Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Svin - hvilke dyrevelfærdsregler gælder?

Regler om hold af svin fremgår af dyrevelfærdsloven samt en række andre love og bekendtgørelser. Heriblandt er der regler om beskæftigelses- og rodemateriale samt regler for halekupering og kastration af grise.

​Du skal overholde dyreværnsloven

​​
​Ifølge dyreværnsloven skal dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Desuden skal den, der holder dyr, sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

De rum og arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes, så dyrenes behov tilgodeses, herunder at de har fornøden bevægelsesfrihed og er beskyttet mod vejr og vind.

Dyreværnsloven indeholder desuden regler om blandt andet aflivning, operative indgreb, fremvisning og salg.​​​

Europarådets rekommendationer​

Europarådets rekommandationer kan være en retningslinje for, hvordan dyreværnslovens generelle regler skal tolkes, når det drejer sig om hold af svin.

Se Europarådets rekommandationer


Udtalelser fra Det Veterinære Sundhedsråd

Det Veterinære Sundhedsråd har for en række situationer udtalt sig om, hvorvidt en given behandling af dyr efter Rådets opfattelse er i strid med dyreværnslovens generelle regler eller ej. Disse udtalelser kan lægges til grund ved en konkret vurdering af en mulig overtrædelse af reglerne.

Se Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser

Du skal overholde de generelle regler for beskyttelse af landbrugsdyr


Fødevarestyrelsen har fastsat nogle generelle regler for hold af landbrugsdyr. Der er tale om minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.

Bekendtgørelsen om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr indeholder de generelle regler, som gælder for alle landbrugsdyr, det vil sige dyr, som holdes med henblik på produktion af fødevarer, uld, skind eller pels eller med henblik på andre landbrugsmæssige formål. Reglerne gælder, uanset hvor mange landbrugsdyr man holder.


Bekendtgørelsen indeholder en række regler om personale, tilsyn, håndtering af syge og tilskadekomne dyr, optegnelser over døde dyr og medicinsk behandling, staldklima, automatisk og mekanisk udstyr, foder og vand med mere.

Læs mere om de Generelle regler for beskyttelse af landbrugsdyr

Du skal overholde retningslinjerne for udegående dyr

Det Veterinære Sundhedsråd har blandt andet udtalt sig om, hvornår udegående dyr er passende beskyttet mod vejr og vind i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr.

Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at månederne december, januar og februar altid skal betragtes som vinterperiode, og at der ofte er perioder med vinterlignende vejr i november og marts.
Læs mere om Regler for udegående dyr

Alle svin skal have permanent adgang til beskæftigelses -og rodemateriale

I EU er der krav til, at alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelse. Derudover er der i Danmark krav om, at alle svin skal have adgang til materiale, der opfylder deres behov for rodemateriale.

Vejledning og guide om beskæftigelses- og rodemateriale

Fødevarestyrelsen har udarbejdet en vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer til svin med eksempler på beskæftigelses- og rodematerialer. Vejledningen, som har til formål at tydeliggøre og præcisere myndighedernes tolkning af reglerne, er en opdateret version af den tidligere vejledning fra 2006.

Download vejledning denne side

Se Eksempler på beskæftigelses- og rodematerialer til svin (guide)

Når du holder drægtige søer og gylte indendørs


Bekendtgørelse om indendørs hold af drægtige søer og gylte indeholder en række regler om opstaldningsforhold for svin, der holdes til landbrugsmæssigt formål.

Reglerne for indendørs hold af drægtige søer og gylte omfatter blandt andet


• at drægtige søer og gylte skal holdes i løsdriftssystemer senest fra fire uger efter løbning (parring) og indtil syv dage før faring (fødsel)

• at syge, tilskadekomne eller aggressive dyr kan opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller aflastningsstier

• arealkrav og krav til gulvudformning for løsdriftssystemer, individuelle stier og aflastningsstier

• at der skal være mindst 90 cm fast gulv målt fra krybbens bagkant, når drægtige søer og gylte holdes i enkeltdyrsbokse i de første fire uger efter løbning

• at der skal installeres overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning

• at der skal være permanent adgang til beskæftigelses- og rodemateriale

• at der skal være adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold.​

Når du holder smågrise, avls- og slagtesvin indendørs

Bekendtgørelse om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin indeholder en række regler om opstaldningsforhold for smågrise, avls- og slagtesvin, der holdes til landbrugsmæssigt formål.

