Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Sådan undgår du campylobacter og salmonella i din mad

Hvis du bliver syg af campylobacter og salmonella, skyldes det ofte, at bakterier fra råt kød er blevet spredt til f.eks. salat og brød, eller at kødet ikke er blevet ordentligt stegt.

Vask altid hænder, når du har rørt ved råt kød Husk at vaske dine hænder, når du har rørt ved råt kød. På den måde undgår du at sprede bakterier til færdig mad fx stegt kød, salat og brød. Vask hænder, når du har skåret råt kød eller lagt det på grillen eller stegepanden med fingrene. Få dråber kødsaft fra råt kød med bakterier kan være nok til, at du bliver syg. Hold råt kød adskilt fra stegt - og fra salat og brød Det er vigtigt at holde det rå kød adskilt fra det kød, som er stegt. På den måde undgår du at sprede bakterier fra det rå kød til det stegte kød. Gennemsteg hakket kød og fjerkræ Hakket kød, fjerkrækød og mekanisk mørnet kød skal være gennemstegt. I disse kødtyper kan bakterierne nemlig også sidde inde i varen. I hele stykker kød, som stege og bøffer, sidder bakterierne normalt kun på overfladen. Derfor behøver hele kødstykker ikke at blive gennemstegt. Skift eller vask skærebræt og kniv straks efter, at det har været brugt til råt kød Skærebræt og kniv skal skiftes eller vaskes efter brug. Så undgår du at sprede bakterier fra det rå kød via skærebrættet til mad, der er færdig og klar til at spise fx salat eller brød. Smid den brugte emballage fra råt kød direkte i skraldespanden Det er vigtigt, at den færdige mad ikke kommer i kontakt med saft fra råt kød. Smid emballagen ud, og læg ikke det færdigstegte kød tilbage i emballagen. Hvis du griller i haven, så følg grillrådene: Du skal især passe på, når du tilbereder fjerkræ og griller udendørs om sommeren. Det går nemlig ofte galt med hygiejnen ved grillen. Følg de tre grillråd: • Brug en ren grilltang eller en ren gaffel til færdigstegt kød • Vask hænder eller brug håndsprit, hvis du har rørt ved råt kød • Vælg kød, som passer til grillens størrelse, og gennemsteg kylling og hakkebøffer Hvis du følger grillrådene, får du ikke spredt bakterier fra det rå kød til det færdigstegte kød og til salaten, brødet og anden færdig mad. Se mere om grillrådene og om håndtering af råt kød i køkkenet her: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarestyrelsens_kampagner/Gode_koekkenvaner/Sider/Hold_det_adskilt.aspx [ ”Hold det adskilt”] https://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarestyrelsens_kampagner/Gode_koekkenvaner/Sider/default.aspx [Se mere her om ”Gode køkkenvaner”] Se film om hvordan du undgår campylobacter
(næste) (næste) (næste) (næste) (næste) 8næste) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarestyrelsens_kampagner/Gode_koekkenvaner/Sider/Hold_det_adskilt.aspx https://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarestyrelsens_kampagner/Gode_koekkenvaner/Sider/default.aspx
Loading...
Ændret 20. september 2021