Du skal overholde dyreværnsloven
Ifølge dyreværnsloven skal dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Desuden skal den, der holder dyr, sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
De rum og arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes, så dyrenes behov tilgodeses, herunder at de har fornøden bevægelsesfrihed og er beskyttet mod vejr og vind.
Dyreværnsloven indeholder desuden regler om blandt andet aflivning, operative indgreb, fremvisning og salg.
Europarådets rekommendationer
Europarådets rekommandationer kan være en retningslinje for, hvordan dyreværnslovens generelle regler skal tolkes, når det drejer sig om hold af slagtekyllinger.
Se Europarådets rekommandationer
Udtalelser fra Det Veterinære Sundhedsråd
Det Veterinære Sundhedsråd har for en række situationer udtalt sig om, hvorvidt en given behandling af dyr efter Rådets opfattelse er i strid med dyreværnslovens generelle regler eller ej. Disse udtalelser kan lægges til grund ved en konkret vurdering af en mulig overtrædelse af reglerne.
Se Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser
Du skal overholde de generelle regler for beskyttelse af landbrugsdyr
Fødevarestyrelsen har fastsat nogle generelle regler for hold af landbrugsdyr. Der er tale om minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.
Bekendtgørelsen om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr indeholder de generelle regler, som gælder for alle landbrugsdyr, det vil sige dyr, som holdes med henblik på produktion af fødevarer, uld, skind eller pels eller med henblik på andre landbrugsmæssige formål. Reglerne gælder, uanset hvor mange landbrugsdyr man holder.
Bekendtgørelsen indeholder en række regler om personale, tilsyn, håndtering af syge og tilskadekomne dyr, optegnelser over døde dyr og medicinsk behandling, staldklima, automatisk og mekanisk udstyr, foder og vand med mere.
Læs mere om de Generelle regler for beskyttelse af landbrugsdyr
Du skal overholde retningslinjerne for udegående dyr
Det Veterinære Sundhedsråd har blandt andet udtalt sig om, hvornår udegående dyr er passende beskyttet mod vejr og vind i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr.
Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at månederne december, januar og februar altid skal betragtes som vinterperiode, og at der ofte er perioder med vinterlignende vejr i november og marts.
Læs mere om Regler for udegående dyr
Du skal følge særlige regler for drift og indretning ved hold af slagtekyllinger
Loven om hold af slagtekyllinger indeholder en række regler om drift og indretning, herunder:
• Lysprogrammer
• Strøelse
• Ventilation og klimastyring
• Belægningsgrad
• Foder og drikkevandsanlæg
Bekendtgørelsen udmønter visse af lovens bestemmelser om hold af slagtekyllinger. Den fastsætter desuden enkelte regler for rugeægsproduktionen.
Lysprogrammer
I besætninger med slagtekyllinger skal der fra 5 dage efter udrugning og indtil 3 dage før slagtning anvendes et lysprogram med en mørkeperiode i hvert døgn på enten 6 sammenhængende timer eller 4 sammenhængende timer + 2 sammenhængende timer.
Der stilles krav til, at der er 30 minutters skumring eller dæmring med dæmpet lys ved overgangene mellem lys/mørke eller mørke/lys. Der stilles også krav til lysintensiteten, som i lysperioder (undtagen skumring og dæmring) skal være på mindst 20 lux i mindst 80 % af huset.
Belægningsgrad
Som udgangspunkt må belægningsgraden i en besætning med hold af slagtekyllinger ikke være mere end 33 kg pr. m².
Hvis bedriften opfylder visse krav, kan der holdes slagtekyllinger med en belægningsgrad på op til 39 kg pr. m². Disse krav angår blandt andet:
– koncentrationen af skadelige gasarter (ammoniak og kuldioxid)
– temperaturreguleringen og
– grænseværdier for den relative luftfugtighed.
Hvis bedriften opfylder nogen yderligere krav, kan der holdes kyllinger med en belægningsgrad på op til 42 kg pr. m². Det forudsætter, at:
– der inden for de sidste 2 år ikke har været konstateret væsentlige eller gentagne problemer på bedriften,
– at bedriften drives efter retningslinjer, som er udarbejdet af Det Danske Fjerkræråd og godkendt af Justitsministeren, samt
– at dødeligheden i de seneste 7 rotationer har været mindre end 1 % + 0,06 % ganget med flokkens slagtealder i dage.
– I besætninger, som anvender en belægningsgrad på op til 42 kg pr. m², må den gennemsnitlige belægningsgrad (gennemsnittet af den nuværende og de to forudgående rotationer) dog ikke være højere end 40 kg pr. m².
Hvis man ønsker at øge belægningsgraden fra 33 til 39 eller fra 39 til 42 kg pr. m², skal dette anmeldes til Fødevarestyrelsen. Anmeldelsen skal ske, senest 3 uger før belægnignsgraden forøges.
Du skal anmelde forøgelsen af belægningsgrad ved brug af disse skemaer:
Skema til Anmeldese af forøget belægningsgrad til 39 kg
Skema til Anmeldese af forøget belægningsgrad til 42 kg
Anmeldelsen skal indeholde relevante oplysninger om bedriften, herunder mindst de oplysninger, der fremgår af punkt A i bilaget til Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion. Fødevarestyrelsen kan kræve, at der fremsendes yderligere oplysninger om bedriften.
Registrering af belægningsgrad i Fødevarestyrelsen betales med et gebyr på 729 DKK.
Send den udfyldte blanket elektronisk til Fødevarestyrelsen
eller med post til:
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
2600 Glostrup
Trædepudesvidninger
Hvert hold slagtekyllinger, som sendes til slagteri, undersøges for forekomsten af trædepudesvidninger eller andre tegn på velfærdsproblemer i besætningen.
Trædepudesvidninger bliver vurderet med et pointsystem, så hvert hold får en samlet trædepudescore. Hvis slagteriet konstaterer, at der er problemer, indberetter embedsdyrlægen det til Fødevarestyrelsen, som følger op med kontakt til besætningen og eventuelt besætningskontrol. Hvis problemerne er mindre væsentlige, retter slagteriets dyrlæge dog i første omgang henvendelse til producenten og henstiller, at denne retter op på forholdene.
Når Fødevarestyrelsen følger op overfor besætningen, kan det indebære krav om, at producenten udarbejder en handlingsplan. Hvis det er nødvendigt, kan Fødevarestyrelsen også påbyde, at producenten nedsætter belægningsgraden indtil det kan dokumenteres, at de problemer, der gav anledning til påbuddet, er løst.
Personer med dagligt ansvar for bedrift med slagtekyllinger skal have gennemgået kursus godkendt af Fødevarestyrelsen
Der er fastsat bestemmelser om, at personer, som har det daglige ansvar for en bedrift med slagtekyllinger, skal have gennemgået og bestået et kursus, som er godkendt af Fødevarestyrelsen, før de overtager ansvaret for bedriften. Godkendte kurser tilbydes hos SEGES.
Det er også et krav, at den, der har det daglige ansvar for bedriften, skal sikre, at personer, der ansættes til at tage vare på kyllingerne, har de fornødne færdigheder og kvalifikationer.