Reglerne for indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin omfatter blandt andet


• at der i stierne skal være fast eller drænet gulv i mindst 1/3 af det minimumsareal, der kræves til de opstaldede dyr. Minimumsarealet fremgår af bekendtgørelsen om beskyttelse af svin (se afsnittet om lovgivning nederst i guiden). Ved d​rænet gulv forstås et gulv, hvor drænåbningerne højst udgør 10 % af det drænede gulvs areal


• at mindst 1/2 af minimumsarealet skal være fast eller drænet, hvis stien alene bruges til smågrise

• at der skal installeres et overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning

• at der skal være permanent adgang til en tilstrækkelig mængde beskæftigelses- og rodemateriale

• at opstaldning i udleveringsvogne højst må vare to timer.​

​Når du holder svin udendørs

Lov om udendørs hold af svin indeholder en række regler for svin, der holdes udendørs til landbrugsmæssigt formål.

Reglerne for udendørs hold af svin omfatter blandt andet​

• krav til hytter, herunder mindsteareal, indvendig højde, åbninger/vinduer i hytter, isolering i og ventilation af hytter

• at der skal være halm eller andet materiale på lejearealet

• krav til udeareal og aktivitetsareal, herunder minimumsstørrelse for arealerne og adgang til sølehul, der dog kan erstattes af overbrusningsanlæg eller tilsvarende, hvis der er adgang til areal(er) med skygge og luftudskiftning, hvor alle dyr kan ligge samtidigt

• at drægtige søer og gylte skal indsættes i farehytter senest 7 dage før forventet faring

• at der skal være fri adgang til rent drikkevand, dette gælder dog ikke pattegrise under 14 dage

• at der skal være adgang til halm eller andet, der kan give mæthedsfølelse og tilgodese svinenes behov for rodemateriale

Ud over de dyrevelfærdsmæssige regler om udendørs hold af svin er der også regler om, hvordan svin, der holdes på friland, skal indhegnes. Disse regler findes i en bekendtgørelse om hold af svin på friland og er fastsat af hensyn til smittebeskyttelse.​​

Du skal overholde regler om beskyttelse af svin

Bekendtgørelsen om beskyttelse af svin indeholder en række regler, der gælder for svin, der holdes med henblik på avl og opfedning, det vil sige landbrugsmæssigt formål.

Reglerne om beskyttelse af svin omfatter blandt andet


• regler om gulvarealer, herunder mindste størrelse af det frie gulvareal, smågrise, avls- og slagtesvin skal have

• regler, der gælder for alle kategorier af svin, herunder:

-forbud mod opbinding og mod brug af elektrisk drivstav
- krav til lysforhold, tilsyn, flokvis opstaldning, håndtering af syge og tilskadekomne dyr, sygestier og operative indgreb
- krav til vand og foder, herunder at ikke drægtige søer skal have adgang til fyldigt/fiberholdigt foder
- krav om permanent adgang til beskæftigelses- og rodemateriale

• særlige regler for orner, herunder ornestiens størrelse og slibning af hjørnetænder

• særlige regler for søer og gylte, herunder om flokvis opstaldning, indsættelse i faresti senest tre dage før forventet faring, farestiens indretning og redebygningsmateriale hvis muligt

• særlige regler om pattegrise, herunder om gulvareal, varmekilde, slibning af hjørnetænder og fravænning

• særlige regler for fravænnede grise, avls- og slagtesvin, herunder om sammenblanding og flokvis opstaldning

• regler om instruktion af personale​

​Du må kun kastrere og halekupere dyrene under særlige betingelser​

Som hovedregel må dyr kun kastreres af en dyrlæge, og dyret skal forud for kastrationen være bedøvet. Det er dog tilladt andre end dyrlæger at kastrere pattegrise inden for dyrets 2.-7. levedøgn, forudsat vedkommende er uddannet i kastration. Pattegrise kan kastreres uden forudgående bedøvelse, hvis de bliver smertebehandlet. Overrivning af væv i forbindelse med kastration må ikke foretages.

Som hovedregel må dyr kun halekuperes, hvis det er påkrævet af veterinære hensyn. Indgrebet skal da foretages af en dyrlæge, og dyret skal være bedøvet. Det er dog tilladt for andre end dyrlæger at halekupere pattegrise inden for grisens 2.-4. levedøgn, forudsat vedkommende er uddannet i halekupering. Højst halvdelen af halen må kuperes, og halekupering må kun foretages, hvis der er skriftlig dokumentation for, at der ellers vil forekomme halebid, og hvis der er forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning.


