For at kunne udarbejde CVED'er skal din brugerprofil være koblet til en organisation, som er tilknyttet et grænsekontrolsted, og organisationen skal have typen "Den ansvarlige for fragten".

Du kan se, hvilken myndighed, din organisation er tilknyttet, hvis du logger på TRACES, går ind under "Bruger- og Organisationsmanagement" og vælger "Ændr brugerprofilen.

Kontakt EksportKontrolCentret og bed dem om at flytte din organisation til det grænsekontrolsted, som du ønsker, at din organisation skal høre under.

TRACES Hotline
  • Tekniske spørgsmål vedrørende oprettelse af brugerprofiler/aktivering i TRACES kan du rette til Fødevarestyrelsens TRACES Hotline hos EksportKontrolCentret (EKC): ekc@fvst.dk eller 7266 1801.

 

  • Tekniske spørgsmål vedrørende udfyldelse af certifikater på levende dyr, INTRA, EXPORT OG IMPORT certifikater, kan du rette til Fødevarestyrelsens TRACES Hotline hos EksportKontrolCentret (EKC): ekc@fvst.dk eller 7266 1801.

 

  • Såfremt spørgsmålet er vedrørende regler for udførsel af dyr henvises til den lokale veterinære certifikatvagt i hhv. NORD: 10@fvst.dk, SYD: 11@fvst.dk og ØST: 12@fvst.dk.
Læs mere

 

Vejledninger til TRACES

 
Ændret 27. juli 2017