§§

Denne side er lavet på baggrund af følgende lovgivning:

Lovgivning om dyrevelfærd





Du skal overholde dyreværnsloven Ifølge dyreværnsloven skal dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Desuden skal den, der holder dyr, sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. De rum og arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes, så dyrenes behov tilgodeses, herunder at de har fornøden bevægelsesfrihed og er beskyttet mod vejr og vind. Dyreværnsloven indeholder desuden regler om blandt andet aflivning, operative indgreb, fremvisning og salg. Du skal overholde de generelle regler for beskyttelse af landbrugsdyr Fødevarestyrelsen har fastsat nogle generelle regler for hold af landbrugsdyr. Der er tale om minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning. Bekendtgørelsen om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr indeholder de generelle regler, som gælder for alle landbrugsdyr, det vil sige dyr, som holdes med henblik på produktion af fødevarer, uld, skind eller pels eller med henblik på andre landbrugsmæssige formål. Reglerne gælder, uanset hvor mange landbrugsdyr man holder. Bekendtgørelsen indeholder en række regler om personale, tilsyn, håndtering af syge og tilskadekomne dyr, optegnelser over døde dyr og medicinsk behandling, staldklima, automatisk og mekanisk udstyr, foder og vand med mere. Læs mere om de https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Heste_og_landbrugsdyr/Sider/Heste_og_landbrugsdyr.aspx [Generelle regler for beskyttelse af landbrugsdyr] Du skal overholde retningslinjerne for udegående dyr Det Veterinære Sundhedsråd har blandt andet udtalt sig om, hvornår udegående dyr er passende beskyttet mod vejr og vind i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr. Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at månederne december, januar og februar altid skal betragtes som vinterperiode, og at der ofte er perioder med vinterlignende vejr i november og marts. Læs mere om http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Udegaaende-dyr.aspx [Regler for udegående dyr] Alle svin skal have permanent adgang til beskæftigelses -og rodemateriale I EU er der krav til, at alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelse. Derudover er der i Danmark krav om, at alle svin skal have adgang til materiale, der opfylder deres behov for rodemateriale. Når du holder drægtige søer og gylte indendørs Bekendtgørelse om indendørs hold af drægtige søer og gylte indeholder en række regler om opstaldningsforhold for svin, der holdes til landbrugsmæssigt formål. Når du holder smågrise, avls- og slagtesvin indendørs Bekendtgørelse om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin indeholder en række regler om opstaldningsforhold for smågrise, avls- og slagtesvin, der holdes til landbrugsmæssigt formål. Når du holder svin udendørs Lov om udendørs hold af svin indeholder en række regler for svin, der holdes udendørs til landbrugsmæssigt formål. Du skal overholde regler om beskyttelse af svin Bekendtgørelsen om beskyttelse af svin indeholder en række regler, der gælder for svin, der holdes med henblik på avl og opfedning, det vil sige landbrugsmæssigt formål. Du må kun kastrere og halekupere dyrene under særlige betingelser Som hovedregel må dyr kun kastreres af en dyrlæge, og dyret skal forud for kastrationen være bedøvet. Det er dog tilladt andre end dyrlæger at kastrere pattegrise inden for dyrets 2.-7. levedøgn, forudsat vedkommende er uddannet i kastration. Pattegrise kan kastreres uden forudgående bedøvelse, hvis de bliver smertebehandlet. Overrivning af væv i forbindelse med kastration må ikke foretages. Som hovedregel må dyr kun halekuperes, hvis det er påkrævet af veterinære hensyn. Indgrebet skal da foretages af en dyrlæge, og dyret skal være bedøvet. Det er dog tilladt for andre end dyrlæger at halekupere pattegrise inden for grisens 2.-4. levedøgn, forudsat vedkommende er uddannet i halekupering. Højst halvdelen af halen må kuperes, og halekupering må kun foretages, hvis der er skriftlig dokumentation for, at der ellers vil forekomme halebid, og hvis der er forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning. §§ Denne side er lavet på baggrund af følgende lovgivning: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Dyrevelf%C3%A6rd-lovstof.aspx [Lovgivning om dyrevelfærd] (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Heste_og_landbrugsdyr/Sider/Heste_og_landbrugsdyr.aspx http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Udegaaende-dyr.aspx http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Dyrevelf%C3%A6rd-lovstof.aspx
Loading...
Ændret 7. december 2022